Kære alle sammen.

I dag har jeg lidt af hvert at berette om. For ca. 14 dage siden tog Marito og jeg til messe i Guyabo hvor jeg prøvede at finde ejeren til MIKE, den sorte han Labrador som jeg hentede fra gaden sammen med to små tæver. Vi havde ikke meget held der, jeg tror jeg talte med en 100 personer denne søndag og præsten var venlig og samarbejdsvillig men ingen ville vedkende sig hunden. Værende en søndag var de fleste jo hjemme og vi kørte og kørte i området, spurgte overalt og ved et vejkryds sagde jeg til Marito at han skulle stoppe , en ung kvinde sad med sin mobil og jeg spurgte igen, igen om hun kendte til hunden hvilket hun ikke gjorde. Familien har ikke andre dyr hvilket var kriteriet for om MIKE kunne få en familie for det var hans sidste chance for at beholde livet!!!!

Sagen er den at MIKE havde angrebet en hanhund i re-habben, Marito blev nødt til at give ham et “gok i nødden” for han ville ikke slippe taget i halsen på DUKE, enten ville han ikke eller han kunne ikke, en gang i mellem låser kæben sig fast og hunden kan faktisk ikke slippe grebet, man kan afhjælpe dette ved at løfte bagbenene højt op og det “aflåser” biddet men hvem tør gøre det hvis det ikke er mig??? Jeg har blandet mig i Schaeferhunde-slagsmål masser af gange og skildt hundene fra hinanden, de låser normalt ikke men hunde med underbid har tendensen. Af een eller anden årsag bider selv de mest aggressive hunde mig ikke med mindre jeg blander mig i slagsmålet og det har medført mangen en gang på klinikken for at få syet her og der men det er jo min egen fejl, når en hund bider om sig ser den rødt og bare bider, også mig!!!

Vi adskildte de to hanner i hver deres hundebur som de kun sover og spiser i. MIKE blev stresset og bed et mindre hul i hegnet og i  dette lille hul, ca. 25 cm. hev han NELA ind som bare lige gik forbi!!! Yadira så det og er stadig traumatiseret, blod over alt, de andre hunde blev også ophidsede og det hele var bare kaos. Jeg fik fat i en taxi som tager hunde i bilen og tog til dyrlægen Laura, som beholdt hende i en uges tid med bandager, antibiotik etc. Herhjemme er hun behandlet med antibiotika, vask af en mængde småsår ( vi taler ca. 50) som jernet i buret rev op da MIKE hev hende ind, et stort åbent dybt bidsår i nakken, ca. 2 cm. og hvor jeg brugte en gammel t-shirt som løs bandage bundet sammen med det garn man bruger til rullesteg!! Vi bor jo på landet og med produktionsdyr, grise, køer, høns og som tiltrækker fluer som lægger æg i hud/sår det er hermed undgået og hun er 80 pct i orden nu , såret er endnu ikke lægt, men vil være det i løbet af en uges tid. Hævelsen på bagbenet med alle sår gav jeg en svag massage i 3 dage, fra pote og opad for at dræne og er nu forsvundet. Jah, en solstråle historie hvor jeg faktisk troede at den gamle hunnie ikke ville kunne klare skærene.

Mht. MIKE har jeg også en solstråle-historie.  Efter det skete tænkte jeg at hvad Søren skal jeg stille op med denne dejlige hanhund som bare ikke kan finde ud ad det med andre dyr.  Jeg kontaktede 3 dyrlæger for at høre om de kunne tage ham, een kunne ikke, hans hunde havde kennelhoste og alt for mange dyr, een kunne ikke tage ham pga. mangel på plads, een ville tage ham i 14 dage, jeg skulle betale for foder og rengøring af bur hvilket jeg var indforstået med og modtog med glæde eftersom alternativet var aflivning!!! Mit shelter er et “no-kill” jeg går virkelig til ekstremer for at finde en løsning og i dette tilfælde var løsningen denne familie hvor konen aldrig har haft hund. Jeg spurgte om familien kunne tage hannen i 3 dage til jeg fandt en løsning, jeg forklarede vidt og bredt omkring hundehold og specielt MIKE  og hun sagde OK, men jeg skal vente og høre min mand om han er indforstået. Det var han ikke i første omgang idet MIKE bed naboens hund som kom ind på hans område men det passede familien fint idet de er trætte af at alle naboers løsgående hunde kommer og skider hos dem hvor manden arbejder med træ. Efter dette tænkte jeg at jeg bliver sku nødt til at tage hunden fra dem så han ikke laver ulykker men da jeg meddelte dette  begyndte den 13 årige dreng at græde og bad om ikke at tage ham væk. Konen har som sagt aldrig haft hund og hun fortalte mig “Lisa, jeg aede Mike på hovedet og han viftede med halen”!!!!!! OK, jeg tilbageholdte himmelvendte øjne, et smil og sagde bare at det var jo fint. Hendes mand er af anden kaliber, han arbejder med kvæg og tager Mike med i snor til stedet, hvor de har kvæget og hunnie løber frit rundt og har det dejligt, derefter kommer han hjem hvor han er lænket der hvor manden arbejder…. super-duper liv for en hund her,  kan faktisk ikke være bedre, hunden har udløb og menneskelig kontakt hele tiden, lige noget for en labrador og kryds fingre for at det holder men egentlig ser jeg ikke hvorfor ikke…

Alt for idag, kommer tilbage med andre solstråle historier fra Costa Rica…

Knus
Lise

Kære alle sammen.

Jeg vedhæfter et par fotos fra vores sidste kastrations-runde i Guyabo hvor dyrlægen kastrerede 58 hunde og katte. Ganske godt resultat, men der var afsat 19 aftaler ekstra som folk/dyr ikke kom til, hvilket betød at disse hunde og katte ikke blev kastrerede, men også at de tog pladsen fra en anden som vi måtte sige nej til pga. tidsnød. Det mener jeg ikke er rigtigt og vil fremover få listen af de ikke frem-mødte fra Eugenia, og så vil jeg ringe til dem og gøre opmærksom på at de tager pladsen fra en anden og tilbyde ny dato. I tror et er løgn, men ”kreativiteten” som folk hoster op med er virkelig interessant, alt lige fra moster er død, jeg kunne ikke bade hunden eller mig selv pga. mangel på vand, jeg glemte at binde hunden, min mand gav den mad, så den er ikke ”nøgtern” dvs. uden mad og vand i 15 timer, et fåtal er ærlige og siger ” Lisa, jeg har simpelthen glemt det” …det kan jo ske for enhver men det burde ikke ske hvis man er ansvarlig.

En ansvarlig kvinde kom med 6 hunde som hun hentede fra gaden, det er dem jeg holder i snore på billedet, alle sat på gaden og den sorte tæve med ræveskab, svamp etc. Hun er tynd men fordi hun fik hvalpe en måneds tid før , det er normalt for en diende tæve efter fødsel, dog havde hun masser af mælk hvilket betyder at hun stadig giver ungerne mælk, men kvinden som passer hende og hvalpene sagde at de spiste selv, det er nødvendigt at vide for efter operation og antibiotika, så forsvinder mælken og så står den på sutte-flaske!!!

Ellers er her forholdsvis stille i øjeblikket, der er de sædvanlige som ringer og beder om foder, dertil kommer andre som har hittet mit telefon.nbr på nettet. En mand ringede kl 2200 en søndag aften og fortalte han havde en overkørt tæve i bilen og ville vide om han kunne aflevere den hos mig ??? Hund og mand befandt sig ca. 1 ½ times kørsel herfra, på dette tidspunkt af aftenen og en søndag, er der få dyrlæger der arbejder, så jeg foreslog ham at tage til UNA (vores dyrehospital som arbejder 24 timer i døgnet) hvilket han ville gøre. Jeg meddelte at det godt kunne blive en smule dyrt og at jeg evt. kunne hjælpe med et mindre beløb hvilket han afslog. En kvinde, Damaris, ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe som blev efterladt hos hende?? Det sagde jeg nej til men tilbød foder, mælk etc. til tæven, ormemiddel etc. til alle,  sterilisation til tæven plus tæve-hvalpe, når de er 3 mdr. og vaccine til alle, jeg betaler ikke kastration til hanner, det kommer i anden række eftersom prisen hos dyrlægerne er den samme, men jeg finder det vigtigere med tæverne og hun-katte eftersom det er dem der får afkommet og det vil jeg hellere bruge penge på og få sat bestanden ned af u-ønskede dyr.

Ved den sidste kastration lavede jeg en lille rund-spørge omkring div. hunde og katte, som folk medbragte, og rundt regnet var 90 pct. dyr som var afsat på gaden og som venlige folk havde taget til sig, typisk for de fleste var at de havde en 4-6 dyr, også ”samlet” op fra gaden og det de behøver er simpelthen en hjælpende hånd, det være sig billige kastrationer som vi tilbyder, råd og vejledning hvis dyrene bliver syge etc. og foder, jeg mener det er jo godt nok at kastrere men hvor er ideen hvis dyrene dør af sult ????? Så kan man jo ligesågodt aflive med det samme eller hvad???

Alt for nu, jeg ønsker en god påske til alle og jeg kommer tilbage med nyt fra Costa Rica…
Knus
Lise

Jeg blev ringet op af min psykolog som hjalp mig med at forberede mig på min mands død i 2012. Jeg har ikke talt med hende siden og det hun havde på sinde var, om jeg kunne tage en gut på 11 år i en form for terapi, han skulle være her i 3 timer om dagen i 2 uger, han ville blive bragt og hentet af sine forældre og vi aftalte at han skulle komme kl. 0700 og blive hentet kl. 1000.

Jeg spurgte naturligvis omkring hvorfor han skulle komme og hvorfor til mig, og hun fortalte at han nogle problemer mht. opførsel i forbindelse med aggression, hvor han ikke kunne styre sig, når han blev vred. Jeg sagde at det var information nok og at jeg selv ville finde ud ad resten, når han var her. Grunden til at hun spurgte mig var, at hun vidste at jeg havde arbejdet som pædagog-medhjælper i DK på et fritidshjem i Søllerød, da jeg var ung, havde overtaget min mands 4 børn da jeg var 26 somre gammel og de 6-8-10 og 12 år gamle, derfor har jeg en del erfaring med unger i den alder. Ydermere ville det være godt for drengen at tale engelsk eftersom han voksede op i New York, han taler flydende spansk, men fortrækker engelsk.

Ok, drengen kom en lørdag eftermiddag sådan at vi lige kunne sludre lidt sammen om, hvad han havde forstillet sig mht. sit ophold her, som skulle starte mandag. Det startede ud med, at han beklagede sig over at jeg røg og drak vin!!!! ”Lisa, ryger du??? hvilket jeg bekræftede, Lisa hvad er der i det glas, vin??? hvilket jeg bekræftede, hvortil ungen sagde ” ved du hvad, faktisk bryder jeg mig ikke om folk der ryger og drikker”…Snup den, lille Lise, tænkte jeg, sådan en lille flab men jeg kiggede bare på ham og sagde, “ok, jeg vil ikke ryge, når du ser på det, er det ok med dig???” Han nikkede, nådigt!!!

Ok, nu vidste jeg hvorfra ”vinden blæste” og at jeg skulle være opmærksom på hver en lille ting han gjorde og sagde, drengen er hyper og derfor havde han problemer med sin omverden, fordi han ikke når at tænke før han taler for det hele skal bare gå SÅ hurtigt, og det var sku lige før jeg ikke kunne følge med i hans tankegang og tale. Nu er det sådan at jeg er udstyret med en tålmodighed mht. børn og hunde/dyr og jeg fik rigeligt brug for denne evne, og da ideen med hans ophold her var at udvikle empati/følelser for andre, bla. hans klassekammerater, så startede vi med hundene, hvor jeg har 9 i huset og 2 af hannerne er angste og derfor kunne bide. Jeg introducerede ham til de 7 hvilket gik godt og sagde til ham ” Nu kommer der to hanner, man kan sige at de er ligesom dig, angste og ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op og derfor bliver de aggressive for at beskytte sig, men i virkeligheden er de ok og søde hunde, når du først lærer dem at kende, MEN du skal love mig at opføre dig som jeg siger, ikke noget med at finde på noget selv, kun bruge dæmpende signaler som jeg har forklaret dig brugen af”. Det gik ud over al forventning og dyrene og han blev ”pot og pande”.

Med sine 11 år tog han sit arbejde her alvorligt forstået på den måde, at han virkelig ønskede at gøre sin indsats med et arbejde han brød sig om, hunde-arbejde med alt hvad det indebærer. Der skal gøres rent i deres bure, samle prutter op, fodre, lege med dem der vil, et par af de rolige blev vasket etc. Han troppede op hver morgen med gummi-støvler og nogle plastikhandsker, der var ti numre for store til hans lille hånd, han og jeg klippede negle, rensede ører alt imens han ævlede ”stolper op og vægge ned”, og hvor jeg måtte sige til ham ”Fredderik, nu koncentrerer vi os om hvad vi laver lige nu og bagefter finder vi på noget andet, med alt dit ævleri tager det for lang tid for dyrene, som ikke synes det er rart at få klippet negle etc. her på bordet”

At finde på noget andet er ikke nemt med en hyper-dreng, hvor det hele bare ikke kan gå hurtigt nok. En dag hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle sætte ham til at gøre, foreslog jeg at han måske kunne hjælpe med at rive græs sammen, hvortil ungen svarede ” Lisa, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det, MEN det er jo altså ikke derfor jeg er her, jeg er her for hunde-arbejde”og jah, hvad skal man svare på det udover at give drengen ret??

Han var jo her for at se hvordan det er med dyr, at de har følelser både fysisk som mentalt ligesom mennesker. Jeg forklarede ham omkring dyre-beskyttelse, dyr af enhver art og en dag kom Tipper og Nille hjem med et dyr de havde slået ihjel, en væsel tror jeg det hedder på dansk. Jeg sagde til ham at vi skulle jo begrave dyret på behørig vis og forslog, at han gravede graven hvilket han gjorde, jeg kom med et lille klæde som vi bruger det her, han puttede jord på og jeg sagde ”hvad synes du, egentligt skulle vi bede en lille bøn” men det sagde han nej til. Ok, jeg gik over i huset og lidt efter kom han løbende (en hyper-dreng går ikke!!) og sagde ” Lisa, kom og se hvad jeg har gjort” . Jeg gik over og så at han havde lavet et lille kors af noget træ han havde fundet og sat sammen med noget snor. Jeg gav ham et knus og sagde at jeg syntes at det var en fin tanke, og at jeg var sikker på at det lille dyr nu havde det godt.

Jeg har talt med hans mor og hun siger at det går fint med drengen, han klarer sig fint i skolen mht. karakterer (det tror jeg, ungen er super-intelligent), og at han tager situationerne med ro som de kommer også, når hans skolekammerater provokerer ham, alt i alt en god oplevelse for os alle sammen, han er en dejlig ung ”mand” som jeg sagde til ham “Du er helt ok, men skal lære at kontrollere dig for at have det godt med din omverden, ligesom de to hanner her, Chip og Dale, som minder om dig….”

Janet, en god veninde, ringede og sagde at der var en tæve som var sat på gaden, og befandt sig hos hende, og om jeg ikke kunne hente hende fordi hun har lidt plads og har allerede 4 hunde, som hun har taget fra gaden.

Hun sagde at tæven var tynd, tynd, havde masser af “torsalos” i huden, de mider/larver som en flue lægger som æg i huden på dyr og mennesker, og som æder kødet og giver dyret infektion og anemi. Janet sagde at hun ikke kunne beholde tæven, men ville betale en 500.00 kroner til en dyrlæge for at få hunden op at stå, steriliseret, vaccineret, medicin etc.

Vi aftalte at hun skulle finde transport til hunden for at tage den til vet. Laura, jeg gav hende et telefonnummer til en taxi-ven som transporterer hunde, det gør de fleste ikke.  Alle detaljer var i orden og jeg ringede til hende i dag for at høre om, hvordan det hele var gået og den gode nyhed var at der kom en kvinde, som syntes at det var synd for denne tæve, at hendes søn arbejder i en dyreklinik i San Jose og at hun ville tage den lille. Den unge mand har givet indsprøjtninger, fjernet larverne, tager tæven til sterilisation og at de vil adoptere hende.

Pragtfuldt, Janet var himmelhenrykt – og jeg også – og de nye ejere har lovet at tage tæven tilbage til hende sådan, at hun kan se hvor fin og sund hun bliver, når hun er kureret. Det viste sig at hun havde haft hvalpe for nylig og det passer med at jeg blev ringet op af en ung pige, som spurgte om jeg kunne hente nogle som befandt sig i vores lille landsby. Jeg sagde nej til at hente dem, men at jeg ville hjælpe med foder, mælk, ormemiddel, vaccine og kastration, når de var gamle nok og at hun skulle ringe igen, hvis der var problemer, hun ringede ikke igen og enten er alle hvalpe døde eller de er afsat hos diverse personer som har adopteret dem.