ARRANGEMENTET ER AFLYST PÅ GRUND AF FOR FÅ TILMELDNINGER!

I Viften i Rødovre onsdag 9. november 2016 kl. 19.00 – 20.30 vises den spændende film om gadehundeprojektet på Phuket i Thailand i januar 2016., og billetterne koster 80,- pr. person, hvor hele beløbet går ubeskåret til Dyrenes SOS arbejde – køb din billet her!

Dyrenes SOS arbejder for gadehunde og –katte i hele verden, og i 17 år har dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital i Helsingør arrangeret og koordineret utallige gadedyrsprojekter i både Indien og Thailand. Her har gennem tiden mere end 100 dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele verden deltaget, og der er blevet hjulpet mere end 10.000 hunde og katte gennem disse projekter. Dyrene er blevet neutraliseret, vaccineret samt mærket, således at også antallet af rabiestilfælde i lokalbefolkningen er faldet drastisk.

Inden filmen vil dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital holde et kort foredrag om problemerne med gadedyr og arbejdet med dem i Indien og Thailand. Filmen vil blive præsenteret af Simon Mikkelsen, som var med på turen i januar, og som har filmet og redigeret.

Husk at tage mailen med købet af din billet med på dagen – den er nemlig din billet til arrangementet i Viften Rødovre Rådhusplads, Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre.

”Dette er landet, hvor det er godt at være stærk, når man skal klare sig som svag”.

thailand-301215-3I Thailand, som er et  populært ferieland for mange danskere, er der mange gadehunde, de kan lide at opholde sig ved restauranter og hoteller, – dér hvor turisterne kommer – i håb om, at der vanker en godbid eller måske et helt måltid. Hundene kan også ses i gaderne og i et stort antal på strandene – her er der ofte en masse spiseligt affald, de kan gnaske i. Måske, måske ikke sulter hundene, de fleste ser ud til at få både vådt og tørt af godhjertede mennesker, de lokale såvel som turister. Desværre ser vi også mange invalide hunde, hunde er blevet påkørt eller på anden vis er kommet galt af sted.

Disse gadehunde, også kaldet straydogs, deler folk op i to, ja snarere tre grupper. De der holder af hunde, de der hader hunde, og de der er ligeglade med dem.

I den første gruppe er de, der sørger for mad, drikke, dyrlæge og måske det allervigtigste at indfange hundene og få dem neutraliseret – som regel betalt med egne penge. Gruppe to er den farligste og mest usympatiske, det er den der har folk, som ser det som sin opgave at slå, sparke og på andre måde pine og plage hundene. Samt de der lokker hundene til sig, stjæler dem (ofte familiehunde) eller køber dem på markeder for at bruge dem til mad. Når disse hunde er fanget, undergår de en forfærdelig tortur fordi, i de asiatiske lande er man overbevist om, at ”torturerede hunde smager bedst”.

morgenmad-050116Derfor er det også et ubeskriveligt vigtigt stykke arbejde Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser påtager sig, når de pakker tasken og rejser ud i verden for at hjælpe de lokale dyrelæger med at vaccinere, neutralisere og registrere de mange gadehunde. Registreringen er særdeles vigtig, da mange af de løsgående hunde i virkelighede har en ejer. Det er i kulturen, at hundene gerne må løbe frit omkring. Altså med fare for at blive indfanget og ende i gryden, hvis ejerskabet ikke fremgår.

Rabies, også kendt som hundegalskab, har altid været en frygtet sygdom, og er samtidig den sygdom flest hundeejere kender, og er bange for – og med rette!

I vores del af verden behøver vi dog ikke frygte rabies, men i Asien er frygten for at blive bidt af en rabiessmittet hund en del af hverdagen, og desværre er det ofte børn det går ud over. Man regner med at der på verdensplan årligt dør 55.000 mennesker alene forårsaget af rabies, hvilket svarer til et dødsfald hver 10 minut. Størstedelen af disse dødsfald forekommer i Asien, og her er hundebid den største smittekilde. Disse dødsfald kan undgås ved at komme under lægebehandling. Imidlertid er denne behandling meget kostbar, og den fattige del af befolkningen har ikke råd til at søge lægehjælp. De vil udvikle rabies i løbet af uger eller måneder efter at de er blevet bidt, og må gennemgå et uhyggeligt angstfuldt og pinefuldt sygdomsforløb, der med 100% sikkerhed vil medføre døden.

Foreningen Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser har valgt at sætte gadehunde og gadekatte i første række. Derfor har vi udviklet vores ABC- og rabies projekter.

Animal Birth Control-projektet (ABC projekter) er den eneste effektive metode til at udvikle og vedlige- holde en kontrolleret og sund gadehundebestand uden rabies og andre smitsomme sygdomme. ABC projektet går ud på at neutralisere, chip-mærke, parasitbehandle og vaccinere dyrene og derefter sørge for, at de bliver i området. Dette gøres ved, at lokale foderværter dagligt fodrer og tilser hundene. Disse tiltag bevirker, at bestanden af nye dyr i området bliver holdt nede, og medfører samtidig at lokalbefolkningen bedre kan acceptere de sunde og raske gadedyr, og at de derfor ikke griber til deres egne primitiv og grufulde aflivningsmetoder, for nu er de ikke længere i fare for at blive smittet med rabies.

Til ABC projekterne har vi brug for din hjælp – derfor giv et bidrag og hjælp gadedyrene til en tålelig tilværelse, der hvor de er.

I foreningen Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser arbejder bestyrelse og hjælpere helt ulønnet. Alle penge fra donationer går ubeskåret til gadedyrene rundt om i verden. Vi samarbejder og bidrager med økonomisk støtte til udenlandske organisationer og internater, som arbejder for at forbedre vilkårene for gadedyr.

Vi afholder selv personligt alle udgifter til rejse, ophold og fortæring, når vi er af sted.

Vil du støtte vores arbejde:

Bank: Den Danske Bank Reg.- og kontonr.: 1551 47 47 22 31 22

Giro: 1018 5270

MobilePay: 30 20 24 37

Med venlig hilsen

Hanne Stjaner
Bestyrelsesmedlem

helsingoer-270916-6Tirsdag lagde Cinema Center i Helsingør biograf til premieren på Simon Mikkelsens film “Street Dog Thailand” –  en dokumentar om Thailandsturen, som blev gennemført i januar 2016. Under turen, som dyrlæge Mogens Hansen stod i spidsen for, gennemførte de to hold et 3 uger langt ABC-projekt, og fik undervejs mulighed for at hjælpe både Soi Dog Foundation og DogChance, som arbejder med gadedyrene i Thailand. Alt imens holdene arbejdede, fik Simon rig mulighed for at dokumentere både arbejdet, men også de forhold som ABC-projektet blev gennemført under.

helsingoer-270916-3Aftenen startede med et foredrag, hvor Mogens beskrev arbejdet under et ABC-projekt, begrundelsen for at gennemføre dem samt de mange sjove oplevelser, som også er en del af glæden ved at hjælpe gadedyrene. Efter foredraget fik den næsten fyldte sal mulighed for at stille Mogens spørgsmål om hans arrangement i – og store viden om – gadedyrene.

Herefter var der premiere på Simons film, som også kom tæt på hjælperne i lokalområdet, folkene bag organisationerne, men også historien bag de dyr som hjælpes af de organisationer og nogle af dem som fik glæde af holdenes besøg.

Alt i alt en meget flot og smuk dokumentation som trods alt også viste den barske skæbne som verdens gadedyr lever under.”

Dyrenes SOS fejrer vores 10 års jubilæum ved at vise en spændende film om en gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som arbejdede på et stort gadehundeprojekt på Phuket i Thailand i januar 2016.

Hvor og hvornår:
Det foregår i Cinemacenter i Helsingør tirsdag 27. september 2016 kl. 19 – 20.30, og billetterne koster 80,- pr. person, hvor hele beløbet går ubeskåret til Dyrenes SOS arbejde.

Du kan også købe:
Og der vil være ½ liter sodavand samt mellempopcorn til rabatpris 40,-. Dette er doneret af Cinemacenter, Rønnebær Alle 110, 3000 Helsingør.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=zXnOBaBSSe4[/embedyt]

Dyrenes SOS arbejder for gadehunde og –katte i hele verden, og i 17 år har dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital i Helsingør arrangeret og koordineret utallige gadedyrsprojekter i både Indien og Thailand. Her har gennem tiden mere end 100 dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele verden deltaget, og der er blevet hjulpet mere end 10.000 hunde og katte gennem disse projekter. Dyrene er blevet neutraliseret, vaccineret samt mærket, således at også antallet af rabiestilfælde i lokalbefolkningen er faldet drastisk.

Inden filmen vil dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital holde et kort foredrag om problemerne med gadedyr og arbejdet med dem i Indien og Thailand. Filmen vil blive præsenteret af Simon Mikkelsen, som var med på turen i januar, og som har filmet og redigeret.

Husk at tage mailen med købet af din billet med på dagen – den er nemlig din billet til arrangementet i Cinemacenter, Rønnebær Alle 110, 3000 Helsingør.

Man kan købe billetter her eller på Nordkystens Dyrehospital på Fabriksvej 10, 3000 Helsingør. Billetterne koster 80,- pr. person, hvor hele beløbet går ubeskåret til Dyrenes SOS arbejde.

thailand-180116-1-500

I dag udkommer magasinet ”HUNDEN” fra Dansk Kennel Klub, og i denne udgave kan du læse om Mogens, Karen og de øvrige dyrlægers tur til Thailand, som blev gennemført i januar 2016.

Artiklen giver et godt indtryk af gennemførelsen af et ABC-projekt, og de forhold, som dyrlæger, veterinærsygeplejersker og hjælpere arbejder under på den månedlange tur. Et ABC-projekt går ud på, at man vaccinerer, opererer (sterilisation/kastration) samt øremærker gadehunde i områderne.

Men artiklen gør også op med holdningen om, at den eneste vej ud af problemet med gadehunde, er at slå dem ihjel – den løsning øger faktisk bare problemet!

Læs artiklen her: Gadehundeproblematik_Det hjælper ikke at slå ihjel

thailand-2016-1-230116I fredags var så sidste dag på arbejdet. Alle var taget hjem på nær Janne og  jeg. Så vi skulle arbejde sammen med nok den hurtigste sterilisationsdyrlæge, som jeg nogensinde har arbejdet med. For 6 år siden så jeg en indisk dyrlæge, som havde foretaget ca. 15.000 sterilisationer og kastrationer, operere. Han kunne foretage en sterilisation på en tævehund på ca. 6 minutter, men han havde en person, som hjalp til med operationen. Den kvindelige thailandske dyrlæge, Dr. Eed, kunne foretage tilsvarende operation på kun 5 1/2 minut, men uden hjælper! 

Og hende skulle jeg måles op imod! På en rigtig god dag kan jeg komme ned på ca. 9 minutter, men ellers ligger det på ca. 10 – 20 minutter alt efter sværhedsgrad. 

thailand-2016-2-230116Så vi gik i gang ved 9.30 tiden (hun var faktisk tyvstartet, da vi jo altid har en times transport med trafikkaos, inden vi er på klinikken), og det gik bare derudaf med masser af operationer. Hun tog alle kattene, mens jeg fik alle hundene. Da hun var færdig med sine ca. 40 katte ved frokosttid, så gik hun videre med hunde. Det skal lige siges, at en normal dyrlæge ville bruge 1-2 dage på de 40 katte, da langt de fleste er hunkatte, som tager længere tid at operere end hankatte. 

Da dagen var omme ved 3 tiden, havde hun så opereret 39 katte og 7 hunde. I samme tidsrum havde jeg nået 17 hunde, heraf 14 tævehunde, hvilket jeg synes var OK, men i forhold til hende syner det jo ikke af noget.  

Det skal lige siges, at selvom det går hurtigt, så bliver alt gjort grundigt. Det er kun på grund af lang tids erfaring og mange tilsvarende operationer, at det kan gå så hurtigt. De fleste danske dyrlæger laver en sterilisation på alt mellem 30 – 90 minutter, de meget erfarne på ca. 20-30 minutter. Samtidig er sterilisationshullerne alt mellem 2 – 30 cm lange. For at komme ned på de meget korte tider er hullerne nødt til at være meget små, tit 1-2 cm lange.

Grunden til at man er interesseret i de korte operationstider og små huller er for dyrenes skyld. Jo kortere operationstid samt jo mindre huller, jo mindre ubehag og komplikationer bagefter. 

thailand-2016-4-230116Vi er nu færdige, og torsdag nåede vi 29 hunde og 32 katte, og i går fredag nåede vi 24 hunde og 39 katte. 

Samlet på de 3 uger har vi gjort et godt stykke arbejde, som alle dyrlæger, veterinærsygeplejersker, hjælpere samt Dyrenes SOS, Soi Dog Foundation og DogChance kan være stolte af!

Billeder fra de sidste dage:

thailand-200116-5-500Så er både tirsdag og onsdags arbejde færdigt i Phuket By, hvor vi i dag havde besøg af min butiksansvarlige Linda, som kom forbi med sin kæreste. De er på ferie på Phuket og synes, at de skulle se, hvordan vi arbejdede. Og det var lige før, at de adopterede en lille hvalp!

thailand-200116-3-500I dag har vi haft besøg af en australsk dyrlægestuderende, som var med til lidt operationer. Det var lidt sjovt at se ham stå sammen med en kvindelig thailandsk dyrlæge ved samme bord! Prøv bare at se billedet!

thailand-200116-2-500Ellers var det “work as usual” med mange hunde og katte, og vi opererer uafbrudt, fra vi kommer, til vi går, kun afbrudt af en kort frokost. Men man kan så leve med det, når man så alligevel kan nå hjem på stranden til en solnedgang som vist på billedet.

I går tirsdag nåede vi  22 hunde og 35 katte, og i dag onsdag var det 21 hunde og 34 katte, så selv om vi nu er noget færre dyrlæger, så går det meget godt!

2 dages arbejde mere, så er der lidt ferie, og derefter venter den danske kulde. Så vidt vi har regnet os til, så bliver det et temperaturskift på 50 grader!!

thailand-180116-1-500I dag tog vi så fat på sidste uge af vores 3 ugers arbejde her i Thailand. Og det er resterne af det store hold, som nu er tilbage!

thailand-180116-3-500Vi er 2 dyrlæger, 1 veterinærsygeplejerske samt 2 hjælpere (kærester), som sammen med holdet fra Soi Dog Foundation skal klare en hel masse hunde og katte i denne sidste uge. Holdet, som vi samarbejder med er forøvrigt meget internationalt: Der er folk fra Ungarn, England, Australien, Thailand, Burma samt USA.

thailand-180116-2-500I dag kørte det rigtigt godt – vi nåede 20 hunde samt 40 katte og var endda færdige tidligt. Men det var også et godt teamwork, hvor alle gav den en skalle. Men til gengæld arbejdede vi så effektivt, at vi nåede ikke at tage nogle billeder, så dem må I have til gode. Helt snydes skal I dog ikke, så I får nogle billeder fra tidligere i stedet for.

Mange hilsener

Mogens

Lidt sørgeligt at tage afsked med så mange søde mennesker! Men vi skal arbejde sammen med nogle af dem i næste uge også, så helt afsked er det ikke endnu.

thailand16-1-500I går torsdag opererede vi 54 hunde igen, samme antal som onsdag. Men der var mange specielle hunde torsdag. Vi havde flere med døde fostre i, en enkelt havde et mumificeret foster i fødselsgangen og mange opløste fostre i livmoderen, hvilket betød, at den har været i fødsel, måske endda født et par stykker, og derefter gået i stå som følge af fosteret, som sad fast i fødselsgangen, og så er alle hvalpene i livmoderen senere døde. I Danmark var en sådan hund kommet til dyrlæge, inden det var nået så langt, men når man er gadehund, så får man ikke disse chancer. Men nu får den hund det meget bedre. Det samme kunne man godt ønske for alle de gadehunde, som går med tilsvarende lidelser i hele verden.

Man vænner sig til hundelarmen hernede. Enten gør eller hyler hundene i løbegårdene, eller også skriger de, når hundefangeren tager dem, og de får deres bedøvelse. Og når hundene skriger, så begynder alle hundene at sympatisere med dem, og så har vi hylekoret.

thailand16-10-500I går sluttede vi så sent, at gekkoerne og flagermusene kom frem, hundene hylede mod månen, og vi stod med pandelamper på for at se vores operation. Lidt specielle forhold!

Vi har haft nogle rigtig dårlige hunde til operation, og desværre er 2 hunde døde gennem disse 4 dage. Det har ikke været på grund af blødninger eller andre operationsrelaterede komplikationer, de har simpelthen bare været afkræftede og svage i forvejen.

Men resten af hundene har det fint, og her den sidste dag har vi taget det stille og roligt med kun 30 hunde, da vi skulle tidligt til Bangkok for at tage afsked med flere, som skal med fly hjem eller videre til Phuket. Nogle af os bliver i Bangkok til søndag, før vi tager til Phuket for at arbejde den sidste uge.

I hører nyt på mandag!
Sawasdee krap! (Hilsen på thai!)

Her er der billeder fra vores “natte” arbejde, vores klinikhund, som lå under bordet, vores patienter og forskellige arbejdssituationer.

Dette billede af en livmoder lige have et par ord med: Det var en tæve, som havde været i fødsel og hvor et foster havde sat sig fast i livmoderhalsen. Dette foster samt alle andre hvalpe i livmoderen var så døde og blevet opløst. Man kunne kun mærke knoglestumper samt væske i livmoderen nu. Mogens peger på stedet, hvor knogleresterne fra den fastklemte hvalp sad.

Der er aldrig to abc-­projekter der er ens, og en af de ting der er anderledes på denne tur, er at vi opererer rigtig mange katte. På tidligere projekter har der måske været nogle ganske få, fordi katte der lever vildt er så svære at fange, og fordi der ikke har været tradition for at holde kat som husdyr, sådan som vi gør det.

Det har været en overraskelse for os, at der er næsten lige så mange katte som hunde, der skal neutraliseres. Men alting udvikler sig, også her på Phuket, og det bliver mere og mere almindeligt at have kat i hjemmene, altså en kat der er tam og kan håndteres og kæles med. Samtidig er der sket det, at i takt med at bestanden af gadehunde er blevet så godt kontrolleret, er der blevet mere og bedre plads til at kattene kan trives tæt på mennesker.

katte-i-bur-3-500Hver dag kommer folk kørende til os med deres katte. Ikke helt på samme komfortable måde som vi selv transporterer vores dyr på hjemme. 2 eller 3 katte proppet ned i en kattekasse er helt almindeligt. Så op bag på knallerten og så afsted. Der er også ejere der bare har deres kat i favnen, siddende bag på en scooter. Af en eller anden grund finder katten sig i det og forsøger ikke sådan for alvor at slippe væk. Men uanset de store forskelle, så er det tydeligt at thaierne holder utrolig meget af deres dyr og er ligeså bekymrede når de overlader deres katte til os, og lige så glade for at hente dem igen om eftermiddagen, som dyreejerne er i Danmark.

For os dyrlæger betyder det, at vi kan nå at operere endnu flere dyr, for det er en del hurtigere at kastrere eller sterilisere en kat end en hund. Soi Dog Foundation, som vi arbejder for hernede, neutraliserer både katte og hunde gratis. gså selvom mange af dem ikke er gadedyr sådan som vi opfatter det. Men selovm mange hunde og katte har en ejer der fodrer og passer dem, så er der ikke tradition for at gå til dyrlæge, og endnu mindre er der penge til det. En almindelig og gennemsnitlig månedsløn for en ufaglært thaier er på 20000 baht, hvilket svarer til 4000 kr. Der findes ingen former for socialhjælp eller understøttelse, pension eller barselsorlov, så pengene rækker næppe til dyrlægeregninger.

katte-i-bure-500Så kattene ligger side om side med hundene, i bure og på bordet, og det er en utrolig stor glæde at vide at vi er med til reducere antallet af killinger og hvalpe, som vi trods alt stadig ser mange af!

Og glæden og taknemmeligheden hos dyreejerne er lige så stor!

Iben-behandler-hvalp-500

Endnu en lille tynd gadehundehvalp er blevet steriliseret, og bliver behandlet mod parasitter af veterinær sygeplejerske Iben.

Lidt fra vores første uge på Phuket By holdet

Vi er nu færdige med vores første uge på Phuket, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Soi Dog Foundation. Alle har været fantastiske at  samarbejde med, og humøret har været højt. Og gennem koncentreret og hårdt arbejde har vi nået alle de hunde og katte, som er kommet ind hver dag. Så alt i alt nåede vi på de første 4 dage 245 hunde og 166 katte, hvilket er meget fint på 4 dage, når vi lige skal ind i arbejdet og lære at arbejde sammen. Det andet hold, som arbejdede i Phang Nga, hvilket er tæt på Khao Lak, som ligger lidt nord for Phuket øen, og som mange kender fra tsunamien, hvor mere end 2000 svenskere blev dræbt, opererede nogle flere hunde, men næsten ingen katte. Så et meget fint resultat på  kun 4 dage!

burmaesiske-hjælpere-500

Vores utrættelige burmesiske hjælpere, som var en stor hjælp.

Veterinærsygeplejerskerne har arbejdet tæt sammen med 2 mandlige burmesiske hjælpere, som har et helt fantastisk tag på både hunde og katte samt er virkeligt effektive. På en forunderlig vis så bliver de aldrig bidt, på trods af de ofte har med aggressive hunde og katte at gøre samt overhovedet ingen magt bruger på dyrene. Dyrlægerne arbejder koncentreret med operationerne i nogle dårlige stillinger, da bordene ikke kan hæves eller sænkes. Men gudskelov bor vi på et hotel ved stranden, hvor man kan få rygmassage efter arbejde!

Klimaet hernede er fantastisk……hvis man ligger på stranden og kan gå i vandet. Men når man skal arbejde, så er det ind imellem ulideligt. Og så er det endda vinter hernede! Mange thailændere går med langærmede trøjer, huer samt ansigtsmasker på denne årstid, da det for dem er lidt køligt. Vi taler altså om 34 grader i skyggen! Skolebørn i Danmark ville sikkert få varmefri ved disse temperaturer.

4-små-patienter-500

4 små patienter (den 4. er en kat, som sidder i kurven)

De hunde og katte, som vi opererer, er en blanding af gadedyr og private dyr. Og nu kan man spørge om, hvorfor vi ikke kun opererer gadedyr?
Gadedyr opstår generelt som følge af en simpel ting – dyreejeren bliver trætte af dem og sætter dem ud i det fri et sted, hvor de ikke kan finde hjem igen. Derudover så har mange thailændere hunde og katte på en lidt anden måde end i Danmark, da de lader dyrene gå frit rundt i området, hvor de så kommer hjem og æder. Dette gør vi også i mange tilfælde med katte i Danmark, hvorimod det ikke er lovligt at lade sin hund løbe frit rundt i Danmark, denne måde at have hund på medfører så også, at de kan frit parre sig. Så på grund af disse forhold er det meget vigtigt at få alle hunde og katte, både gadedyr og dyr med ejere, neutraliseret så tidligt som muligt.

Hele holdet er nu taget videre til et område mellem Hua Hin og Bangkok, hvor vi skal arbejde sammen med organisationen DogChance. Dette er en meget mindre organisation, som er startet for ca. 17 år siden af en meget rig thailandsk kvinde, som hedder Pym. Hendes hjerte brænder for hunde, og hun bruger al sin tid og penge på dette arbejde. Hun har bygget en dejlig klinik ude på landet, hvor hun kan have ca. 100 hunde gående i løbegårde. Derudover har hun et landsted, hvor hun har mellem 200 – 650 hunde gående i nogle meget store løbegårde. Og for at det ikke skal være løgn så har hun også ca. 50 – 100 hunde på sin store ejendom inde i Bangkok Centrum.

Vi er nu blevet indlogeret og skal i gang med at arbejde mandag morgen, hvor vi også skal lære en thailandsk ung dyrlæge op i, hvordan man neutraliserer hunde. Det glæder vi os til, og I vil få meget mere information herfra med billeder!

 

 

soi-dog-meeting-050116Udover at alle blev checket ind på hotellet, bød dagen i går også på et møde med Soi Dog Foundation. Mange nyttige informationer fra en organisation, som er rigtig glade for vores støtte.

Alle var spændt på dagen i dag, hvor det hele skulle gå løs! Alle blev afhentet kl. 0800 og blev bragt tilbage omkring kl. 1600. Holdet var delt op i to, da der er to forskellige stationer, hvor vi skulle arbejde.

morgenmad-050116Med Dyrenes SOS på ryggen og morgenmad på bordet, gjorde alle sig klar til en fantastisk dag, og fremme i Phuket var den første operationsstation næsten klar.

Her er en stemningsvideo fra operationsstationen i det sydlige Phuket, hvor alt nu fungerer efter en hektisk morgen:

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=UAE7CsGBBro[/embedyt]

station-11-050116Så er første dag hernede overstået! Og det har været en fantastisk dag. Vi arbejdede 2 steder og i Phang Nga lidt nord for Phuket nåede vi 28 hunde og 2 katte, og i Phuket City nåede vi 18 hunde og 15 katte – så alt i alt 46 hunde og 17 katte.

Så nu er vi trætte og skal slappe af til i morgen, og er nu på vej hjem til Sonwa Resort efter en lang spændende og meget varm dag.

Mvh.

Mogens & Street Dog Thailand

 

Se dagens billeder:

check-in-300Der bliver checket ind på hotellet, og eventyret kan så småt begynde!

I aften er der møde med Soi Dog Foundation, som er dem vi skal arbejde med hernede. Soi Dog er en organisation, som hjælper hunde og katte med at få en bedre hverdag i Thailands gader, de har til dato steriliseret 97.903 hunde og katte.

Lige nu er der 34 grader med en luftfugtighed på 80% – det bliver nogle hårde arbejdsvilkår, men vi er så klar!

Mvh.

Street Dog Thailand

thailand-301215-1Vi ankom d. 19. december til det varme Thailand, hvor vi startede i Bangkok. Her mødte vi nogle potentielle fremtidige “kunder” i et tempel, som var meget interesserede i mit kamera!

Templerne i Thailand er fyldt med hunde, som munkene tager sig af, så godt som de nu kan. Men mange gange er der simpelthen så mange hunde og så få penge, at hundene ikke trives, så derfor er der tit hjælpeorganisationer, som hjælper munkene med at behandle, fodre, vaccinere og neutralisere hundene. Vi har hyppigt arbejdet for disse organisationer, hvor vi har hjulpet til i templerne dernede.

Inden vi går rigtigt i gang med arbejdet, holder vi lige julen og nytåret i henholdsvis Koh Lanta samt Bangkok. Men fra d. 4. januar kan I rigtigt følge vores arbejde her på siden.

Og husk at støtte arbejdet ved at melde jer ind i Dyrenes SOS. Så får I samtidig 5 “Gæt” på, hvor mange hunde, som vi når at operere på de 3 uger. Hvis I i forvejen er medlem eller ikke ønsker at blive det, så kan I også betale 100,- pr. gæt. Men husk at det skal være senest d. 4. januar!

Mange hilsener
Mogens Hansen

Af hjertet tak for alle de bidrag som vi – på nuværende tidspunkt – har modtaget til vores kommende projekt i Thailand. Alle bidrag er lige meget værd, store som små, og modtages med stor glæde og taknemmelighed, og går ubeskåret til vores fortsatte og nødvendige arbejde med at hjælpe gadehundene.

I alt 30 dyrlæger og veterinærdyrlæger rejser til Thailand i starten af 2016, og vi regner med at de  – i løbet af de tre uger de er udsendte – vil være i stand til at kunne neutralisere, vaccinere og behandle omkring 800 hunde i alt, og de indsamlede midler til Thailand 2016 vil blive brugt til indkøb af medicin og kirurgisk udstyr til turen.

Skulle du have lyst til at støtte Thailand 2016, så vi har stadig brug for din støtte til dette vigtige projekt, så vi kan få behandlet så mange hunde som muligt, mens vi er dernede. Du kan enten støtte via mobilepay på 3020 2437 (husk at opgive dit navn i tekstfeltet) eller via vores shop.

Så på dyrenes vegne vil vi gerne takke alle Jer, som har sendt os et bidrag og dermed gjort det muligt for os at hjælpe gadedyrene.