Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Nede om hjørnet fra vores hus ligger en lille købmandsbutik. Udenfor butikken bor den fineste lille gademis, som altid hænger ud i nærheden. Vi kalder hende Sortemis. Hun er neutraliseret, hvilket kan ses på hendes korte venstre øre.
Hun er 100% udekat – vi tidligere tilbudt hende at komme indenfor, men hun siger pænt nej tak – og har altid en skål tørfoder stående udenfor købmandsbutikken (som hun i øvrigt deler med pindsvinene, når de kommer ud om natten).
Jeg siger altid hej til hende om morgenen på vej på arbejde, og de fleste dage får jeg da også lov til at klø hende lidt bag øret.

Augustmider

I sidste uge lagde jeg mærke til, at hun var begyndt at have et par områder uden så meget hår, og der var små røde områder, som først lignede sårskorper, men ved nærmere inspektion var små røde klumper af et eller andet, jeg aldrig har set før…
Jeg kradsede lidt af det røde af, puttede det i en hundepose (man ved aldrig, hvornår man får brug for dem!) og tog et kig i mikroskopet, da jeg kom på arbejde. Det viste sig at være endnu en parasit, som jeg aldrig har set i Danmark!

Denne fætter hedder en “harvest mite” på engelsk og en “augustmide” på dansk. De er relativt udbredt i Europa, og kan give kløende knopper, men i Danmark findes fænomenet eftersigende kun på Thisted-egnen.

Augustmider er heldigvis meget nemme at behandle, så Sortemis blev behandlet med et par dråber i nakken, da jeg mødte hende på vej hjem fra arbejde, og i denne uge ser hendes pels allerede mindre tottet ud.

Testikler eller tumor?

… og til slut bliver jeg nødt til at vise et enkelt billede fra vores hidtil mest krævende patient i projektet. Han var oprindeligt indberettet til et internat, for at de kunne fange og neutralisere ham, da dem der havde fundet ham tydeligt kunne se, at der stadig var testikler til stede.
Da folkene fra internatet fandt ham, kunne de dog hurtigt se, at det ikke kun var hans pung, men en kæmpe tumor, som sad udenpå hele pungen… den blev selvfølgelig fjernet – med megen møje og besvær – og han blev neutraliseret ved samme lejlighed!
Han er kommet sig rigtig fint ovenpå operationen og er nu på vej ud og bo hos en sød familie.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV 
Del 5 – der er også hundepatienter! 
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv 
Del 7 – foderstationer og tropisk hjerteorm
Del 8 – killingen uden øjne

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Denne opdatering bliver lidt kortere end normalt, men jeg ville bare gerne dele en historie om den sejeste lille killing med jer.

Coconut

Katte – og andre dyr – kan blive født med alt for små øjne (“microphthalmia”) eller helt uden øjne (“anophthalmia”). Jeg havde aldrig – hverken som færdiguddannet dyrlæge eller under studiet – set en kat med microphthalmia eller anophthalmia… Indtil jeg mødte Coconut.
Coconut blev faktisk ikke indleveret på klinikken, men blev afleveret til den lokale katteshelter, hvor min mand arbejder. Jeg var med for at tjekke et par andre katte, da hun blev indleveret.
Hun var blevet fundet i midten af en meget trafikeret rundkørsel – heldigvis inden der var sket nogen ulykker. Hun blev skudt til at være 10-12 uger gammel… og hun havde ingen øjne!
Dem der havde fundet hende troede først, at der var nogen, der med vilje havde stukket øjnene ud på hende, men det var heldigvis ikke tilfældet. Det var “bare” en genetisk sygdom!

Hvis man skal skelne mellem ægte anophthalmia (slet ingen øjne) og microphthalmia (små øjne – nogle gange så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje!) skal man undersøge katten med en ultralydsscanning og en lille biopsi fra øjenhulen.
I første omgang er det vigtigste dog at finde ud af, om der er tegn på øjenbetændelse eller betændelse i øjenhulen, og det var der heldigvis ikke hos Coconut. Hun var frisk og frejdig, ville hellere end gerne lege (hun var imponerende god til at orientere sig ud fra lyd), og hvis man så bort fra de manglende øjne, virkede hun 100% sund og rask. Hun var også negativ for både FIV og FeLV (læs evt. mere om FIV og FeLV her).

Coconut – frisk, frejdig, legesyg… og blind!

Gætværk om en gadekillings historie

Vi snakkede meget om, hvordan Coconut var endt i den rundkørsel. Hun virkede lidt for tillidsfuld til at være en “ægte” gadekat, men hvem kunne finde på at efterlade en blind killing ved en trafikeret vej? Og selv hvis det var tilfældet, hvorfor så vente, indtil den var så relativt gammel?
Eller hvis hun var en killing fra en halvtam gadekat (dem er der en del af), hvordan var hun så selv endt ude i midten af en rundkørsel? Hun orienterede sig som sagt især ved hjælp af sin hørelse, så man skulle tro, at hun ville holde sig fra store veje.
Alt i alt – rigtig mange overvejelser og spørgsmål. Jeg ville ønske, jeg kunne spørge hver enkelt gadekat og gadehund, hvad deres historie var, for jeg tror, de alle sammen ville have spændende ting at berette!

Lidt om microphthalmia og anophthalmia

Måske kan nogle af jer huske Bay og Luka, to gadekatte i Cambodja, som vi skrev om sidste år. Disse katte havde begge microphthalmia, dvs. de var født med for små øjne. Katte med microphthalmia får meget nemt øjeninfektioner, så hvis en gadekat har microphthalmia og aldrig kommer til dyrlægen, kan det ende ud i så seriøse øjeninfektioner, at man bliver nødt til at fjerne øjnene ved en operation.
Microphthalmia er en genetisk lidelse, som er relativt udbredt hos tempelkattene i Cambodja, men meget sjældent i Europa.
Der findes en lignende lidelse, som hedder anophthalmia. Dette betyder, at katten bliver født helt uden øjne. Dette er endnu mere sjældent end microphthalmia.

Det er ikke til at sige, hvilken af de to sygdomme, Coconut har, før der er udført yderligere undersøgelser – men uanset hvad, er hun endt hos gode mennesker med hjertet på rette sted, og de er helt klar til at hjælpe hende med at få det bedste liv, en blind kat kan have!

Luka, som vi skrev om sidste år (billede: Animal Rescue Cambodia)

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv
Del 7 – foderstationer og tropisk hjerteorm

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de foderstationer, der findes til gadekattene rundt omkring i Lagos, og så vil jeg kort fortælle om en hund med en parasit, jeg tidligere kun havde hørt om tilbage i studietidens parasitologi-forelæsninger.

Foderstationer omkring Lagos

I det allerførste indlæg fra projektet i Algarve, nævnte jeg, at der rundt omkring i Algarve – herunder omkring Lagos – findes foderstationer til vildkattene. Forskellige organisationer sørger for, at der er foder til rådighed, samt organiserer, at der kommer frivillige hver dag og fodrer og skifter vand ved stationerne.

Den største foderstation er placeret i nærheden af en lille færge, der krydser floden i Lagos, og ligger lige ved siden af et kæmpe område med eng og “bagsider af bygninger” – kort sagt: et sted med rigtig mange vildkatte.
Der var ikke nogen katte hjemme hos foderstationen “Lagos Ferry Cats”, da jeg tog forbi forleden, men der er ofte katte, der hænger ud i solen i nærheden.

En anden foderstation i nærheden af Lagos er organiseret af The Nandi Charity, som også hjælper med at organisere dyrlægehjælp til gadedyr (læs mere her). Her mødte jeg “O Gato Preto” (“den sorte kat”), som eftersigende altid holder til i nærheden af foderstationen. Han er meget kælen og snakkesalig, og blev eftersigende faktisk adopteret af en portugisisk familie for nogle år siden – men så snart, de lukkede ham ud, flyttede han ned til Nandis foderstation igen.

Tropisk hjerteorm

Og så til noget helt andet – nemlig en case, der for mig som dansk dyrlæge var ekstra spændende, da det omhandler en parasit, vi (heldigvis) ikke har på danske breddegrader.
Parasitten hedder “tropisk hjerteorm” på dansk og “Dirofilaria immitis” på latin. De voksne parasitter lever i de store blodkar omkring hundens hjerte, og sommetider også i selve hjertet. Parasit-babyerne (mikrofilarier) svømmer rundt i hundens blod og kan overføres til andre hunde via myg.

Vi fik indleveret en gadehund på klinikken, som havde rigtig, rigtig meget væske i bughulen. Hun havde også en tør hoste, var meget tynd og havde blege slimhinder – alt sammen ting, der peger henimod en infektion med tropisk hjerteorm.

Vi tog en blodprøve og kiggede i mikroskop – og voilà, en mikrofilarie svømmede rundt lige i synsfeltet.
Den kan ses et par sekunder inde i denne video.

Tæven fik støttende behandling og selvfølgelig behandling mod tropisk hjerteorm. Dette var et meget alvorligt tilfælde, og vi krydser alle sammen fingre for hende.
Jeg skal nok komme med opdateringer!

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Vi har haft en spændende patient denne uge! Endnu en af dem, hvor man virkelig føler, man gør en forskel… Men mere om hende længere nede i indlægget, og først lidt om katten Tigresa, som er den stribede kat på coverbilledet.

Tigresa (“tigress”)

Først og fremmest er det nu virkelig sommer i Algarve. Vi har temperaturer mellem 28-38 grader, og der er ikke særlig meget regn, så her er meget tørt rundt omkring. Rigtig mange af de lokale er rigtig gode til at sætte vand ud til gadekattene, men det sker alligevel, at vi får en kat ind, som har brug for ekstra hjælp i form af væskebehandling.

En af dem var Tigresa – hun var den smukkeste hunkat, og hun var ovenikøbet så glad for mennesker, at vi mistænker, at hun har en familie et eller andet sted, selvom hun ikke var chippet (i Portugal er det lovpligtigt at få både katte og hunde chippet).
Hun fik væskebehandling en hel dag og kvikkede hurtigt op, og vi besluttede, at vi hellere måtte fremlyse hende. Lige nu bor hun derfor midlertidigt hos en bekendt, og vi har oversvømmet de lokale Facebookgrupper med billeder af hende – jeg håber, vi finder hendes familie, hvis hun har en!

Tigresa i væskebehandling

Fifi

Fifi var som nævnt øverst en af de patienter, hvor man virkelig føler, at projektet gør en forskel.
Fifi var blevet påkørt og blev efterfølgende bragt til klinikken. Hun virkede frisk og havde ingen synlige skader, men katte er så enormt seje, at de bestemt ikke altid viser smerte. Det eneste tegn på, at der var noget galt, var hendes vejrtrækning, som var hurtig og overfladisk.

Fifi var svær at tage billeder af!

Og nu bliver det måske lidt teknisk…
Vi tog røntgenbilleder af Fifi, og det viste sig, at hun havde et såkaldt “diaphragmahernie”, hvilket betyder, at der er gået hul i mellemgulvet. Mellemgulvet er den muskel, der normalt holder lunger og bughulens organer adskilt. Når der går hul i mellemgulvet, kan der altså komme tarme og andre organer ind i brysthulen. Det vil sige, at lungerne har meget mindre plads til at udvide sig, hvilket giver en meget overfladisk vejrtrækning!

Normalt røntgen af brysthulen hos en kat (ikke Fifi). Den røde streg er mellemgulvet, som adskiller organerne i bughulen (det lysegrå til højre) fra lungerne (det sortgrå til venstre). Man kan også tydeligt se hjertet.

Fifis røntgen ved ankomst – det hele er lysegråt, fordi organerne fra bughulen har rykket sig ind i brysthulen, og man kan slet ikke se hjertet!

Fifi blev opereret (alle organer blev “lagt på plads”, og hullet i mellemgulvet blev syet sammen), og der blev taget endnu et røntgenbillede.

Fifis røntgen efter operationen.

Efter operationen var der meget bedre adskillelse mellem lungerne og bughulen. Røntgenbilledet er stadig ikke 100% normalt, men jeg vil spare jer for detaljer og nøjes med at fortælle, at det blev helt normalt til sidst.

Her tømmes brysthulen for luft efter operationen (altså luft udenfor lungerne – det skal ikke være dér).

Fifi blev på klinikken indtil hun var helt ‘fit for fight’ igen, og hun har forhåbentlig mange gode år endnu.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV 
Del 5 – der er også hundepatienter! 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Så er det tid til endnu en opdatering fra Portugal!
Vi har en hel del patienter, der får hjælp gennem projektet, så jeg vil blot fortælle om et par stykker, der har været her i løbet af den sidste uge.
De to katte – Cavalheiro og Limbo – var begge to heldige at blive adopterede af dem, der fandt dem, så de efterfølgende tjek og behandlinger betaler de nye familier selvfølgelig selv for.

Katten Cavalheiro

Cavalheiro betyder gentleman på portugisisk, og katten Cavalheiro var bestemt en gentleman. Alle de gadekatte, som efterfølgende skal genhuses, får et navn ved ankomst til klinikken. Det er ikke nødvendigvis det navn, de kommer til at beholde efterfølgende, men det er de navne, jeg bruger her i indlægget.

I hele starten af 2022 har der været tørke i Portugal (læs evt. mere her og her) – og dette går også ud over gadedyrene! Heldigvis er der rigtig mange privatpersoner, der sætter vand ud til dem, men der er altså stadig nogle katte, der ikke kan finde vand af den ene eller den anden grund.

Cavalheiro blev fundet i nærheden af et landsted lidt udenfor Lagos – et område, hvor der er langt til nærmeste vandløb eller vandskål. Han var helt afkræftet og ifølge finder meget nem at tage med i bilen til klinikken. Da kan ankom til klinikken, kunne vi konstatere, at han var meget dehydreret – men heldigvis helt uden andre synlige skader. Han havde heller ingen chip, selvom det er lovpligtigt i Portugal. Han kom straks på væskebehandling, og kvikkede mere og mere op i løbet af dagen. Da vi kom til eftermiddagen, ville han gerne spise selv og var meget kælen og kontaktsøgende.

Den familie, der fandt ham, havde besluttet at adoptere ham, hvis han ikke var chippet, så Cavalheiro kunne allerede samme aften komme hjem til sin nye familie. De kommer til tjek om en uges tid, så der kan tages en “seniorblodprøve”, da vi tror, han er en midaldrende herre. Grunden til, at den ikke blev taget samme dag var, at væskebehandling kan forstyrre billedet lidt, alt efter hvilke ting, man kigger efter.

Cavalheiro i væskebehandling.

Katten Limbo

Limbo har vi faktisk haft besøg af to gange. Første gang blev hun indleveret af en ældre portugisisk dame, som havde set hende blive angrebet af en hund. Hun blev tjekket igennem, og hendes sår blev clipset. Den portugiske dame valgte at adoptere hende, da vi fandt ud af, at hun ikke havde nogen chip, på trods af at hun ligner en siameser-blanding (og de er meget populære her!).

Den første uges tid gik det hurtigt fremad med helingen, men tidligere denne uge gik Limbo fra foderet og havde høj feber. Da katte hurtigere end mange andre slags dyr kan få såkaldt fedtlever (“hepatisk lipidose”), hvis de ikke spiser, blev det besluttet at indlægge hende på klinikken til sondefodring, da hun ikke havde rørt sin mad i tre dage, og hendes blodprøve viste forhøjede leverværdier.
Efter et par døgn med sondefodring, væskebehandling og behandling for den forsinkede infektion, var Limbo på benene igen og kunne tage hjem.

Limbos sår på ryggen.

Limbo lige efter, hun har fået indsat en sonde til fodring.

Katte-AIDS og katte-leukæmi

Jeg har i et par tidligere opslag nævnt om katte-AIDS og katte-leukæmi. Alle de gadekatte, der indleveres på klinikker i Algarve til neutralisation (gennem andre organisationer) eller til behandling (fx gennem vores samarbejde med Nandi), tjekkes for katte-AIDS (FIV) og katte-leukæmi (FeLV).
Dette sker ved en lille blodprøve – et par dråber er nok – og en slags kviktest, som kan aflæses allerede efter 10 minutter.

FIV/FeLV-kviktest. Én streg på hvert lodret felt betyder, at testen er negativ, to streger betyder, at den er positiv. Limbo testede heldigvis negativt.

Begge sygdomme skyldes en slags virus, som kan ligge i skjul i kroppen i lang tid, inden kattene får symptomer.
Symptomer på FeLV kan fx være tumorer (lymfomer) og nedsat funktion af knoglemarven, hvor kroppens blodceller dannes. Der kan derfor være mangel på røde blodceller (anæmi), hvide blodceller (nedsat immunforsvar med alle mulige infektiøse sygdomme til følge) eller begge dele.
FeLV smitter både fra drægtige katte til deres ufødte killinger, men også gennem spyt, snot,mælk, urin og afføring – så det kan smitte hos katte, der fx deler kattebakke eller vandskål. Det kan også smitte gennem slåskamp (gennem spyt).
Udbredelsen af FeLV i Europa varierer en del. I norden er cirka 0,7% af de testede katte positive for FeLV, og i syden (herunder Portugal) er det hele 5,5% af kattene, der tester positivt! Dette er endnu en grund til, at alle gadekatte testes i forbindelse med dyrlægebesøg.

FIV giver også færre hvide blodceller (og derfor nedsat immunforsvar), så der ses også alle mulige forskellige infektioner, men det kan også give symptomer fra nervesystemet.
FIV smitter hovedsagligt gennem spyt, især ved bidsår i forbindelse med slåskampe.

Der kan læses to videnskabelige artikler om FIV og FeLV her og her.

En trist historie…

Vi har haft en enkelt FIV-positiv gadekat på klinikken. Han blev egentlig indleveret til kastration, men var radmager og havde meget slem mundhulebetændelse. Der var ingen tvivl om, at han havde meget ondt. Han var desuden en “ægte” vildkat, som man på ingen måde kunne komme tæt på uden at bedøve først, så vi blev enige om, at det mest humane ville være en aflivning… Dels ville vi ikke kunne slippe ham løs igen, da han var FIV-positiv, og dels ville han have brug for langvarig behandling med brug for bedøvelse flere gange om dagen – og det er jo ikke et værdigt katteliv!

Jeg har valgt ikke at sætte billedet af hans mundhule direkte ind i teksten, da det ikke er et rart syn, men interesserede kan se billedet her.

… og en god nyhed!

Og for at slutte af med en god nyhed: vores lille pleje-kat Terry med det brækkede ben er helt ovenpå igen og har fået et nyt hjem! Han er flyttet ind hos en ældre portugisisk kvinde, som har haft katte hele sit liv, og vi har allerede fået flere opdateringer med både billeder og videoer.
Jeg tror, han nyder livet…

Terry i sit nye hjem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter