Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Siden jeg skrev sidst, har jeg haft en masse at lave, dels med dyrene, dels med min mand der var meget syg og faktisk skulle være indlagt på hospital men da han er een af dem der står i første række og råber “her, her”, når der “bliver uddelt div. sygdomme” så ville det ikke være nogen god ide….man skal have et godt helbred hvis man skal på hospital!!!! Nå, nu er han mere eller mindre ok , og så kan vi lidt igen…..

Den 28. februar 2009 havde vi kastrations-klinik i Tabarcia med 107 dyr, flest tæver og kattedamer, mange af dem i løbetid eller nyligt bedækkede så der undgik vi lige en masse hvalpe og killinger. Vi startede kl. 830 og sluttede kl. ca 1700, så det gik stærkt med de 2 dyrlæger og deres 5 assistenter, jeg var der selv med 2 hjælpere og det tog mig lige en 3 dage at kommer over “ondt i benene” af at bøje mig ned, rejse mig op etc. når vi efterså dyrene. Dyrlægerne var forbavsede over dyrenes sundhedstilstand, ikke een med skab eller svamp, praktisk taget alle godt i stand, så det var en fornøjelse at se. En lille gut på en ti år kom dampende med en trilleboer hvori der var en kasse med 5 hvalpe som var til adoption, heldigvis havde han også moderen med så hun blev opereret sammen med 3 tævehvalpe og de blev alle givet væk, damen, Lidiet, der hjalp mig, havde 7 katte med og gav 4 væk, så alt i alt, var det en rigtig god dag, selvom anstrengende. Min ide er, at “rydde op” i dette område omkring en måneds tid idet vi blev nødt til at afvise 15 dyr men foer det, skal vi lige have en runde i Puriscal hvor jeg jo ikke bliver nødt til at deltage. I en større by, Acosta, ligger en halv times kørsel fra Tabarcia, siges der, at der er en mængde dyr, så der skal jeg også hen i nærmeste fremtid, måske med en special donation således at vi kan få alle med, i Acosta bor der kun bønder uden cash, så enten skal det være gratis eller ihvertfald meget billigt, i Tabarcia gjorde jeg det for 2000.00 colones og hvor SASY betalte differencen op til de 6000.00 colones dyrlægerne tog, det er ca. USD10.00.

Når vi kastrerer så mange dyr, er der jo altid en del “efter-veer” i form af tæver der slikker såret op, hanhunde der bliver ophovnet etc. så jeg har haft en del opkald men ikke noget helt slemt bortset fra en lille pincher-tæve, Odie, hedder hun, som var i løbetid og fik indre blødninger, hun var så syg, så syg pga. at hendes lever blev dårlig af at udskille det gamle blod hun havde i bugen, hendes afføring var gul og blød, hun var så dehydreret at hun ikke kunne åbne øjnene, ville ikke spise og brækkede sig i lange baner. Well, jeg sendte en dyrlæge afsted, han gav den noget medicin men som ikke hjalp men heldigvis var familien meget obs på situationen og lige akkurat den dag min gode dyrlæge Claudio var på visit her for at checke mine hunde, ringede de og jeg sagde at de skule komme hertil så han kunne tilse hunden. Manden kom med hende på motorcykel, den lille pakket godt ind i en taske og hunden blev behandlet her, noget medicin samt dråber til leveren og en creme til de lukkede øjne som hun straks åbnede efter cremen blev givet. Familien ringede igår og sagde at hun nu spiste, gøede, legede men at hun ikke åbnede øjnene helt endnu så jeg sagde at de skulle ringe til Claudio. Denne familie er lidt anderledes end de fleste, Claudio tog ikke noget for at behandle hunden, jeg betalte for medicinen og de insisterer på, at betale de penge tilbage!!!Det er ikke normalt, de fleste er bare glade for at jeg betaler og så er den potte ude!!! Af skade bliver man klog siges det, og jeg sørgede for, at alle hanhunde fik dexametasona piller med til 5 dage plus noget sulfa, for det er bombesikkert at de hæver op og lige så sikkert er det, at folk ikke får købt medicinen til at tage det værste og hunden risikerer at dø af infektionen, hvis den breder sig til f.eks. bagben. Jeg ringer altid rundt et par dage efter en runde, alle hanner bliver checket og dem der har medbragt flere end 3 dyr, bliver ogå ringet op og her var der en lille han , der havde det skidt, meget , meget hævet sagde konen. Hannen fik medicinen og jeg anbefalede at hun lavede en stærk kamille te med masser af te-blade, te´en skulle i køleskab og bladene i fryseren, derefter skulle hun bade området med te´en og lægge de frosne blade på og repetere hver time og sandelig om hun ikke ringede dagen efter og sagde at nu så området helt normalt ud, rådet har jeg fra vores naturlæge som bruger kamille-te til alt der har med hævelser at gøre…rådet er hermed givet videre, også til hævede fødder….

Saeti, der bor i indianer-reservatet ringede og fortalte at hendes 3 måneder gamle hvalp var blevet forgiftet og jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, så han kunne behandle den lille. han kom , behandlede men hunden blev ikke bedre så jeg sagde at hun skulle ringe igen, hvilket hun gjorde og så tog han den med hjem og lagde den i drop, hun ringede igår og sagde at han ville komme med den idag for nu var den ok igen. Saeti er meget , meget glad og sød ved hunde og tidligere var hun fosterfamilie for mig men det har jeg droppet for hun bor klods op ad en befærdet vej og så betyder det at hunden skal stå bundet hele tiden og det dutte ikke.

En kvinde ringede og fortalte at hendes hanhund var blevet kørt over, hun påstod MED VILJE, for hunden gik i vejkanten og en bil kørte så tæt på den, at den blev ramt. Hun var fuldstændig hys fordi hunden skreg af smerte og hun sagde at hun ville finde een, der kunne komme og skyde den!!!!!Jeg fik hende beroliget, sagde hun skulle tage hunden ind og ringe til Diego, det gjorde hun men han var ikke til at få fat i, hvilket gjorde hende endnu mere hys. Jeg sagde at hun skulle give hunden noget smertestillende og blive ved med at ringe til ham og til sidst, fik hun fat i ham, han tilså den lille og ringede til mig, fortalte at det ville blive en dyr operation, konen kan ikke betale men jeg sagde at han skule se hvad han kunne gøre evt. amputere hvis det skulle være nødvendigt, evt. gipse benet ind men det er alt for hævet til det. Til konen sagde jeg, at vi ville gøre hvad vi kunne men at det kunne være at den ikke vil få den normale førlighed men da i hvertfald være i live, nu må vi se, hvad der kan gøres, hun har ikke ringet igen. Luis, een jeg hjælper med hundefoder til hans tre hunde, ringede at der var blevet sat to små tævehvalpe på gaden hos ham og at han havde taget dem til sig men ikke havde foder. Jeg kørte hen med foder, gav dem ormemiddel og sagde til konen at sådan som de stod der i snor, gik det ikke, f.eks. havde de ingen vand og stod i sol!!! Jeg gik så vidt at jeg sagde at de ville dø i løbet af dagen hvis hun ikke gav dem vand, specielt når de får toerfoder!!! Hun var lige ved at opgive ævred men nogle gange bliver jeg virkelig nødt til at “smøre tykt på” ellers fiser den ikke ind og da jeg kørte forbi forleden dag, uanmeldt, havde de vand og stod i skygge. Den samme mand ringede og sagde at en hanhund var blevet overkørt , han havde den hos sig og jeg sagde at han skulle ringe til Diego som skulle se på hunden og se skadens størrelse, enten reparere eller aflive på stedet sådan at hunden ikke lider unødvendigt, jeg ved ikke i skrivende stund, hvad resultatet blev.

Man skal høre meget før ørerne falder af og jeg skal love for at jeg fik en skideballe af en mand, hvor jeg tilså en hund der havde en hævet penis og noget kræftsvulst ved mundvigen. hunden havde været i behandling med anti-inflamatorio plus antibiotika i 5 dage da jeg tilså den igen. Jeg kom, sagde lige hej til manden og gik iøvrigt hurtigt hen til hunden, en vagthund ingen kan roere og der stod den og logrede med halen og slikkede mine hænder, manden var flappergasted, troede ikke sine øjne og begyndte at blive lidt småsur. Hunden stod bundet ligeså en anden lille hand og uden vand i 33 graders varme!!! Det gjorde jeg opmærksom på, den syge havde vand i en gummispand som jeg lige tog en stirrer på!!!jeg siger jer, vandet var GRØNT og SLIMET, jeg tog spanden og spurgte, ironisk, om han havde lyst til at få en slurk og da “gik den på Dagmar” han blev så vred at jeg troede han ville slå mig……jeg slutter lige nu, vi har jordskælv og strømmen er gået…kommer tilbage…..

Jah, jordskælvet er overstået, 6.2 på Richter scala så det var noget der ville noget, strøm og telefon røg sig en tur men kom tilbage efter en times tid.

Nåh, den rasende mand var ikke til at få i tale, Marito var ikke til meget hjælp, han sad i bilen og gloede ligefrem og så gik jeg, spurgte ham om han ville lade sit raseri gå ud over hunden og det mente han ikke. Da jeg kom hjem og også selv faldt lidt ned, tænkte jeg lidt over situationen og om aftenen ringede jeg til konen , der ikke vidste noget om det skete, lidt underligt, og for mig betød det, at han alligevel godt kunne se, at jeg havde ret til at skælde ud pga. vandet. Jeg sagde til konen at jeg gerne ville undskylde for min opførsel bare for at få ham i tale og han tog telefonen!!!! Det skal dertil siges, at costarikanerne ikke kender til ironi og det burde jeg vel efterhånden vide, jeg har jo boet her i 15 år og man går heller ikke ind på folks område uden at give hånd etc. så han havde faktisk ret til at blive sur men da ikke rasende. Nuvel, når man begår en brøler, må man også stå ved det og han accepterede min undskyldning og sagde “med mig, har De ingen problemer” og Marito og Yadira var totalt flappergasted dagen efter, da jeg fortalte at jeg havde ringet…det er nemlig noget en costarikaner ALDRIG vil gøre, det er derfor de har så mange problemer med hinanden og forbliver uvenner for evigt.

Forrige lørdag var Uwe og jeg inviteret til 50 års fødselsdag hos Jens, et “karibisk party” hvor mutter var stadset ud til den store guldmedalje med autentisk kjole fra oeen Guadelupe, halve blondehandsker, stiletter, orange hat…jah ikke et øje var tørt!!! Meeen…det var lige før at jeg ikke kunne tage afsted for Maria kom løbende og “fangede mig i badet” totalt uhørt her, men SALLY gik med skum om munden, kunne ikke rejse sig og gik i krampe. Jeg styrtede over i dogrun, tog hendes temperatur som var 38 grader, normalt for en hund. Jeg ringede til Claudio og efter hvad jeg fortalte, mente han at det var et frøbid men der er ingen frøer i dogrun og jeg mente at det var evt. et giftigt insekt så jeg gav hende antihistamin og dexametasona hvilket hjalp men kun for en kort stund og så startede det hele forfra da hun fik noget mad sammen med de andre. Ok, Claudio een gang til…som insisterede på, at det var et frøbid og at jeg skulle vaske munden med vand og give citron som antidot. Det gjorde jeg men intet hjalp, nu var hun gået i krampe igen og så ringede jeg een gang til og sagde til ham, uanset hvad du siger, så giver jeg hende atropin, 0.2 cc og det gav han ok til. Nu var det jo blevet sent og jeg havde stadig en del gaver jeg skulle købe, kl. var lige ved 1800 og så er det altså bare mørkt her i landet og jeg ser dårligt om aftenen, det ved min mand Uwe og han blev nervøs for at jeg ikke skulle nå over bjergene inden. Well, jeg tog afsted, nåede det selvfølgelig ikke og havde det ikke været fordi jeg havde en del gaver her, ville jeg ikke være taget afsted med en syg hund, der evt. kunne dø. på den anden side set, var der ikke mere jeg kunne gøre så jeg ringede ikke engang hjem for at høre hvordan det gik og troppede op, næste morgen med et par enkelte tømmermænd, til en hund der var fuldstændig normal!!!! Ingen ved, hvad SALLY havde men en intoxikation var det, af een eller anden art. Det var en pragtfuld fest, jeg har i årevis ikke danset og flirtet sådan, så det gjorde mig rigtigt godt, også at gøre noget for mig selv, alt hvad jeg laver, er noget med problemer, folk ringer ikke for at fortælle at syge dyr er blevet raske etc. og det er faktisk lidt deprimerende en gang i mellem, så det er dejligt at kunne “slå roeven i vejret” og bare more sig for en gangs skyld…..

I går var jeg, sammen med 11 andre, inviteret til en reception hos SASY (Stop Animal Suffering, Yes) hvor vi alle fik en check, til at dække omkostninger i forbindelse med kastrationer. vi blev opdelt i 3 grupper, de nye, hvor man ikke rigtigt ved hvordan de arbejder,de skal bede om penge til enhver kastrations-klinik, en “mellemgruppe” som er kendt for deres arbejde og de fik USD1500.00 og den sidste gruppe, hvor jeg var i sammen med 3 andre, fik en check på USD3000.00 !!! I denne gruppe var der folk der virkelig er meget aktive og jeg var PAVESTOLT over at tilhøre denne gruppe!!!! OK, det skal dertil siges at jeg er meget aktiv når det gælder om at hjælpe med at sælge billetter, kalendere etc. til SASYs fundraising og jeg er faktisk den der sælger mest, bortset fra en co-founder af SASY, saa det er nok det, de har tilgodeset også. Altså, idag er jeg ikke til at “skyde igennem” og er virkelig glad……glad for at få et skulderklap for det jeg gør.

Jeg er lige blevet ringet op af en kvinde der havde fået mit telefonnummer af en dyrlæge i nærheden, hendes hund var i krampe og dyrlægen havde ikke medicinen men som hun sagde, “det kan være, at Lisa har det”??? det er ikke unormalt at dyrlæger spørger for jeg har virkelig et “hunde-apotek” der vil noget, men desværre, denne medicin har jeg ikke og da det er søndag, er alt lukket og kan ikke skaffes. Well, damen ringer nok igen og fortæller at hunden er død men jeg sagde, at hun skulle ringe til Diego, som kunne tilse hunden. Diego, dyrlægen fra Tabarcia, var her i forgårs, ville gerne se lidt penge, USD200.00 som jeg lige akkurat har men det er fantastisk som dyrlægerne behandler mig, et visit til et sygt dyr, tager han knap USD10.00 for, det betaler ikke engang benzinen hvis jeg selv skulle afsted. pengene fra SASY er “øremærket” må kun bruges til kastrationer og INTET andet men som jeg sagde til dem igår, “det er sku meget godt at vi kastrerer, men hvis dyrene doer af sult bagefter, så kan det vel være lige meget”!!!!!

Jah, det var vist alt for idag, jeg har masser “på kistebunden” men det må blive en anden dag..Caesar, som er fosterfamilie for TESSA og TIGRA har lige ringet og fortalt at TIGRA har ædt to kaniner…slemt nok for det er naboens…..men i det mindste spiste hun dem og slog dem ikke bare ihjel for sjov, jeg tænker tilbage på Konrad Lorenz bog, “Wie der Mann auf dem Hund kam” hvor han fortæller om hans hund, der gik efter mus!!

Ha det godt allesammen, jeg skriver igen en anden dag med lidt nyt fra “de varme lande”..vi har mellem 28 og 32 grader, nul vand i over 3 måneder og alt er bare så tørt , så tørt…..en hundehilsen herfra…Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære Allesammen.

I går havde den lille gruppe af damer kastration i Puriscal, hvor der kom 60 hunde og katte, ikke helt så mange som normalt men det hænger sammen med, at nu er ungernes “sommerferie” snart slut og der bliver brugt penge til uniformer, sko, skoletasker og den slags og så er der ikke penge til dyrene men alt i alt, var det et glimrende resultat. De fleste ejere kunne betale selv, dem der kom med flere end to dyr, får jo rabat og så hentede man den del tæver, gadehunde, rundt omkring og dem betaler jeg for med donationer. Jeg var der ikke selv, men fik fortalt at dyrene så godt ud, det glæder mig, det bliver bedre hele tiden!!!

Her på det sidste, har jeg haft temmelig travlt, det meste via telefonen men også herhjemme. For en ca. 3 ugers tid siden, var der pludselig en ny, kæmpe tæve på området. Hun så godt ud m.h.t. foderstand, en dejlig tæve men hun var helt klart syg. De fleste gange en hund eller kat ser syg ud, er fordi de har orm så jeg prøvede at give hende ormemiddel direkte i halsen men den gik ikke, hun snappede efter mig, så jeg prøvede med hakkekød og det tog hun men med besvær, hun havde problemer med at tygge og da hun var angst og derfor bed efter mig, kunne jeg ikke undersøge hende ordentligt. Well, vi lod hende i fred og jeg tænkte, i morgen har hun det nok bedre. To dage før havde BETSY larmet meget om natten, så meget, at jeg, søvndrukken fandt en kraftig lommelygte og gik over til gæstehuset hvor jeg har hende og SALLY. BETSY ville ikke komme da jeg kaldte, det gør hun ellers altid, så et eller andet var SÅ interessant at det overskyggede mig, og det har bestemt været denne tæve, der havde gemt sig oppe på bjerget. Tæven var her nogle dage, hun spiste med besvær og gik “lidt slæbende” med bagdelen og min første tanke var, hundesyge eller distemper, dog havde hun ikke de typiske tegn, pus fra næse, øjne etc. Hun indtog en plads på terrassen, spiste og drak men havde stadig problemer med det og jeg bad dyrlægen fra Tabarcia om at komme og give et bud på, hvad hunden fejlede. Han kom og mente ikke at det var hundesyge men da hun ikke blev bedre, tog Marito hende til dyrlægen i Puriscal og han mente heller ikke at det var hundesyge for hun udviste ikke typiske tegn f.eks. fortykkede trædepuder, hun fik antibiotika og så startede problemerne for hun begyndte at gå i convulsion, dvs. krampetrækninger, først med mellemrum, derefter mere frekvente og så bad jeg Marito om at tage hende til min dygtige dyrlæge i San Jose, Claudio. som undersøgte hende og ringede til mig. Vi diskuterede frem og tilbage og i den time hun ventede på at det skulle blive hendes tur, gik hun i krampe 6 gange og meget, meget kraftigt. Claudio mente at det kunne være hundesyge men en anden mulighed kunne også være encefalitis/meningitis, noget som kan behandles antibiotisk men han mente at hun var over det stade, at skaden var for stor til en evt. helbredelse. Jeg spurgte om det kunne være epilepsi men det mente han ikke og på mit spørgsmål om procenten af helbredelse sagde han, “Lisa, praktisk taget nul” og så måtte jeg jo tage den tunge beslutning og lade hende aflive, sådan at hun ikke skulle lide mere for efter hvert anfald, blev hun rolig men var totalt konfus, blev “væk” i øjnene, nærværende og så bange, og det er jo synd. Well, da vi jo ikke vidste om det evt. var hundesyge, gik jeg i krig med at vaccinere alle 16 hunde jeg har i re-hab, dogrun og de to løse plus de to i gæstehuset for alle har en eller anden kontakt med hinanden og da jeg havde vaccinerne her, indkøbt med penge fra Dyrenes SOS, fik alle deres nr. 2 vaccine som reinforcement. Alle er ok, så jeg tror vi slap med skrækken….

Lille LUCY som jeg jo hentede i et vandrør, er blevet adopteret af en sød familie som jeg kender gennem flere år. De ville have hende med det samme, men da de havde haft en hvalp med parvovirus for to måneder siden, skulle hun vaccineres her først og efter en uges tid skulle hun være beskyttet, hun blev opereret i går.

CANELA, som jo havde brystkræft har det dejligt, da Marito afleverede hende hos sin familie, lavede hun bare 8 taller, konen var lykkelig for at få hende tilbage og fortalte at hun nu slet ikke var så nervøs som hun var inden hendes ophold her, men faktisk er det sådan, at vi/jeg er gode til nervøse dyr, jeg bonder meget hurtigt med dem og da Marito er den der normalt fodrer, så er han og jeg et godt team.

TESSA er blevet afleveret til Cæsar hvor hun går med sin søster TIGRA, han er fosterfamilie for de to og jeg betaler ham for det med donationer fra jer. SANDY, den tynde, tynde tæve jeg hentede på vejen, er stadig hos dyrlægen i Tabarcia, han ville komme med hende sådan at jeg kan se, hvor fin hun er blevet, en gammel tæve men dejlig. Han har prøvet at få hende afsat men har ikke kunnet fordi tumpen ikke har opereret hende så det bad jeg ham om.

En kone ringede om jeg kunne hente en lille tæve med 6 hvalpe, men det kan jeg ikke, så vi aftalte at hendes datter skulle passe dem til hun skal begynde i skolen igen her den 15. februar 2009, og derefter ser vi videre, så dette problem er på stand-by, jeg sagde at hun skulle skaffe kalk til moderen for en lille tæve med 6 unger, kan ikke klare så mange uden at bruge af sine egne knogler og så kan vi risikere et kalkchok hvor både mor og hvalpe dør hvis hun ikke bliver behandlet hurtigt med kalkinjektioner.

Yadira, min hushjælp og søster til Marito, ringede og sagde at hun havde samlet en lille hvalp op hos vores læge i Puriscal. Hun var så stiktosset over at dennes sekretær havde vippet den lille hvalp ud fra konsultationen med en KOST!!! Jeg ringede med det samme og spurgte hvad det her nu var for noget, hvorfor de ikke ringede til mig osv. og hun sagde at hun havde bare udført ordrer fra hendes chef som jeg så ringede til og gav en skideballe!!! PINTA er den lille blevet døbt og jeg ringede og klagede min nød til Maritos familie, for den lille var SÅ utilfreds med ikke at være hos mennesker men i min dogrun, at hun hylede konstant og jeg mener konstant. Jeg bad om en uges tid for jeg har faktisk en familie til hende men faderen forelskede sig i hende og nu bor hun der, pragtfuldt for hende for den familie ligger som nr. 1 på min skala, så det er jeg enormt glad for, selvom jeg gerne ville have afleveret en tæve, JENNY, til dem da deres PINTA blev forgiftet og døde, hvilket medførte, at deres far ikke var til at tale med, ej heller spiste han i en hel uge. PINTA er vel en 2 måneder gammel og nu klar til en hvalpe-vaccination som jeg vil give i denne uge.

Vores lille SISSI gav mig chokket efter at jeg så at hun havde ædt medicinen og nogle omega-piller som var beregnet til den syge tæve. Tænk sig, hun åd 15 omegapiller og 7 Baytril 150mg (til store hunde som Schæfere) som jeg havde liggende ved min medicinkasse men udenfor og disse omega piller er tykkepiller med leversmag og de lå i samme pose som antibiotikaen, så hun snuppede lige alt, inklusive staniolen!!! Naturligvis blev hun syg og hun brækkede sig lange baner men jeg gav hende noget aktivt kul for at beskytte leveren og det hjalp og hun blev ok efter et par timer. SISSI er allergisk overfor antibiotika hvis det sprøjtes så skal hun have noget intramuskulært, så skal jeg altid først give et antihistamin og så er der ikke noget problem.

For en ti dages tid siden blev jeg ringet op af Suley, som havde en hanhund der blødte ud af penis, og hvor naboen så “velvilligt” havde tilbudt at skyde den eller tage den et eller andet sted hen!!!! Suley er ikke dyreven, som hun sagde, jeg kan ikke lide at røre dyr men de bliver passet med mad og vand og det der skal til. OK, tænkte jeg, jeg tager lige en stirrer på hannen, medbragte noget anti-inflamatorio og noget cefalexina, som er antibiotika, og anviste hvordan de skulle give pillerne. Jeg efterlod til 5 dage som egentligt er normal behandling, men efter 5 dage tilså jeg bamsen igen, og det så helt fint ud men manglede lidt endnu så jeg efterlod til 5 dage til. Da hannen så mig, knurrede han lidt for han kunne da godt huske, at den første gang gav jeg ham en sprøjte så jeg blev nødt til at bruge noget “korruption” i form af hundekiks og så blev vi helt gode venner igen og han tillod mig, et kig på hans “ædlere dele”!!! Sønnen i huset, en gut på 15 år, blev så ked af det på hundens vegne og endnu mere over at den skulle skydes, så han sagde til sin mor, “lad os ringe til Lisa og se hvad hun siger”, drengen er sød og kærlig ved bamsen og det passer mig fint, det er de unge vi skal have fat i!!!!!!

Mens jeg har siddet her og skrevet, blev jeg ringet op af en dame, Lidiet, fra Tabarcia, som vil hjælpe med at få en kastrations-klinik op at stå der. Hun er en veninde til Ruth i Puriscal, meget aktiv i hendes lille landsby og det er lige det jeg mangler. Hun spurgte naturligvis til pris, sagde at de i området har en mængde dyr og at folk jo er bønder og ikke har mange penge. Jeg spurgte om folket kunne betale 3000.00 colones, ca USD 8.00 og det mente hun nok kunne lade sig gøre. Samtidig sagde jeg, at hvis hun kendte til folk der ikke havde de penge til det, så skulle hun invitere dem alligevel og jeg overtager udgiften, dem vil der bestemt være mange af men ok, bare vi får dyrene kastreret, så er det fint, der er MASSER af gadehunde der der går for lud og koldt vand, er de en gang opereret, er det nemmere at få dem afsat. Jeg skal så nu i gang med kampagnen, have fundet en dato der passer med at folk har fået løn (hver 15dag), fundet en to til tre dyrlæger af de hurtige, have fundet nogle frivillige til at hjælpe på selve dagen, lavet info af enhver art, køre en 40 min for at møde hende, aftale det sidste og så skal hun, hendes hjælpere, Marito og jeg, hænge infos op over det hele, i hele området, og jeg vil bede hende om, at kontakte busselskabet om lov til at sætte noget i bussen også, det er faktisk det der “giver noget”, de fleste her på landet, bevæger sig med bus. Præsten, en ny, kan vi glemme alt om, han er hverken til at hugge eller stikke i, men ham vil jeg lige aflægge et visit og forklare lidt om tingenes tilstand mht.overbefolkning af dyr, nogle af vores præster er så stok-katolske at de ikke tillader hverken operation eller abort, heller ikke på dyr!!! JESUS…nååå, men ham skal jeg nok få “onduleret”!!!

Jah, det var vist alt for i dag, der er masser mere af samme skuffe, men det må blive en anden dag. Marito og Yadira er i fuld sving med at vaske hunde med loppeshampoo , vi har nu en 29 grader om dagen men natten og morgenen er utroligt koldt for vores forhold, i morges kl 5.30 da jeg lukkede vores hunde ud, havde vi 13 grader så da jeg hoppede i dynen igen, inviterede jeg 4 hunde til en gang opvarmning!!!

Ha’ det dejligt allesammen og hundeknus herfra… Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Nu er det igen tid til at berette lidt fra Costa Rica, hvor jeg har haft temmelig travlt i de sidste 14 dage, det meste via telefon, som faktisk ikke har “stået stille”, kors hvor har jeg snakket og regeret, i øjeblikket har jeg en 8 – 10 forskellige opkald om dagen, noget er nemt feks. hvornår har I den næste kastration, andet er lidt mere omfangsrigt med syge dyr etc.

I søndags havde vi kastrationsklinik i Puriscal og det var helt vildt!!! Jeg var der ikke selv, kan ikke om søndagen da jeg er alene med min mand og 28 dyr, men er “stand-by” ved telefonen, hvis der skulle være spørgsmaal etc. Kl 10.00 ringede Ruth og fortalte at der nu var over 65 dyr og om jeg ikke kunne hitte en ekstra dyrlæge for det gik langsomt med de to der var der. Jeg brugte lige en 2 timer på at ringe rundt til dem der normalt laver kampagner og ingen kunne!!!Da jeg var ved at opgive, fik jeg endelig fat i Rosalinda som godt kunne men først efter kl. 1330 men ok, det var da altid en hjælp. Lige akkurat denne dag, havde vejrguderne besluttet sig for en ordentlig omgang regn…kors hvor det regnede og jeg var virke-lig bekymret for, at folk ikke ville komme, mange kommer jo gående med deres dyr, idet de ikke har transport. Himlen var sort og der hvor vi opererer, (en basketball-bane) var der ikke lys, så dyrlægerne havde deres problemer med at se. Rosalinda måtte fikse de sidste dyr via en lommelygte!!!, enormt koldt var det og regnen kom fra alle sider, så folk stimlede sig sammen hvor der var tørt, lige akkurat der, hvor dyrlægerne opererede!!! Jeg er MEGET stolt af den lille gruppe af damer, tænk sig, der kom 87 hunde og katte og tager man omstændighederne i betragtning med regn etc. så ville de være kommet op over 100 dyr, havde vejret været bedre!!

En af damerne, Natalia, ringede og sagde, at de havde fanget en gadehund med 4 hvalpe, 2 blev adopteret på stedet og om jeg kunne tage moderen og to hvalpe, en lille han og en lille tæve. Det kunne jeg ikke, jeg er fuldt bookede, men lige inden hun ringede, ringede Rafaela ( indianer fra reservatet) og tilbød at være foster-familie, så jeg satte de to damer i forbindelse med hinanden og da jeg ikke har hørt andet, går jeg ud fra, at de tre er hos Rafaela. Natalia ville bringe noget foder og ormemiddel og jeg har betalt det månedlige beløb på 10000.00 colones, ca USD 20.00. Tæven er opereret i søndags, men hvalpene er endnu for små, så dem tager vi i næste omgang. Denne runde kostede mig 120000.00 colones og jeg fik lige “røven med mig” for jeg havde 127000.00 på SASY kontoen!!!

En grund til, at jeg ikke kunne tage de tre var, at Lalo ringede og fortalte om en tæve der havde “noget mærkeligt” under bugen!!! Tæven har et hjem, hvor manden i huset vil sætte den på gaden men for en gangs skyld, fik konen gennemtrumfet at tæven ,CANELA, skulle blive hvor den bor for hun er meget glad for den. Marito tog hen for at se hvad det var for noget med tæven, ringede til mig og sagde at det virkeligt så sært ud, ligesom huller i huden med noget der stak ud!!!! CANELA er en meget angst hund, men han fik fat i den og tog den hjem til os hvor jeg med det samme så, at den havde brystcancer og skulle opereres dagen efter, da jeg ikke vidste om den havde spist og drukket. CANELA var meget bange og jeg brugte alt hvad jeg vidste om dæmpende signaler for at få hende til at slappe lidt af, så man kunne tale med hende og ae hende, og efter lidt tid hvor jeg talte blødt med hende, klappede jeg hende og strøg hende over hoved og hals, tog hænderne til mig og ventede på en reaktion. Den kom med det samme, hun hylede lidt og vippede med den yderste halespids hvorpå hun fik “præmie” i form af mere kærtegn og sådan blev vi ved en times tid, tror jeg, og nu er hun meget glad når jeg kommer over til hende, hun er bag ved gæstehuset, først bundet men nu fri og bor i hundehuset der, indtil hun kan komme tilbage til sin familie.

Hun blev opereret af dyrlægen, Mariano, med mig som assistent, i fredags, men sårene sprang op, så jeg tog hende til ham igen igår og denne gang har han syet anderledes og jeg har sagt at hun skal have noget andet antibiotika, for jeg tror at hun er resistent overfor cefalexina, så nu får hun Baytril og rimadyl, en anti-inflamatorio som ikke er steroide plus jeg giver hende noget til smerten. Nu er der så bare at håbe på, at stingende holder til sårene er lægt og at hun ikke slikker dem op igen, så hedder det skærm og det er ikke rart for en hund der går frit rundt og er så nervøs som hun er, hun vil få et chok for livet.!!

En Karin har ringet flere gange omkring en tæve med 4 hvalpe som bor i et hul i jorden. Hun ville at jeg skulle hente dem men jeg fik hende overbevist om, at de havde det bedre hos hende og at jeg ville hjælpe med foder og medicin. Hendes mand var vildt i mod men hun fik “lov” til at have dem hos hende. Det er et stykke tid siden og i går ringede hun igen og fortalte at tre af hvalpene havde hun fået afsat og havde nu moderen og en lille tæve men som var syg, kunne ikke åbne øjnene som var klistret til af puds og ydermere har begge skab!! Jeg anviste så behandling og sagde, at hun skulle ringe igen hvis det ikke hjalp for så skal der en dyrlæge til, men jeg ved, at han vil sige det samme som jeg. Hun har ikke ringet igen, så måske er problemet løst!!!

En Zoraida ringede for en uge siden, grædefærdig, for hun tager hunde til sig fra gaden, men nu kan hun ikke betale for deres mad!! Hun har 8 og kan nu kun give dem noget mad en gang om dagen for hun har ikke foder til mere. Tæverne er alle steriliseret, så det er da altid noget og jeg vil hjælpe hende med en sæk foder, 30 kg, som jeg afleverer i morgen, jeg får den til distributionspris, 12000.00 colones og har sagt at hun skal hoste op med halvdelen, hvilket hun mente at hun kunne. Well, kan hun ikke, får hun den alligevel, men lidt skal de alle hjælpe til, jeg har ikke råd til alle, selv.

En indianerkvinde ringede og fortalte at hendes boxerhan ikke kunne komme af med sin afføring i de sidste 4 dage. jeg foreslog mineralolie hvilket hun havde givet ham. Hannen var vildt oppustet og jeg foreslog Laxastat som hjælper med afføring og evt. Microlax som bliver ført op i endetarmen og giver afføring hvis der er en “prop”. Intet hjalp så jeg spurgte om de havde transport, hvilket de havde, og så sendte jeg dem ind til min dyrlæge, Claudio, i San Jose som jo har alt til at undersøge hunde og katte. Det var de ikke meget for, det er jo dyrt, men jeg sagde at jeg ville ringe til ham og sige at jeg ville hjælpe med regningen. OK, de tog ind samme dag og dyrlægen fandt ud af, at hunden havde erhligia, denne blødersygdom som bliver overført at tæger. Tro det eller ej, han hentede 1 1/2 gallon blod ud af bugen på hunden, den fik en gudsbenådelse af indsprøjtninger, doxiciclina piller med til en 28 dages kur plus medicin mod anemi. Claudio er bare en guttermand, han tog kun 25000.00 colones, ca USD 50.00 for alt det. Miguel, indianeren, kunne betale halvdelen og jeg skylder for den anden halvdel MEN de ringede igår og fortalte at hunden havde responderet godt på medicinen, men nu var den gal igen og bugen var opspilet igen!!! Ok, jeg ringede til Claudio, fortalte om sagen og jeg foreslog at dosis, doxiciclina skulle nok sættes op og om vi ikke skulle give den dycinone som er en (dyr) pille, anti-hemoragico dvs. den hjælper blodet til at størkne. Jeg ringede så tilbage til familien og sagde, at de skulle bringe den til dyrlægen igen, og vi aftalte at det skulle ske i dag, Miguel sagde at han nok ikke kunne, dels pga. af hans arbejde, dels kunne han ikke bruge flere penge på hunden selv om han så gerne ville…MEN, jeg sagde, Claudio gør det gratis, det havde han nemlig sagt til mig,…det er godt med sådan en dyrlæge!!! Miguel ville bringe hunden ind her i morges og hente den igen i aften, jeg checker senere om det har fundet sted.

Ovidio, også en indianer, ringede i forgårs og fortalte at hans ene hanhund havde hele ryggen fyldt med torsalos og hvad han skulle gøre??Jeg sagde at han skulle give den 3 piller af det ormemiddel jeg havde givet ham, det har produktet ivermectina i sig og larverne dør, dagen efter presser man så larverne ud. Det gjorde han men i aftes kl 1800 ringede han og sagde at nu lå hunden i korridoren og rystede!!! Ok, med så mange torsalos, fluelarver, har den sikkert fået en infektion og ryster dels af smerte, dels af feber så jeg ringede til dyrlægen, Diego, og bad ham tilse hunden, hvilket han ville gøre omkring 20.00 tiden og derefter ringe til mig. Det har han ikke gjort ej heller Ovidio, så jeg regner med at hunden er i bedring. Ovidio er ekstremt fattig og ham hjælper jeg med foder til hans 5 hunde, han er ikke helt velforvaret i sit eget lille hoved, men er sød ved dyrene og bekymrer sig om dem så det er OK.

En anden indianer, Rafael Angel, ringede og spurgte hvad han skulle gøre for en af hans 4 små tæver, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg spurgte lidt frem og tilbage og sagde til ham, at det lød som hundesyge og at han skulle ringe til Diego og bede ham om at tilse den lille. Diego kom og så med et samme, distemper altså hundesyge og tog hunden med sig hjem for at aflive den. Jeg har bedt Diego om at tage op til de andre tre og give dem anabolico, feks. Mitgan, som styrker immun-systemet i tilfælde af, at den lille har smittet de andre, jeg har vaccine her, men kan ikke give det endnu, der skal gå mindst en måned, man giver jo sygdommen i det øjeblik man vaccinerer. Rafael Angel er også fattig, sagde “Lisa, jeg kan ikke betale, men jeg kan lave nogle ler-askebægre til dig” så det sagde jeg “ja tak” til.

Luzmilda, også indianaer, ringede forleden dag og havde problemer med sarna, skab. En af hendes tæver, hun har 5 hunde,plus en del katte, var syg så jeg gav hende den medicin der skal til, plus noget foder til alle. Jeg har sagt, at hun skal behandle alle dyr så vi undgår en smitte og det ville hun gøre.

I forgårs fik jeg en ny hund, en mellemstørrelse tæve med navnet BLUEY. Denne tæve blev hentet af dens ejere, amerikanere, fordi de var bange for dens liv. De har en stor finca en times tid herfra og der havde de en vagtmand som de måtte afskedige fordi han stjal materiale som de skal bruge til at bygge et lille hus med. Well, de havde tre hunde der, en hanhund er pist forsvundet, en tæve havde brækket hoften, manden sagde at den lige var blevet påkørt men dyrlægen sagde at det var sket for mindst 3 uger siden. Den hentede den og har hos dem selv. Ergo manglede der endnu en tæve som jeg accepterede at tage. Lille BLUEY er så angst at jeg sjældent har set noget lignende, hun er bange for sin egen skygge men jeg bondede med hende meget hurtigt mens familien var der og nu ligger hun kun og venter på, at jeg skal kommer over til hende i dogrun for så bliver der snakket og aet. Hun ville ikke spise af bar skræk så i aftes gik jeg med Marito over og gav hende mad med godddies i og satte mig ved siden af hende og hun spiste!!!! Her til morgen gav Marito hende mad, hun er ekstremt bange for mænd, Guderne må vide hvad de har gjort ved hende??, men der spiste hun også. Jeg har sagt til familien at de skal komme i dag sådan at hun kan se, at hun ikke er blevet forladt. Det vil tage mig lang tid at få hende nogenlunde normal men det er min “specialitet” så med lidt tid, så går det nok. Siden hun kom, har jeg ikke set hende stå eller gå rundt, hun ligger i høet og kigger i retningen af køkkenvinduet hvor hun, måske, kan se mig, der er immervæk ca 100 meter. Når jeg er hos hende, leger vi “fingerleg” dvs. jeg banker lidt i jorden og så sætter hun poten på min hånd, i går fik jeg sågar et lille slik, og så aer vi og hun er helt rolig og nyder kærtegn og kysser, spidsen af halen går men ikke den hele, endnu!!! Det kommer med tid, jeg holder jer underrettet om hende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg blevet bidt af TITO, som jo er den, ingen kan komme i kontakt med eller røre!! Det skete for en uges tid siden hvor jeg gik over til hundene og som bliver helt pjattede, når jeg kommer. Alle vil kæles med, have kysser etc. og det gav noget strid med BARSINA og NELA som kom op at slås. Jeg blandede mig, som sædvanligt, alle 9 hunde stod på samme sted og jeg fik NELA ind i buret og pludselig mærkede jeg en kraftig smerte i underbenet på bagsiden, vendte mig om for at se og hvem stod og spyttede mit bukseben ud ad munden, TITO, som så helt betuttet ud!!! Det gjorde skide ondt, men jeg skældte ikke ud for jeg tænkte, at han ikke kunne forstå hvad der skete, han har helt sikkert tænkt at han skulle beskytte tæverne imod mig, som opførte mig “anderledes” idet jeg jo skulle få dem skilt ad. Nåh, jeg har jo prøvet det før, men besluttede mig for at skifte antibiotika men det var en dårlig ide!! Normalt tager jeg cefalexina men tog nu amoxicilina for at “skifte” lidt og jøsses, det gav dårlig mave, jeg sad på potten konstant og ringede til vores læge som anbefalede cefalexina men med en kombination. Nu er det overstået bortset fra at det tager lang tid til at hele, for han bed helt ind til benet, muskel og hele pivtøjet og det vil nok give, et yndigt ar men hvad, det er jo moderne med “tatoveringer” nu om stunder!!!

Alt for nu, får jeg ikke skrevet til jer inden jul, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og forhåbentligt et nytår uden for megen skyderi for de hunde der går amok i DK kan man jo få beroligende piller, en anden mulighed er, at få en dyrlæge til at give lidt anestesi hvis man ved, at hunden er fuldstændig “ude at køre”!! jeg har ingen problemer her, nul naboer og dem der er lidt i nærheden, har ikke råd til at købe fyrværkeri!!!

Mange TAK til alle der har givet mig en hånd med i dette år – TAK FOR DET!

En hundehilsen til alle fra dyrene i Costa Rica og fra Lise.

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Så er det igen tid til lidt nyt fra Costa Rica.

I øjeblikket er der, heldigvis, lidt stille med opkald fra folk med syge dyr og det meste kan jeg klare pr. telefon. Her i landet er det sådan, at hver gang vi skifter fra sommertid til regntid eller omvendt, så bliver alle syge, dyr som mennesker, dyrene bliver forkølede med hoste og feber, mennesker får flunse, dvs. virusangreb og ligger i en uge i sengen med det vi kalder “quebra hueso” ( brække knogler) for hele kroppen værker. Det er meget smitsomt og da alle render rundt og kindkysser, så er det næsten umuligt at undgå en smitte. Da min mand, Uwe, ikke kan tåle ret meget medicin, så har vi en aftale med folk der normalt kommer på besøg, at er de syge, skal de ikke komme, Uwe har Parkinsson syge og skal hjælpes med praktisk taget alt men får han feber, kan han INTET, ikke engang vende sig selv i sengen.

Vores regntid, hvor vi bor, skulle holde op midten af dec. andre dele af landet før dette tidspunkt, så har vi tørke i en 3-4 måneder og så brokker vi os alle over at det ikke regner!!! Det er ligesom bønderne …enten for lidt eller for meget!!! men sandheder er, at i dette år har det regnet mere end normalt, man taler om i over 100 år og med masser af oversvømmelser pga. alle floder gik over bredderne og rev alt med sig. Her hos os har vi ikke haft problemer, vi bor på en skråning, har to små floder på hver side af vores 52000 m2 men langt væk fra hus og re-habben men på flade områder, har folk og dyr haft deres problemer, jeg tænker altid på, hvad gør de med deres dyr når vandet kommer??? Køer og grise er på mark eller i stald men uanset hvad, er de jo indhegnet på en eller anden maner og hvad med hunden der står bundet?? Ikke rart at tænke på, så det vil jeg lade være med!!!

I lørdags havde jeg kastrationsklinik i en lille by i nærheden med et stort opland. Sidste gang vi havde en klinik der, kom der omkring 80 dyr så det gjorde, at dyrlægen troppede op 5 mand høj og jeg det samme med mine hjælpere. Vi gjorde “regning uden vært” for der kom ialt 30 dyr, aldrig har vi da været så mange til så få dyr, så vi stod der og jokkede hinanden over fusserne. Dyrlægen, Blas, er noget så organiseret med sin truppe, han opererer på 3 borde, alle ved hvad de skal gøre og det er effektivt. En giver en beroligende injektion til en gruppe dyr, en henter dyrene og fjerner hår på operationsstedet med maskine, derefter bliver dyret lagt til rette, dyrlægen giver anestesi, poterne bliver bundet og han går i gang med at operere. Alt hvad han behøver til operation ligger på bordet inkl. div. indsprøjtninger som han selv giver. Det sidste er min ide for normalt er det en hjælper der giver det men det dutter ikke med min måde at arbejde på, eftersom jeg så ikke ved, hvilket dyr der har fået hvad og vi kan glemme en hen ad vejen. Mens han operer på en, ligger den anden klar og han skal bare flytte sig fra et bord til det andet. Super effektivt og derfor går det hurtigt, han “snupper” i gennemsnit 6-8 dyr i timen!!! en normal dyrlæge bruger mindst en halv time på et dyr, alt efter hvad det er. Blas arbejder med en teknik fra USA, Mc.Kee program og er instruktør rundt omkring i mellem-Amerika hvor han underviser i denne teknik, hvor operationssåret er så lillebitte at folk spørger, hvor er det???? Hvor han også sparer tid er ved det, at han ikke syr det “indvendige” sammen men bruger en lille aflang “tingest” som I kender i Danmark, minder om det man bruger til at lukke en pose med med et hul hvor “snoren” med modhager går igennem og er den en gang lukket, kan man ikke åbne igen. Denne “dims” er udviklet i Mexico og han er den eneste der bruger den her, en lidt dyrere løsning men fungerer, jeg har aldrig haft problemer med de dyr han har opereret, hvor jeg skulle rykke ud med antibiotika etc. Da vi var hurtigt færdige ved denne kastration, inviterede jeg ham og truppen hjem til os for at få en “arbejds-bajer” og de var alle aldeles begejstrede for hvordan jeg har dyrene her, han blev ved med at sige “Lisa, jeg lykønsker dig med det du har opnået” og da jeg viste ham mit hundeapotek blev han helt “flappergasted”, havde aldrig set noget lignende men jeg har altså også virkelig medicin til praktisk taget alt, selv slange-serum som de andre dyrlæger henter hos mig ,for det har de ikke selv. Hver gang jeg får en lidt større donation, køber jeg ind så jeg altid har og ikke skal af sted for at hente det før jeg tilser den syge hund eller kat. Jah, desværre blev det kun til 30 dyr denne lørdag men jeg kan kun takke en for det..og det er mig selv!!! Fejlagtigt, troede jeg at Marta kunne lave kampagnen men der tog jeg fejl. Sidste gang var hun meget obs på det hele, for hun havde selv en hund til kastration og denne gang ingen, ergo var interessen ikke i top og næste gang gør jeg det selv. Jeg havde givet hende alt materiale til at hænge op, hvilket hun ikke fik gjort, havde sagt at hun skulle give en til præsten så han kunne nævne det ved messen, det fik hun heller ikke gjort og på en eller anden vis, har hun følt at denne gang var det ikke så godt så hun hyrede en bil med højtaler, som kørte rundt natten før for at huske folk på klinikken men sådan fungerer det ikke her. Folk skal have tid til at spare op, her i landet bliver folk betalt enten hver måned, hver 14. dag eller hver uge, hvilket betyder, at laver vi en kastrations-runde, så skal det være lørdag eller søndag efter betaling. Midt i perioden, er der ingen penge tilbage til næste lønningsdag, hvis man altså ikke har sparet op inden da. Hvad er det man siger “af skade bliver man klog (men sjældent rig!!)” så det gør jeg anderledes næste gang…….

I går var Uwe og jeg til SASY’s årlige fundraising coctailparty med over 300 gæster, et liveband spillede “gringo-music”, altså de gamle amerikanske travere som jeg sågar kan huske og “bocas” (canapees) og vin flød i strømme, godt nok, jo mere folk får at drikke, jo højere byder de på de 100 ting og sager, der var op til bud.

Når jeg laver min egen “fundraising” til den årlige danske julefrokost hos vores konsul her, siger Allan, som går rundt med kasketten fra Dansk Kennel Klub,” Nej, nej Lise, vent til folk har fået rigeligt med snaps!!!!” Billetterne var dyre i går, 15000.00 colones, svarer til ca USD30.00 pr stk. og derfor ikke nemme at sælge men jeg fik da solgt hele 26 stk. totalt uhørt for en enkelt person, de fleste kommer af med en 3 – 5 stykker så hele SASY’s bestyrelse var vildt begejstrede og sagde mange tak. Godt nok, for jeg kommer stærkt igen, når jeg beder om nye donationer til kastrationer i det næste år!!!!!Jeg mener, “tit for tat” og min indsats til billetsalg, er min tak til dem for at hjælpe mig, uden dem, ville jeg ikke kunne lave så mange som jeg gør, det har jeg ikke råd til!! To personer havde købt billetter men kun for at støtte og de kunne ikke komme så jeg spurgte om jeg måtte give dem til to , Ruth og Natalia, som jo står for kastrationer i Puriscal og som helt klart, ikke kunne betale for dem og det var fint med dem. Ruth og Natalia havde aldrig været til noget lignende, de sad med åben mund og polypper, fik deres vin og bocas og mente at fra nu af, ville de gå igang med at spare sammen til næste omgang,( om et år), så de selv kunne betale, for det her, ville de bestemt ikke gå glip af!!! Jeg går ud fra, at denne oplevelse er i øjeblikket “the talk of the town” i Puriscal!!!! Jah, for dem er det jo nærmest uhørt at komme til et coctaliparty, fyldt med amerikanere, amerikansk musik og Natalia var helt vild for at danse og vise de der “gringos” hvordan man gør det!!! Ruth havde ringet til mig om morgenen og spurgt hvad man skulle tage på af kluns , hvortil jeg svarede , “sådan lidt formelt” og de kom i deres fineste puds,med smykker og hele pivtøjet, var lidt generte men jeg fik dem plantet ved vores bord og så sad de og snakkede med de få der kunne spansk, mente begge, at de nok hellere måtte tage noget engelskundervisning, så de kunne snakke med nogle flere næste gang!! SASY´s “Hoved-ærte-tæller” (også kaldet revisor), Barry, fik jeg talt med i går, fortalte lidt om hvad jeg sådan går og laver, han er ved Gud ikke nem at danse med og det var ham der afslog min forespørgsel om USD 1500.00 for en måneds tid siden men dog accepterede halvdelen. Mit argument var, at inden de får resultatet af gårdagens auktion går der et halvt års tid og hvad gør jeg så i mellemtiden??? I går lærte jeg en gruppe at kende fra en by langt væk fra mig, de har en fundation, laver det samme som jeg men er meget usikre i deres arbejde, ved ikke hvordan det hele foregår, hvilke dyrlæger der er gode og hurtige, så en af damerne, Tammy, (amerikaner) spurgte om hun måtte hente råd hos mig , hvilket hun er velkommen til. Jeg introducerede hende til forskellige boardmembers of SASY som er vigtige at kende, når de engang har det hele klart, til at forespørge om penge til kastrationer, min veninde, Angela, (som var fosterfamilie for MUKI og ANNIE) vil hjælpe dem, hun er professionel fundraiser men gør det gratis for dem så det er jo helt fint og jeg mener, vi er jo alle i samme båd, kan man sige, og arbejder alle for dyrenes velfærd så networking, er ordet.

Jah, kære venner og støttemedlemmer, det var vist alt for i dag, jeg vil gå ud på terrassen og nusse mine fusser og ben, for første gang i 2008 havde jeg høje sko på i går og det kan mærkes, skulle jeg hilse og sige…skoene er nye, gået lidt til herhjemme, til stor forundring for hundene, der så mig trippe rundt på en sær måde, jeg gik lidt forsigtigt for ikke at skvatte og ydermere har jeg fået allergi pga. makeup’en…det er ikke nemt at være “bonde-kone” til bal!!!

En hundehilsen til alle fra…. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Dyrlægen, Diego, kom igår , havde tilset tæven der ikke kunne synke og det hun fejlede var, en kæmpe halsbetændelse og nu har Lalo fået medicin til 5 dage og jeg ringer til ham senere for at høre hvordan hun har det, ellers tilser jeg hende i morgen, da jeg anyway er i området for at hente 3 kattekillinger der blev sat på gaden hos Nancy , det skete for en ti dages tid siden og jeg sendte hende mad, ormemidler, mælk og dåsefoder til de små, plus 10000.00 colones for at fostre dem til de var store nok til at gå til nye familier. Jeg afleverer dem i morgen, hos en petshop i Puriscal , som heldigvis accepterede dem.

En mand ringede og spurgte om jeg kunne hente en ung labradorhan for han kunne ikke have den. Den stod bundet og slap fri og da han er møbelpolster, og netop havde ting klar til aflevering, så kom han og så, at hunden, DUKE, havde onduleret nogle af møblerne og så blev han sur!!! Fausto, en taxiven, hentede DUKE og jeg tog ham ind til CHAP og to 4 mdrs. tæver, i dogrun. Det var han ikke synderligt begejstret for og lavede en masse larm, det holdt han op med men det var fordi han blev syg, fik en eller anden infektion og jeg gav ham noget sulfatrimetropin og det kurerede ham. DUKE blev afleveret i mandags hos min søde danske veninde Majken, og der hygger han sig med de andre 4 hun har.

SALLY, en hounddog der stod i vejkanten efter at blive sat på gaden , hentede min SASY-veninde Diana. Tæven var bare SÅ tynd så tynd, vi ved ikke hvor lang tid hun har været i et område uden mennesker og hun åd jord, bare for at fylde maven. SALLY har jeg bundet i gæstehuset, hun har nu fået lidt mere sul på kroppen og jeg har bedt Diana om at tage hende hjem til sig, til hun er opereret og vaccineret for derefter at finde et godt hjem til hende. SALLY var så tynd at jeg havde mistanke om erhligia så jeg har hende på kur med doxiciclina og kan derfor ikke vaccinere hende endnu.

Så ringede en vis Clara om en gadehund hun giver mad men den er blevet påkørt for lang tid siden og går rundt med et stift ben. Hun havde taget den til en dyrlæge i Puriscal men han kunne intet stille op uden et xray for at se hvor skaden var. Det betyder at jeg skal hente hunden, køre den til min dyrlæge i San Jose, blive opereret dvs. benet skal sikkert brækkes op igen og så med gips på, og alt det, ville koste en formue, hun kan ikke betale noget og jeg kan ikke bruge en USD100.00 eller mere, på kun en hund, så jeg foreslog , i samråd med en dyrlæge, at jeg købte nogle piller, Artri-tabs, som afhjælper gigt etc. og dexametasonapiller til at afhjælpe en evt. inflamation. Clara har ikke ringet tilbage, hvilket normalt betyder at hunden er ok, så vidt det går.

Så ringede en vis Maritza, en nabo til en hvis hund gik rundt med et øje udenfor hulningen!!! hun ville gerne at jeg kom og kiggede på hunden men det er der ingen grund til, det er dyrlægearbejde og jeg sendte dem til dyrlægen i Puriscal som opererede øjet som hunden mistede, men den er i live og må klare sig med et øje, det er ikke noget større problem og heldigvis har den en ejer, som ringede og græd så kraftigt, at jeg måtte berolige hende først, jeg kunne ikke forstå hvad hun sagde kun at “nogen har gjort min lille hund fortræd med et hammerslag i øjet”, det tror jeg nu ikke, det skete om natten og ingen går rundt med en hammer om natten, ikke engang i Costa Rica, men en kan have sparket den i hovedet og så er det sket. Jeg sagde til hende, at fra nu af, skal hun binde hunden eller have den indenfor, og så gå tur i snor, noget praktisk taget ingen gør her i landet men det ville hun gøre. Regningen hos dyrlægen er åben, hun kan ikke betale så det gør jeg så, jeg håber at han behandler mig “pænt”!!!!

Så ringede Raffa, en ung handicappet fyr, som man praktisk taget ikke kan forstå når han taler men jeg fik da forstået, at hans lille hanhund hylede om natten og ikke kunne træde på en bagpote. Jeg spurgte ham om hvorvidt hunden spiste, om han havde set efter sår eller sten i poten, knækket negle etc. men nej, der var ikke noget i vejen. Når en hund ikke træder på et bagben, kan det jo have flere årsager…et slag, en stor hund, displasi eller gigt, men ham her var lille så jeg sendte dyrlægen, Diego, til at tilse hunden og han meddelte at han intet kunne se efter af have reviseret hunden. Jeg havde allerede spurgt Raffa om hunden havde flåd,pus, fra næse eller øjne og det havde den ikke , jeg havde tænkt på hundesyge og det viste sig igår, at det havde den og Diego måtte aflive den. Han så i går at den havde “tics”, i benene og det at den hylede om natten var, at den gik i convultion, kramper. Nu er Raffa ked og han vil ringe om kort tid og bede mig om en ny hund, jeg har en mulighed i CHAP som er vaccineret to gange og derfor ikke skulle kunne få distemper eller hundesyge som jo ligger “i luften” i lang tid hvis der ikke bliver gjort ordentligt rent med klor og andre midler. Parvovirus er mest et problem med hunde under et år, ældre hunde kan behandles symptomant men hundesyge, distemper, rammer i alle aldersklasser og er et virus der ikke er nemt at slippe af med.

Så ringede Angela, en ældre indianerkvinde som er fosterfamilie for hunde og katte, der bliver sat på gaden hos hende. Hendes hanhund blev bidt af en giftig slange, terciopele, i hovedet og selvfølgelig skete det søndag aften i øse regnvejr. Jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, at han skulle mandag morgen hente antiofidico, serum, hos mig (det har han ikke selv!!!) lægge hunden i drop med antidot og at hun i øvrigt skulle bede kraftigt for at hunden overlevede natten. Det gjorde den, jeg kiggede til den i mandags og den var , bortset fra en mindre hævelse på bidstedet, helt ok. En dyr historie for mig, han brugte 3 flasker, men ok, hunden har det fint og Angela er glad. Det var hendes nabo ikke for en ti dages tid siden for to tævehvalpe, som Angela foster for mig, løb efter, fangede og åd hendes tre bedste høner. Dem blev jeg nødt til at hente , de står nu i dogrun, opererede i fredags og i morgen vil jeg vaccinere dem. De er ca. 4 måneder, nogle livlige krabater, vil blive store, og derfor svære at få afsat, de er søde og sjove men skal have en god hånd til opdragelse og det er ikke så nemt at finde.

Sidst , men ikke mindst, har jeg afværget at 6 hunde i parken i Puriscal skulle lide den skæbne, at blive sat på gaden i områder uden mennesker!!! disse 6 hunde, tæver og hanner, går i parken og byen med Gerardo, som er gadefejer men eftersom de har dannet flok, blev de aggressive når nogle folk virkede “truende” overfor ham. Borgmesteren havde flere anklager paa halsen og talte med Ruth (som laver kastrationer og fodrer hunde i parken) , meddelte at i morgen kl. 06.00, ville de hente hundene og køre 4 til et øde område og to til en by i nærheden!!! Da jeg hørte det, flippede jeg fuldstændig ud, ringede til borgmesteren og sagde at han skulle give mig tid til at løse problemet…han gav mig en halv dag!!! jeg kontaktede vores store shelter, presidenten Lilian kender jeg i mange år og hun , efter sej kamp, invilligede i at tage de tre mest problematiske, to store hanner og en tæve. Hun var RASENDE , ville anklage borgmesteren personligt for at sætte hunde på gaden, men jeg sagde til hende “Så, tag det roligt, han bliver jo nødt til at gøre noget, hundene har bidt nogle ældre mennesker og var lige ved at bide en lille skolepige på vej til skole, vi skal løse problemet og ikke anklage, han er villig til at hjælpe, men sku ikke med en anklage på halsen af dig”. Naah, jeg brugte alle mine talenter til koordination og fik fat på Pablo, som henter hunde over det hele, Gerardo som passer dem, borgmesteren igen og det hele gik op en højere enhed, de tre er i shelter med en ny chance for et godt liv, Gerardo går med to og Ruth har taget den sidste, så nu har vi forhåbentlig lidt ro, til nye hunde bliver sat på gaden i Puriscal og “henvender” sig til Gerardo ……..også en dyr historie, det kostede mig over USD 100.00 og borgmesteren sagde, “ked af det, jeg har ikke budget til det!!!!!”

En sidste god nyhed er, at jeg er blevet accepteret som medlem at verdensorganisationen for dyrevelfærd, WSPA. Det blev meddelt mig igår og det er jeg vældig glad for. Som man jo kan se på dyrenes sos side, laver jeg jo alt muligt andet end “blot” at have et hundehjem (shelter) og jeg tænkte, at man i London, hovedsædet for WSPA, ikke ville mene at jeg passer ind i deres regi, men det gjorde de heldigvis og så må vi se hvad det indebærer for dem og for mig. Jeg er glad, for det betyder at mit arbejde nu er “internationalt anerkendt”, om ikke andet, ser det godt ud på papiret!!!!

Såå, kære venner, alt for idag, det her beskrevne er bare ti dage og uden alt muligt andet “småt-skidteras, som jeg ikke har fortalt om fordi jeg ikke kan huske det, der er så meget men heldigvis kan det meste ordnes pr. telefon, så jeg også har tid til at passe min syge mand.

Ha det godt allesammen, jeg kommer stærkt tilbage om en 14 dags tid med mere nyt fra regnvåde Costa Rica….. Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

I lørdags havde jeg kastrationsrunde hos indianerne med 52 dyr, hvilket må siges at være et fint resultat, når man betænker at området er besøgt så mange gange at populationen af dyr, nu er totalt kontrolleret. Jeg var glad for at se, at dyrene så godt ud, velnærede med fin pels etc. Jeg tog ingen billeder for der var et hold kamarafolk der optog film og billeder til et projekt man har lavet under Mckee program i Costa Rica. projektet går ud på at man, i øjeblikket på to hoteller nordpå, har et “pet hotel” hvor folk opholder sig med dyr der bliver fodret af folk på hotellet, steriliseret og efterset af dyrlæger. I øjeblikket har man det kun med katte der er sat på gaden, de går frit rundt omkring hotellet og besøgende kan “adoptere en kat” i den tid de er på hotellet, derefter kan man roligt rejse hjem for dyrene bliver passet af personalet, ikke som vi kende det fra Spanien og andre feriemål, hvor man fodrer og så rejser man hjem. I Danmark har man jo også problemet med “sommerhus-katte”!!! Disse to Irlændere som optog film, syntes det var meget spændende at se hvordan sådan en kastrations-klinik foregik, lavede et mini interview med mig, hvordan jeg lavede kampagnen etc. men primært handlede det om katte og de var helt nervøse om hvorvidt der ville komme katte hvor de kunne filme selve operationen. Da jeg så dem stå med hele udstyret, kamara etc. gik jeg ud til indianerne og sagde til dem, at de ville blive filmet og hvis de ikke ønskede at være med på film, skulle de sige nej. Jeg forklarede filmmanden at indianere er “skruet” anderledes sammen end andre og at de skulle bede om lov først, hvilket de gjorde, og ingen sagde nej til det. For år tilbage, før min tid her, kom der hos dem et fotohold fra Canada der kun ville fotografere børn og indianerne blev vældig vrede og bange, fordi de troede at disse billeder ville gå på internet og at deres børn ville blive “hugget” til sex eller organdoner, men denne gang tog de det roligt fordi ALT blev fotograferet eller rettere filmet og fordi jeg havde “advaret” dem først. For mig var det en anstrengende dag, mine to hjælpere kunne ikke komme så da jeg jo skulle gøre “deres” arbejde også, vise hvordan man groomer et dyr, klipper negle, undervise ungerne i, hvordan de undgår at blive bidt, hente og bringe dyr fra operationsbordet, svare på tusindvis af spørgsmål og fortælle hvordan de skal passe dyret efter operationen og sidst men ikke mindst, holde øje med de opererede dyr under opvågning af anæstesien og give OK til hvornår de kan tage deres dyr med hjem. Jeg stod op 5.30 (jeg har jo 34 dyr her også) og kom hjem kl. 1600, fuldstændig mast, hæs og ville bare have et glas vin til at falde ned på…….

Denne kastration blev finansieret af en donor fra Danmark med USD400.00, helt fantastisk, for det betød at de folk der ikke kunne betale de 2500.00 colones havde en mulighed for at komme med gratis. Jeg blev lidt bekymret, for aftenen før ringede præsidenten af deres uddannelseskomite og fortalte at hele gruppen havde besøgt de mest fattige og tilbudt gratis kastration men de kunne kun finde 13 dyr, for de dyr de fattigste havde, var allerede kastreret. Derfor gjorde vi det sådan, at dem der kom først op til 30 dyr, fik det gratis og resten betalte de 2500.00 colones pr. dyr men jeg gjorde det lidt billigere for dem, hvis de havde mere end et dyr med sig, en lille dreng stod og fedtede med sine 1000.00 colones som hans mor havde givet ham og ham tog jeg selvfølgelig med.

Regnskabet ser noglenlunde sådan ud…. 52 dyr fordelt således…..24 tæver, 12 hanhunde, 12 damemisser, og 4 hankatte.

Dyrlægen fik en check over 220000.00 colones, 40000.00 i kontanter, jeg betalte komiteen 5000.00 for lys og vand og 5000.00 til rengøring før og efter samt fotokopier til malebogen og tusch for 6000.00 colones ialt 276000.00 colones, ca USD 550.00, dyrlægen tager USD10.00 pr dyr men han har advaret mig, næste gang bliver det dyrere. Fra vores nationale animal protection organisation havde jeg fået ormemidler der var udløbet i maj, men som stadig virker, og dem uddelte jeg gratis.

Her til slut, vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu engang at sige MANGE, MANGE TAK til den danske donor. Klinikken stod i hendes navn og komiteen har skrevet en lille takkeskrivelse til hende som jeg vil sende pr. fax eller brev.

Mange hilsener til alle…. Lise