I forbindelse med INPUT 2012 vandt stud.med.vet. Birgit Krabbe Jensen et rejselegat på kr. 2.500,- til hjælp til udgifterne i forbindelse med et frivillig ophold fra Dyrenes SOS. Nu kan du læse om Birgits oplevelser, som frivillig ved TOLFA i Indien.[divider]
“En kort beskrivelse af en kæmpe oplevelse” af stud.med.vet. Birgit Krabbe Jensen

Februar 2013 lander tre spændte danskere (to veterinærstuderende og en kæreste) i New Delhis hektiske lufthavn, 8 timer forsinket med 60 kg donationer og uden mobiltlft. Til vores store lettelse, har den taxachauffør som TOLFA har arrangeret for os, ventet og står parat til at kører os den 10 timer lange tur til byen Pushkar, hvor vi skal leve de næste tre uger.

Den første dag, er på TOLFAs opfordring, en fridag til at udforske Pushkars livlige gader med et rigt markedsliv, drilske aber, drøvtyggende hellige køer og utallige gadehunde som slænger sig i gadernes solrige kroge.

Hver morgen kl. 9, holder Mucash trofast foran hotellet i sin minivan. Den unge chauffør kører os og de andre frivillige de 8 km gennem bjerglandskabet til TOLFA’s dyrehospital og rescue center, hvor vi 6 dage om ugen fra 9-17 arbejder og oplever!

Man når dårlig at lukke jernporten bag sig, før man bydes varmt velkommen af stedets logrende permanente beboere. En trebenet hund springer op fra sit solbadningsleje og blokerer én vejen, for i et minuts tid at hellige sig ens opmærksomhed og klø-evner. To hunde med forstyrrelser af centralnervesystem, sfa. hundesyge-/distemper virus, ruller rundt med hinanden i leg. En bagparts-paralyseret hund forsøger at ”holde styr på tropperne” af andre hunde omkring resterne i madskålene imens en af de blinde hunde ”spiller op til leg” med en ældre (knap så entusiastisk) hund. Disse er bland de hunde som nyder deres otium i TOLFAs trygge rammer, da det vurderes at de ikke er i stand til at leve værdigt liv på gaden.

”Largies” består af to indhegninger med helt eller delvis overdækning. Her går en enøjet ged og nipper til foderet sammen med kalvene. En ko med den nederste tredjedel af bagbenet amputeret kommer vraltende. En blind ko står og soignerer sig imens et kollapset æsel ligger i skyggen og får væskebehandling. En varm våd mule omfavner ens hånd. Det er en af de moderløse kalve i sin søgen efter frokost.

De primære arbejdsopgaver her er sårbehandling. Flere af kørerne er ramt af mund- og klovsyge som renses og forbindes dagligt, andre har voldsomt betændte sår på kroppen imens nogle behandles for åbent benbrud. En enkelt ko har været udsat for ildspåsættelse og hele dens ene side skylles dagligt og smøres ind. En ualm. stædig ko lider af tilbagevendende vaginalprolaps (kønsorganer der krænger ud ad), hvilket betyder at hun (bogstavelig talt) slæbes mod tvangsboksen for at blive renset og få sat ”apparatet” på plads. I den store indhegning går omkring 40 dyr frit og det kan være en udfordring at komme til de store (og sommetider) vilde dyr. Lassoen kommer derfor dagligt i brug og de store dyr lægges (så nænsomt som muligt) ned og fikseres før behandlingen.

I ”Puppy House” mødes man af en velkomstkommite af logrende haler ved lågen. Man skal passe på hvor man går, for uanset hvad man laver har man altid en horde af nysgerrige hvalpe efter (og foran) sig. En af de flyttekasser vi bragte vores donationer i, bruges nu som ly for solen af tre hvalpe. I en pink plastik bowle ligger to hvalpe i ske med den sorte kat som holder til her og en sort hvalp med begge forben i skinne vakler mod vandkarret.

Selvom at hvalpene oftest er noget mere omgængelige end de voksne gadehunde, er der også her udfordringer. ”Journalmappen” er et yndet sted for middagslur, medicinkassen et slaraffenland for nysgerrige snuder og venerne er mindre og dermed sværere at finde ved væskebehandling o.l.

I det ene hjørne af gården ligger huset hvori der bliver redt op om eftermiddagen, således at hvalpene kan sove godt, blødt og ”varmt” om natten. Den ene væg er bygget op med 12 bure. Disse bruges til kattene og til at ”isolerer” de hvalpe der mistænkes for smitsomme sygdomme eller af anden grund har bedst af at være adskilt fra de andre om natten.

Mange af hvalpene er i behandling for den smitsomme kennelhoste, diarre og dehydrering. Andre er blevet påkørt og har derfor brækkede ben eller allerede fået det amputeret. I starten var det hård at overvære en påkørt hvalp, som fik amputeret benet. Men når man så ser den lege rund på sine tre ben få dage efter amputationen, forstår man at det er det hele værd.

Trods at denne afdeling er et rart og livsbekræftende sted at være, var det også den emotionelt hårdeste. Hvalpe er skrøbelige væsner og deres helbred kan ændres markant på få timer. Særligt to hvalpe har gjort indtryk på mig. Den ene var en lille fyr med et enormt sår oven på hovedet. Den var frisk, glad og sad altid oven på ens fødder for at sikre sig at den ikke gik glip af noget. En morgen ligger den pludselig helt slatten og tydeligvis i smerte. Efter 6 timers ustandselig behandling, varme, væske og smertestillende dør den. Få dage efter sker præcis det samme med en af de andre, som ellers ingenting fejlede, andet end en amputeret overlæbe. Det er frygtelig hårdt når de dyr, man ellers slet ikke var bekymrede for, dør så pludseligt.

Kennelerne bugner af hunde.
Nogle tilskadekommende og syge, imens andre blot venter på at blive neutraliseres inden de igen kan fortsætte deres liv på gaden. TOLFA har en bil som foruden at fungerer som en 24/7 akut-ambulance, også dagligt kører rundt og indfanger hunde med henblik på neutralisering og rabiesbekæmpelse.

Vi frivillige fik hver en række af hunde, som hver morgen skulle luftes ude i gården. Selvom tiden er knap, er der ingen tvivl om at den 5-10 min. gåtur i solskinnet er værdsat hvad end hunden kun tør gå til lågen der fører ud til gården, eller skal bæres for at få den med tilbage til kennelen. Det er enormt givende, når man efter et par dages ”bekendtskab” og voksende tillid, mødes af et logrende væsen, som har glædet sig hele natten til at bruge de næste 7 min. med dig.

I operation er der altid aktivitet. Ingen hunde sættes tilbage på gaden uden at være vaccineret mod rabies og uden at være kastreret/steriliseret. TOLFA yder nemlig, foruden at hjælpe nødstedte dyr, ABC (Animal Birth Control).

Efter en god nats søvn i en af kennelerne, sundhedstjekkes hundene inden de bedøves og opereres. Pga. sparsomme ressourcer, bruges kanyler flere gange og operationsinstrumenterne må nøjes med at blive sprittet af imellem dagens operationer. Noget der ikke spares på er væske! Alle dyr i narkose modtager rutinemæssig væskebehandling, for at sikre hydreringsgraden og dermed blodtrykket. Dette er ikke engang standardprocedure alle i steder i Danmark.

Foruden neutraliseringer foretages der næsten dagligt amputationer, tarmoperationer mv. Som veterinærstuderende får man lov at assisterer under operationerne, hvilket betød at jeg og min medstuderende/rejsekammerat fik prøvet at kastrere under kyndig overvågning.

Eftermiddagsklinikken er et koncept hvor indere kan komme med deres (livsvigtige) geder og køer for at få dem behandlet gratis. Nogle vandrer mange km med deres dyr (nogle gange på armen) andre kører med dem bag på motorcyklen eller på ladet af en tuk tuk.

TOLFA er ved at bygge et hus til formålet, men indtil dette står klar foregår behandlingen i skyggen af det store træ i gården. Foruden ”konsultationsbygningen” er et abe-hus også under opførelse.

Dette er blot en kort beskrivelse af en brøkdel af arbejdet der dagligt udføres på stedet. Det er imponerende og rørende at der ”midt ude i ørkenen”, udføres ”mirakler” hver dag kun vha. ildsjæle, sparsomme midler og en betingelsesløs kærlighed til dyrene.

Jeg har nydt hvert et sekund af mit ophold og der er ingen tvivl om at jeg vender tilbage til TOLFA. Tusind tak til Dyrenes SOS for det rejselegat som var startskuddet til mit livs eventyr!

Mvh. Birgit Krabbe Jensen[divider]