Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Så, i dag skriver vi 1. januar 2010, mutter her har lidt tømmermænd men til at holde ud!!!! Har lige skænket mig et glas vin for at “reparere lidt på det hele”, vi fejrer nytår sammen med jer i Europa, dvs. kl. 1700 her og det med tre ritualer, i champagneglasset skal der lægges en guldring, (man må ikke sluge den!!) i skoene 1000.00 colones og i pungen, en blomst der hedder Santa Lucia, på den maner, skulle man ikke løbe toer for penge i det nye år, nu er der jo så kun at håbe, at det også passer!!!!! Som jeg siger, hjælper det ikke, så skader det heller ikke!!!

Kigger jeg tilbage på året der gik, synes jeg i det store og hele at det er gået godt, jeg har fået organiseret kastration af ca. 920 dyr, fået afsat enkelte hunde, desværre ikke alle, men ”little by little”, så finder jeg også gode hjem til dem der mangler. på hjemmefonten kunne det være gået bedre, min mand sidder jo i kørestol og desværre bliver det vanskeligere for ham at gå, kun et par skridt bliver det til og det ser ikke ud til at blive bedre, han lider af polyneuropatia, iblandet noget Parkinssons og det kan der ikke gøres noget ved. Jeg tror ikke på nytårsfortsætter, synes det er noget værre pjat for det holder jo kun i 5 pct. vil man lave noget om, skulle man jo gøre det når man står i situationen (holde op med at ryge, drikke, spise og den slags) men nytårsønsker, det er noget andet og i år har jeg ønsket, at min mand rejser sig fra stolen og går som alle andre, og at folk ville opføre sig ordentligt overfor deres dyr og lade være med at sætte dem på gaden , det er altså så synd……

I øjeblikket har jeg 33 hunde her, 8 mine egne, men det varer ikke længe, så må jeg tage afsked med gamle Schæfertæve, Flicka, hun bliver 13 år den 4.feb. 2010, vil ikke rigtigt spise, kun kyllingebryst, og det er det hun får, lidt hundekiks ryger også ned med lidt god vilje. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt om hendes datter, Biene, som vet. Claudio, havde diagnosticeret med knoglekræft over højre øje!!! Fra en dag til anden, havde hun et “blodøje”, så hævet at hun ikke kunne lukke øjet, og hævelsen ville bare ikke forsvinde. Jeg har haft hende til dyrlæge 3 gange og den første gang fik jeg en gevaldig skideballe af Claudio, fordi jeg foreslog forskellige checks og han sagde til mig, “Lisa, jeg laver de checks der skal til, alt efter hvad jeg ser”!! Jeg sagde ingenting (ikke nemt for mig, skulle jeg hilse og sige!!!) men kiggede bare på ham, BLIKKET, plejer også at være nok!! men tænkte ved mig selv, Fanden stå i det, det er ham der har lært mig, i løbet af 15 år, at bruge mine øjne og tænke med selv og det lyder sku da sært, at fra en dag til anden, opstår der kræft.

Nåh, blikket hjalp, han “gjorde undskyld” ved at blive ekstrem venlig bagefter og alt forladt. Han sagde, at vi kunne forvente et deformt hoved og det skete også, øjet var ved at “poppe” ud ad hovedet og en morgen, da jeg lukkede hundene ud, så jeg at hun var fyldt med pus, der bare løb ned ad kinderne så af sted igen det gik til Claudio, som sagde, Ay, Tak skæbne, det er en abcess, (betændelse) og ikke kræft, det som jeg havde sagt fra begyndelsen af, INGEN, heller ikke mennesker, får en kræftknude fra en dag til anden. Nå, hun blev behandlet med antibiotika men jeg tror ikke at behandlingen har varet længe nok, for i dag så jeg, at det ligesom er ved at komme igen, så man kunne forestille sig, at det “fremmedlegeme”, der har forårsaget betændelsen, enten stadig er inde i hovedet, eller at kuren skal gentages med anden medicin, dvs. antibiotika, og i en længere periode, men tænk sig, jeg var da lige ved at aflive hende for hun havde virkelig ondt!!!

I går, måtte jeg ringe til Claudio igen for mit lille gadekryds, FANTA, havde det skidt, ville ikke rigtigt spise og når Fanta har det skidt, så kigger hun bare hele tiden på mig, ligesom for at sige, “kan du ikke hjælpe mig”?? Alle fik ormemiddel den 26. dec. 2009 så det kunne det ikke være men jeg noterede, for en tre dages tid siden, at hun “kørte på rumpen” og det er normalt fordi hun har betændelse i analkirtlerne. Nåh, jeg tog hendes temperatur der viste 40 grader, ergo en infektion et eller andet sted og ringede til Claudio der mente det kunne være en infektion i utero, hvilket jeg sagde til ham, at det troede jeg nu ikke, eftersom hun er steriliseret for 12 år siden, ok, sagde han, det kunne jo også være en hepatitis, der kører rundt her i landet i øjeblikket, men til det sagde jeg, at det ville undre mig eftersom alle hunde er raske her, og hun er ikke i kontakt med andre hunde end dem her i huset, så jeg sagde til ham, “Claudio, kan vi ikke blive enige om, at hun har betændelse i analkirtlerne eller måske kun den ene, jeg har div. antibiotikas (som jeg nævnte for ham), og jeg vil bare gerne vide, hvad er bedst at bruge??” foreslog selv, Tilosina, et sulfaprodukt i/m og cefalexina som piller, 500 mg pr dag, 1/2 pille, fordelt morgen og aften, neomelubrina, analgesico til at tage smerten og sænke feberen og til det sagde han “excellent, Lisa, det er lige det der skal til”.

Det jeg vil sige med dette er IKKE, at jeg tror at jeg “ved bedre” end en dyrlæge men jeg forbeholder mig det, at jeg jo har øjne i hovedet, en del erfaring og bestemt ikke autoritets-tro, det er der mange der er, også overfor læger og andre “højere dyr” men med alle de læger, min gode husbond, har besøgt i løbet af årene, jah, der har jeg også stillet spørgsmaal og selv tænkt med. bla. er det først lykkedes nu, at de har taget “cat scratc desease” med i, HVORFOR min mand har degenererede nerver, jeg og andre, bla. vet. Claudio, har hele tiden ment, at der var “noget der” men div-.løger, har “skøjtet” hen over det, i de sidste 8 år, dengang blev han bidt at en kat jeg havde hentet fra et shelter, Griselle var ok, men havde noget i systemet der gjorde at efter biddet, kunne han ikke bevæge nogle fingre, det samme skete for mig, men jeg tog antibiotika med det samme, noget min gode husbond sagde, “ahh, det er sku da ikke noget at tage antibiotika for” og dengang vidste jeg ikke hvad jeg ved i dag, desværre, så havde det hele måske set anderledes ud!!Hvem ved??

Jeg har jo mange dyr mellem hænderne og rigtigt er det, at man skal passe på med “overførte” sygdomme, dels dyrene i mellem men også dyr/menneske. Jeg bruger ikke handsker, skulle måske gøre det (det kunne jo vaere et nytårsfortsæt!!!) og da vi havde den sidste kastration i Puriscal, blev der afleveret en lille tævehvalp, fundet i en kasse i parken, NILLE hedder hun, opkaldt efter en god veninde i DK, og hun havde en del svamp fordelt på kroppen. Dyrlægerne der, sagde at det ikke var skab men svamp, så det har jeg behandlet hende efter, men jeg tror faktisk, at vi taler om ringorm, temmelig smitsomt så jeg startede først med et svampemiddel, griseofulvina, plus clotrimazol-creme men syntes ikke det hjalp så igen, igen, ringede jeg til Claudio, som anbefalede ketoconazol, 1/8 pille pr. dag sammen med olie, det er temmelig skrapt og hun er kun ca. 3 mdr. gammel og det kan give leverproblemer, så det får hun så nu og det ser ud til at virke.

Nille er sammen med en anden lille tævehvalp, hedder NINNA, og med hende, er det er værre historie. Hun blev afleveret hos en nabo, i en kasse, sammen med to andre hvalpe, en var død og den anden i en sådan forfatning, at jeg måtte have dyrlægen til at komme og aflive den lille. Begge var fyldt med fluelarver, små som store og de skreg af smerte, det er ikke rart at blive ædt op af larver!!!. Ok, jeg sprøjtede larvacid på dem, et produkt der slår disse larver ihjel, tørrede de døde af og pillede andre ud med pincet og så tilbød jeg mælk i sutteflaske da de var så små, ca. 10 dage gamle og havde endnu ikke åbnet øjnene. Ninna ville spise, suttede og suttede og det var hendes held for det er et af mine kriterier for enten at aflive eller ikke. Desværre ville den lille han ikke spise, dog var han blevet rolig og skreg ikke længere men I skulle have set ham, han bestod faktisk kun af pels med råt kød og jeg sagde til Diego, altså hvis han ikke spiser så ligger han jo kun og dør af sig selv, så hvad synes du??? Er det ikke mest humant og aflive ham?? det mente han og så blev den lille aflivet men ved I hvad??? det har jeg det stadig dårligt over, faktisk rider det mig som en mareridt, for jeg synes ikke at jeg gav ham en chance som jeg jo altid gør ved dyrene, ville han have skreget videre, ville jeg ikke være i tvivl men det, at han blev rolig, er mit problem, jeg kunne jo bare have sondefodret ham, det har jeg ofte gjort før med små hvalpe hvor moderen er død, så det har jeg det altså skidt med og vil overveje en aflivning en ekstra gang, hvis jeg skulle komme i samme situation igen. Lille NINNA, hans søster, har det noget så fint, en morsom og charmerende lille sort fis, hende og NILLE er frie om dagen hvor LISSY passer dem og sover i en stor transportkasse om natten, så de ikke kommer i tanke om, at lege med giftige frøer!!!

Så skriver vi den 16. januar 2010….

Jeg har haft travlt og med en del problemer bla. med mine egne dyr. FLICKA har fanget sig igen, hun fik blød mave, fik ormemiddel og noget tilosina-sulfa ( antibiotika) og nu spiser hun almindelig mad, som før, ergo har hun ikke tænkt sig at forlade denne verden lige med det vups, hun bliver 13 år den 4. feb. 2010. BIENE, hende med øjet, fik et tilbagefald og øjet var helt vildt hævet og derfor lukket. Claudio var her til alm. dyrecheck for en ti dages tid siden og sagde jeg skulle prøve med et andet antibiotika hvilket jeg gjorde men det hjalp ikke, så igen igen måtte vi af sted til dyrlæge, denne gang dog til en anden, Roger Alfaro, som jeg kender gennem 14 år og som tidligere arbejdede hos Claudio men de blev uvenner og Roger åbnede sin egen klinik med alt nødvendigt udstyr. Jeg forklarede i detaljer om hele forløbet, hvilken medicin der var blevet anvendt osv. og han undersøgte hunden og sagde, at Claudio godt kunne have ret i at det drejer sig om knoglekræft idet det føles som om, at knoglen over øjet er “ædt op”!!! der blev taget X-ray, hunden blev sedated og han åbnede nogle huller og pressede pus og blod ud som blev sendt til patologi hos vores dyreuniversitet og resultatet får jeg på mandag.

Roger kender jeg som sagt igennem mange år, bla. var det ham og jeg der sprøjtede ormemiddel i over 250 hunde i et shelter der den gang eksisterede og han sagde dengang, at han havde da aldrig haft en så god assistent til at fange hundene, holde dem mens han gav sprøjte og uden at en eneste bed, hverken ham eller jeg!!! Det var jeg meget, meget stolt over dengang for 13-14 år siden, jeg nævnte det overfor ham og det kunne han jo godt huske og det gør, at han behandlede mig rigtigt pænt i torsdags mht. betaling af behandling, tog kun lige det nødvendigste og resten var gratis, ualmindeligt for ham, han er specialist på mange områder og derfor meget dyr. Dyrlæge, Lars Friis fra DK, kender ham, de var sammen til en kastrationsrunde i Limon for ca. 13 år siden og dengang var Roger ikke hvad han er i dag, han åbnede tæven til sterilisation men kom også lige til at åbne blæren!!! AAAH AAHH….nåh, han anbefalede en ny antibiotika, sagde Lisa, det er skide dyrt men det bedste der er, til betændelse i et lukket område så jeg røvede lige en bank i forbifarten og købte medicinen, kostede ligeså meget som vi betaler Marito og Yadira tilsammen på en uge!!! men…..øjet er mindre hævet, jeg renser det hver dag og Roger advarede mig idet han sagde at det nok ville blive mindre hævet men at det ikke noødvendigvis betød, at det ikke er knoglekræft hun har, sagde også, at han har set det flere gange, specielt hos Schæferhunde, men aldrig i øjenomgivelse. Naah, nu må vi se om hun kan blive ok, behandling varer ca. en måned og så ser vi videre derfra, hun spiser og render rundt som normalt så det er jo fint nok.

Som om det ikke er nok med egne hunde, ja så er jeg blevet bombarderet med andre menneskers hunde plus dem fra gaden, alt fra blodører, loppe-problemer (har jeg selv, altså hundene!!), og til forladte hunde, gravide tæver og små hvalpe der er sat på gaden. Min gamle bekendt, Angela som er indianer og bor i reservatet, ringede og sagde at man havde smidt 3 hunde hos hende, en stor tæve, en lille og en hanhund og om jeg kunne hente dem?? Det kan jeg ikke, aner ikke hvor jeg skal gøre af dem og aftalte en “foster-familie” ordning og at hun skulle ringe til Diego, så han kunne hente dem og få tæverne opereret PLUS hendes dattes tæve, en lille, der netop har været i løbetid og “lagt sig i ske” med en stor hanhund!!! Tæverne er nu opereret og betalt af penge fra jer!!! En ung kone ringede og sagde at hendes tæve var blevet påkørt og om jeg ikke kunne komme fordi den lå og skreg af smerte!!! det er udenfor mit område, der skal en dyrlæge til men hun havde problemer med betaling….har jeg hørt det før???

Mit nummer havde hun fra en ældre, sød herre, Efrain, og han ringede også og spurgte hvad det evt. kunne koste og det ved jeg jo ikke, da jeg ikke har set hunden. Anyway, han kom, befølte den og efterlod nogle injektioner , han tog meget lidt og det kunne de betale men tæven reagerede ikke overhovedet og de ringede til en ven af mig, Ronald, som arbejder som dyrlæge, uden at være det og han tog tæven med til en dyrlæge hvor han arbejder som assistent og det viste sig, efter X-ray, at ryggen var brækket og tarmen perforeret, så den lille blev aflivet lige der. Det blev lidt dyrt, familien lagde sammen men de måtte låne nogle penge hos en nabokone, ca. DKK 100.00, som jeg betaler med penge fra jer. Hvad er det man siger??”Den enes nød, den andens brød” og Efrain vil komme forbi en af dagene, og kigger på en hund til familien. Jeg håber, at en af dem jeg har, vil passe til dem med deres lille søn på 3 år som bare ikke kan forstå, at hans hund er død!!! Poor thing…

Poor thing, også Adela, som nu for 4. gang, har fået sine dyr forgiftet fordi hun og hendes mand har problemer med familien som bor 50 meter fra hinanden. Hun ringede og fortalte at Amanda var blevet forgiftet men stadig levede, havde skum om munden og konvultioner. Hun vidste ikke hvilken gift der var anvendt og det skal man faktisk vide, for at give den rigtige behandling, hun græd og græd, også fordi hun ikke kunne finde en lille tæve plus en af hendes katte. Jeg sendte hende til en ny dyrlægedame fra San Jose, jeg ved ikke hvor god hun er, men i hvert fald dyr!!! Uhørt dyr og anvender San Jose-priser men hende tager jeg lige en “lille sludder med”, vi er på landet med fattige bønder og hvis hun vil have klienter og at jeg sender hende dem, så må hun gå ned i pris. Jeg havde, inden hunden kom til hende sagt til Adela, at hun skulle vaske munden i tilfælde af frø-gift, give den mælk med limon og koks, som binder giften, hvis man kan sige sådan, tæven blev roligere og Adela fik fat i en taxi, til at køre den til dyrlægen, Caroline.

Denne lagde hunden i drop og gav den antihistamin, normalt, uanset giftens type, giver man atropin, det være sig i forbi med rottegift, frøgift eller ukrudtsmiddel og noget til at beskytte indre organer, normalt giver jeg vitamin e med selen, b-complex og dexametasona , hun gjorde det anderledes og det virkede også, hunden har overlevet og har det fint. Den samme skæbne fik hendes lille tæve ikke, de var 5 mand om at finde den i et lille område, ledte overalt men den lille havde gemt sig under et køleskab og det opdagede de, fordi en af de andre hunde begyndte at snuse der, desværre, var den død da de fandt den og katten er ikke til at finde, ergo er den også død. Adela er gift med Filipe som arbejder i et farmaceutisk firma her, som har human linie men også vet-linie og det er ham der altid skaffer mig hundemedicin som han hitter i laboratoriet alt fra cremer, shampoos, ormemiddel, antibiotika etc. og han slæber med, hver gang vi har kastrationer og da jeg ved, at de er småtkørende med penge, så tager jeg udgiften til dyrlægen, det manglede da bare!!!

Jeg fik en lang snak med Adela i aftes og prøvede på at fortælle hende, at de skulle passe godt på deres dyr, for familiefejder her i landet, altid ender med at folks dyr bliver forgiftet fordi man ved, at de vil blive kede af det og derfor er en “passende straf” for et eller andet, de er uenige om, i dette tilfælde er det et kontrovers omkring noget arv, et stykke land, som hver især, mener tilhøre dem!!! Både Adela og Filipe er ikke nemme at “danse med” så hvis de repræsenterer resten af familien???? jeg har sagt at de skal sætte hundene i snor når de ikke er der, kattene skal i huset og hver morgen, skal haven efterses for “godbidder” dvs. forgiftet pølse, som de fandt tre stykker af på taget og det vil de så gøre.

Jah, det var så et lille udsnit af “Lises dagligdag”, der er masser af samme skuffe men jeg tager det som det kommer og løser problemer alt efter hvad jeg magter. I den sidste tid har jeg haft det lidt skidt, for højt blodtryk pga. stress og en down-periode fordi jeg synes jeg er vildt bagud med alt. Jeg bruger meget tid på at være sammen med min mand i rullestol, han skal have meget hjælp til lidt af hvert men også at jeg synes det er synd for ham, at han sidder der, mutters alene, mens jeg laver mine gøremål, (det var vi jo to om før i tiden) jeg skynder mig med alt, indkøb, kommuneting, bank, jah alt, så jeg kan være hurtigt hjemme igen. Han er en god “patient”, brokker sig sjældent over sin/vores situation og det hjælper jo lidt på det hele, i øvrigt startede han året med ikke at kunne tisse!! og det lige i den tid hvor det er totalt umuligt at hitte en læge, til at lægge en sonde til blæren men jeg hittede en, i nødstilfælde kan jeg selv lægge den og har alt til det, men det er bedre med en læge også fordi han er på warfarina-treatment og det kan give blødninger hvis jeg ikke gør det rigtigt.

I torsdags gik jeg “ned med flaget”, mit blodtryk var 160 over 110 og med et højt kolesteroltal, (godt nok med HDL på 85), så bliver man jo lidt bange for et “knald”, så jeg sad og hylede hos lægen og vi blev enige om, at jeg lider af menopause og nu prøver vi med østrogener, hvilket jeg ikke er glad for, jeg ryger , men sådan her, går det heller ikke….doktormanden sagde, Lisa, jeg ringer til Uwe og siger at han skal sige til dig, at du må holde op med hundene for det stresser dig for meget med alle de ting, men jeg tror han er tosset, det kan jeg da ikke, jeg vil blive endnu mere stresset over alt det , jeg med en telefonsamtale kan klare , for at undgå at folk sætter deres dyr på gaden og hjælpe dem, der allerede er der……..

Naah, nu vil jeg gå ud og trykke to små bumser ud…østrogenet virker, har taget det i tre dage men på den anden side, får man en om dagen, så blive jeg sku “yndig” hen ad vejen…..Jesus..

Alt for i dag, her til frokost vil et glas rødvin ikke være af vejen og en lille bid….

Ha det dejligt alle sammen, rigtigt godt nytår og wish me luck med mit….

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Allerførst vil jeg sige MANGE, MANGE TAK for en overførsel af DKK 10.600.00 som er på vej til min “slunkne konto” – tak til Dyrenes SOS, enkeltpersoner som donerer fast og en speciel tak til en person, Inger Larsen, som donerer et større beløb hver måned, uden jer alle, ville jeg ikke kunne gøre noget som helst med alle de dyr, jeg har med at gøre. I disse krisetider, har jeg mange foder-udgifter til hunde og katte, hvor fattige familier ikke kan betale, ikke engang til dem selv og resultatet bliver, at de sætter deres dyr på gaden i håb om, at en eller anden vil tage dem til sig, hvilket er temmelig usandsynligt eftersom vi jo alle er i samme båd, hvis man kan sige sådan.

I går betalte jeg dyrlægen, vet. Mariano i Puriscal, et større beløb, men han har behandlet mig pænt mht. udgifter til operationer, dels kastration af gravide tæve, gadehunde som Natalia har indfanget, 6 kattedamer, påkørte hunde, vaccinationer af en 15 hvalpe plus et par voksne, hormonbehandling af en tæve der fik 8 hvalpe for en 3 mdrs tid siden og er på vej i løbetid igen, medicin etc. Nu mangler jeg at betale vet. Diego, men det holder sig indenfor rammerne, håber jeg!!!

Lucy, som er fosterfamilie for mine 5 han hvalpe, plus har en 4 hvalpe fra Natalia, går det godt, alle er passet fint og Natalia og jeg deler om udgifterne, dvs. jeg står for de fleste eftersom jeg får donationer og hun betaler af sin lille sekretær løn for dem, hun har med at gøre – alt der har med operationer at gøre, betaler jeg, så hun står for foder, primært. Med hende, har jeg fået et rigtigt godt samarbejde, til glæde for dyrene, og for hinanden, er vi bare to, så kører det faktisk fint, vi kan ikke klare alle gadedyr men mange og hende, Ruth og jeg, er i “krig” med den sidste kastrationsrunde i Puriscal i dette år, som vil blive den 5. december 2009. Jeg har bestilt et stort telt, betaler kun halvdelen af den normale pris, den anden er donation og Ruth lægger hus til, for det er næsten umuligt at finde egnede lokaler med vand og el, og som er store nok til dyr og mennesker.

Jeg har denne gang sat prisen til det dyrlægerne tager pr. dyr, giver rabat til dem der kommer med flere end 2 dyr, gadehunde- og katte, er naturligvis gratis, fra vet. firmaet Lisan, har jeg bedt om ormemidler, cremer, antibiotika etc. som en ven, der arbejder der, vil bringe på selve dagen så nu er der bare at håbe på, at der kommer mange. Jeg har to dyrlæger der hver især, opererer 6 dyr i timen. Fra dette firma, modtager jeg ind i mellem en creme, Clotrimazol BN, en creme mod svamp, B står for Betametazona, (sår helende hormon) N for Neomicina (antibiotika) og da jeg får cremen i poser, fik jeg den ide, at købe urin prøveglas på apoteket, og så fylder jeg cremen i disse glas til de dyr der behøver denne behandling.

Med hensyn til de dyr jeg har her, så er det sådan, at jeg har hentet en ung tæve, måske er hun ca. 1/2 år gammel og som boede på en kirkegård. Vi har fodret hende i en ti dages tid, men hun er meget angst og jeg kunne ikke få fat i hende, men der på kirkegården, arbejder der en ung fyr, som også fodrede hende, og han fik fat i hende i går og nu er hun her, ikke sårlig tilfreds, hun er vant til at gå frit, men det kan hun jo ikke her i øjeblikket, hun vil løbe væk. Hun vil ikke være i bur, ikke stå i kæde, hvilket jeg udmærket kan forstå, så nu har jeg sat hende i dog-run med 4 andre, deriblandt BETSY som er en rigtig god tæve til nervøse hunde. SALLY er ligeglad med hende, NICK synes hun er sød og PLUTO accepterer at hun hugger hans plads i hundekennelen!!!

Lige nu gør hun, det er dog bedre end at hun hyler, så lige om lidt vil jeg gå over til hende, bruge dæmpende signaler og se om hun vil komme til mig af sig selv. Det tror jeg at hun vil, hun føler sig sikker hos mig, jeg sætter mig i skrædder-stilling og putter hende mellem benene og så aer vi og snakker blødt. Den unge fyr kalder hende PINTA og jeg vil høre ham om han evt. vil adoptere hende efter hun er blevet steriliseret. Hun er ekstrem tynd, men jeg håber på at få hende op at stå, inden den 5. december, så bliver hun opereret sammen med de 3 tævehvalpe jeg har bag ved gæstehuset, sammen den famøse WILLY. Denne dag henter jeg også 3 tævehvalpe hos Ana, så hun kan få dem afsat, moderen, en gadehund der løber efter biler, gav jeg en hormon-indsprøjtning i går, den varer en 3 måneders tid. Så med hende, har vi lidt tid til næste kastrationsrunde.

Denne gadehund, SAMY, hedder hun, gik med en lille hanhund, en lidt ældre fyr der blev påkørt for ca. 10 dage siden og som bare havde det så dårligt, kunne ikke gå p.g.a. smerte, men havde ikke brækket noget men hele hans “indre” system, tarm, mave, lever etc. var en stor “pære-vælling” og vet. Mariano, troede først at han bare havde en abcess, indtil han åbnede og så “all the damage”. Ham har jeg i en kæmpe kennel, havde ham først i gæstehuset men der “kvitterede” han min indsats for at hjælpe ham med at spise trådnettet i døren, så der røg han hurtigt ud og vil åbenbart gerne være i buret.

Jeg har ham under behandling men desværre har operationssåret åbnet sig en to cm. og da huden er fortykket ved såret, så er der ikke andet for, end at vente til at det lukker sig indefra, jeg give ham cefalexina, (antibiotika), plus noget antiinflamatorio, Stich-spray plus antibiotisk creme. Som vet. Mariano sagde, havde det ikke drejet sig om en zaguate (urhund) havde den aldrig overlevet de ti dage i den forfatning den var i, disse hunde er utroligt stærke, kan drikke råddent vand, spise råddent mad, tåle stærk smerte og de overlever. Masser af de hunde, har i hele deres liv, aldrig fået ormemiddel, de er helt fantastiske “sat sammen”. Jeg var meget bekymret for den lille han, han havde ikke leveret noget afføring i 2 dage, ej heller urin og det er nødvendigt efter operation, at disse ting sker, så min glæde var stor i går aftes – at se en fin prut ligge der hvor jeg havde lagt avispapir plus noget brugt hø, det var åbenbart det, der skulle til.

Den lille er også noget af et nervøst gemyt, men nu har jeg ham da såvidt, at han vipper med halen når jeg kommer, nok fordi der vanker godbidder og appetitten er der ikke noget i vejen med, det er det jeg siger, spiser dyrene, så får jeg dem op at stå. Jeg påtænker at beholde ham til han er helet op og så går han tilbage til skolen, hvor han bliver fodret og bor, der er han glad og børnene for ham, problemet er, at nu får ungerne snart sommerferie i to måneder og hvem skal så fodre ham??? Nå, det er et problem der kan løses, jeg kende en del folk der og de vil bestemt hjælpe ham…og mig!!!

Der er enkelte der har spurgt, hvordan jeg har tid til at skrive lange “epistler” til siden, men dels skriver jeg hurtigt og jeg skriver ikke alt på samme dag men tager en time her og der, alt efter tid, lyst og lune og ovenstående skrev jeg for nogle dage siden. og i mellemtiden er der sket en del nyt bla. med den lille sorte hanhund, som var i bur ved gæstehuset.

Jeg fodrede ham og de andre en morgen, og han blev lukket ud og lå helt stille og roligt. Natten før var der en del larm, alle gøde og jeg gik i nattens mulm og mørke over med lygte for at se hvad der var i vejen og mindsandten om jeg ikke ser den lille løbe rundt uden for buret, ved ikke hvordan han har fået lågen op, men ude var han og var ikke stukket af, derfor lukkede jeg ham ikke ind i buret igen. Det var i søndags og da Maria, som hjælper mig et par timer om søndagen med alle dyrene, kommer og fortæller at hun ikke kunne finde ham, tænkte jeg, “naah, han har nok lagt sig til at sove et rart sted, kommer nok når han bliver sulten”. Han var væk i nogle timer og så begyndte vi at lede men hunden var væk!!! Om aftenen kom han heller ikke og nu blev jeg så nervøs, for han er jo syg og skal have sin medicin, plus han halter og render rundt med det ene operations sår åbent helt ind til kødet !!!

Jeg lukkede ikke et øje hele natten, vi har næsten fuldmåne og vi har vildhunde (coyotes) som ville ondulere ham , lige der!! Jeg tænkte, han kunne være faldet i et hul og ikke komme op selv, jah jeg tænkte alt muligt… Mandag morgen, lavede jeg nogle papirer med info om ham, at hvis han var blevet set, så skulle man kontakte mig og jeg ville give en belønning til dem der havde ham eller kunne fange ham. Marito blev sendt i byen for at hænge disse infos op, jeg ringede rundt til en masse for at høre om de havde set ham etc. Uwe og jeg skulle til Puriscal og på hjemvejen, hægte jeg info op mht. kastration på lørdag og der kommer der en gut på en 12 år og spørger “er du Lisa??” Jeg er Daniel, Lucys søn og jeg sagde “Daniel, der er sket noget frygteligt for den lille sorte hund er stukket af, og vi kan bare ikke finde ham” og ved Gud, om drengen ikke siger, “han er på skolen, han har selv fundet hjem!!! “!!

Jeg blev så glad, kunne kysse hele verden, og jeg gik op på skolen, og der lå han og sov lige til jeg kom!!!! jeg kaldte på ham, og da han så mig, har han sikkert tænkt “hende der, gider jeg ikke, hun lukker mig bare i et bur og kommer ækelt spray i mine sår, så Fanden tog ved ham og han løb væk og gemte sig. Ok, Marito var kommet i mellemtiden og ham sendte jeg af sted til Puriscal for at købe medicin og jeg aftalte med kokke konerne på skolen, at de skulle give ham medicin etc. eftersom han jo helst ville være der, hans hjem, og det var alt i orden. Vi talte om at det var helt fantastisk at han har kunnet finde vejen, her fra os og til San Antonio er der dels langt, op ad bakke og med mange muligheder for at “gå forkert” og hvor han skulle vælge, “går jeg her til højre eller venstre”.

Jeg kørte igen, men da Marito ville aflevere medicin etc. hos konerne, fik han at vide, at skoleinspektøren under ingen omstændigheder ville have ham der, så Marito måtte tage ham med hertil igen og nu har jeg puttet ham i re-habben hvor han har det godt og har sluttet venskab med min “assistent” Barsina som altid er god ved nye hunde der. Hans trængsler er ikke forbi, for om lidt kommer vet. Mariano, skulle være kommet i går, men havde noget emergnecy og jeg ringede til ham i morges og sagde at han skulle tage noget lidocain med (lokal anestesi) og nål og tråd til at lægge et evt. sting eller to så såret kan lukkes lidt og hele op lidt hurtigere.

Han kan ikke lukke såret helt, der er jo bakterier og jeg tror ikke, at den lille er kandidat til en ny operation, hvor man skal skære hud fra, så man kommer ind til det friske. Jeg har ondt af den lille men har fortalt ham, at lige så snart såret er lukket, kommer han hjem og Daniel har sagt, at han vil fodre ham over sommerferien. I parentes bemærket, den lille er nu mægtig glad for at se mig, kommer af sig selv og vipper med halen og så kæler vi og sludrer…..

Så, nu har vet. Mariano været her og syet den lille op med 3 sting. Yadira havde fejet fint, (et vindstød med støv, kan blive et problem i såret). Marito havde hentet mit operationsbord og alt var klart, vi manglede kun hunden, som jeg bad Marito om at hente men det gik ikke, den lille var bange og bed ham så jeg gik ind i buret, satte mig ned, gabte lidt (dæmpende signal) og han kom glad og frejdig hen til mig, så aede vi lidt og jeg løftede ham op, ingen problemer der. Han fik en pre-anestecia og blev rolig, ikke helt bedøvet men “halv-vejs”!!! Mariano mente at vi lige kunne prøve at sy 3 sting uden lidocain og den lille tog det fint, rørte ikke på sig, kun lidt da han, med skalpel, kradsede lidt op på den gamle sårkant, således at huden er frisk og kan gro sammen. Det andet store ar under bugen, tog han 3 sting ud ad, 2 blev tilbage for at holde lidt på skindet og dem kan jeg pille ud om et par dage.

For en ti dages tid siden, var jeg til “World Woof Tour” med Oscar og hans ejer, Joanne. Min veninde Patricia stod for arrangementet her i landet og det var flot sat op, desværre uden ret meget presse, så der kom få folk til de ca. 40 hunde, der var sat til adoption. Der var en del aktiviteter, bla. kom narko politiet og viste deres hundes kunnen, de havde 2 med, min gamle hundetræner, Leo, om med tre hunde, to til lydighed og en til agility, brandvæsenet kom med 3 hunde der kunne snuse sig til en evt. ildspåsættelse etc. og de få folk der kom, var meget tilfredse. Jeg selv var hæs af at snakke med folk, egentlig gider jeg ikke den slags foranstaltninger, men Patricia insisterede på at jeg kom, hun syntes at min lille organisation “urhundens venner” skulle være præsenteret, så jeg kom for at fortælle om Turid Rugaas dæmpende signaler, så jeg havde dagen inden, købt karton og tusch, en stok til at sømme karton fast på og så dampede jeg af.

Jeg havde malebøger med fra SASY og tog fat i enhver unge jeg så og gav dem en bog og havde de en god ven, en til ham eller hende også, sagde til forældrene, at de skulle “medundervise” deres børn og jeg personligt ville garantere, at fulgte ungerne rådet i malebogen, ville de aldrig blive bidt af en hund!!!! Ok, lidt flot sagt men den fes ind…. I kan læse om world woof tour på deres website, et morsomt initiativ fra en ung kvinde fra Sydafrika, som har taget Oscar til sig fra et internat der og nu “tourer” de verden rundt, har været ved eiffletårnet, tash majal etc. sågar canopy´ing i Costa rica,!!! Jesus, ikke noget jeg ville have ladet mine hunde deltage i, men Oscar er nu også en meget, meget speciel hund, han futtede rundt over det hele, sørgede for at hans “mor” var sådan nogenlunde i sigte, men var mest glad for to små tæver i kørestol….I skulle se de to små, de drønede rundt over det hele i deres kørestole, nok de mest fotograferede af alle hunde, (ok, bortset fra Oscar)..kors hvor var de morsomme og havde det pragtfuldt, det var rigtigt dejligt at se, at også en handicappet hund i kørestol har et godt og morsomt liv……

Overskuddet fra foranstaltningen skulle gå til Patricias shelter men som så ofte, “utak er verdens løn” og hun endte op med et underskud som hun selv betaler, hun har dog fortalt mig, at det holder sig indenfor rammerne men mangel på presse, er nu virkelig et problem, jeg sagde til hende, at næste gang der er noget større under opsejling, så få fat på pressen først, så de kan informere, og så gå i krig med foranstaltningen, ellers sker det samme igen, det er det samme som at have en kastrationsrunde…. enten uden doktor eller uden lokale, jeg mener, så er man jo lige vidt!!!

Nå, nu tror jeg at jeg vil slutte for i dag, således at jeg, hurtigst muligt, kan få sagt TAK til jer alle som støtter mig i mit arbejde og jeg fortsøtter med at skrive, her og der, inden jul……..ha det dejligt i den søde juletid, stemningen savner jeg men i hvert fald ikke vejret…..Jesus, vi har 27 graders varme og jeg har det lidt småkoldt, tro det eller ej….25 år i troperne gør blodet tyndt og man fryser let…

Masser af julehilsener til alle og knus fra Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Ja, her går det som sædvanligt på livet løs!!!! Jeg har en del at berette om, denne gang også omkring mine egne dyr, hvor jeg har haft en del problemer, men nu går det igen, håber jeg!!! Uwe, min mand og jeg, har jo selv, her i huset 8 hunde og en gammel han mis. Desværre har jeg været nødt til at separere 3 Schæferhunde fra de andre 5, de har ellers altid gået sammen, også med katte, men efter et besøg af folk der ikke forstod, at når man har så mange sammen, så skal man opføre sig anderledes end hvis man feks. kun har to eller tre.

Det har at gøre med flok-mentaliteten, hvor der er overhunde, mellem- og underhunde og det skal respekteres ellers går der KUK i det og det gjorde der også. Folk kælede kun med de små underhunde og så blev overhundene vrede på de små og hele balladen startede. Jeg har en del ar efter slagsmål, hvor jeg blandede mig bla. ved at åbne gabet på en Schæferhund for at “pille” en lille hund ud, men det gør jeg pr. instinkt, jeg kan jo ikke bare stå og se på, at en af de små bliver bidt ihjel, men i kampens hede, bliver jeg også bidt, det ved hunden ikke engang selv, for den er for ophidset og bider bare rundt til den mærker “noget” mellem tænderne, som feks. kunne være mig!!!

En af de tre jeg har separeret, Biene, sover i hunderummet med sin mor, Flicka, og sin bror Baldur, og en morgen for ca. 14 dage siden, gik jeg ud om morgenen for at lukke dem ud, der kl. halv seks, og ved Gud, om jeg ikke ser med det samme, at et eller andet er galt med Biene. Hun lå bare helt apatisk, hilste ikke som sædvanligt og jeg ser, at et øje praktisk taget er ude af øjenhulen, totalt svulmet op og hun kunne ikke lukke øjet. Jeg blev meget bange, gav hende noget smertestillende, fodrede alle de andre og da Marito var færdig med sit arbejde, gøre bure rent, fodre i re-habben etc. kørte han mig ind til min dyrlæge, Claudio, for jeg var alt, alt for nervøs til at køre selv. Claudio undersøgte øjet, tog en blodprøve, mente at det måske kunne være erhligia eller lupus, som jeg behandler hende for med prednisolona, han lavede en ultrasound af øjet for det kunne også være en tumor bag ved øjet som evt. var bristet men selvfølgelig også et slag eller rettere, at hun var løbet ind i feks. en gren???

Nåh, jeg fik nogle sprøjter med samt baytril, antibiotika, som virker på mange ting men specielt øjne. Hævelsen er der stadig, nu efter 14 dage, så jeg spurgte ham om jeg ikke skulle give hende noget anti-inflamatorio, feks dexametasona hvilket han var helt enig med mig i, men foreslog den der virker i 21 dage, så det har jeg gjort. Hun spiser fint og jeg drypper øjet med nogle dråber der består af dexametasona/neomicina for at behandle lokalt. Nu må vi se om hævelsen ikke snart går tilbage, ellers må vi ind igen, og se om man nu kan se en evt. tumor via et ultrasound. Sidst var det hele for hævet til rigtigt at se noget.

Chasqui, min grå Scæferhund, holdt stille og roligt op med at spise og sker det, er der helt sikkert noget galt, han er en ædedolk og inhalerer praktisk taget sit foder. Det skete, naturligvis en lørdag aften med NUL dyrlæger, ej heller søndag, så jeg vidste ikke i første omgang, hvad jeg skulle gøre ved problemet. Han havde frygtelig ondt i maven og diarre med blod så i første omgang gav jeg ham noget smertestillende.

Søndag var han stadig skidt og jeg gav ham ormemiddel og det så ud til at hjælpe så jeg tænkte, det var nok et kraftigt anfald af orm, eftersom han havde lopper, til trods for, at jeg havde givet ham en pipette, frontline, mod lopper om fredagen og det slog mig, at han evt. kunne være allergisk overfor dråberne og at det hele var en allergisk reaktion!!!

Well, mandag morgen gik turen igen til min dyrlæge Claudio for hunden havde det skidt. Han ville lave erhligia test, tog en blodprøve men jeg sagde at hunden aldrig har haft tæger på sig, så han lavede en afføringstest og sagde “Lisa, blodprøve etc. er ikke nødvendigt, hunden har ”amøber” og rigtigt nok, jeg har da aldrig set en sådan “bevægelse” i et mikroskop, det vrimlede…….
Nå, hvor kommer sådan nogle så fra??? Normalt dårligt vand men så ville alle vi andre jo også have problemer, og han var den eneste af såvel hunde som mennesker. Vi har vores egen brønd, hvor vandet kommer fra en kilde og som altid er i orden, vi tjekker vandet hvert halve år og selvfølgelig sendte jeg en prøve af sted med det samme til vores lab. og venter resultat i morgen.

Chasqui fik og får metronidazol i 7 dage og som skal fortsættes 21 dage efter første behandling, men jeg syntes ikke at han rigtigt responderede, så jeg startede et ekstra behandling med sulfatrimetropina i går og allerede i dag, synes jeg han har det bedre og ville spise halvdelen af sin portion i morges. Jeg tog dette skridt uden at spørge Claudio, fordi jeg ved at amøberne, yardia og coccidia, behandles således. Chasqui er et legebarn, han elsker at gå rundt med bolde etc. i munden, tygger ikke i dem men går bare og bærer på dem og jeg bad Claudio om at lave et ultrasound af hans mave/tarm-system for at se, om han evt. kunne have slugt et stykke legetøj som jeg havde givet ham og som var lidt for lille, til en Schæferhund, for sagen var den, at vi har været 5 mand i gang med at finde dette stykke legetøj i hus og have og vi kan bare ikke finde det. Men Claudio kunne ikke se noget i maven eller tarmen på hunden, så det var ikke derfor han ikke ville spise men hør så lige her…..han fandt ud af, at Chasqui har galdesten, 1 cm store og kan ikke passere af sig selv og får han problemer med at tisse f.eks, blod, skal han opereres, så om ikke andet , hjalp ultralyd på det.

Flicka, min gamle Schæfertæve , som bliver 13 år den 4. feb 2010, så lidt trist ud, lørdag aften , hun slikkede sig meget på albuen hvor hunde jo har hud uden hår, so to say og jeg så, at hun var meget hævet og havde 3 huller, hvor det ene var temmelig dybt. Hun er jo gammel, ligger meget ned og jeg går ud fra, at der har dannet sig en abcess som er bristet og det lugtede necroidt, altså af “dødt kød”, så først gav jeg hende noget smertestillende, anti-inflamatorio og neobol, en antibiotisk spray, som jeg bruger, når vi har kastrationer, og en hund bider med en hugtand og såret lukker sig med det samme,( med bakterier i såret, det kan give en grim betændelse, derfor må man aldrig sy et dybt bidsår helt op, men skal lade et dræn være åbent). Denne spary er meget “komprimeret” og går ind i et hvilket som helst lille hul så det har hjulpet, nu lugter det ikke længere, samtidig satte jeg hende på en antibiotikakur med cefalexina som virker godt på alt der har med hudproblemer at gøre og til trods for kun to dages behandling, er såret ved at lukke sig indefra. Egentligt skulle det opereres men det er i fuld narkose og jeg er ikke meget for at lægge en så gammel hund i den, så vi prøver lige dette her først, går det ikke, ringer jeg til Claudio. Hun slikker sig en del, egentligt godt, hun holder såret rent og egentligt skidt for så heler det ikke op men så får hun en skærm på så hun ikke kan nå, det er dog det sidste jeg vil gøre, det stresser hunde at gå med skærm og der er jo ingen grund til at stresse en så gammel hund……

Inden den 5. Nov. 2009, skal jeg til slagteren og bestille masser af fars til frikadeller!!!!!! Vi skal fejre “hundefødselsdag” for ruhåret-foxen Whisky bliver 14 år, Biene og Baldur bliver 10 år og jeg skal til IL DIVO koncert på en åben stadium hvor vi er 4 tøser, der skal til koncert, den eneste der bliver holdt i central Amerika. Det vil bestemt regne i stride strømme, så jeg tager nogle store plastikposer med, klipper hul til hoved og arme, en paraply går ikke, så kan dem bagved jo ikke se noget af de dejlige herrer, men uanset hvad, kan vi jo høre musikken og opleve stemningen……..altså, jeg er bare helt pjattet med den gruppe… ALT er udsolgt, men mutter her HAR hentet vores 4 billetter…..

Lissy og hendes 8 hvalpe har det strålende, tykke og fede og jeg introducerede rigtig mad for dem i lørdags – opblødt hundefoder med mælk på og det var en succes. I går fik de deres nr. 2 ormekur og det var noget der ville noget, i morges checkede jeg alle deres prutter og de var fyldt med tenia-orm så nu venter jeg 10 dage og gentage kuren igen med et andet produkt, sådan gør jeg altid for at bryde “mønstret”, ved godt at dyrlæger siger, at man skal gøre det hver 14. dag, men jeg gør det anderledes og det virker.

Lissy er jo en rigtig “urhund” og hun mener, at hendes hvalpe skal være i naturen, dvs. i busk og krat på bjerget, så forleden dag kom Yadira, min hushjælp, og sagde at vi havde et problem for Lissy var der men ikke en eneste hvalp!!!! Jeg var ved at opgive, for hvor finder man 8 hvalpe på et frit område så jeg sagde til hende, at hun skulle sætte sig og vente for tæven ville føre hende til hvalpene på et eller andet tidspunkt og rigtigt nok, de lå i en klump og så blev de flyttet ind i stuen i gæstehuset med døren lukket, for hun flytter dem hele tiden, bærer dem i munden.

Egentligt skal hun have lov til det og det er udmærket for hvalpene, MEN vi har jo giftige slanger og frøer og så dutter det ikke. Marito har lige slået en slange, Zopilota, ihjel lige der, hvor tæven tager dem hen og den var så stor, at den sagtens kunne have taget en hvalp. Den tager dyr, rotter, mus, fugle etc. Bagved gæstehuset, hvor jeg har lavet en god indhegning, skal Lissy og hvalpene bo, men ikke lige i øjeblikket for vi har fået en tæge-plage, nogle små brune skiderikker som bare er overalt. Vi har sprøjtet hele 3 gange men alligevel er der stadig enkelte på væggen så der skal være helt, helt frit for dem, før jeg kan flytte ungerne. Jah, such is life in the tropics!!!

De små har fået tænder, vejer mellem 900 gram og 1.4 kg og i går blev de tjekket og fik klippet negle, så de ikke skærer moderen ved patterne når de sutter…..Lissy, er en god mor, ungerne er vildt lækre, lige til at “bide i”……

Forrige lørdag havde jeg de tre hvalpe, SYSY,SONNY og SISSE jeg hentede fra gaden, til adoptionsrunde i en større by i nærheden. Der kom ikke et øje og jeg var på vej hjem da en gruppe af 4 unge mennesker kom og forelskede sig på stedet i de tre hvalpe…..de så nu også vildt bedårende ud, men de unge mennesker kunne ikke bestemme sig for, hvilke to de ville tage, så min overraskelse var stor, da de besluttede sig for alle tre!!!!

Jeg spurgte forsigtigt til deres økonomiske forhold, at tre der vil blive middelstore jo spiste en del, men det var ikke noget problem. Jeg kiggede på deres bil, en nyere årgang af en 4-hjulstrækker, kiggede lidt på deres tøj osv. og tænkte, ok det her ser fornuftigt ud, så jeg accepterede at de tog alle tre, dog var jeg lidt bekymret for de skulle transporteres langt, 7 timers kørsel i bil, så jeg sagde at de skulle gøre forskellige stops på vejen, ALDRIG lade dem i en varm bil, huske vand til turen etc. og jeg tjekkede dem hver dag i 5 dage og alt ser ud til at være ok hos dem, nu venter jeg en uge, og så ringer jeg igen, har sagt til familien, at hvilket som helst problem der måtte opstå, betyder en samtale med mig, det være sig fysisk som mentalt, at holde styr på 3 livlige “banauser”, er ikke altid nemt, men de har 7000 m2 til at boltre sig på og lave ulykker, så det går nok!!!

Da de blev afgivet til familien, kom der et TV-hold og ville snakke med mig og familien så mutter kom lige i TV og snakkede lidt om hvor jeg havde dem fra, hentet dem fra gaden, bad folk om IKKE at sætte deres dyr på gaden etc. og da denne sender er den mest sete i Costa Rica, resulterede det i en storm af folk der ringede og bad mig om at hente hunde her og det fra hele landet men det sagde jeg nej til, sagde at de skulle hjælpe dyrene, for jeg kan jo ikke klare det hele selv, to herrer kom her i bil med tæver og hvalpe men dem sendte jeg hjem igen, tilbød gratis kastration, gav mit nummer og at de skulle ringe ind i mellem for at høre hvornår den næste runde løber af stabelen…..Nå, jeg så ikke mig selv i fjerneren, heller ikke nødvendigt, jeg har jo et spejl….

Den 20. sep 2009 havde vi kastration-klinik i Puriscal….114 dyr blev opereret, et fantastisk resultat, det største antal nogensinde der men for mig, også noget der gør indhug i min “klinik-kasse” for masser der kom, kunne ikke betale, mange kom med flere dyr hvor jeg giver rabat etc. en 8 gadehunde kan jo ikke betale men det er jo det vigtigste med dem og af de fattige der kom, havde jeg sagt til Laura og Natalia, at de skulle være “storslået”, at står de der med dyret, tager vi dem også til 5 kroner pr dyr, hovedsagen er, at de bliver opereret.

Den 8.nov 2009 har SASY (Stop Animal Suffering, Yes) deres årlige fund raising og jeg har lagt mig i selen for at sælge billetter og skaffe donations. Af billetter har jeg allerede solgt 16, de er dyre og derfor uhørt, de fleste sælger et par stykker eller tre og af donations har jeg brugt mit netværk af læger som har doneret alt fra lab-undersøgelser, ultrasound, lægebesøg, internist-besøg, hjertelæger etc.alt i alt, ca. USD500.00 og det er faktisk godt gået, men jeg mener, hvis man gerne vil have eller opnå noget, må man jo også hjælpe til selv, jeg mener , ingenting kommer af sig selv her i livet og det er jo også derfor, at jeg “skriver bøger” til Dyrenes SOS således at mine trofaste læsere og folk der støtter mig, kan se, hvad jeg laver og bruger donationer på, som jeg får fra jer….

Til slut vil jeg lige sige at jeg planlægger en stor runde igen i Acosta, sidst opererede vi 183 dyr – 66 måtte jeg sende hjem og jer tror at denne gang kommer der måske flere til trods for, at jeg kommer til at bede folk om at betale et eller andet beløb. Jeg har stadig en smule fra min SASY konto, men nok ikke nok til det hele, jeg er i øvrigt den eneste af alle der har noget tilbage men det er fordi jeg “husholder” lidt til dårlige tider, dem der får fra kastrationspenge fra SASY, får først når det hele er afregnet og det er normalt til marts næste år og hvad skal man så gøre fra nu til da???

Jeg påtænker Acosta til midt eller slut november 09 og antager vi, at der kommer ca. 200 dyr, nærmer vi os ca. 1000 dyr, vi har opereret i 2009 og faktisk et meget, meget fint resultat, når man tænker på, at vi er tre personer om det, os der får det hele til at løbe af stabelen, arbejdet først med at finde stedet, kampagnen, netværket til denne, arbejdet under kastrationerne, og til slut men ikke mindst, arbejdet efter, hvor jeg ringer rundt til praktisk taget alle for at høre om dyrene er OK og har det godt…….

Dyrlægerne tjener gode penge, men vi andre betaler bare og så siger folk til mig…” jamen Lise, det er jo din hobby”…og hvor tager de fejl, mit arbejde er ikke en hobby, da kunne jeg sku have fundet noget der var lidt morsomt i stedet for kun problemer der skal løses, på den anden side set, så glæder det mig hver eneste gang, at jeg ser det lykkes, det kan være kastration, en god adoption, få en syg hund rask eller at jeg har fået løst et problem til glæde for en hund eller kat, der kan og skal hjælpes…det er det der “driver værket” og får mig til at sove godt om natten………altså til næste morgen, hvor vi starter forfra…bare anderledes…..

Nå, nu slutter jeg virkelig, ellers bliver det til en hel bog men der har jeg sandelig nok stof, hvis det endelig skulle være, men nu vil jeg gå over til Lissy og de små, de skal fodres, specielt hende, hun er tynd, tynd til trods for at hun får 6 kopper hvalpefoder, 1 liter mælk, 400 gram råt kød eller andet til at styrke hende, kalkpiller med vitaminer og mineraler men snart, vil hun se bedre ud, når hvalpene spiser selv og ikke suger alt ud ad hende.

Pels og øjne ser godt ud, hun er behandlet for orm så nu er det bare at vente, få hende opereret, vaccineret og så er det om at finde et godt sted til hende, hun er en dejlig hund med alle sine urhunde-instinkter i takt, om 10 år, er de hunde desværre væk, og desværre, har jeg en del skyld, idet de bliver opereret, men det kan ikke være anderledes, her er simpelthen for mange hunde og for få, til at tage dem til sig….jah, desværre…der er INTET som en urhund, den ved alt af sig selv og behøver ikke at lære, den har det i sig fra fortiden, har selv valgt faderen til sine hvalpe, spredt sine gener, i og med at tæven vælger hanner til et kuld, en eller flere, for at sikre sig graviditet og reproduktion. Det er jo det det hele i livet går om – reproduktion af enhver art, bien og blomsten, kan man sige, hvis I forstår, men vi mennesker blander os i dyrenes produktion, avlere af hunde, sætter to sammen der måske slet ikke vil have den anden fordi de ved instinktivt, at partneren ikke er den rigtige til hende og går det ikke, inseminerer vi mennesker, helt helt forkert og også derfor, at vi ser så mange syge hunde med alle mulige defekter, tænk på feks. Schæferhunden, blandt en hel masse andre, for 100 år siden var det en sund hund og i dag???

Jeg selv, er registreret i såvel vores lokale kennelklub som schæfer hundeklubben under navnet “Schæferhaus” men havde dårligt avls materiale fordi tæverne var for små vaginalt til at modtage hannen og problemer med at føde, så det skete to gange og jeg kastrerede hele bundtet ud fra den betragtning at hvis hundene ikke er i stand til at tage hannen og føde naturligt, så er det ikke rigtigt og derfor skal man lade være…sådan er det….lidt naturlighed , skal der være tilbage…

Et hundeknus til alle og tak for hjælpen…Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Ja, denne gang er det hele i en stor pærevælling, der er så meget at skrive om, men jeg vil bare tage noget af det vigtigste…..

Det vigtigste og værste for mig har været, at vi mistede vores dejlige Schæfertæve Bonnie for ca. 14 dage siden. Hun havde skrantet lidt , forstået på den måde, at hun gik noget krumrygget, men da hun var næsten 10 år og havde hostedysplasi, så tænkte jeg, at det nok var det og alligevel, det var anderledes så jeg tænkte, at det måske også kunne være nyrerne.

Jeg fik en dyrlæge herfra landet til at undersøge hende og han mente, at hun havde ondt når han trykkede ved den ene nyre, sikkert en infektion sagde han og ordinerede antibiotika, hvilket jeg gav hende. Det skete en lørdag, hun opførte sig normalt, spiste, legede, løb rundt og gøede, men mandag aften, syntes jeg at kunne se at hun havde mere ondt og sagde til min mand, “jeg tager hende til dyrlægen, Claudio, i morgen, så vi kan få taget nogle blodprøver og en gastroskopi” for Bonnie havde, for et par år siden, et problem med at hun kastede blod op, og det viste sig, at hun havde enten, et blødende mavesår eller en tumor der sprængte.

Og rigtigt nok, tirsdag morgen så jeg at hun var meget skidt, havde kastet blod op i store mængder, gammelt, størkknet blod så jeg gav hende dicynone, noget koagulerende, ringede til Claudio som anviste hvad jeg skulle købe og give hende, han kunne ikke komme selv men det havde heller ikke hjulpet, hun skulle have “menneske-medicin.

Nu var det sådan, at Marito havde meldt sig syg, Yadira havde fri, min mand skal have én her hele tiden, så jeg ringede til apoteket, de havde hvad jeg skulle bruge, ringede til en taxi-ven som kørte det ned til os, hun fik medicinen, lå stille men halsede meget, ville gerne drikke lidt vand og var mere rolig når jeg sad hos hende så det gjorde jeg.

Jeg syntes ikke at medicinen virkede så jeg ringede igen, igen til Claudio som sagde at jeg jo lige skulle give det noget tid til at virke, hvilket jo er rigtigt nok men jeg kunne se, at hun bare blev svagere og svagere men løftede dog hovedet når jeg gik væk fra hende ligesom for at sige,,,”bliv her, jeg er ved at dø”…..Det kunne jeg godt se og da hun fik sort blod-afføring, der simpelthen bare stank, vidste jeg at nu var det forbi, prøvede at få fat i en dyrlæge til at aflive hende men der var ingen der kunne, hun begyndte at strække sig og hive efter vejret, jeg havde Claudio i telefonen hvert kvarter og til sidst, kunne hun ikke trække vejret og han sagde at det var fordi hun ikke havde blod nok i kroppen til lungerne og så døde hun stille og roligt.

Hun klagede sig ikke eet sekund, lå bare stille med en sofapude under hovedet og kiggede på mig og i øjnene, kunne jeg se, at livet var ved at ebbe ud, de blev slørede og matte. Jeg snakkede blødt med hende, fortalte at vi jo klarede den sidste gang og at hun nok skulle blive ok igen, jeg gjorde alt for ikke at tude, det bliver hunde kede af og forskrækkede over, men efter hun sov ind, i ordets betydning, tog jeg den store tur, Gud hvor gør det ondt hver gang…..dog må jeg sige, at jeg var glad for, at hun ikke skulle tage den lange tur til dyrlægen i bilen, dernæst alt hurlumhej hos ham, med den normale angst dyr har hos en dyrlæge, men bare kunne sove ind her i vante omgivelser. Jeg tændte et lys for hende, bad en bøn til Francisco de Asis og bad om at hvis hun skulle genopstå som hund, så i hvert fald ikke som gadehund!!!

Jah, og hvad nu, tænkte jeg??? Hun skulle jo begraves så jeg ringede til Marito og spurgte om han ikke kunne sende nogle venner til at lave hullet og putte hende i, ringede til Yadira, om hun kunne komme og fodre alle de andre 28 hunde for jeg var helt opløst.

De kom begge to og havde en onkel med og så blev hun begravet sammen med de andre på den lille “kirkegård” som vi har lavet. De tog af sted igen og jeg sagde til min mand, “jeg lægger mig lige lidt og tuder færdigt” og hvad ser jeg i soveværelset??? Lille Fanta, et gadekryds på ca. 12 år, ligger og ryster som et espeløv, fuldstændig udstrakt og bare kiggede på mig.

Jeg undersøgte hende og så at hendes ene analkirtel var meget hævet, tog hendes temperatur, som var 40 grader, gav hende noget til smerten og ringede igen til Claudio som sagde at det var en analkirtel-infektion og jeg skulle give noget antibiotika, jeg ikke havde men jeg havde noget andet sulfa, som jeg gav hende intramuskulaert, hele 2 cc til den lille hund og jeg spurgte ham 3 (tre) gange om han nu var helt sikker på hvilken hund vi talte om, for normalt giver jeg 2 1/2 cc til en hund på ca. 35 kilo og Fanta vejer ca. 9 kg. ??

Naah, han sagde at det skulle jeg gøre, jeg mener han er dyrlæge og det virkede faktisk efter en times tid , jeg ville give noget anti-inflamatorio til bylden men det skulle jeg ikke, sagde han. Jeg lavede noget kamillete, frøs te-bladene og lagde dem på bylden, teen drak jeg selv!!! Fanta var for så vidt ok igen efter nogle timer, ville ikke spise aftensmad men det regnede jeg heller ikke med.

Næste morgen var bylden sprunget og jeg undersøgte hende og vaskede såret og lod hende selv klare resten, hun fik 2 cc til og er nu ok, skal bare have renset analkirtlerne oftere selvom hun hader det, for det gør ondt på hende, normalt kommer der stinkende væske ud men hos hende, er det hårdt som sten. Nå, den lille overlevede, godt nok, jeg havde ikke kunne klare at miste to hunde på en dag!!!!!

I gør jer ikke begreb om hvor mange der ringer og om alt muligt, mange opkald handler om hvornår den næste kastrations-klinik finder sted og hvor??? Det er jo til at leve med, de værste er, når folk ringer og spørger om jeg kan hente hvalpe som er smidt på gaden og det kan jeg ikke, jeg har ikke plads til så mange men her forleden, blev jeg nød til at tage tre små tæver fra en dame jeg kender fra før og hvis mand mener det, når han siger at han ville sætte dem på gaden igen, der var 5 hvalpe, en han fik hun givet væk, en anden han, tog Victor i petshoppen i Puriscal, den var der kun i to timer, så kom der et ægtepar og adopterede den efter at jeg havde aftalt med Victor, at jeg ville betale for vaccine, som han gav.

Marito hentede så de tre tæver som nu er her. De var meget ængstelige men det fik jeg hurtig pillet af dem ved brug af dæmpende signaler, lidt blød snak, godbidder, naturligvis og OSO, som jeg har til opfodring, var ikke særlig samarbejdsvillig i starten, han mente at godbidder tilstod ham og KUN ham, men nu går de alle 4 i et lille område bagved gæstehuset og OSO er blevet til legeonkel hvilket passer ham godt, tæverne hyler og skriger når han ikke er der. De tre små kommer på et andet shelter i næste uge, en aftale jeg lavede i aftes med dem.

Sagen er den, at en gammel mand fra et slumkvarter, kom på hospitalet og døde. Han havde en masse hunde og katte, jeg kan ikke rigtigt huske om det var 40 ialt eller 40 hunde og 40 katte, i hvert fald blev de hentet af dette shelter som spurgte os alle, der laver det samme som jeg, om vi kunne hjælpe, for dyrene så Herrens ud. Ok, jeg meldte mig på banen og sagde at jeg ville tage de tre værste med skab eller to med mentale problemer, begge dele min “specialitet”.

Siden vi aftalte det, har jeg jo så hentet de tre tæver og har ikke plads til hverken eller, men så fik jeg den ide at spørge om vi ikke kunne lave en “deal”, de tager hvalpene som vil have det bedre hos dem, de har mange frivillige som kan tage sig af dem, og jeg tager to hunde som er så bange at de ikke engang vil ud af hundeburet af bare skræk.

Her hos mig er der stille og roligt, ikke noget larm bortset fra gøen hvis der kommer nogen, så her kan de slappe af og jeg vil gå i gang med at få dem beroliget. Aftalen er så, at når de er ok til adoption, så skal de sørge for en god familie og jeg betaler for operation af hvalpene hos dem, de er alligevel for små til at blive steriliseret. I morgen vil jeg købe vaccination til dem og give det inden de skal hen til et sted hvor der er mange hunde der ikke er vaccineret endnu, således at de dog er lidt beskyttede.

Jah, det er jo alligevel ikke alt der “lykkes i en gasovn” men her til morgen, havde jeg held med at finde fosterfamilie til hhv. 3 , næsten, nyfødte killinger og to hvalpe, der bor med deres mor i et hul i jorden, jah bogstaveligt talt. Tæven er en gadehund der er blevet “vild”, man kan ikke røre hende og Natalie, min “kollega” fra Puriscal, giver hende og to andre af samme slags mad hver dag, og de alle tre, er nu nedkommet med i alt ti hvalpe.

Natalia har ledt og ledt efter deres reder, fandt til sidst hvad hun søgte, et hul i jorden og nogle var døde, andre halvdøde og de sidste i elendig forfatning, men Natalie fik fat i de fleste. Hun har fået dem ind hos familier der gerne vil give en hånd med og nu har jeg så fundet et sted til de to små som er ca. 1 måned gamle, men selv kan spise.

Problemet er tæven, hun ved hvor hendes andre hvalpe bliver passet, og sidder og hyler og kalder på dem, på fortorvet, hver nat og folk er ved at gå grasat, der er ingen af naboerne der kan sove. Jeg tænkte lidt på, om man ikke skulle lade tæven beholde en han, indtil videre, jeg synes det er synd for hende at vi tager alle væk, men så har vi jo bare en gadehund til, som vil blive vild og det går jo heller ikke, sådan en lille fyr, skal jo socialiseres så vi kan hitte et godt sted til den.

I vores lille landsby, Jaris, er der også “gang i biksen” bønderne her, er lade og nærige, de kommer aldrig til de kastrationer vi laver i området, enten har de ikke transport eller de vil hellere lave noget andet eller har ikke penge til deres dyr, så NU laver jeg en kastrationsrunde herhjemme hos mig selv i gæstehuset, til en lille pris og håber så på at det NU lykkes at få folk til at komme!!! Jeg tænker på den 30. august 09 og dyrlægen vil fortælle mig i morgen, om han kan komme. Jeg har sagt at det nok bliver en lille runde, men til gengæld kan han få en god frokost, han er glad for mad!!!!

Om en times tid, er jeg inviteret til en 2 års fødselsdag hos en nabo og der vil komme mange, egentligt gider jeg ikke tage af sted for jeg VED bare hvad der vil ske….lige så snart folk ser mig, kommer de med historier om at der hvor de bor, løber der hunde rundt som er forladt, killinger etc.men jeg tager af sted alligevel, for så kan jeg fortælle om min runde her og så tager de måske deres egen, plus gadehundene med hertil og muligheden for at de tager sig af dem, er dermed større. Det fortæller jeg om senere….

Apropos kastrations-klinikker, så har jeg lidt over USD1000.00 på SASY-kontoen og dem vil jeg bruge på min lille by her, en runde i Puriscal og så Acosta men de to sidste, kommer folk til at betale lidt mindre end dyrlægen tager, så det bliver nok ikke så dyrt og jeg må hoste op med lidt god mad til dyrlægen, så han føler sig “forkælet” som han meddelte mig forleden dag, at var nødvendigt, ellers kan vi ikke få div. dyrlæger til at komme så langt!!!!!

Nå, jeg vil gå ud til min lille mand, lave noget frokost til ham, putte ham i seng vente på at Laura kommer og kigger lidt efter dyrene og så gå til den der fødselsdag hvor jeg bliver bombarderet med problemer og spørgsmaal, heldigvis kan jeg kun blive en time for så kommer en psykolog-veninde og det er ved Gud, noget morsommere, så er det mig, der kan “hælde vand ud ad ørerne”…….

En hundehilsen til alle fra Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Så er det igen tid til “en sang fra de varme lande”, jeg har haft meget at lave men i øjeblikket (touch wood) er der lidt ro, så længe det varer!!!!!

Nå, det varede ikke længe, fik lige skrevet det og så ringer der en dame med en syg hankat som blev opereret i Acosta den 4. juli 2009. Det er en inde kat og den tisser blod!!! Jeg spurgte om forskellige ting, og hun fortæller, at det er som om den vil tisse men der kommer ikke noget, det kan jo være flere ting men nok mest sandsynligt en urinvejsinfektion eller blære, måske har den sten i systemet men hvor om alting er, sendte jeg hende til dyrlægen , som er ligeså meget dyrlæge som jeg, ingen uddannelse men med erfaring.

Hun sagde, at hun ikke kunne gå i dag fordi der er byfest og alt er lukket, men at hun i morgen ville bede “nogen” om at hente medicin hvortil jeg svarede “No, No , Mamita (lillemor på dansk), De tager katten med til dyrlægen og IKKE i en sæk, hvor den ikke kan ånde”. Heldigvis har hun et form for bur og det ville hun så gøre.

Jeg spurgte om missen spiste og drak og det gjorde den, så jeg sagde ok, så dør den ikke inden i morgen!!!!! Det lyder groft, men hvis jeg ikke gør sådan, så sker der ikke noget!!! Jeg mener, hvis min kat tisser blod, så tager jeg den til dyrlægen med det samme, her venter man en rum tid, håber på at nok går over af sig selv, ofte gør det, men resultatet er ofte, at de venter for længe og dyrlægen kan ikke længere behandle, det nu, og så hedder det sig bagefter, at dyrlægen ikke “er god nok”……

Apropos dyrlæge, så fortalte man mig, at en hanhund, en af mine hvalpe, som er blevet adopteret at Maritos Far, blødte i strømme ud ad næsen, den kunne knap trække vejret gennem næsen og der lå en hel blodpøl, af helt frisk blod.. Marito kommer kl. 0700, ordner burene og fodrer i re-habben og dogrun og efter det, sendte jeg ham til min dyrlæge, Claudio i San Jose for at se, hvad der var galt.

Når en hund bløder ud ad næsen, kan det enten være fordi den har fået et slag, spark, er blevet påkørt eller er faldet på næsen etc. og da denne hund, for ca. 6 måneder siden havde det samme, også var hos Claudio, der konstaterede at hunden havde fået et slag og havde brækket næsen, jah så var det jo en stor sandsynlighed for, at det samme var sket fordi den jager kvæg og bliver sparket.

Men alligevel tænkte jeg, at det kunne være erhligia, denne blødersygdom som giver indre blødninger, overført af tæger, så jeg fik fat på Claudio og sagde at Marito var på vej med hunden, og at jeg ville overtage regningen. Claudio lød anderledes end normalt, lidt sur eller bekymret, sagde til mig at han ikke ville være der men at hans assistent, Danny, var der og at han ville ringe til ham.

Jeg ringede så til sekretæren og sagde det samme, og det viste sig rent faktisk, at jeg havde ret i min første antagelse, Tarzan, hedder hunden, har erhligia, og det blev fastslået efter et kit-check samt hemogram, og nu er den på antibiotika, doxiciclina, en større dosis og i længere tid for sygdommen dvs. tægerne har muteret og den almindelige dosis i kortere tid, hjælper ikke længere.

Nuvel, heldigvis er det en “ur-hund” og derfor har den et stærkere immunforsvar, det ser anderledes ud for racehunde, de doer som regel, når sygdommen er så fremskreden at de bløder ud af øjne og næse.

Tarzan, spiser, har det godt , løber rundt og leger så faderen slap med skrækken, moderen også, for dør der en hund af deres, så spiser og taler faderen ikke i 10 dage, så trist bliver han. Regningen hos dyrlægen blev 53000.00 colones, familien fik chocket….man skal tænke på, at Marito tjener 50000.00 colones for 50 timers arbejde om ugen!!! Maria, hans søster, gav 10000,00 colones, hun er fosterfamilie for MUKI og det er det hun får pr. måned for at passe ham, resten af familien, vil arbejde skylden af, her på farmen, jeg selv deltager med 10000.00 colones, trækker ikke Marito i løn og har givet bil og benzin til San Jose.

Rosa ringede, naturligvis en søndag morgen, og fortalte at MAXI, som hun har fra mig, var kommet hjem om morgenen med et øje hængende ud af øjenhulen og hvad spurgte hvad hun nu skulle gøre. Det er dyrlægearbejde og jeg sagde, at hun skulle kontakte Diego og høre, om han kunne komme og tilse hunden. Hun sagde, at det ville hun gøre men hvem skulle betale ham, for hun har ingen penge!!!!. Det ved jeg passer og selvom jeg har tilbudt, at hun kan hente lidt foder til ham ind i mellem hos den lokale købmand, har hun aldrig gjort det, så der hjælper hun jo mig, og så hjælper jeg jo naturligvis også hende, dvs. hunden i første omgang.

Diego kom og hentede ham, opererede øjet, som han mistede. Skal man operere for at beholde øjet dvs. synet, så skal det praktisk taget gores med det samme, i hvert fald inden for et par timer. Jeg ringede til Rosa og spurgte til hunden, den havde det godt og jeg sagde at hun skulle kontakte Diego igen, så han kunne pille stingene ud, jeg har alt til det også, den rigtige stumpe, runde saks, en pincet, der lukkes sammen med et specielt greb etc. men MAXI er en stor hund og stærk og vil bestemt ikke ligge stille mens jeg klipper, og så kan jeg skade ham, Diego har bestemt givet ham noget beroligende medicin, en form for pre-anæstesi, så han ligger lidt stille, øjet er jo et sensibelt område og bisserne er tæt på!!!!

Mens jeg sidder og skriver, ringer der en dame og spørger, hvad hun skal gøre, for hendes lille pincher, som blev opereret sidst i Puriscal, havde små blister med pus over det hele!!!. Jeg spurgte naturligvis, hvad er “over det hele”, har den disse omkring operations-arret??? på maven??? øjne etc. og det viser sig, at den har det på bagparten, fra halen og nogle centimeter op ad ryggen.

En “dyrlæge” har givet tæven noget antibiotika og noget prednisolon men det har ikke hjulpet, så nu ville hun høre, om jeg ville komme og tilse hunden???. Det vil jeg ikke, der findes en “rigtig” dyrlæge i Puriscal, og ham har jeg sendt hende hen til. Havde det været i sidste uge, hvor han havde fri, ville jeg være taget afsted med min medicinboks, undersøgt hunden og ringet til Claudio for at høre hvad han mente jeg skulle give og i hvilket mål.

Claudio er den venlige sjæl, der bare altid tager mine opringninger uanset hvad han laver, opererer etc. Han er en af de få mænd, de kan gøre TO ting på samme tid…hihi…ok, ok, undskyld til jer mænner!!!

Så ringede Allan, kl 22.15 om aftenen, hev mig ud af min sofasøvn, jeg snorksover hver aften på det tidspunkt. Allan undskyldte det sene tidspunkt men var lige kommet fra arbejde, og han havde to problemer, en Pekingesertæve, lidt ældre gik rundt på gaden med en byld under bugen, hun gik lidt, lagde sig osv. var ligesom udmattet og havde besvær med at spise det han gav hende.

Den lille var blevet en gadehund, hun havde oprindeligt et hjem men manden dampede af til USA, konen fandt en anden og han kunne ikke lide hunde, og så blev hun sat på gaden. Den lille gik så der på gaden og hun så syg ud. Folk kyste hende væk med koste etc. for at hun ikke skulle smitte deres egne hunde, men Allan syntes det var så synd for hende, hun lå i kloakken og var våd og stank, og spurgte han mig, hvad han skulle gøre.

Allan har transportmuligheder, så jeg sendte ham til dyrlægen i Puriscal, så han kunne checke hende. Jeg fortalte ham, at det kunne være at det var nødvendigt at aflive hende, men hvis ikke, om han så ville tage hende og jeg ville hjælpe med foder og ormemidler, og det ville han gerne. Det viste sig, at hun havde en kæmpe levertumor, og hun blev skånet for mere smerte – hun blev aflivet!!! Det er vel den bedste “medicin” man kan give når situationen er således.

Hans andet problem var, at en af hans hunde var blevet kørt over og havde brækket et bagben. Hans lille datter kom grædende hjem og sagde, at føreren af bilen slet ikke havde prøvet på at undgå påkørslen og det er ikke unormalt her, desværre. Well, han ville købe noget antibiotika og spurgte om jeg kunne hjælpe med forbindinger, creme til heling, et par træ-ispinde til at fastholde og støtte benet osv. Jeg sendte Marito hen til ham med de ting han skulle bruge, og da jeg ikke har hørt noget siden, går jeg ud fra, at hunden har det ok igen …ellers ringer han igen, helt sikkert.

En amerikansk bekendt ringede og sagde “Lisa, vi har lige reddet en hund!!!!” OK, sagde jeg, det var da godt at høre men tænk jer, et amerikans ægtepar gik en tur ved floden og så en hvid fodersæk bevæge sig!!! De nærmede sig , åbnede sækken ved bredden og deri lå en hund!!!! Disse sække er vandtætte af hensyn til foderet og duderne må vide, hvor lang tid hunden har ligget i den. Dem der har smidt hunden i floden, har måttet ønske at den druknede, men den flød bare ovenpå og hunden ville være død af iltmangel på et eller andet tidspunkt!!!! Altså, man skal vist høre meget før ørerne falder af!!!! Frygteligt, siger jeg bare. Nå, min amerikanske bekendt har taget hunden til sig, den har det fint nu.

Jeg har masser af samme skuffe, folk der ringer og spørger om jeg kan hente gadehunde, i går ringede en indianerkvinde og ville høre om jeg kunne hjælpe med foder, til hendes 6 hunde, taget fra gaden. En gut ved navn Juan, som jeg mødte i Puriscal sagde til mig: ”hvad skal jeg gøre, jeg tjener ikke nok til at fodre de ti hunde jeg har samlet op fra gaden og sådan er det bare hele vejen igennem…. Jeg er ved at blive vanvittig, for jeg kan heller ikke hjælpe, jeg bruger allerede på nuværende tidspunkt ca USD 500.00 pr. måned til foder, medicin, dyrlæger etc. og jeg er ved at skrabe bunden. Jeg må snart finde på noget, således at jeg kan få nogle lokale donationer, det kunne godt være en mulighed, jeg er jo registreret i vores skattevæsen og hvis folk her giver en donation, så kan de trække det fra i skat. Det vil jeg gøre lidt mere ved hos de lokale i Puriscal. I går afleverede jeg en brochure til en trælasthandel og datteren der, ville snakke med sin far om der var nogle muligheder, så det må jeg kigge lidt paa, måske også et større supermarked, hvor vi er gode kunder, ville hjælpe til…anyway, det skriver jeg om næste gang.

Siden et par dage, er jeg blevet plejemor for Chep, en 9 årig hanhund, som har haft erhligia og nu lider af inkontinens, dvs. han “vådter” sit hundetæppe og drypper hver gang han rejser sig. Chep tilhører Pernille og Morten, et dansk ægtepar som er udstationeret her og skal hjem til DK om ca. et år, de skulle på ferie og spurgte om jeg kunne tage Chep i pleje.

Morten og Pernille er rigtige hundemennesker, har været fosterfamilie for Miss Molly, den lille hvalp som blev afleveret ved vores port med et brækket ben, det har jeg skrevet om tidligere. Ideen med en fosterfamilie er jo, at de passer den til de kan finde et godt hjem til hunden eller katten. Selvom Molly er den dejligste hund, sød og legesyg, som finder en pind og bare leger med den, så har det været svært at finde hjem til den, for de folk der virkelig er gode ved dyrene, har allerede en 4-5 stykker og kan ikke tage flere.

Pernille har en rideveninde, Christina, som er tysker, og som har et form for rejsebureau. Alle medarbejdere der, havde taget en syg gadehund til sig og skillinget sammen til behandling af hunden, MEN porten var åben til gaden og hunden løb ud, blev påkørt og døde. De ville gerne have en ny hund til kontoret, og Molly har nu været der to dage. Jeg ringer senere og hører hvordan det går. Går det ikke som det skal, henter jeg hende hertil og så ser vi tiden an, med lidt god vilje kunne det sågar være, at Chep ville blive glad for at se hende. Pernille og Morten har lånt mig penge til at få lavet en løbegård bagved vores gæstehus, penge som jeg regnede med, at WSPA ville betale men det vil de ikke.

Alligevel, fordi jeg blev nødt til at lave indhegningen før de havde accepteret det. Jeg har misset 4 deadlines, ikke mig, men her er WSPA simpelthen så sløve, at de ikke får sendt min ansøgning af sted til London og NYC i tide, det er ekstremt irriterende men sådan er det når vi taler om store organisationer, det tager en hulens tid, med at få tingene til at passe sammen. Mit “forsvar” er, at såvel direktøren for WSPA her, samt dennes projektleder HAR været her, set forholdende før, og kan komme og kigge på det igen, så de kan se, at jeg har brugt penge på det, vi havde aftalt. Så hvis der ikke sker noget der, må jeg skrive direkte til hovedsædet og se, om DET hjælper. Nå anyway, den gode Chep, er jo en dansk familiehund, og jeg skal love for, at jeg kan se forskel på ham og en gadehund!!!!

Chep er en delikat spiser, nul godbidder, som jeg altid bruger men en god omgang kærtegn og dæmpende signaler, har gjort, at vi er de fineste venner. Jeg får sågar et par slik på næsen når vi ses, jeg vender siden af ansigtet til ham og lukker øjnene, ellers kigger han væk, gør jeg ikke det, kommer han med en forpote og siger dermed, “skal vi ikke være gode venner”?? og så forsætter vi med at ae.

Han ville ikke spise sin mad, det vidste jeg fra Morten, men en hund skal jo spise, så jeg har købt kyllingebryst som han få blandet med sit foder, sammen med suppen det er kogt i og det spiser han, sågar om morgenen, jeg prøvede med tun i vand og han kiggede bare på mig som han ville sige “har du tænkt dig at jeg skal spise det???” OK,OK tænkte jeg, så prøver vi med stegt kotelet, og det spiste han kun fordi Tipper stod på den anden side af hegnet, bare sådan at han ihvertfald ikke skulle have det.

Han havde lidt dårlig mave da han kom, og jeg ved at han har fået ormemiddel, så orm kunne det ikke være, gik ud fra, at det var stress, og da jeg luftede ham i morges, var maven i orden igen MEN Chep er en bestemt herre, han nægtede at gå ind i løbegården, strittede med alle fire poter og viste mig hvor han ville hen, først hen og skændes med OSO, som jeg har til opfodring, og derefter ind i stuen i gæstehuset, hvor han lagde sig gemytligt på et tæppe jeg har købt til ham. Han har det dejligt der, åbenbart, lytter til stille jazz på radioen jeg har tændt for ham, hans “nattesengetøj” er til tørre sammen med fars t-shirt, så der lugter lidt af “hjem”.

Chep har ingen hale, men han vrikker med hele bagkroppen når jeg besøger ham, han er en dejlig hund og en af dem, der benytter sig mest af dæmpende signaler sammen med aggression, egentligt en mærkelig konstellation men han er meget, meget udtryksfuld i sine signaler, meget mere end en gadehund eller flokhund.

Apropos dæmpende signaler, har min skrive-veninde gennem mange år, Turid Rugaas, sendt mig sin video om dæmpende signaler, fordi jeg er blevet kontaktet af en tv-selskab som gerne ville sende noget om disse og derfor behøvede jeg noget “grundelag” til at fortælle om disse signaler. Jeg kan med stolthed berette, at hvad jeg så på dvd´en, er også det jeg ser til hverdag. Jeg har jo kun læst mig til det før og fået øjnene åbne for disse signaler, og jeg kan kun anbefale alle at “få øjnene op”, se signalerne og handle derefter, derved kan man få hunden i “tale” så at sige, og se hvor den befinder sig mentalt, helt fantastisk. Gud hvor har det hjulpet mig i mit arbejde med gadehunde og mine egne her i huset, og Turid, skulle du læse disse linier, så siger jeg dig tak for at du skrev bogen og lavede videoen.

Så, nu ringede det lige igen og denne gang var det ikke noget problem, det var Majken, en dansk veninde som har adopteret to hunde af mig, Panda og Duke, den sidste et lab-mix som har kraftige kæber og elsker at tygge i et eller andet med det resultat, at der ikke befinder sig noget som helst i haven, der ikke er gennemtygget!!!! Glem alt om haveslanger, tøj på tørresnor, selv “undestructable” legetøj er splittet ad på få minutter, nu ved jeg snart ikke, måske et jernrør???

Duke går med 4 andre hunde men det er altså ikke nok at lege med dem, han er noget grov i sin leg og så gider de andre ikke. Haven er stor og masser af plads til at boltre sig på så det er ikke problemet. I huset opfører han sig vist “ret pænt”, men tak skæbne for, at han “landede” hos en god familie der accepterer, at han er lidt anderledes sat sammen. Hos en enhver anden, var han vist blevet sat på gaden!!!!

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige hurtigt fortælle om klinikken i Puriscal, den 19. juli 09 der kom 91 dyr, to gad ikke at vente, heldigvis hanhunde, så alt i alt blev der opereret 89 dyr.

De var to dyrlæger i denne omgang – den ene ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med, det var ham der opererede i Acosta hvor en hankat døde, og denne gang døde en tæve, hentet fra gaden 14 dage før, men det skulle egentligt ikke betyde noget.

Dødsfaldene opstår ved opvågning, ikke under selve operationen, så et eller andet siger mig, at der bliver givet for meget anæstesi. Jeg har sagt til dyrlægen, Blas, at jeg godt kunne tænke mig, at enten checker man hjertet inden operation, under preanestesi som selvfølgelig er anderledes end uden anæstesi, for at se om hjertet kan klare det, eller at han fremover med sine assistenter, bedøver hun/kat for den nye dyrlæge, har andre, uprøvede assistenter i forbindelse med store klinikker og det er jo lidt i stil med at to skallede låner hinanden en kam!!!! Det går ikke sådan og de kommer til at finde en løsning, i 15 år har jeg kun haft et tilfælde med en hankat der døde og nu 2 tilfælde til og det indenfor en måned og med en ny vet, så det lyder jo logisk at problemet ligge der, omvendt han skal jo også have erfaring til disse store klinikker som ved Gud ikke er det samme, som at få en hund eller kat opereret “normalt”, derfor er det også dyrere, hvis det drejer sig om en enkelt hund.

Sidste gode nyhed er, at jeg har fået afsat Puppy og Patti til en sød familie og de er bare så glade for dem. Begge tæver er hentet fra gaden, en med skab og den anden smidt på gaden. Efter rekuperation her hos mig, er de nu ok.

Så nu hører jeg et ordentligt uvejr i det fjerne, så jeg skal lige nå at kigge til Chep, lukke hundene ind i burene, så de ikke bliver våde og give min mand noget frokost, køre ham til sengen, hive ham op af rullestolen, putte ham, og så selv se at få lidt hvile. Hiver stikket ud, ellers ringer og regerer det og jeg får ikke min siesta, som jeg har brug for men sjældent får.

Ha det dejligt, I har jo nærmest costarikansk vejr…og jeg vender tilbage…

Knus fra en udmattet Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

I gør jer ikke begreb om, hvor meget jeg har haft om ørerne, faktisk har jeg været ved at opgive flere gange men af en eller anden årsag, går det alligevel!!!

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg har min gode husbond i rullestol, han kan praktisk taget ingenting og skal have hjælp til alt, ind – og ud af stolen, køres rundt, tøj på etc. og det er ikke svært men tager tid og det har jeg jo ikke så meget af, når jeg også skal tage mig af dyrene jeg har her plus alle de andre jeg tager hen til for at behandle for div. sygdomme. Heldigvis har jeg min caretaker og min hushjælp og de er rigtig gode til at hjælpe til, Marito klarer en del indkøb således at jeg kan blive hjemme og passe min mand. Nåh, når man passer en invalid, så er det ofte sådan, at man bliver syg selv og det blev jeg!!! Jeg havde haft nogen maveproblemer og gik til laboratoriet for at aflevere en afføringsprøve som viste at jeg have denne bakterie som vi alle har, men jeg temmelig rigeligt må man sige, helicobactor pylaris, med 3 plusser efter…Jesus, de tre læger var helt oppe og køre og sagde “Lisa, du er jo skide syg” hvortil jeg svarede “det ved jeg da godt, det er jo derfor jeg er her”!!!

Nåh, afføring var fyldt med blod, fordelen var, at jeg var kommet i tide, for havde disse bakterier angrebet på en gang, jah så kunne jeg nok ikke skrive til jer idag, lad mig sige det sådan!!!. Nuvel, dagen efter fik jeg lavet en gastroscopi, et endoskop ned gennem halsen for at se om mave, spiserør, duodunal etc. var ok, og alt er ok der, så nu skal vi lige have et check på tyktarmen for at se, om der er noget der, der ikke bør være der og alt efter resultatet, ser vi videre derfra, dette check skal ske den 30.06.09, så der må I gerne krydse fingre for mig, please……jeg fik en meget skrap antibiotikakur i 10 dage, 3 forskellige stærke typer som gjorde at de “brændte” tunge, hals og mave, selv et glas vand sved og jeg er ved at tabe håret men det kommer vel igen på et senere tidspunkt. I fredags tog jeg så til vores gode privathospital og sludrede lidt med lab-doktormanden der, fortalte om mit problem og han lavede div prøver som , heldigvis, viste at NUL blod i afføring ej heller bakterier, så happy var jeg, jeg tror næppe jeg ville have kunnet klare endnu en omgang antibiotika af anden type. Nåh, jeg har det egentligt udmærket, er gået, (næsten) på vandvognen og er ved at drukne i vand og gaterade, dødsygt men en enkel lys øl, kan jeg da få listet ned og så i øvrigt håbe, på bedre tider!!

Syg eller ej, er der jo arbejde der skal passes mht. dyrene og folk ringer og regerer som bare pokker. Her til morgen blev jeg ringet op kl 6.00, en nabo, der fortalte at en lille hanhvalp var blevet kørt over og nu lå og led, skreg, og om jeg ikke kunne komme og tilse den. Det er dyrlæge-arbejde og jeg ringede til de to der er her, ingen svarede så jeg lagde besked, sagde til konen, at hun skulle give den noget mod smerter indtil en af dem kunne komme, og da hun gjorde det, så hun, at den allerede var død, hele bagpartiet var smadret af påkørslen og jeg regner med at det også er gået ud over de indre organer og så er der ikke noget at gøre. Den lille hvalp er blevet sat på gaden af en eller anden idiot, sikkert taget fra moderen og søskende, har naturligvis ingen ide om “gadeopførsel”, aner ikke hvad en bil er og det er dette der gør , at jeg bliver så vred, så vred over at folk sætter hvalpe på gaden, de har ikke en chance, forstår jo intet, det er babies som bliver passet af deres hundemor som passer dem fint, for derefter at stå helt, helt alene, nogle venlige mennesker tager dem til sig, ringer som regel til mig men andre, kyser dem væk, hælder vand på dem så de forsvinder, nogle gange kogende, truer dem med koste, slår dem etc. og det er ikke til at holde ud at tænke på hvordan sådan en lille størrelse skal kunne forstå noget som helst, det samme sker for voksne hunde men de har jo noget erfaring at trække på, det har en lille hvalp ikke. Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at åbne øjnene hos folket her og for et stykke tid siden, kom der et TV hold her og optog en video på en 45 min. hvor jeg fortalte om gadehunde og hvorfor folk sætter dem på gaden, der er ALTID en forklaring eller årsag men INGEN af dem, dutter for mig. Min slutbemærkning var, at folk skal udvise ansvarlighed overfor den beslutning de engang tog, omkring det at have et dyr, det være sig hund eller kat, og søge en løsning for dyret, løsningen er IKKE at sætte dem på gaden og derved overgive problemet til andre eller dyret selv!!!

For to dage siden ringede en kone fra Puriscal og fortalte om en nabo som havde en mini-pincher som have skab. Min veninde sagde at det var jo nemt og billig at kurere og at hun ville købe det der skulle til, MEN mindsanten om hun ikke så den lille tæve, ca. 3 1/2 kilo, omkring 7 måneder gammel, ligge på fortovet i byen, rullet sammen og med alle tegn på skræk. Hun lå bare der og tænkte, hvis jeg ligger helt stille, så sker der mig nok ikke noget.!! Min veninde købte noget dåsemad og gav hende, det gaflede hun i sig, eftersom hun ikke havde fået mad i 5 dage, Karen som veninden hedder, lod hende ligge og ringede til mig som sagde at hun skulle smide hvad hun havde i hænderne og se at få fat i den lille. Hun fik fat i hende, nemt, hun lå der hvor hun var blevet smidt 5 dage før, havde ikke rørt sig ud ad flækken og nu er hun her!!! en sød lille størrelse, og bare fordi hun havde skab, blev hun smidt på gaden!!! Karen kender jo “ejeren” , havde spurgt om hun ikke kunne komme tilbage igen men konen sagde nej, hun havde en anden og ville ikke have PUPPY, som tæven blev kaldt. Jeg havde mest lyst til at sagsøge hende for mis-treatment men det kan jeg ikke for Karen bor kun 4 huse fra konen og det giver nabostrid hvor de hver især forgifter hinandens dyr for at skade hinanden, det er “normalt” her, desværre. Jeg har sagt til Karen, at hun skal holde sig gode venner, hvis hun kan, med konen således at hun kan checke den nye hvalp hun har anskaffet sig men sker der noget igen, så sagsøger jeg hende og Karen må tage skraldet, vi har fået nye love her i landet der gør, at man kan få bøde, også fængselsstraf for mishandling af dyr inkl. at sætte dem på gaden, MEN der skal vidner til og de er svære at finde af angst for represalier, ydermere sætter folk dyrene på gaden om natten hvor folk sover så dermed er der ingen vidner….

Se, nu sker det igen…mens jeg sidder og skriver har jeg haft 5 opkald af forskellig art, om jeg kan hente hunde her og der og lige nu, ringede de fra vores lokale animal protection for at spørge hvornår jeg har kastrationer i Puriscal , der er en kone med 10 dyr til kastration, hun har ingen transport og ingen penge til dyrene. Jeg bad om telefon nr.. og navn på konen og jeg er næsten sikker på, at det drejer sig om en kone jeg allerede er i kontakt med men som ikke er fra Puriscal men herfra den lille landsby hvor vi bor. Hun er mægtig sød , bekymrer sig om hunde og katte der er sat på gaden. Hun har for et par måneder siden taget to tæver til sig som var gravide og de kom med 9 hvalpe, en fik 4 den anden 5, derudover har hun en 4 katte og tre voksne tæver, bor til leje, er alenemor og har ingen penge!!!! Den er vist hjemme!!!!!

Jeg har givet hende foder til alle, ormemidler til alle og sagt at hun skulle prøve at afgive hvalpene til folk der vil passe dem ordentligt, hun ringede oprindeligt til mig for at høre hvad hun skulle gøre ved 3 voksne hunde der var blevet forgiftede, to var hendes, en hos en nabo og hendes fik hun reddet med min hjælp, naboens overlevede ikke. Hun bor i rækkehus og naboerne forstår ikke at hun hjælper disse dyr, så derfor har hun problemer med gøen, hun har dem ikke indhegnet så de render rundt over det hele og det vil naboerne ikke acceptere f.eks. at de skider på deres terrasser etc. Det kan man jo godt forstå et eller andet sted, og at have et godt hjerte, er ikke altid nok, hvis man ikke har mulighederne for så mange dyr. Nuvel, hun skylder mig penge for foder så det er nok derfor at hun ikke tør ringe til mig og prøver med ANPA, der kommer hun ikke langt for de tager 7000.00 colones, pr. dyr, jeg gør det for det folk kan betale og er det hende, Elisa,ved jeg, at det har hun slet, slet ikke mulighed for. Hvad hun ikke ved, fordi hun ikke har ringet er, at jeg er ved at lave en “hjemme-kastration” her i vores gæstehus for de hunde og katte hvor jeg ved, at de behøver en operation, dels er de i løbetid, dels allerede gravide og på nuværende tidspunkt, har jeg vel samlet en 20-25 stykker, nok til at få en dyrlæge herud fra San Jose. I tror det er løgn, men herude på landet er folk SÅ ignorante at de ikke engang kan finde ud af at komme selv med deres dyr og jeg vil æde en gammel hat på, at jeg kommer til at hente og bringe dyrene, det er virkelig fortvivlende men jeg gør det fordi jeg ved at kommer der offspring, bliver de sat på gaden hvis ikke inden når tæven er gravid og må få sine hvalpe et eller andet sted i bjergene under en busk, hvor hun har gravet et hul og der drukner hvalpene……

Nåh, uanset hvad, er det da blevet lidt bedre og havde vi ikke den verdenskrise som vi har, så ville det se endnu bedre ud. Krisen kradser gevaldigt her, folk er uden arbejde og her har vi jo ikke et socialt sikkerhedsnet som man har det i Danmark, her må hver i sær klare sig som de nu kan og det betyder, at der knap er til familien og derfor da slet ikke til dyrene. Derfor er der også sket det, at nu begynder man at sætte små hunde på gaden. Før var det de store der naturligvis spiser mere og lige akkurat igår, hentede Marito en hanhund, OSO hos en kone, Nuria, som jeg har besøgt en gang før og givet foder etc. til hendes hunde og katte. Nuria er en hjælpsom sjæl mht. hunde og katte, men hun har ikke mulighed for at fodre dem med det resultat, at de nogle gange går i dagevis uden mad. Jeg har betalt for, med donationer, dyrlæge til en af hendes katte der var så inficeret af orm, at de sprang ud af numsen når man trykkede missen på maven, den døde. Hun havde også en hvalp med parvovirus, hvor jeg betalte for at en dyrlæge tilså den, den døde også, så hentede hun en anden hvalp som selvfølgelig blev smittet, den døde også, og nu vil hun have at jeg kommer ned og vaccinerer en lille hanhvalp inden den også doer, hvilket jeg vil gøre i morgen. Jeg har dog sagt til hende, at i det øjeblik jeg giver vaccinen og hvis hunden allerede har virus, jah så giver jeg jo sygdommen og hunden dør, men hun siger at den ikke har været hvor de andre er, og at hun vil tage chancen hvilket for så vidt er ok, jeg mener har den virus, så dør den alligevel, har den ikke, kan den reddes. Nuria har denne hanhund OSO, og jeg siger og skriver, jeg har da aldrig set så tynd en hund, den er bogstaveligt talt kun skind og ben og da hun sagde at den var tyndere end da jeg så den først, sagde jeg til hende at jeg ville tage den herhjem og fede den op, han er et mix med noget collie og pelsen består kun af knuder som jeg vil klippe af når den har fået lidt sul på kroppen og ikke fryser pga. manglende pels, han er en sød og kærlig hund og ham skal jeg nok få op at stå sålænge han spiser og det gør han. Han er simpelthen bare så sulten. Han fik ormemiddel med det samme og går i indhegningen sammen med hvalpen, Puppy. Jeg har startet treatment af hende og håber på at hun ikke smitter ham med sit skab, men jeg giver ham noget forebyggende.

I aftes ringe en desperat herre fra Puriscal og bad mig hente en ung tæve som han påstår er sat på gaden , han vil ikke gøre den “noget ondt”, når folk siger dette betyder det, at de ikke vil forgifte den eller sætte den på gaden, så det er da altid noget MEN hans kone hader dyr, (normalt foreslår jeg udskiftning af kone!!!) , han bor til leje og denne person vil ikke have at folk der lejer hos hende, har husdyr!!!! Jeg henviste til gruppen i Puriscal og de ringede naturligvis hertil igen og vi blev enige om, at Natalia henter tæven i dag kl1600, har den hos hende, vil se om en eller anden vil adoptere den mod jeg betaler for operation, og ellers henter jeg den hos hende på fredag. Hunden fejler vist ikke noget efter sigende, det håber jeg passer for hun kommer til at gå med Oso og Puppy i en indhegning, jeg har kun to hundehuse men håber at de vil acceptere en ny i et af husene, ellers bliver hun pladdervåd når det regner, og så må jeg finde på noget andet, ved ikke lige hvad men jeg finder som regel en løsning på div. problemer, det bliver jeg jo nødt til.

En god nyhed er at jeg har modtaget en donation fra jer, Dyrenes SOS, til en gratis kastrationsklinik i Acosta, en lille by med et stort opland og med en Guds benådelse af gadehunde som går for lud og koldt vand, får lidt at spise her og der af venlige mennesker men som alle der, har en masse dyr selv som ikke er opererede. befolkningen er bønder, de har mad men ingen kontanter, så jeres donation falder på “et tørt sted”, kan man sige. Mange, mange tak til alle, på dyrenes vegne. Jeg har haft en del bøvl med at få denne runde op at stå, men nu er det lykkes, og datoen er fastsat til 04. jul 2009. Jeg har lokalet, 3 dyrlæger af de hurtige, de har hver 2 assistenter og jeg er ved at “indfange” mine frivillige håber på en 4-5 folk plus min egen lille person og det er også nødvendigt, jeg regner med ca. 150 dyr. Hvert dyr kommer med ledsagelse af mindst to personer så pladsen var et problem, idet vi skal have alle, specielt dyrene, under tag, man kan ikke operere en våd hund eller kat. det bliver bestemt et værre “gedemarked” men ok, bare det hjælper dyrene og deres familier, så er det godt nok med mig. Jeg er i gang med lister over alt det jeg skal have med, vit. k1 til de dyr der er i løbetid eller må abortere, de bløder altid efter operation, masser af doxiciclina til dem med erligia, der er sikkert mange idet det er landområde med kvæg som har disse tæger der overfører denne sygdom, antibiotika, ormemiddel, svampecremer , til hannerne, dexametasona, et middel i pilleform til at tage hævelse omkring scrotum plus sulfa til betændelse samme sted og en hel masse andet. Jeg har fået en ny frivillig til at komme og tage billeder af os med t-shirts fra dyrenes sos ,som han så sender til jer, så I kan se, hvad jeres donationer går til og at disse bliver brugt til det, de er beregnet til. Jeg betaler alt med checks og sender en opgørelse når jeg har det hele færdigt. Det jeg mangler lige i øjeblikket er, at få flyer færdig , denne gang bliver det med Dyrenes SOS logo, information om hvordan man kommer med dyret dvs. uden mad og drikke fra aftenen inden og at de skal være behandlet for orm indenfor den sidste uge. Det bliver nok det springende punkt, folk aner ikke på landet at man skal give ormemiddel. Sidste gang i Tabarcia havde vi hunde på over to år, der aldrig havde fået ormemiddel og for at det ikke skal være løgn, ville en ung, dum pige give sin kat ormemiddel som hun lige havde købt, mens den stadig var i bedøvet…Jesus, jeg så det heldigvis i sidste øjeblik og spurgte om hun var tosset , det mente hun ikke, jeg havde jo sagt at katten havde problemer med opvågning fordi den ikke havde fået ormemiddel, så derfor gav hun den det nu, sådan den ville vågne!!! Jah, “mod dumhed, kæmper selv Guderne forgæves” men det er jo det, jeg bla. er her for, at oplyse sådan at folk selv kan klare sig og derfor er jeg også i gang med at lave et stykke papir omkring de mest almindelige ting som opstår mht. sygdom, forgiftning etc. som jeg vil give folk, jeg har masser af materiale som vi giver til folk, omkring hvordan de skal behandle deres dyr, noget så almindeligt som frisk vand etc. men de læser det ikke!!! Jeg holder altid en lille tale inden vi starter og siger, læs nu materialet og har i spørgsmål, så kom og spørg hvis de er noget I ikke forstår og tro det eller ej, de kommer med alle de spørgsmål der står skrevet i materialet, ok, ok, nogle har glemt deres briller, andre kan ikke læse eller skrive men ungerne kan og de spørger også.

Så, nu er det frokosttid og om lidt har vi tordenvejr der vil noget, sådan er det altid i regnsæsonen så det er om at ruppe sig mens tid er.

Ha’ det dejligt allesammen og nyd den dejlige danske sommer, pas godt på jeres dyr, jeg gør hvad jeg kan for “mine” og jeg vender snart tilbage.

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Der er jo lavet en mægtig god brochure i Finland hvor der er det billede som Lars Friis tog, det er det med min beskidte T-shirt med logo fra Proplan…hvor jeg er i rehabben, Jenny springer op og
de andre leger….. et billede hvor man kan se dynamikken i flokken. Hvis I vil, kan jeg spørge Raili i Finland
om hun kan sende diverse billeder til jer, hun fik en Guds benådelse af Lars, Diana og Angela og valgte nogle herfra rehabben samt operations-klinikker hos indianerne, hvor man kan se, hvordan vi lærer folk at pleje deres egne dyr.

På lørdag kommer der et tv-hold hertil og vil lave et interview med mig omkring dyr der bliver forladte dvs. sat på gaden og som dermed bliver gadehunde. De baserer deres tv-program omkring ” en hunds dagbog” jeg fik den for ca 4 år siden af en amerikansk veninde, oversatte den til spansk og publicerede den i en avis , den der er mest læst af folket her, noget Ala ekstra bladet. Jeg har læst den over 30
gange og tuder hver gang men det er Bl.a. den, der gør, at jeg fortsætter fordi jeg synes det bare er så synd for de dyr, der bliver til gadehunde og katte.

Jeg er i fuld sving med jeres klinik i Acosta, den foreløbige dato er den 20. juni 2009, jeg har, vist nok, de tre dyrlæger og mangler et totalt OK fra præsten omkring deres kommunale salon som skulle være stor nok til alle, de fleste dyr kommer jo med , ihvertfald to personer og kommer der 150 dyr, så skal der være plads til over 300 personer under tag, da det regner cats and dogs om eftermiddagen og vi kan ikke operere på våde dyr. nå, ideen er
at jeg tager min gode husbond ud på en tur dertil, dels kommer han lidt ud, dels kan jeg lige kigge på forholdene og få en sludder med præsten og dem der vil hjælpe med kampagnen.´

Jeg er også i fuld gang med at bede om en donation fra WSPA til
forbedringer af de allerede installerede bure etc. Det er et værre bøvl med indhentning af priser på materialer etc. plus arbejdskraft, det kan jeg jo ikke , kun estimere, idet jeg ikke ved, hvor lang tid det tager at lave disse forbedringer, det nemmeste var, at indhente tilbud på en stor semiautomatisk vaskemaskine, således at jeg kan bruge den til dyrene i rehab og dogrun…(altså ikke dyrene men deres tæpper!!!)har også bedt om 3 gigantiske transportkasser, een til at hente gadehunde i, to til brug som
hundehuse, når jeg ikke har plads i burene, så har jeg bedt om en radio med god reception, et isolerings område bagved gæstehuset, som i øvrigt nu står færdigt, et gulv i rehab, som også er færdigt, det har Uwe og jeg betalt, USD 500.00 kostede det, kunne ikke vente idet det var der, hvor de giftige biller kom op af jorden, deres “tid” er nu forbi og i år havde jeg ingen problemer med syge dyr der skulle i drop på klinikken. Sidst men
ikke mindst, har jeg bedt om en udvidelse af taget i rehabben således at dyrene ikke bliver våde når det regner med vindstød……det er såmænd det hele!!!

Nå, de kan jo bare sige nej til noget af det men det tror jeg nu ikke. I morgen går det afsted til London og så er der bare at vente på godt nyt!!!!

Jeg er smuttet, vi har lige strømsvigt men jeg har tid på laptoppen til at sende så det vil jeg gøre nu.
Knus Lise