Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 5

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV