Af Lise fra Costa Rica

Kære Allesammen.

I går havde den lille gruppe af damer kastration i Puriscal, hvor der kom 60 hunde og katte, ikke helt så mange som normalt men det hænger sammen med, at nu er ungernes “sommerferie” snart slut og der bliver brugt penge til uniformer, sko, skoletasker og den slags og så er der ikke penge til dyrene men alt i alt, var det et glimrende resultat. De fleste ejere kunne betale selv, dem der kom med flere end to dyr, får jo rabat og så hentede man den del tæver, gadehunde, rundt omkring og dem betaler jeg for med donationer. Jeg var der ikke selv, men fik fortalt at dyrene så godt ud, det glæder mig, det bliver bedre hele tiden!!!

Her på det sidste, har jeg haft temmelig travlt, det meste via telefonen men også herhjemme. For en ca. 3 ugers tid siden, var der pludselig en ny, kæmpe tæve på området. Hun så godt ud m.h.t. foderstand, en dejlig tæve men hun var helt klart syg. De fleste gange en hund eller kat ser syg ud, er fordi de har orm så jeg prøvede at give hende ormemiddel direkte i halsen men den gik ikke, hun snappede efter mig, så jeg prøvede med hakkekød og det tog hun men med besvær, hun havde problemer med at tygge og da hun var angst og derfor bed efter mig, kunne jeg ikke undersøge hende ordentligt. Well, vi lod hende i fred og jeg tænkte, i morgen har hun det nok bedre. To dage før havde BETSY larmet meget om natten, så meget, at jeg, søvndrukken fandt en kraftig lommelygte og gik over til gæstehuset hvor jeg har hende og SALLY. BETSY ville ikke komme da jeg kaldte, det gør hun ellers altid, så et eller andet var SÅ interessant at det overskyggede mig, og det har bestemt været denne tæve, der havde gemt sig oppe på bjerget. Tæven var her nogle dage, hun spiste med besvær og gik “lidt slæbende” med bagdelen og min første tanke var, hundesyge eller distemper, dog havde hun ikke de typiske tegn, pus fra næse, øjne etc. Hun indtog en plads på terrassen, spiste og drak men havde stadig problemer med det og jeg bad dyrlægen fra Tabarcia om at komme og give et bud på, hvad hunden fejlede. Han kom og mente ikke at det var hundesyge men da hun ikke blev bedre, tog Marito hende til dyrlægen i Puriscal og han mente heller ikke at det var hundesyge for hun udviste ikke typiske tegn f.eks. fortykkede trædepuder, hun fik antibiotika og så startede problemerne for hun begyndte at gå i convulsion, dvs. krampetrækninger, først med mellemrum, derefter mere frekvente og så bad jeg Marito om at tage hende til min dygtige dyrlæge i San Jose, Claudio. som undersøgte hende og ringede til mig. Vi diskuterede frem og tilbage og i den time hun ventede på at det skulle blive hendes tur, gik hun i krampe 6 gange og meget, meget kraftigt. Claudio mente at det kunne være hundesyge men en anden mulighed kunne også være encefalitis/meningitis, noget som kan behandles antibiotisk men han mente at hun var over det stade, at skaden var for stor til en evt. helbredelse. Jeg spurgte om det kunne være epilepsi men det mente han ikke og på mit spørgsmål om procenten af helbredelse sagde han, “Lisa, praktisk taget nul” og så måtte jeg jo tage den tunge beslutning og lade hende aflive, sådan at hun ikke skulle lide mere for efter hvert anfald, blev hun rolig men var totalt konfus, blev “væk” i øjnene, nærværende og så bange, og det er jo synd. Well, da vi jo ikke vidste om det evt. var hundesyge, gik jeg i krig med at vaccinere alle 16 hunde jeg har i re-hab, dogrun og de to løse plus de to i gæstehuset for alle har en eller anden kontakt med hinanden og da jeg havde vaccinerne her, indkøbt med penge fra Dyrenes SOS, fik alle deres nr. 2 vaccine som reinforcement. Alle er ok, så jeg tror vi slap med skrækken….

Lille LUCY som jeg jo hentede i et vandrør, er blevet adopteret af en sød familie som jeg kender gennem flere år. De ville have hende med det samme, men da de havde haft en hvalp med parvovirus for to måneder siden, skulle hun vaccineres her først og efter en uges tid skulle hun være beskyttet, hun blev opereret i går.

CANELA, som jo havde brystkræft har det dejligt, da Marito afleverede hende hos sin familie, lavede hun bare 8 taller, konen var lykkelig for at få hende tilbage og fortalte at hun nu slet ikke var så nervøs som hun var inden hendes ophold her, men faktisk er det sådan, at vi/jeg er gode til nervøse dyr, jeg bonder meget hurtigt med dem og da Marito er den der normalt fodrer, så er han og jeg et godt team.

TESSA er blevet afleveret til Cæsar hvor hun går med sin søster TIGRA, han er fosterfamilie for de to og jeg betaler ham for det med donationer fra jer. SANDY, den tynde, tynde tæve jeg hentede på vejen, er stadig hos dyrlægen i Tabarcia, han ville komme med hende sådan at jeg kan se, hvor fin hun er blevet, en gammel tæve men dejlig. Han har prøvet at få hende afsat men har ikke kunnet fordi tumpen ikke har opereret hende så det bad jeg ham om.

En kone ringede om jeg kunne hente en lille tæve med 6 hvalpe, men det kan jeg ikke, så vi aftalte at hendes datter skulle passe dem til hun skal begynde i skolen igen her den 15. februar 2009, og derefter ser vi videre, så dette problem er på stand-by, jeg sagde at hun skulle skaffe kalk til moderen for en lille tæve med 6 unger, kan ikke klare så mange uden at bruge af sine egne knogler og så kan vi risikere et kalkchok hvor både mor og hvalpe dør hvis hun ikke bliver behandlet hurtigt med kalkinjektioner.

Yadira, min hushjælp og søster til Marito, ringede og sagde at hun havde samlet en lille hvalp op hos vores læge i Puriscal. Hun var så stiktosset over at dennes sekretær havde vippet den lille hvalp ud fra konsultationen med en KOST!!! Jeg ringede med det samme og spurgte hvad det her nu var for noget, hvorfor de ikke ringede til mig osv. og hun sagde at hun havde bare udført ordrer fra hendes chef som jeg så ringede til og gav en skideballe!!! PINTA er den lille blevet døbt og jeg ringede og klagede min nød til Maritos familie, for den lille var SÅ utilfreds med ikke at være hos mennesker men i min dogrun, at hun hylede konstant og jeg mener konstant. Jeg bad om en uges tid for jeg har faktisk en familie til hende men faderen forelskede sig i hende og nu bor hun der, pragtfuldt for hende for den familie ligger som nr. 1 på min skala, så det er jeg enormt glad for, selvom jeg gerne ville have afleveret en tæve, JENNY, til dem da deres PINTA blev forgiftet og døde, hvilket medførte, at deres far ikke var til at tale med, ej heller spiste han i en hel uge. PINTA er vel en 2 måneder gammel og nu klar til en hvalpe-vaccination som jeg vil give i denne uge.

Vores lille SISSI gav mig chokket efter at jeg så at hun havde ædt medicinen og nogle omega-piller som var beregnet til den syge tæve. Tænk sig, hun åd 15 omegapiller og 7 Baytril 150mg (til store hunde som Schæfere) som jeg havde liggende ved min medicinkasse men udenfor og disse omega piller er tykkepiller med leversmag og de lå i samme pose som antibiotikaen, så hun snuppede lige alt, inklusive staniolen!!! Naturligvis blev hun syg og hun brækkede sig lange baner men jeg gav hende noget aktivt kul for at beskytte leveren og det hjalp og hun blev ok efter et par timer. SISSI er allergisk overfor antibiotika hvis det sprøjtes så skal hun have noget intramuskulært, så skal jeg altid først give et antihistamin og så er der ikke noget problem.

For en ti dages tid siden blev jeg ringet op af Suley, som havde en hanhund der blødte ud af penis, og hvor naboen så “velvilligt” havde tilbudt at skyde den eller tage den et eller andet sted hen!!!! Suley er ikke dyreven, som hun sagde, jeg kan ikke lide at røre dyr men de bliver passet med mad og vand og det der skal til. OK, tænkte jeg, jeg tager lige en stirrer på hannen, medbragte noget anti-inflamatorio og noget cefalexina, som er antibiotika, og anviste hvordan de skulle give pillerne. Jeg efterlod til 5 dage som egentligt er normal behandling, men efter 5 dage tilså jeg bamsen igen, og det så helt fint ud men manglede lidt endnu så jeg efterlod til 5 dage til. Da hannen så mig, knurrede han lidt for han kunne da godt huske, at den første gang gav jeg ham en sprøjte så jeg blev nødt til at bruge noget “korruption” i form af hundekiks og så blev vi helt gode venner igen og han tillod mig, et kig på hans “ædlere dele”!!! Sønnen i huset, en gut på 15 år, blev så ked af det på hundens vegne og endnu mere over at den skulle skydes, så han sagde til sin mor, “lad os ringe til Lisa og se hvad hun siger”, drengen er sød og kærlig ved bamsen og det passer mig fint, det er de unge vi skal have fat i!!!!!!

Mens jeg har siddet her og skrevet, blev jeg ringet op af en dame, Lidiet, fra Tabarcia, som vil hjælpe med at få en kastrations-klinik op at stå der. Hun er en veninde til Ruth i Puriscal, meget aktiv i hendes lille landsby og det er lige det jeg mangler. Hun spurgte naturligvis til pris, sagde at de i området har en mængde dyr og at folk jo er bønder og ikke har mange penge. Jeg spurgte om folket kunne betale 3000.00 colones, ca USD 8.00 og det mente hun nok kunne lade sig gøre. Samtidig sagde jeg, at hvis hun kendte til folk der ikke havde de penge til det, så skulle hun invitere dem alligevel og jeg overtager udgiften, dem vil der bestemt være mange af men ok, bare vi får dyrene kastreret, så er det fint, der er MASSER af gadehunde der der går for lud og koldt vand, er de en gang opereret, er det nemmere at få dem afsat. Jeg skal så nu i gang med kampagnen, have fundet en dato der passer med at folk har fået løn (hver 15dag), fundet en to til tre dyrlæger af de hurtige, have fundet nogle frivillige til at hjælpe på selve dagen, lavet info af enhver art, køre en 40 min for at møde hende, aftale det sidste og så skal hun, hendes hjælpere, Marito og jeg, hænge infos op over det hele, i hele området, og jeg vil bede hende om, at kontakte busselskabet om lov til at sætte noget i bussen også, det er faktisk det der “giver noget”, de fleste her på landet, bevæger sig med bus. Præsten, en ny, kan vi glemme alt om, han er hverken til at hugge eller stikke i, men ham vil jeg lige aflægge et visit og forklare lidt om tingenes tilstand mht.overbefolkning af dyr, nogle af vores præster er så stok-katolske at de ikke tillader hverken operation eller abort, heller ikke på dyr!!! JESUS…nååå, men ham skal jeg nok få “onduleret”!!!

Jah, det var vist alt for i dag, der er masser mere af samme skuffe, men det må blive en anden dag. Marito og Yadira er i fuld sving med at vaske hunde med loppeshampoo , vi har nu en 29 grader om dagen men natten og morgenen er utroligt koldt for vores forhold, i morges kl 5.30 da jeg lukkede vores hunde ud, havde vi 13 grader så da jeg hoppede i dynen igen, inviterede jeg 4 hunde til en gang opvarmning!!!

Ha’ det dejligt allesammen og hundeknus herfra… Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Nu er det igen tid til at berette lidt fra Costa Rica, hvor jeg har haft temmelig travlt i de sidste 14 dage, det meste via telefon, som faktisk ikke har “stået stille”, kors hvor har jeg snakket og regeret, i øjeblikket har jeg en 8 – 10 forskellige opkald om dagen, noget er nemt feks. hvornår har I den næste kastration, andet er lidt mere omfangsrigt med syge dyr etc.

I søndags havde vi kastrationsklinik i Puriscal og det var helt vildt!!! Jeg var der ikke selv, kan ikke om søndagen da jeg er alene med min mand og 28 dyr, men er “stand-by” ved telefonen, hvis der skulle være spørgsmaal etc. Kl 10.00 ringede Ruth og fortalte at der nu var over 65 dyr og om jeg ikke kunne hitte en ekstra dyrlæge for det gik langsomt med de to der var der. Jeg brugte lige en 2 timer på at ringe rundt til dem der normalt laver kampagner og ingen kunne!!!Da jeg var ved at opgive, fik jeg endelig fat i Rosalinda som godt kunne men først efter kl. 1330 men ok, det var da altid en hjælp. Lige akkurat denne dag, havde vejrguderne besluttet sig for en ordentlig omgang regn…kors hvor det regnede og jeg var virke-lig bekymret for, at folk ikke ville komme, mange kommer jo gående med deres dyr, idet de ikke har transport. Himlen var sort og der hvor vi opererer, (en basketball-bane) var der ikke lys, så dyrlægerne havde deres problemer med at se. Rosalinda måtte fikse de sidste dyr via en lommelygte!!!, enormt koldt var det og regnen kom fra alle sider, så folk stimlede sig sammen hvor der var tørt, lige akkurat der, hvor dyrlægerne opererede!!! Jeg er MEGET stolt af den lille gruppe af damer, tænk sig, der kom 87 hunde og katte og tager man omstændighederne i betragtning med regn etc. så ville de være kommet op over 100 dyr, havde vejret været bedre!!

En af damerne, Natalia, ringede og sagde, at de havde fanget en gadehund med 4 hvalpe, 2 blev adopteret på stedet og om jeg kunne tage moderen og to hvalpe, en lille han og en lille tæve. Det kunne jeg ikke, jeg er fuldt bookede, men lige inden hun ringede, ringede Rafaela ( indianer fra reservatet) og tilbød at være foster-familie, så jeg satte de to damer i forbindelse med hinanden og da jeg ikke har hørt andet, går jeg ud fra, at de tre er hos Rafaela. Natalia ville bringe noget foder og ormemiddel og jeg har betalt det månedlige beløb på 10000.00 colones, ca USD 20.00. Tæven er opereret i søndags, men hvalpene er endnu for små, så dem tager vi i næste omgang. Denne runde kostede mig 120000.00 colones og jeg fik lige “røven med mig” for jeg havde 127000.00 på SASY kontoen!!!

En grund til, at jeg ikke kunne tage de tre var, at Lalo ringede og fortalte om en tæve der havde “noget mærkeligt” under bugen!!! Tæven har et hjem, hvor manden i huset vil sætte den på gaden men for en gangs skyld, fik konen gennemtrumfet at tæven ,CANELA, skulle blive hvor den bor for hun er meget glad for den. Marito tog hen for at se hvad det var for noget med tæven, ringede til mig og sagde at det virkeligt så sært ud, ligesom huller i huden med noget der stak ud!!!! CANELA er en meget angst hund, men han fik fat i den og tog den hjem til os hvor jeg med det samme så, at den havde brystcancer og skulle opereres dagen efter, da jeg ikke vidste om den havde spist og drukket. CANELA var meget bange og jeg brugte alt hvad jeg vidste om dæmpende signaler for at få hende til at slappe lidt af, så man kunne tale med hende og ae hende, og efter lidt tid hvor jeg talte blødt med hende, klappede jeg hende og strøg hende over hoved og hals, tog hænderne til mig og ventede på en reaktion. Den kom med det samme, hun hylede lidt og vippede med den yderste halespids hvorpå hun fik “præmie” i form af mere kærtegn og sådan blev vi ved en times tid, tror jeg, og nu er hun meget glad når jeg kommer over til hende, hun er bag ved gæstehuset, først bundet men nu fri og bor i hundehuset der, indtil hun kan komme tilbage til sin familie.

Hun blev opereret af dyrlægen, Mariano, med mig som assistent, i fredags, men sårene sprang op, så jeg tog hende til ham igen igår og denne gang har han syet anderledes og jeg har sagt at hun skal have noget andet antibiotika, for jeg tror at hun er resistent overfor cefalexina, så nu får hun Baytril og rimadyl, en anti-inflamatorio som ikke er steroide plus jeg giver hende noget til smerten. Nu er der så bare at håbe på, at stingende holder til sårene er lægt og at hun ikke slikker dem op igen, så hedder det skærm og det er ikke rart for en hund der går frit rundt og er så nervøs som hun er, hun vil få et chok for livet.!!

En Karin har ringet flere gange omkring en tæve med 4 hvalpe som bor i et hul i jorden. Hun ville at jeg skulle hente dem men jeg fik hende overbevist om, at de havde det bedre hos hende og at jeg ville hjælpe med foder og medicin. Hendes mand var vildt i mod men hun fik “lov” til at have dem hos hende. Det er et stykke tid siden og i går ringede hun igen og fortalte at tre af hvalpene havde hun fået afsat og havde nu moderen og en lille tæve men som var syg, kunne ikke åbne øjnene som var klistret til af puds og ydermere har begge skab!! Jeg anviste så behandling og sagde, at hun skulle ringe igen hvis det ikke hjalp for så skal der en dyrlæge til, men jeg ved, at han vil sige det samme som jeg. Hun har ikke ringet igen, så måske er problemet løst!!!

En Zoraida ringede for en uge siden, grædefærdig, for hun tager hunde til sig fra gaden, men nu kan hun ikke betale for deres mad!! Hun har 8 og kan nu kun give dem noget mad en gang om dagen for hun har ikke foder til mere. Tæverne er alle steriliseret, så det er da altid noget og jeg vil hjælpe hende med en sæk foder, 30 kg, som jeg afleverer i morgen, jeg får den til distributionspris, 12000.00 colones og har sagt at hun skal hoste op med halvdelen, hvilket hun mente at hun kunne. Well, kan hun ikke, får hun den alligevel, men lidt skal de alle hjælpe til, jeg har ikke råd til alle, selv.

En indianerkvinde ringede og fortalte at hendes boxerhan ikke kunne komme af med sin afføring i de sidste 4 dage. jeg foreslog mineralolie hvilket hun havde givet ham. Hannen var vildt oppustet og jeg foreslog Laxastat som hjælper med afføring og evt. Microlax som bliver ført op i endetarmen og giver afføring hvis der er en “prop”. Intet hjalp så jeg spurgte om de havde transport, hvilket de havde, og så sendte jeg dem ind til min dyrlæge, Claudio, i San Jose som jo har alt til at undersøge hunde og katte. Det var de ikke meget for, det er jo dyrt, men jeg sagde at jeg ville ringe til ham og sige at jeg ville hjælpe med regningen. OK, de tog ind samme dag og dyrlægen fandt ud af, at hunden havde erhligia, denne blødersygdom som bliver overført at tæger. Tro det eller ej, han hentede 1 1/2 gallon blod ud af bugen på hunden, den fik en gudsbenådelse af indsprøjtninger, doxiciclina piller med til en 28 dages kur plus medicin mod anemi. Claudio er bare en guttermand, han tog kun 25000.00 colones, ca USD 50.00 for alt det. Miguel, indianeren, kunne betale halvdelen og jeg skylder for den anden halvdel MEN de ringede igår og fortalte at hunden havde responderet godt på medicinen, men nu var den gal igen og bugen var opspilet igen!!! Ok, jeg ringede til Claudio, fortalte om sagen og jeg foreslog at dosis, doxiciclina skulle nok sættes op og om vi ikke skulle give den dycinone som er en (dyr) pille, anti-hemoragico dvs. den hjælper blodet til at størkne. Jeg ringede så tilbage til familien og sagde, at de skulle bringe den til dyrlægen igen, og vi aftalte at det skulle ske i dag, Miguel sagde at han nok ikke kunne, dels pga. af hans arbejde, dels kunne han ikke bruge flere penge på hunden selv om han så gerne ville…MEN, jeg sagde, Claudio gør det gratis, det havde han nemlig sagt til mig,…det er godt med sådan en dyrlæge!!! Miguel ville bringe hunden ind her i morges og hente den igen i aften, jeg checker senere om det har fundet sted.

Ovidio, også en indianer, ringede i forgårs og fortalte at hans ene hanhund havde hele ryggen fyldt med torsalos og hvad han skulle gøre??Jeg sagde at han skulle give den 3 piller af det ormemiddel jeg havde givet ham, det har produktet ivermectina i sig og larverne dør, dagen efter presser man så larverne ud. Det gjorde han men i aftes kl 1800 ringede han og sagde at nu lå hunden i korridoren og rystede!!! Ok, med så mange torsalos, fluelarver, har den sikkert fået en infektion og ryster dels af smerte, dels af feber så jeg ringede til dyrlægen, Diego, og bad ham tilse hunden, hvilket han ville gøre omkring 20.00 tiden og derefter ringe til mig. Det har han ikke gjort ej heller Ovidio, så jeg regner med at hunden er i bedring. Ovidio er ekstremt fattig og ham hjælper jeg med foder til hans 5 hunde, han er ikke helt velforvaret i sit eget lille hoved, men er sød ved dyrene og bekymrer sig om dem så det er OK.

En anden indianer, Rafael Angel, ringede og spurgte hvad han skulle gøre for en af hans 4 små tæver, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg spurgte lidt frem og tilbage og sagde til ham, at det lød som hundesyge og at han skulle ringe til Diego og bede ham om at tilse den lille. Diego kom og så med et samme, distemper altså hundesyge og tog hunden med sig hjem for at aflive den. Jeg har bedt Diego om at tage op til de andre tre og give dem anabolico, feks. Mitgan, som styrker immun-systemet i tilfælde af, at den lille har smittet de andre, jeg har vaccine her, men kan ikke give det endnu, der skal gå mindst en måned, man giver jo sygdommen i det øjeblik man vaccinerer. Rafael Angel er også fattig, sagde “Lisa, jeg kan ikke betale, men jeg kan lave nogle ler-askebægre til dig” så det sagde jeg “ja tak” til.

Luzmilda, også indianaer, ringede forleden dag og havde problemer med sarna, skab. En af hendes tæver, hun har 5 hunde,plus en del katte, var syg så jeg gav hende den medicin der skal til, plus noget foder til alle. Jeg har sagt, at hun skal behandle alle dyr så vi undgår en smitte og det ville hun gøre.

I forgårs fik jeg en ny hund, en mellemstørrelse tæve med navnet BLUEY. Denne tæve blev hentet af dens ejere, amerikanere, fordi de var bange for dens liv. De har en stor finca en times tid herfra og der havde de en vagtmand som de måtte afskedige fordi han stjal materiale som de skal bruge til at bygge et lille hus med. Well, de havde tre hunde der, en hanhund er pist forsvundet, en tæve havde brækket hoften, manden sagde at den lige var blevet påkørt men dyrlægen sagde at det var sket for mindst 3 uger siden. Den hentede den og har hos dem selv. Ergo manglede der endnu en tæve som jeg accepterede at tage. Lille BLUEY er så angst at jeg sjældent har set noget lignende, hun er bange for sin egen skygge men jeg bondede med hende meget hurtigt mens familien var der og nu ligger hun kun og venter på, at jeg skal kommer over til hende i dogrun for så bliver der snakket og aet. Hun ville ikke spise af bar skræk så i aftes gik jeg med Marito over og gav hende mad med godddies i og satte mig ved siden af hende og hun spiste!!!! Her til morgen gav Marito hende mad, hun er ekstremt bange for mænd, Guderne må vide hvad de har gjort ved hende??, men der spiste hun også. Jeg har sagt til familien at de skal komme i dag sådan at hun kan se, at hun ikke er blevet forladt. Det vil tage mig lang tid at få hende nogenlunde normal men det er min “specialitet” så med lidt tid, så går det nok. Siden hun kom, har jeg ikke set hende stå eller gå rundt, hun ligger i høet og kigger i retningen af køkkenvinduet hvor hun, måske, kan se mig, der er immervæk ca 100 meter. Når jeg er hos hende, leger vi “fingerleg” dvs. jeg banker lidt i jorden og så sætter hun poten på min hånd, i går fik jeg sågar et lille slik, og så aer vi og hun er helt rolig og nyder kærtegn og kysser, spidsen af halen går men ikke den hele, endnu!!! Det kommer med tid, jeg holder jer underrettet om hende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg blevet bidt af TITO, som jo er den, ingen kan komme i kontakt med eller røre!! Det skete for en uges tid siden hvor jeg gik over til hundene og som bliver helt pjattede, når jeg kommer. Alle vil kæles med, have kysser etc. og det gav noget strid med BARSINA og NELA som kom op at slås. Jeg blandede mig, som sædvanligt, alle 9 hunde stod på samme sted og jeg fik NELA ind i buret og pludselig mærkede jeg en kraftig smerte i underbenet på bagsiden, vendte mig om for at se og hvem stod og spyttede mit bukseben ud ad munden, TITO, som så helt betuttet ud!!! Det gjorde skide ondt, men jeg skældte ikke ud for jeg tænkte, at han ikke kunne forstå hvad der skete, han har helt sikkert tænkt at han skulle beskytte tæverne imod mig, som opførte mig “anderledes” idet jeg jo skulle få dem skilt ad. Nåh, jeg har jo prøvet det før, men besluttede mig for at skifte antibiotika men det var en dårlig ide!! Normalt tager jeg cefalexina men tog nu amoxicilina for at “skifte” lidt og jøsses, det gav dårlig mave, jeg sad på potten konstant og ringede til vores læge som anbefalede cefalexina men med en kombination. Nu er det overstået bortset fra at det tager lang tid til at hele, for han bed helt ind til benet, muskel og hele pivtøjet og det vil nok give, et yndigt ar men hvad, det er jo moderne med “tatoveringer” nu om stunder!!!

Alt for nu, får jeg ikke skrevet til jer inden jul, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og forhåbentligt et nytår uden for megen skyderi for de hunde der går amok i DK kan man jo få beroligende piller, en anden mulighed er, at få en dyrlæge til at give lidt anestesi hvis man ved, at hunden er fuldstændig “ude at køre”!! jeg har ingen problemer her, nul naboer og dem der er lidt i nærheden, har ikke råd til at købe fyrværkeri!!!

Mange TAK til alle der har givet mig en hånd med i dette år – TAK FOR DET!

En hundehilsen til alle fra dyrene i Costa Rica og fra Lise.

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det igen tid til at sende lidt til jer om hvordan det går her i Costa Rica. I denne måned har vi haft 3 kastrationsrunder, 2 private og 1 i Puriscal.

Jeg bor jo rigtig på landet, og i vores lille landsby som hedder Jaris, er de fleste beboere landmænd som kan forsørge sig selv, men de har som regel ingen kontanter, derfor besluttede jeg, at lave en privat kastration klink hos en bonde, Lalo, som har den nødvendige plads til at kastrere. Lalo er ikke helt “rigtig” i hovedet, men han har et hjerte af guld, når det drejer sig om dyr, det ved folk og derfor dumper de deres hunde hos ham. Hans hunde var forfærdelige tynde og kunne vist nok bruge noget mad og en ormekur. Det har Lalo ikke penge til, han give dem resterne af den ris han selv planter, dvs. skallerne, og jeg sagde til ham at det da ikke var hundefoder, hvorpå han svarede “jamen, det spiser jeg da selv og hvis det er godt nok til mig, så må det da også være godt nok til hundene”!!! Jeg kan godt se hans synspunkt men fortalte ham at han jo også spiste noget andet, f.eks. bananer, bønner, æg etc. og at sådan skulle hunde ikke se ud og at jeg ville hjælpe ham med noget ordentligt foder. Da jeg kom, skulle jeg først gøre rent, d.v.s. først fjerne en Gudsbenådelse af ting og sager han havde liggende rundt omkring, han er et ekstremt rodehoved men er undskyldt for det, han mistede sin kone for et år siden , hun døde af kræft og efterlod en lille dreng på en 4 år som Lalo jo også skal se efter. anyway, jeg fik styr på biksen og ventede på dyrlægen Sussanna, som heldigvis kom til tiden for der var allerede en del hunde. Jeg havde fortalt hende at det måske ikke var det helt ideelle sted, men at der ikke var andre muligheder, og jeg må sige, at hun tog det pænt!!!!! Sussanna er ekstrem hurtig til at operere, hun “ondulerer” omkring 5 dyr i timen, laver de mindste åbninger jeg kender, efter et system, udviklet i USA. Bare for at give et eksempel, åbningen på en Schæfertæve er ca. 2 cm., såret bliver lukket med bare et sting, ligesom man før i tiden stoppede strømper!!! Tråden er selvopløselig dvs. at den falder ud af sig selv efter ti dages tid, normalt er såret lukket efter en 5 dage og så piller jeg tråden ud, hvis det drejer sig om en af mine hunde, dette anbefaler jeg også til andre. Da vi jo opererer hunde uden ejer, gadehunde, så er det jo fint nok, og denne kastration klinik var også mest gadehunde, som blev kastreret. En ung pige, Katia, havde jeg haft kontakt med inden, og hun og nogle naboer havde indfanget 8 gadehunde dagen før, så de var klar til operatonen – dvs. ingen mad og vand i en 12 timer. Katia har ingen transport muligheder, så jeg hentede hende og hundene. Hos en nabo hentede jeg 2 gadehunde og kørte forbi hos Elisa, som er fosterfamilie for en tæve og to katte som hun har opfostret med sutteflaske. Det viste sig dog, at tæven allerede var blevet opereret, og de to misser var endnu ikke fyldt de tre måneder som vi har som laveste alder. Lourdes, som nu har en 45 hunde plus en 20 katte ville også komme, men hun kunne ikke få fanget dem hun havde til operation, da hendes mand ikke var der til at holde resten indenfor området, jeg mødte ham på vejen og sagde “skynd jer at komme med de 7 i har” men Lourdes, den skvaddermikkel, havde lige fodret hundene, så dem fik vi ikke med. Det samme gjorde sig gældende hos en ældre bondemand der ikke var hjemme, og da en af Lalos sønner gik hen for at hente de to tæver, havde konen fodret dem!!!!! Da jeg afleverede Katia med de halvvejs bedøvede hunde, kom der en sød mand, Allan, og fortalte at han havde prøvet i en halv time, at få fat i en gadehund der var i løbetid, men at det ikke var lykkedes. Jeg tog ham ind i bilen, og vi begyndte at lede. I en have så jeg en hanhund der var interesseret i “noget” inde i haven og jeg sagde til Allan, “gå ind og se om hun er der” ??? Det var han ikke meget for, man går ikke ind i folks haver uden tilladelse her i landet, så da han sagde at hun lå og sov, så tænkte jeg, at jeg ville tage skraldet hvis folket ville blive sure!!!Tæven var i mellemtiden vågnet og var ved at stikke af så jeg brugte dæmpende signaler, satte mig forsigtigt ned og begyndte at tale blidt til hende og inviterede hende hen til mig. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre men efter et par minutter kom hun, jeg strøg hende på halsen og fik fat i hende og tog hende op i bilen. Allan og Katia stod med åben mund og polypper , de havde prøvet i dagevis at få fat på hende men da de løber efter hunden i stedet for at lade hunden komme til dem, så er det at de stikker af af pure angst. Nu ved de det, hvilket er godt ,for hos dem, i naboskabet, bliver mange hunde sat på gaden. Den lille tæve var meget sød at se på og dagen efter, har en eller anden adopteret den, ihvertfald er hun ikke set mere…….Denne dag kastrerede vi 22 dyr hos Lalo……, jeg giver ham hundefoder til de 7 eller 8 han har , plus ormemidler etc. og igår sendte jeg Marito af sted for at se om dyrene så fornuftige ud, hvilket de gjorde..Lalo skal man forklare ting og sager “i små bidder” f.eks, at når en hund står bundet, skal den stå i sol og skygge og med friskt vand, og Marito talte med nogle af hans børn som ville sørge for det, jeg har givet ham 8 vandskåle og det kan vel ikke være så svært at putte noget friskt vand i dem!!!

Den næste, private kastration, var hos en kvinde som havde lagt hus til…hun havde en tæve som var kommet løbende til hende, og hun ville gerne beholde den, men kun hvis det blev opereret. Wilma, som er en af Dyrenes SOS’s fosterfamily, lavede kampagnen i den forstand , at jeg sagde til hende at hun skulle gå rundt og spørge hvem der ville deltage sådan at vi havde et nogenlunde antal. Dyrlægen denne dag, var Blas, en meget dygtig og hurtig dyrlæge, som underviser i denne teknik fra USA, rundt omkring i mellem-Amerika. jeg kørte hjemmefra kl. 06.15, havde Sally med, og havde inden da fodret mine egne hunde. Jeg riggede det hele til, denne gang var der fint rent så der var kun at vente til han kom. Blas er en af de sjæle der kommer til tiden, ikke normalt her i landet, på slaget 07.00 var han der. En lille pige, Claudia på 12 år var vores “sekretær”, dvs. hun skrev navne, telefon nr., type dyr etc. op på et stykke papir og modtog de 1000.00 colones fra hver især. Hun er en smart lille pige, skal nok “blive til noget” og det var godt vi havde hende, for han kom uden assistent, ligesom jeg!!! Ergo var vi kun ham og mig, han var under tidspres, jeg havde sagt at vi havde 22 hunde på listen og han regnede med, at det kunne han klare til ca. kl. 1200 hvor han skulle gå. Vi lavede regning “uden vært” for Gud hjælpe mig , om ikke at strømmen gik sig en tur!!!! Meget normalt i Costa Rica men temmelig uheldigt til et kastration hvor dyrene jo skal barberes med maskine på operations-stedet. Stakkels Blas, han har da aldrig knoklet så meget, tror jeg, uden assistent til at forbedøve, give anestesi, barbere, operere og han var venlig nok til også at lægge dyrene til opvågning, hvor jeg overtog. Naah, jeg skulle jo så være assistent, tørre blod af under operation etc. checke dyrene efter operation, fortælle folk om hvad der skulle ske, svare på masser af spørgsmål etc. og hvad skete der så???? Sally var nummer et paa listen og nr. to. en lille hanhund, der bare var SAA bange. Forbedøvelsen gik fint, men annestesien!!! Hans ejer holdt ham men da han bed om sig, slap hun og jeg greb ham i faldet….dumt gjort, Lise, for han leverede lige hele 14 hugtands-huller!!!! De værste 6 gik gennem “marv og ben” i venstre langemand hvor en hjørnetand gik gennem neglen, rev den op og tre i blommen gjorde resten, helt ind til benet. På højre hånd, fik han fat i en vene to steder plus lidt småt-skidteras andre steder, så der var vi vel nok “godt kørende”!!! Det gjorde så djævlens ondt at jeg nær besvimede men fik noget konfitti og en beroligende te. Det blødte og blødte og jeg smurte alle dyrene til med mit eget blod, hver gang de skulle løftes og efterses. Faktisk blødte det i hele to dage, derefter pus i de næste 4 dage, men nu gør det bare lidt ondt, efter 14 dage. Da vi jo var alene, kunne jeg ikke tage af sted til et apotek , så der var ikke andet for, end at holde smerten ud men kl 13.30, da vi var færdige og de sidste hunde og katte var ude af døren, futtede jeg til et apotek hvor apotekeren var ved at besvime over alt det blod. Jeg har jo prøvet det før og måtte nærmest berolige hende, jeg sagde hvad jeg behøvede, antibiotika, cefalexina er hvad man bruger ved bidsår, en tetanus sprøjte, selvom jeg er dækket ind, de varer i ti år men jeg tænkte “dobbelt holder bedre” så jeg snuppede lige en til, noget til at sprøjte i saaret, neobol med presluft, borvand til at tage hævelsen og så kørte jeg i øvrigt hjem med en hånd på rattet, skiftevis, for i den højre havde jeg jo bidsåret i venen og hånden var hævet til det dobbelte på området. Naah, det er jo hvad der kan ske, heldigvis har vi ikke rabies i “mit område” og om et par månder, når neglen er vokset ud, så er det glemt……vi kastrerede 28 dyr……

I går var der kastration i Puriscal hvor den lille gruppe af damer, stod for det hele, ok, under min “umbrella”, (regnskærm), dvs. jeg havde afleveret alt hvad de behøver til dyrene, de skaffede selv dyrlægen , en ung, uerfaren dyrlægedame. Hun har noget med 40 kastrationer “på bagen” men hvordan skal hun få erfaring hvis hun ikke har mulighed for det???Det er ligesom manden der vil have en “erfaren jomfru”, det er vist ikke så nemt!!! Ruth ringede i aftes og fortalte at de havde “fixed” 33 dyr, jeg betaler for 5 gadehunde, som de havde samlet sammen i Puriscal. Carol, som dyrlægen hedder laver ikke de små sår, så i morgen vil jeg ringe rundt til de diverse ejere og høre om dyrene er ok. Har hun “klokket i det” med for store sår og for lidt sting, så vil jeg få det at vide via Ruth og tage det derfra med medicin, hundebsøg etc. Jeg har sagt det før, jeg er faktisk stolt af den lille gruppe af damer i Puriscal, de har erfaring fra en 6 – 7 kastrationer men de fleste med Laura og mig som “ledere” eller undervisere men denne gang ville de ikke engang se “skosålerne af os”, de ville selv og det er lige akkurat det JEG vil, hjælp til selvhjælp, så i fremtiden kan de selv, har de problemer af en eller anden art, kan de jo bare spørge og jeg kan bruge min tid til andre, der endnu ikke kan selv, og hvor jeg blive nødt til at være der, sammen med Laura…..

Bortset fra at passe min “Parkinsson mand” med dårligt hjerte, har jeg masser at lave, folk ringer om alt muligt, jeg aner ikke hvor de har mit telefon nr. fra og troede jeg før at ca 500 folk har mit nummer, så tror jeg nu at det nærmer sig 600…..folk ringer om gadehunde, beder om foder og medicin etc. En vis Mariela har lige ringet igen og hende giver jeg noget foder til en sød hanhund uden ejer. Hun kan ikke betale så det gør jeg. han blev opereret i går i Puriscal og hun har problemer med nogle naboer fordi hunden går ind til dem for at lege med deres to katte. Han gør dem ikke noget, er sikkert vokset op med katte som han har leget med, men de er bekymrede for at han vil bide dem så de kyser ham væk når han kommer. Jeg sagde til hende, at hun skulle sige til naboerne at jeg ville betale for deres to kattes operation mod at de lader hunden i fred, sådan nogle små aftaler har jeg mange af, og det lykkes som regel. Jeg var i Puriscal forleden dag og på henvejen så jeg en stakkels lille, tynd,tynd hounddog-tæve der drak muddervand i vejkanten. It broke my heart men jeg har ikke plads, på hjemvejen så jeg hende igen og gav hende foder, aftalte med en restaurationsejer, at kom hun igen, skulle han binde hende og ringe til mig. Jeg sov ikke hele natten af dårlig samvittighed over ikke at have taget hende med mig, ringede til dyrlægen i Tabarcia, som invilligede i, at tage hende til hun fik det noget bedre, hun så syg ud og jeg kan ikke tage syge dyr hertil, de kan smitte alle mine 28, jeg har i øjeblikket, med et eller andet jeg ikke ved hvad er!!!Marito og jeg tog så dagen efter på “hundejagt”, snakkede med en hel masse om de havde set hende, men forgæves!!!! Jeg tog dagen efter til en ny fostermand og afleverede den lille TIGRA til ham og på hjemvejen så jeg til min store glæde, den lille tæve. Hun travede i vejkanten , jeg stoppede men hun stak af. Ergo måtte jeg prøve med foder, hun var jo sulten, så da hun gik væk fra mig, en ti meter, begyndte jeg at rasle med madposen, brugte dæmpende signaler, kaldte blidt på hende og kastede godbidder i hendes retning hvilket hun misforstod og troede jeg kastede sten efter hende. En hound-dog har jo en god næse, og da jeg forholdt mig roligt, begyndte hun at snuse efter mad og så kastede jeg igen, denne gang lidt tættere og til sidst lagde jeg mad ved siden af mig og vendte ansigtet væk fra hende. Hun spiste, jeg kløede hende lidt på hovedet og tog så fat i hende, forsigtigt, men hun blev bange og forsøgte at bide mig, ikke rigtigt bide men snappe. Nu er jeg jo “vant til den slags” så jeg tænkte, jeg slipper dig ikke, nu jeg endelig har dig og hendes halvhjertede forsøg, kunne ikke overbevise mig, jeg fik hende i bilen hvor hun i øvrigt hylede hendes specielle gøen hele vejen hjem. Her fik hun mere mad, vand og så faldt hun til ro i transportkassen og lagde sig til at sove af bare udmattelse. Om aftenen, ved fodringstid, åbnede jeg buret, snakkede med hende og hun slikkede mig i hele hovedet!!! . Jeg var dog meget forsigtig, for hun ville uden tvivl have løbet 50 km for at finde hjem hvis jeg slap hende fri, og det skærer mig i hjertet, for hvis det havde lykkedes hende at stikke af hjem til det der engang var hendes ”hjem”, så havde man bare taget hende og kørt hende et andet sted hen, for at slippe af med hende endnu engang. Ja, det er takken for at være en trofast hund!!!! Det er altså så trist!!! Nå, dyrlægen fra Tabarcia hentede hende , som aftalt, og hun har det dejligt hos ham, hun spiser fint og med lidt mere sul på kroppen, hun vil blive steriliseret og vaccineret og så vil vi finde en god familie til hende. En trist skæbne mindre i Costa Rica……

Alt for idag, min finger trænger til hvile og jeg til et glas rødvin!!!!! Ha det dejligt allesammen, glæd jer over at jeres donationer går til noget godt…sammen finder vi ud af det ….Tak for det… Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det tid til lidt nyt herfra Costa Rica. Jeg er vældig glad, for indenfor den sidste måned, er det lykkes mig at få 7 hunde adopteret til gode familier.

2 af BETSYs hvalpe gik til en amerikansk familie som bor ved stranden, den 3. ALE , hvide, gik til en god ven som arbejder i firmaet LISAN og som altid donerer cremer, shampoo, ormemidler etc. når jeg har kastrationer, Den lille MINI, som blev smidt i en kasse og bare lå og græd og græd hos dyrlægen i Puriscal, gik til en sød familie med en masse børn, hendes nye “mor” er en 7 årig pige som bar elsker den lille hund. CARLA som havde en forfærdelig ræveskab, fik jeg kureret og hun gik til en sød familie i en by i nærheden, LENNY, også med skab, blev kureret og gik til en sød indianerfamilie i reservatet, Quitirisi. EVA, som jeg hentede sammen med NICK fordi familien flyttede og bare tog afsted, blev hentet i tirsdags, hende vil jeg checke lidt op på uden at meddele at jeg kommer, det er den eneste jeg har lidt tvivl omkring, altså hvorvidt hun har det godt, bryder jeg mig ikke om hvad jeg ser, henter jeg hende igen, det er den mundtlige aftale jeg har med alle, der får hunde fra mig.

Som sædvanlig har jeg travlt, nogle gange vokser det mig over hovedet, men en god nyhed er, at min hjælper, Marito, nu bor i vores gæstehus med sin nye kone, de har “øvet sig ” lidt for hun er i 4. måned og “vi” venter os!!!! I gæstehuset har jeg 4 hunde, SARA, der er overhund og har sit territorium på terrassen, der må kun TIPPER være med mindre hunden står i snor og dermed er elimineret. Egentlig en sjov ide hun har, men hver gang jeg får en ny hund og sætter den i kæde i starten, så er det ok med hende, i det øjeblik jeg slipper hunden, må den være i hele området bare ikke på terrassen!!!! Bagved huset bor BETSY, hun er også fri men bliver i nærheden af huset. Hun blev ked og ensom da jeg tog hvalpene fra hende men så fik jeg den ide, at sætte hendes bord foran vinduet, så nu ligger hun der og kigger med, når MiIla, Maritos kone, laver mad, så er hun ikke så ensom.

I tirsdags fik jeg en ny tæve, SALLY. Min veninde fra SASY, Diana, ringede til mig, grædefærdig, og fortalte at hun havde hentet en tæve, hound-dog, på vejen hvor den stod i grøften og spiste jord, bare for at få lidt i maven. Hun kørte først forbi den men vendte om og hentede den for der hvor den var, var totalt øde, ingen mennesker eller huse. vi ved ikke hvor lang tid SALLY har været der, men hun er så tynd, så tynd, har måske gået i flere uger uden mad og når hun spiser nu, er det lige før at skålen ryger med. Hun er ualmindelig sød og kærlig, og meget legesyg, elsker legen med , forsigtigt, at bide lidt i fingre, lægger sig halvvejs ned og putter sig, men endnu ikke helt på ryggen, det varer ikke så længe, så er hun klar til “total overgivelse”. Hun er endnu for tynd til at blive opereret, hun skal have lidt mere sul på kroppen og så skal hun vaccineres og derefter til adoption. Jeg har faktisk en fantastisk familie til hende, vores veninde Majken, har lige mistet en lille hvalp hun tog fra gaden og vil derfor gerne have en ny, evt. sågar to!!! Hun og hendes mand, Mikael, vil komme og kigge lidt på hvad jeg har “til salg” , sammen med deres lille dreng, Christoffer, de har selv 3 hunde, blandt andet en af mine, PANDA, som er søster til JENNY, som stadig er her hos mig. Jeg tænker mig muligheden af at SALLY og BETSY ville være en god mulighed, de leger sammen FORAN terrassen i græsset og det måde godt for SARA….

Den 24. august 2008, har vi kastrationer i Puriscal, men det klarer den lille gruppe selv, kun kommer Laura, som står for det økonomiske. Hun har nu så mange katrationer bag sig og kender til min holdning omkring de folk der ikke kan betale hele beløbet eller slet ikke. Når de nu har gjort den “effort” at komme, så skal de også tilgodeses for det og dem snupper vi med. Jeg får jo donationer fra bla. Dyrenes SOS og SASY og med de penge, kan jeg lige holde den gående til der kommer lidt mere i kassen. Jeg selv er i gang med at lave små, private, kastrationer for landbefolkningen der ikke har transport men en masse dyr der ikke er opererede. Landbefolkningen har mad, men ingen kontanter så det gør jeg meget, meget billigt, men noget skal de hoste op med,en klase bananer, avispair, dåser, frugter etc., intet i verden er gratis og her i landet, skal vi væk fra at man bare står med de små hænder åbne og håber på,/ regner med, at der falder noget af!!!

I øjeblikket er Marito sendt på “hunde-mads-tur, 30 hunde vil i aften få mættet deres mavser, den eneste der betaler lidt for det, er en ung indianerpige,Fresi, der har 12 hunde, alle hentet fra gaden. Hun giver mig 6000 colones for 30 kilo foder og jeg betaler resten op til de 12000 colones sækken koster mig. Jeg får en specielpris fra et foderfirma, indkøbspris minus 5 %, så det er jo en lille besparelse, godt nok, for jeg bruger ca USD 250 pr måned i foder og dertil kommer medicin og ormemidler, noget betaler folket selv, andet hjælper jeg med men det er ikke nemt i øjeblikket, alt stiger og folk har knapt til dem selv. Hvad er det man siger??? “SULT er et hvast sværd i maven”!!!!!

Mens jeg har siddet og skrevet til jer, har jeg haft 4 opkald om hunde folk vil have jeg skal hente men jeg har ikke plads, alle er hunde som andre har sat på gaden og det eneste jeg kan tilbyde er, at hjælpe med foder og kastration, vi taler om 9 hunde, tæver og hanner, en af hannerne syg i øjnene!!!! siger konen så jeg har givet telefonnummeret til Diego, dyrlægen i Tabarcia som ofte kommer forbi hvor hunden er, sagt at når hun er i kontakt med ham, skal hun binde hunden så han ikke kommer forgæves. Jeg fik hendes navn og telefon nr., men som hun sagde, telefonen bliver cuttet enten i dag eller i morgen for hun kan ikke betale regningen. Det er altså ikke nemt det her………

Alt for nu, jeg tror jeg hiver stikket ud og slapper lidt af…….en doggiehilsen….. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Jeg skulle hilse og sige at her i Costa Rica går det på livet løs mh.t. hunde og katte, der er sat på gaden. Det er virkelig ekstremt i øjeblikket og jeg kan snart ikke holde det hele fra hinanden!!! Som overalt i verden, er priserne steget gevaldigt og folk har ikke råd til at give deres dyr mad, hverken hundefoder eller ris og bønner, som jeg siger de skal mikse med, når der ikke er råd til hundefoder. Ris og bønner er jo hovedbestanddel i den costarikanske kost og begge dele er steget med 78 procent indenfor det sidste år, inflationene er på ca 15 %, men lønningerne vil kun stige med ca. 10 %. så I kan se, at det er svært for mange og da der skal spares, er det hunden der “ryger” først, og bliver sat på gaden til en visse død, hvis det drejer sig om en stor hund, for den er der ingen der vil/kan tage til sig, pga. af størrelsen.

Jeg bliver ringet op af så mange i øjeblikket, folk der vil af med deres egne store hunde, folk der alligevel ikke kan lade være med at tage dyrene til sig som feks. Zoraida som ringede forleden dag og spurgte om jeg ikke kunne hente 8 hunde (hun har to selv) for hun havde ikke råd til at give dem mad, alle 8 har hun taget til sig fra gaden. Så ringede Wilma og spurgte om jeg kunne hente to store hunde af hendes egne plus , også 8, der var smidt på gaden ved den lille indianerskole i bjergene. 2 af dem lå i en lille majsbeplantning, milpa kalder man det her, ved siden af vejen, der blev de liggende i håb om at blive hentet igen og så er det jo om at blive på pladsen hvor de blev smidt, det hel kunne jo være en “fejltagelse”!!! Wilma går troligt en kilometer frem og tilbage hver dag for at fodre dem med det foder jeg gav hende til alle 8, jeg talte med hende i aftes og aftalte at hun skulle ringe til dyrlægen, Diego i Tabarcia, få ham til at hente tæverne hos hende og se at få dem opereret, for de er begge gravide. Jeg ringede også til ham og sagde at jeg ville betale ham for operationen af begge og at han skulle beholde dem til såret var lægt med antibiotika og se om der var en familie der ville have dem, bagefter. De er begge lidt over mellemstørrelse og den ene er bange og derfor lidt aggressiv men Diego er god ved dyrene, stille og rolig, så måske kan han få det pillet af hende, det er ellers mit “speciale” men jeg har ikke plads, jeg har i øjeblikket 34 hunde. Så ringede Katia, hun har taget 10 hunde til sig fra gaden hvoraf der er 5 hvalpe inkluderet på ca. 2 1/2 måned, hende har jeg tilbudt gratis kastration af alle tæverne, hannerne må vente til jeg har lidt flere penge.

I Puriscal hentede jeg selv en lille tævehvalp, MINI hedder hun for hun er virkelig lille, vejer 850 gram, ca 1 1/2 måned gammel og jeg tog hende fordi hun stadig var baby og da jeg jo har BETSY med hendes 3 hvalpe og gode mælk, så kunne hun få lidt af det gode og blive stabil. Hun fik ormemiddel først, det gør jeg altid når jeg får nye dyr ind, og hun var simpelthen SÅ fyldt med orm, at jeg sjældent har set noget lignende, derfor havde hun også blodmangel så jeg giver hende noget vitamin til at afhjælpe det. Efter 6 dage giver jeg kur igen for at få brudt cyklus. Til hende har jeg en familie med en lille pige på 7 år og MINI vil have det godt der, kun har jeg måttet, i aftes, fortælle at de ikke var rigtigt kloge, for de vil købe tøj til MINI og den lille pige mente at hun ville se sød ud med sløjfer klistret i ørerne!!!!!! jeg var lige ved at gå bagover da jeg hørte det og moderen måtte love, ikke at gøre noget så åndsvagt, tøj er ok, så får hunden da i det mindste opmærksomhed når den får det på, men sløjfer!!!

Uwe og Marito hentede CARLA som blev smidt ved en restaurant i nærheden og hvor de ringede til mig og bad om at få hentet tæven der var fyldt med skab, halvdelen af kroppen var uden hår og hun så forfærdelig ud. Nu har jeg haft hende under behandling i en 3 ugers tid med ivermectina og amitraz og pelsen er ved at vokse ud. Hun er en lille perle, sød og morsom og et rigtigt lille livsstykke, hun står bundet i gæstehuset men blive sluppet ofte når vi er der og kan holde øje med hende, hun render rundt på området og der er der slanger, så der skal vi passe på. Jeg bryder mig ikke om at binde hunde men er det til deres eget bedste, så gør jeg det, det er ulempen ved at bo hvor vi bor.

Forleden dag kom der en mand med 4 småkillinger der endnu ikke havde åbnet øjnene. De lå foran hans dør i en kasse og han kunne ikke passe dem, sådan nogle små størrelser skal have mælk hver 3. time, også om natten og det er et stort arbejde at få dem op at stå. Jeg kunne ikke tage dem men har en sød bekendt der er god til katte så Elisa tog dem, hun er i
øvrigt fosterfamilie til en tæve der kom til hende. Jeg gav hende mælk og sutteflasker af forskellig type og da jeg ikke har hørt fra hende, går jeg ud fra at de små har det godt, fået øjne og kan spise selv, i morgen vil jeg køre forbi og aflevere ormemiddel og tilse de små. I går, ringede Angela, en ældre indianerkvinde, også fosterfamilie for 2 små hvalpe og fortalte at der lå en tæve ved vejsiden der var kørt over og hvad hun skulle gøre??? Jeg sagde at hun skulle hente den og få den på en plads uden sol og regn, bære den forsigtigt og ringe til Diego som skulle afgøre hvorvidt den skulle aflives eller om den havde en chance. Det havde den ikke, var totalt smadret, så den blev aflivet og fik fred for smerter, det var godt at Diego kunne komme hurtigt, han er i det hele taget meget, meget samarbejdsvillig med mig og det kan ikke skattes højt nok, han behandler mig virkeligt “humant” med sin indsats, i form af dyrlægeregninger, det jeg betaler ham, kan jeg ikke engang betale benzin for , hvis jeg skulle tilse dyrene selv.

Nu er det slut for i dag, jeg vil gå over og vaccinere de tre hanhvalpe, de er nu gamle nok, så de kan komme med til kastrationsrunden hos indianerne den 12 juli 2008, ikke at de kan blive kastreret, deres testikler er endnu ikke i pungen, men jeg vil tage dem med, for at se om der skulle være en familie der ville adoptere en af dem. De vil blive store så jeg er nok nød til at tilbyde foder men så har de da et hjem og da de er søde og fede og sunde, så er der måske en chance, i hvert fald vil jeg prøve for jeg kan bedst lide at aflevere hunde hos indianerne og da Gud og hvermand har mit nummer så er det tæt på hvis der skulle opstå et problem.

En hundehilsen og tak for hjælpen til alle…. Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det tid til at sende jer lidt nyheder igen, herfra regnvåde Costa Rica, i øjeblikket skulle man være i lille Danevang!!!! Men det er måske meget godt at jeg er her, for kors hvor folk ringer med alt muligt, hver dag noget nyt og en del bliver henvist til de to dyrlæger, hvor jeg hjælper med regningen, og ofte bliver det hele betalt af mig med jeres donationer, TAK for dem…..

Kastrationsrunden i Puriscal gik fint men denne gang med lidt mindre dyr, 55 hunde og katte. Heldigvis fik gruppen der, med Ruth i spidsen, indfanget 5 gadehunde , alle tæver som går frit på gaden og bliver fodret af venlige mennesker. I Puriscal er der en park og det er der, de fleste hunde bliver “sat ud” til deres egen skæbne, praktisk taget altid tæver som enten er gravide eller i løbetid, mange kender jo slet ikke til biler og blive derfor påkørt, det er bare så synd, så synd. I parken er der tre gartnere der kigger efter hundene der, 4 har de taget til sig, alle opereret og i går lykkedes det en af dem at få fanget en ny tæve der er sat på gaden fordi hun er i løbetid, med en hale af hanhunde de vil prøve lykken!!! Ruth tog den til dyrlægen for at blive opereret og han åbnede hende også, men kunne ikke sterilisere hende fordi hun havde infektion og fibrosis så det hele lignede et edderkoppespind. Dyrlægen ringede til mig for at få et OK på at give hende nogle vanvittigt dyre indsprøjtninger, to stk. koster over USD60.00 og hunden er endnu ikke opereret men hvad skal jeg gøre, bortset fra at få hende aflivet, men det er imod mine principper, ALLE skal have en ny chance til livet.

Det er der sandelig også mange der har fået i de sidste 14 dage, hvor folk har kimet mig ned med forladte hunde og katte og om jeg ikke kunne hente dem. Det kan jeg ikke, jeg har nu 32 hunde for lille BETSY, som har en størrelse af en lille cocker, fik 4 kæmpe hvalpe, hvor den ene ikke klarede den, fordi den døde i forbindelse med fødslen, trist, men for mig en hund mindre til at få afsat og godt nok, fordi de hvalpe er så store og suger alt ud af tæven så måske var det alligevel godt, at det kun blev til tre hanner, hun ville næppe have haft mælk til 4. De har lige fået øjne og nu er det lidt sjovere at se dem, den ene er sågar begyndt at gø, når jeg kommer og det med knap 13 dage, han skal nok blive god til at passe på!!!!

Her et par “solskins-historier”, som sikkert vil glæde jer, i hvert fald glæder de mig. En kone ringede, Rosa, og fortalte at der var blevet smidt to tæver på gaden og den ene var blevet påkørt og var død. nu var hun bange for at den anden skulle lide samme skæbne og ville at jeg hentede tæven, som ovenikøbet var fyldt med skab. Samtidig ringede en mand, Cæsar, der gerne ville have en hund og jeg sludrede frem og tilbage og foreslog ham denne tæve plus at jeg ville give ham USD20.00 om måneden plus mad og medicin og når den har det lidt bedre, ville den blive steriliseret. Denne mand er nu blevet “foster-family” med penge fra Dyrenes SOS og et par dage efter, ringede han og fortalte at han havde taget en anden tæve fra gaden så nu havde han to. Alle tiders, så har vi to væk fra gaden. Fanny, en indianer pige ringede om en kat der var sat på gaden, meget bange og som hun fodrede. Hun kan ikke have den, har allerede 3 katte og tre hunde og denne lille hanmis har et hul i siden som skal behandles. Jeg sagde at hun skulle kontakte dyrlægen i Tarbacia som kommer en del hos indianerne og at jeg ville betale for missen plus at jeg vil kastrere den næste gang vi har en runde hos dem. Det var hun helt med på, nu skal den bare fanges først, kan hun ikke, tager jeg derop, jeg har en god hånd til katte. Så ringede LLenori, også indianer, om en lille tæve der var smidt hos hende og med tre hvalpe. Tæven var meget bange og det var svært at få fat i hende men det lykkedes at få hende, men da hun gik tilbage efter hvalpene, var to af dem døde af kulde, de lå i et lille hul i skoven som tæven havde lavet som rede, men en fik hun da reddet og jeg gav hende foder og kalkpiller plus nogle vitamindråber. Hende har jeg også aftalt med, at jeg tager udgiften til sterilisering af begge når den lille er stor nok, ca. 3 måneder. LLenori passer dem begge og så ser vi videre, heldigvis er de af lille størrelse, så er de nemmere at få afsat. Så ringede Angela, en lidt ældre indianerkvinde, som har det problem, at alle smider hunde og katte hos hende. Først samlede hun to op, jeg gav foder etc., de var meget bange så hendes mand var så sød at fodre dem hver dag efter at have gået ca. en halv time og dem fik hun afsat til en familie. Efter et par dage, ringede hun igen og nu var der et par hvalpe plus to killinger og hvad hun skulle gøre??? Jeg sendte Marito af sted med USD 20.00, foder til hund og kat og de er nu hos hende til de kan blive steriliseret , Angela er virkelig en lille “engel”, Hertil kommer alt “det løse” hvor jeg ikke engang ved hvem der ringer!!!! Hunde der ikke vil spise ( som regel er det mangel på ormemiddel, 80pct sådan cirka) og dem råder jeg så til at købe det der skal til, hunde med skab får samme råd etc. etc. Så ringede Melania, hun bor i indianerområdet og tager hunde til sig som hun ser på gaden. Hun har vist nok 7, og en af dem hun har taget til sig, et labradormix, var blevet syg. Den halsede helt vildt, og kunne ikke rejse sig. Jeg stillede en masse spørgsmål men kunne umiddelbart ikke finde ud af, hvad den fejlede. Det var sent aften og da jeg ikke havde nogen til at se efter min mand, Uwe, der jo har parkinssons, kunne jeg ikke komme selv men sendte dyrlægen fra Tabarcia. Ham kunne hun ikke få fat i, men fortalte at nu kom der blod ud af næsen på hunden og så vidste jeg at den havde fået Erhligia, en blødersygdom,overført af tæger. Dyrlægen kom dagen efter og stillede samme diagnose og jeg sendte hende doxiciclina og nogle piller til at stoppe indre blødninger. Kuren er dyr for den varer 28 dage men hun kunne betale halvdelen selv, så det var jo fint nok.

Sidste solskinshistorie kommer her. I ved jo at vi lever livet farligt i Costa Rica med giftige frøer og giftige slanger og Gud hjælpe mig, om jeg ikke forleden dag så en inde i vores have, dvs. den lå på gangen hvor jeg fodrer Whisky. Da han fik foderet, var slangen der ikke, kom altså indenfor et par minutter og da jeg så den, parat til at angribe, fik jeg i en hulens fart Whisky og hans skål med ind i huset og lukkede døren. Slangen lå helt stille, men i s-form så den har kraft til at rejse sig og bide, den gloede på mig og jeg på den!!!!. Jeg ringede til Marito som kom med en ven og de slog den ihjel, trist, men det går altså ikke med dem. Så ringede en ung fyr, Danilo, også oppe fra indianerne. Hans to hunde var blevet bidt af samme type slange og den eneste dyrlæge der har antiofidico, altså serum, var ikke til at få fat i, jeg har købt denne enormt dyre serum og har den i køleskabet, men det skal gives via vene og i drop for ikke at få en allergisk reaktion , og det har jeg ikke og kan i øvrigt heller ikke lægge et drop. Jeg anede ikke mine levende råd, nul dyrlæge, og overvejede om jeg selv skulle tage op til indianerne og give serum intramuskulært men tænkte også, det er jo dyrlægearbejde men i en snæver vending, kunne jeg jo klare det, mit problem var, at hvis hundene døde af serum, så kunne jeg få en anklage på halsen, jeg er jo ikke dyrlæge, så jeg ringede og ringede til dyrlægen i Puriscal og til sidst fik jeg ham til at komme ud til dyrene i en taxi og de blev reddet lige på stregen. Det bliver en dyr historie, sikkert en USD50.00 eller mere, og Danilo kan kun betale USD 10.00 men han var så glad, så glad og så er det jo det hele værd…….specielt da hundene nu har det godt.

Såååå, kære hundevenner, det er vist alt for i dag…..en hundehilsen fra Lise i regnvåde Costa Rica, og endnu engang tak for hjælpen til dyr og mennesker her, 1000 tak.

Mvh.

Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære dyrevenner

Det har været en god uge for mig og 4 hunde. Maxi fik et nyt hjem i onsdags, og damen der fik ham fortalte, at der om morgenen lå en Schæferlignende tæve foran hendes dør og som havde et grimt sår på skulderen, jah så hentede vi den og fik den syet sammen hos dyrlægen i Puriscal . Damen som hedder Rosa sagde, at hun ville beholde den, det er en temmelig gammel tæve og måske gravid selvom jeg ikke tror det, dyrlægen mente at han kunne føle “noget” men det betyder at jeg skal på en “dagsrejse” til dyrlægen i San jose for at få lavet en scanning og er den kun “lidt gravid” bliver hvalpene fjernet. Maxi har det pragtfuldt, de er meget, meget glade for ham og lige så snart vi har klinik i nærheden, blive han hentet til operation, jeg kunne ikke nå det denne gang og hun blev ved med at plage om at få hunden fordi hun bor ensomt og gerne ville have ham til at passe på. Det lader til, at han ikke rigtigt har forstået, at han skal gø når der kommer nogen, han hilser glad og venligt på alle, også en tyveknægt hvis en sådan skulle dukke op!!!Nåh, med tiden finder han vel ud af det, ellers må jeg finde en “figurant” til at opføre sig underligt og truende, og så kan ejeren give ham godbid for hvert gø. Her var han en god vagthund , gøede som de andre og var dermed støttet af dem.

En anden dame, Sonia, ringede for et stykke tid siden og ville have en eller to hvalpe, hvilket jeg ikke havde. Vi snakkede frem og tilbage f.eks hvorfor det skulle være hvalpe og ikke voksne hunde. Det var fordi hun selv gerne ville forme dem efter hendes behov, som hun havde gjort med den chow chow hun netop selvsamme dag havde fået dyrlægen til at aflive, en gammel han med nyreproblemer. Jeg trøstede så godt jeg kunne og sagde, at hun skulle ringe igen efter et par dage for jeg mente at jeg havde en løsning i form af to hunde. jeg tænkte på DUKE og NELA, de sidste to af min “nytårsgave” som jeg fik 1. januar 2007…en mor med 8 hvalpe, ca 1 måned gamle dengang!!! Sonia ringede så igen og jeg fortalte om dem og hun var interesseret , jeg afleverede dem igår, en times kørsel herfra og de var død-skræmte, klart de kender kun til et liv i rehabben og aner intet om hvad det vil sige at bo i et hus. Jeg blev hos dem en times tid, gik rundt med dem i haven hvor de skal bo, hun gav dem noget at spise og hendes 20 årige søn aede og snakkede med dem og lidt efter lidt, forsvandt skrækken og da jeg ringede i aftes, var de helt ok, de havde leget bold og kælet og nu lå de og sov ovenpå “den store dag” med så mange nye indtryk. De skal nok få det fint der og så kan hun gå i krig med opdragelse af dem, det er meget hurtigere end med små hvalpe, de jo glemmer hvad de har lært efter 5 min. det gør voksne hunde ikke og det var mit argument for at hun kunne prøve med dem.

Nogle gange er det “for godt til at være sandt”, det skete med LONNI som jeg tog tilbage igen og nu er hun her foreløbig. Den familie som hentede hende var meget begejstret for hende, hun er også specielt sød men hun har et problem…hun stikker af hvis hun kan se sit snit til det. Hver gang de åbnede døren til gaden, smuttede hun med og havde det noget så skøgt ved at løbe rundt over det hele men de var bange for at hun skulle blive kørt over idet de bor på en befærdet vej og 4 gange på en uge, måtte de få nogle skolebørn til at fange hende, mod betaling forståes!! Det var ikke holdbart i lægden og så ringede de og sagde at de ville bringe hende tilbage til mig igen, hvilket de gjorde, andre ville bare sætte hende på gaden og få sig en anden hund. Lonni stikker også af her, når Marito tager de forskellige på gåtur til floden, men her gør det ikke så meget, vi har ingen biler hvor vi bor, så når hun er færdig med at snuse rundt og lave ulykker, så kommer hun igen. Forleden tog det dog noget tid og Marito tog ud for at finde hende…hun lå og sov noget så dejligt på gæstehusets terrasse.

Alt for nu, jeg ville egentligt vaske nogle hunde med loppeshampoo men nu er det blevet overskyet og så bliver det for koldt selvom vi har 26 graders varme. ha en god weekend, vi mailes ved…knus Lise