Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Jah, her går det på livet løs som sædvanligt, har haft meget at se til, dels med dyrene, dels med besøg af vores søn, Jens, fra Århus, som lige lagde “vejen forbi” til et 14 dages besøg og samtidig kom min “hunde-veninde” Shari, fra Arizona og blev et par dage. Hun er den eneste frivillige der virkelig har gjort noget for hundene her, desværre måtte hun tage tilbage til USA, hvor hun arbejder aften og er dog-sitter om dagen og det hun tjener ved det, afsætter hun lidt og køber ting til mine hunde, som jeg ikke kan købe her, feks Program, en pille man giver til hunde og som steriliserer lopperne. Apropos lopper, har min hushjælp, Yadira, og jeg erklæret KRIG mod de små skiderikker og vi er ved at vinde!!!!!

I går havde jeg fødselsdag, blev 52 “forår”, ville egentligt have holdt en lille komsammen, men søndag er en dårlig dag, da jeg er alene med alle mine 30 hunde, så et par venner kom forbi, og medbragte en pizza og resten inviterer vi, engang i april. Masser mennesker ringede og ønskede til lykke og lykke har jeg ved Gud også brug for, det er hårdt at passe en mand, lænket til en rullestol, i 24 timer, 365 dage om året og så kommer alt mit arbejde med hundene oveni og vores læge sagde til mig forleden dag, “Lisa, du kommer til at vælge…enten passer du din mand, eller du vælger hundene, for du kan ikke klare begge dele!!!” Hvilket ultimatum at sige til sådan en som mig….det er for mig det samme, som at sige til en mor, at hun har en mand og et barn og en af dem, skal hun vælge fra!!! Det kan man jo ikke, så da jeg ikke kan ændre situationen, så kan jeg måske ændre HVORDAN jeg ser på den og derfor har jeg ønsket mig af min mand i fødselsdags-gave, at jeg tager 3 sessions hos en psykolog med speciale i NLP og det psykiske stress i forbindelse med angst for at miste min mand og dermed også fremtiden. Grunden til at jeg kun vil tage 3 sessions er, at jeg dels i tidernes morgen, beskæftigede mig meget med transaktions-psykologi (TA) og dels er jeg lige ud ad landevejen, har intet emne der er tabu og så snakker jeg som bare fanden og kan få sagt en masse i meget kort tid!!!! Bare spørg min mand som siger at jeg, ved Gud, ikke er faldet “på munden”….stakkel…

Jeg er lige kommet hjem fra “hunde-besøg”. Vet. Mariano kom her i morges og opererede PINTA, hende vi hentede på kirkegården for nogle måneder siden, hvor hun boede i et lille kapel. Hun var meget angst men en ung mand der arbejde der, kunne få fat i hende og nu er hun stadig angst men ikke nær så meget. Egentligt ville jeg tage hende med til en kastrationsrunde vi har på næste lørdag i en lille by i nærheden men nu er hun ved at få fortrolighed og så er det en skam at tage hende med til et sted hvor hun først skal køre i bil og så al den larm der er med hunde der gør, katte mjaver og folk tror det er en fødselsdagsfest med larm og grin etc. Hun ligger nu til opvågning i gæstehuset, hvor hun blev opereret stille og roligt, Yadira kigger efter hende , hun blødte en del fordi hun var kommet i løbetid, kun en 3 dage men alligevel er det bedre at tage løbetiden i opløbet også fordi hun går i dogrun med to hanner, begge kastrerede men de kan jo alligevel bedække hende og gøre hende ondt.

I gæstehuset har jo jeg også mit “smertens-barn” Willy, ham der havde en metaltråd som halsbånd og som der var en 30 personer involveret i at fange. Traaden var inde i koedet ca 2-3 cm. og såret var ligeså bredt , han blev behandlet på vores vet. universitet men fjolserne der, kastrerede ham ikke så det må jeg få gjort her men igen, er det et problem, nu har jeg ham så vidt at han selv opsøger mig og spiser af min hånd, han opsøger selv kærtegn og nu mister jeg al hans fortrolighed i og med, at han skal “indfanges” således at dyrlægen kan bedøve ham, operere ham og så skal stingene tages ud. Jeg har sagt, at det må dyrlægen og Marito finde ud af, hunden er blevet til vildhund efter flere år på gaden eller marken , rettere sagt, og da jeg er den “gode fe” så vil jeg slet ikke være der, sådan at jeg ikke mister det , jeg har opnået. Willy har en del fobier, bla. bliver han frygteligt bange for blæsevejr hvor bladene rasler, ikke nemt for ham, vi bor i urskoven, han er fuldstændig ude af den og regner det, så bliver han ligeså bange for slet ikke at tale om tordenvejr men han føler sig sikker i sit hundehus og han går jo sammen med 3 unge tæver, ca. 1/2 år gamle, som han er legeonkel for og de fjoller rundt og så vil han også, han elsker at blive kløet i nakken og i hovedet og det er lidt af et dilemma for mig, for egentligt havde jeg tænkt mig at kastrere ham for derefter at sætte ham ud der, hvor han har boet hele sit liv…på gaden, men denne gang med en dame, Elisa, som har lovet at give ham mad , ormemiddel etc. og inden vil jeg vaccinere ham MEN, da han er så angst og kun jeg kan røre ham, hvem skal så give ham kærtegn??? Se, det er sådan nogle tanker jeg gør mig og som stresser mig og jeg skal lære, ikke at bekymre mig om det men jeg ser jo at hunden har det godt her, er glad og legesyg og så smerter det mig at sætte ham på gaden igen til det uvisse, alt fra påkørsler til slagsmål med andre etc. Nå, lad os se hvad jeg beslutter mig for, det ender sgu nok med, at jeg beholder ham her, i hvert fald et stykke tid mere og så ser vi videre…

Da vet. Mariano var færdig med at operere PINTA, tog vi sammen hen for at tilse to hanner, OSO den ene som har et dejligt liv, er fritgående og den første til at høre min bil på vejen fordi han ved, at der vanker godbidder!!! Jeg blev ringet op af en nabokone om jeg ikke kunne gøre noget for OSO, han havde en abcess på halvdelen af bagpartiet og kunne ikke prutte og det dutter jo ikke. Hans ejer, Carlos, ringede jeg til og sagde at han skulle binde ham og jeg ville komme og tilse ham. Det var godt nok en sølle hund jeg så der, en kæmpe abcess og hunden tynd, tynd med en skål ris, som var råddent og naturligvis uden vand!!!! Normalt flipper jeg ud over at se noget sådant men Carlos er nabo, er ikke helt vel i hovedet og da jeg spurgte ham hvorfor han ikke havde ringet til mig før, så svarede han, at han skammede sig over at belaste mig med det problem men som jeg forklarede ham, nu er det jo langt værre og nu skal vi bruge penge på en veterinær og stakkels Carlos stod med øjnene klistret i jorden og nægtede at se mig i øjnene. Nuvel, jeg gav ham noget antibiotika og noget antiinflamatorio som han har givet hunden, det var i lørdags og i aftes ringede jeg for at høre om hunden var bedre og han sagde at det så ud som om at inflamtionen var dalet, hvilket jeg kunne bekræfte da jeg så hunden i dag. OSO futtede rundt og var glad, specielt for at se min bil og med godbidder i sigte, Carlos købte endda noget hundefoder men havde ikke nok penge da han også købte en lille pose kaffe, det gjorde han, for at vise sin gode vilje, han er glad for sin hund og jeg vil hjælpe ham lidt med foder, så OSO kan komme op at stå igen.

På samme tur, tog Mariano og jeg hen og tilså en ca. 10 år gammel Schæferhan, MECATE!!!Guderne må vide hvorfor de har kaldt hunden det men jeg har et godt bud!!!! Mecate er på spansk et reb, og hunden har sikkert stået bundet hele sit liv og derfor navnet. Hunden stod bundet i en svinestald, uden rigeligt mad og vand og heldigvis, har hundens ejer en sød hushjælp som insisterede på, at hunden skulle stå, stadig bundet, men ved huset og det var der jeg så den, sagde til Marito, her er der noget galt og jeg vil lige undersøge den. Hunden står i en løbesnor, godt nok men det kunne ikke bevæge sig fordi snoren var kringlet og den kunne ikke nå den skål med vand som i øvrigt var tom!!!Normalt flipper jeg også ud over at se noget sådant, men da Arnoldo også er nabo og kendt for sit temperament, så tog jeg det stille og roligt og gjorde det “omvendt”, nul skæld ud men tilbud om hjælp til hunden. jeg gav den først ormemiddel, det har den sikkert ikke prøvet før og efter endt undersøgelse, fandt jeg forskellige ting som var i vejen med hunden. Hunden har evt. tumorer omkring penis, kunne være en sticker, som er en virus, derfra bløder den og ved berøring, piver han men bider ikke. jeg gav ejerne trimetropina sulfa forte, 750 mg og sagde at de skulle give ham det to gange om dagen , i første omgang 7 dage, og se om det hjælper, det kan være at det bare er en kraftig inflamation men jeg tror det ikke. Hannen er ekstremt tynd, de giver ham ris og bønner men jeg kommer til at give noget anaboliko, noget der styrker immunsystemet , vitaminer men i første omgang får han antibiotika, prednisolon som egentligt dæmper immunsystem men han har hudproblemer pga. et kraftigt loppeangreb, det får hen i 5 dage og så “bygger” jeg ham op igen med andre ting bla. et godt hvalpefoder, et æg hver 2. dag, og et bad med speciel shampoo og da Arnoldo er det man kalder på engelsk, “ignorant” dvs. i denne forbindelse, ligeglad, så har jeg aftalt med Marito, at HAN giver medicinen til hunden , han kører forbi hver dag og jeg har aftalt med Arnoldo, at den hund bliver hvor den er, ikke noget som helst med at sætte den et sted hen, hvor jeg ikke kan se den når jeg kører forbi og det accepterede han. Nu er der bare at vente og se, hunden er for gammel til at blive opereret, vet. mariano mente, at han måske skulle amputere penis og lave en udvej til urin men det er jeg fuldstændig imod og det bliver ikke gjort. Havde det været en ung hund, så ja, men det er et ekstremt trauma for en gammel, underernæret hund, operationen vil blive enormt dyr og de penge kan bruges bedre på unge dyr, som har brug for hjælp, men lad os nu se, han spiser, altså når han får noget!!! Men det er også noget jeg kan gøre, skal bare passe på, at jeg ikke rager uklar med Arnoldo, således at han ser, at jeg ser, at han ikke er i stand til at passe hunden, det er altid et problem med mænd her, machismo!!!!!det er til at dø over, og i dag, da han hørte min bil komme og så at veterinæren var på vej, skyndte han sig at give hunden noget vand, stillede i farten skålen så langt væk , at hunden ikke kunne nå skålen. Jeg flyttede den og hunden drak og drak….han sagde, det er fordi han lige har givet den tørfoder!!!! Ja, min bare……den familie er simpelthen bare p…. umulig!!! Egentligt ville jeg tage hunde hertil, få ham op at stå, men tør ikke, hvis hunden har en sticker, kan hans blødning inficere mine og det går ikke, så vi behandler ham på stedet og jeg har sagt til hushjælpen, at enhver ting hun ser skal hun ringe hvilket hun vil gøre….

I dag skriver vi 17. april 2010, og jeg har lidt tid til at sende til siden. Tid er ellers ikke det jeg har mest af i øjeblikket, idet jeg har min mand Uwe, sengeliggende på “fuld tid” bortset fra en time i ny og næ, hvor han har det godt nok til at sidde lidt i rullestolen. For ikke indviede, er det sådan at Uwe lider af poly-neuro-patia, en slags Parkinssons, en sygdom der er degenererende og hvor der ikke er udsigt til bedre tider. Det er i sig selv svært at se på for os andre og naturligvis for ham, han kan praktisk taget ingenting, kan ikke vende sig i sengen, ikke spise selv, ligger med ble på og bliver vasket liggende for han kan heller ikke sidde i sengen. Vil han gerne sidde lidt i rullestol, ca. en time kan han holde ud, jah så er vi 5 mand om at få han fra seng i stol, dels er han tung (95kg) og dels har han ondt i ben og ryg og klager over smerter, når vi løfter ham, så det er ikke nemt. Den 30.marts 20

D. 10 havde vi et check hos neurologen som indlagde ham på hospitalet, noget som Uwe var så ked af, at han bare kiggede på mig, lignede en hund der var sat på gaden og jeg begyndte at tude over at se ham sådan. Han var indlagt i 9 dage over påsken og de kunne ikke finde ud af, hvilken bakterie han havde og hvilket medikament der skulle gives for at slå denne bakterie ned. Det var jo påske, noget der bliver betragtet som HØJT HELLIGT her, så mange læger havde fri og der blev arbejdet på minimum. På hospitalet lå han på en stue med 5 andre, den mest rolige mente man, for på de andre, lå der syge patienter der også var mentalt syge, én kaldte på sit kvæg hele natten, to andre kaldte på deres familier og ville at de skulle hente dem etc. og jeg så, at Uwe blev mere og mere skidt for hver dag og sagde til børnene, at hvis jeg ikke får ham hentet hjem i en hulens fart, så dør han derinde og jeg har LOVET ham, at skal han dø, så bliver det herhjemme. Hospitalet er for ældre over 65 år, understøttet af WHO, der er kun to hospitaler af den slags, et i Chile og så vores her, har alt hvad man kan ønske sig af teknik men personalet er vildt larmende og patienter ligeså, så Uwe fik ikke sovet og det dutter ikke. Når jeg besøgte ham, lå han bare med øjne der intet så etc. Jeg prøvede at få ham ud mandag efter påske, men så fik han hoste som alle de andre og der skulle et xray til, for at se om han havde fået lungebetændelse, så først onsdag efter påske, kunne han komme hjem for der var intet at se på billedet. Nuvel, han havde det skidt, jeg så han havde feber men sagde ikke et KUK om det til den læge der udskrev ham, for så ville de have beholdt ham. Han blev kørt hjem i en ambulance og vi var 5 mand om at få ham puttet i seng.

Jeg tog temperatur og han havde 39 grader , han hostede vildt men kunne ikke få hostet slim op, fordi han var så svag. Vores familielæge kom og tjekkede ham, tog en urinprøve med til laboratoriet og der blev lavet en frotis, uro-cultivo og han havde infektion, så derfor blev der sat en sensibilitetsprøve over for at se hvilket antibiotika der skulle anvendes. I tror det er løgn men det viste sig, at han havde fået en stafylikok fecalis på hospitalet og kun to medikamenter kunne anvendes, andre 12 var bakterien resistent overfor!!! Nå, jeg er ikke sådan at slå ud men jeg må sige, at jeg er ved at opgive. Har man ikke prøvet det selv, kan man ikke vide hvor svært det er, at passe en sengeliggende patient der hverken kan stå eller gå, men det er lykkes mig, at få fat i en kvinde på 56 år, der bor hos os i gæstehuset og som hjælper mig med pasningen og på mandag, henter vi en hospitals-seng hos Lions Club og det skulle hjælpe lidt på , at vi ikke skal løfte ham, men kan dreje ham op i forskellige stillinger så han ikke får liggesår for de er ved Gud, svære at komme af med og da han ikke kan vende sig selv, så er det lidt svært. På mandag kommer lægen og tager blodprøver for han er ved at få feber igen.

Jah, som om det ikke var nok til at blive trist over, så har vi lige mistet vores lille FANTA og det rider mig som et mareridt,, at jeg ikke fik reddet hende på stregen for måske kunne jeg have haft gjort det!!! Hun blev 13 år, har skrantet lidt i den sidste tid og jeg har ikke haft “mit gode øje” med mig denne gang, troede hun havde problemer med ryggen som hun har haft før, hun var lang og med 13 år, kommer der en vis skred i ryggen. Jeg behandlede hende med anti-inflamatorio og noget mod smerte og det virkede godt nok, hun spiste men uden appetit og lagde sig således at det gjorde mindst ondt, jah sådan så det ud for os alle men vi så at hun trak vejret meget hurtigt, halsede lidt men det gør hun også når hun har ondt. En morgen så jeg, at hun ikke kunne tisse som normalt, AHA, tænkte jeg, her har vi nok et nyreproblem og derfor har hun ondt i ryggen, så jeg tog hende til vet. Claudio der i første omgang sagde, NEJ Lisa, her er noget andet galt og det er sikkert erhligia. Han lavede kit-testen og den viste negativ, FANTA hyperventilerede og han tog en blodprøve for at se blodbilledet der viste, at hun havde en helt vild kraftig infektion MEN han kunne ikke sige hvor!!! Hun fik nogle indsprøjtninger bla. et kombinationspræparat med cefalexina og jeg fik 4 sprøjter med hjem til de næste dage.

Jeg kørte hjem, købte ind på hjemvejen og hun sad stille og roligt i bilen der var varm men med alle vinduer åbne. Indkøbet var gjort og jeg tilbød hende noget vand hun ikke ville have, så jeg kørte hjem, snakkede med hende i de 25 min. det tager og på et tidspunkt, 10min. før vi var hjeme, lugtede jeg at hun havde lavet en prut. Jeg fortalte at nu var vi snart hjemme igen hos Far. jeg parkerede , ville tage hende ud og så at hun ikke længere trak vejret!!! Jeg var og er, vildt ked af det, ringede tudende til Claudio og spurgte om jeg havde slået hende ihjel ved at have haft hende i bilen men han beroligede mig og sagde at hun virkelig var skidt, havde fået et kollaps og MÅSKE ville vi kunne have reddet hende, havde jeg kommet før men som jeg sagde, det var der jo ingen grund til eftersom hun spiste og opførte sig ret normalt, men da jeg så hun havde problemer med at tisse, tog jeg jo af sted med det samme . Nuvel, fordelen er, hvis man kan sige det sådan, at hun ikke døde alene på et hospital men i bilen sammen med mig men det er vist også det eneste jeg kan “glæde” mig over!!!!

Dagen før, havde vi også hunde-begravelse her hos os men ikke en af mine men en lab-han på 13 år, som skulle have været aflivet for lang, lang tid siden men et eksempel på, at hunden skriger ( i bogstaveligste forstand) på en aflivning men familien kan ikke få gjort det. Endelig fik de ringet og jeg sagde at nu var det nu og at de skulle få en dyrlæge til at komme hjem til dem, de kunne komme hertil og begrave ham og det blev så gjort og nu ligger han, sammen med de andre på vores lille hunde-kirkegård.

Den 31. december 2009, nytårsaften meddelte jeg, at jeg vidste at dette nye år, ville blive noget værre noget, vi bliver nødt til at tage afsked med vores gamle hunde, FLICKA er jo nu 13 år, gamle WHISKY er 15 år og nu næsten blind men begge spiser og opfører sig normalt bortset fra, at han støder ind i ting og skal have lidt hjælp til at finde retningen. BIENE, som jeg har haft til dyrlæge 10 gange, tog jeg jo til vores “landbrughøjskole” hvor hun var indlagt i 3 dage for at de kunne tage biopsier etc. for at se, om det hun har over et øje og lidt længere nede på snuden, var kræft og i tilfælde, knoglekraæt eller “kødet” (tissue) omkring knoglen. På denne veterinær-skole var man meget interesseret i dette og de lavede en Gudsbenådelse af biopsier, patologen var med i hele processen og en eller anden studerende, havde øvet sig på at tage hår af med skalpel og resultat var, at hun havde små snitsår over hele snuden som i øvrigt var hårløs. De har haft hende lagt stramt så hun kunne knap gå da jeg hentede hende, så stramt behøver man ikke at lægge en 10 år gammel hund i, når man kender tendensen til dysplasi hos Schæferhunden. Selvfølgelig skal hunden ligge fast men man kunne jo vise lidt respekt, binde forbenene og en eller to personer, kunne fastholde bagbenene under processen. Nu må vi se hvor lang tid hun holder, hun opfører sig totalt normalt, er vild med mad, løber rundt og fjoller og larmer etc. så jeg venter med en aflivning til hun selv siger besked. Inflamationen, eller kræften vokser eller rettere hæver, så brister den og der flyder slim og lidt blod ud, det vasker vi flere gange om dagen og det kan hun godt lide , saa lukker det sig igen og det starter forfra. Jeg er holdt op med at give antibiotika men hun får anti-inflamatorio og noget til smerte som jeg faktisk ikke kan se hun har men det må hun jo have, kræft i hovedet skulle gøre ondt, i hvert fald hos mennesker men alle der ser hende, også dyrlæger kan ikke konstatere at hun har ondt men måske lidt. Jeg vil gerne aflive hende men hun skal selv bede om det og denne gang holder jeg et meget skarpt øje med hende, således at vi ikke får en Fanta-situation igen men her ved vi jo, hvad vi har med at gøre, og det er det, der gør forskellen.

Jah, det var så alt for i dag. Jeg vil kigge lidt til Uwe og høre om han har brug for noget, måske vil et glas rødvin ville hjælpe lidt på humøret. Jeg skal betale ungdommen og så plejer vi at få en lørdags-bajer og så ses vi i øvrigt på mandag morgen igen, heldigvis har jeg vores nye “hushjælp” så jeg ikke står helt alene med det hele, dyrene skal jo også passes, jeg har 30 i øjeblikket.

Ha’ det godt alle sammen, jeg hænger i her og så ser vi hvad der sker hen ad vejen…

knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Så, i dag skriver vi 1. januar 2010, mutter her har lidt tømmermænd men til at holde ud!!!! Har lige skænket mig et glas vin for at “reparere lidt på det hele”, vi fejrer nytår sammen med jer i Europa, dvs. kl. 1700 her og det med tre ritualer, i champagneglasset skal der lægges en guldring, (man må ikke sluge den!!) i skoene 1000.00 colones og i pungen, en blomst der hedder Santa Lucia, på den maner, skulle man ikke løbe toer for penge i det nye år, nu er der jo så kun at håbe, at det også passer!!!!! Som jeg siger, hjælper det ikke, så skader det heller ikke!!!

Kigger jeg tilbage på året der gik, synes jeg i det store og hele at det er gået godt, jeg har fået organiseret kastration af ca. 920 dyr, fået afsat enkelte hunde, desværre ikke alle, men ”little by little”, så finder jeg også gode hjem til dem der mangler. på hjemmefonten kunne det være gået bedre, min mand sidder jo i kørestol og desværre bliver det vanskeligere for ham at gå, kun et par skridt bliver det til og det ser ikke ud til at blive bedre, han lider af polyneuropatia, iblandet noget Parkinssons og det kan der ikke gøres noget ved. Jeg tror ikke på nytårsfortsætter, synes det er noget værre pjat for det holder jo kun i 5 pct. vil man lave noget om, skulle man jo gøre det når man står i situationen (holde op med at ryge, drikke, spise og den slags) men nytårsønsker, det er noget andet og i år har jeg ønsket, at min mand rejser sig fra stolen og går som alle andre, og at folk ville opføre sig ordentligt overfor deres dyr og lade være med at sætte dem på gaden , det er altså så synd……

I øjeblikket har jeg 33 hunde her, 8 mine egne, men det varer ikke længe, så må jeg tage afsked med gamle Schæfertæve, Flicka, hun bliver 13 år den 4.feb. 2010, vil ikke rigtigt spise, kun kyllingebryst, og det er det hun får, lidt hundekiks ryger også ned med lidt god vilje. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt om hendes datter, Biene, som vet. Claudio, havde diagnosticeret med knoglekræft over højre øje!!! Fra en dag til anden, havde hun et “blodøje”, så hævet at hun ikke kunne lukke øjet, og hævelsen ville bare ikke forsvinde. Jeg har haft hende til dyrlæge 3 gange og den første gang fik jeg en gevaldig skideballe af Claudio, fordi jeg foreslog forskellige checks og han sagde til mig, “Lisa, jeg laver de checks der skal til, alt efter hvad jeg ser”!! Jeg sagde ingenting (ikke nemt for mig, skulle jeg hilse og sige!!!) men kiggede bare på ham, BLIKKET, plejer også at være nok!! men tænkte ved mig selv, Fanden stå i det, det er ham der har lært mig, i løbet af 15 år, at bruge mine øjne og tænke med selv og det lyder sku da sært, at fra en dag til anden, opstår der kræft.

Nåh, blikket hjalp, han “gjorde undskyld” ved at blive ekstrem venlig bagefter og alt forladt. Han sagde, at vi kunne forvente et deformt hoved og det skete også, øjet var ved at “poppe” ud ad hovedet og en morgen, da jeg lukkede hundene ud, så jeg at hun var fyldt med pus, der bare løb ned ad kinderne så af sted igen det gik til Claudio, som sagde, Ay, Tak skæbne, det er en abcess, (betændelse) og ikke kræft, det som jeg havde sagt fra begyndelsen af, INGEN, heller ikke mennesker, får en kræftknude fra en dag til anden. Nå, hun blev behandlet med antibiotika men jeg tror ikke at behandlingen har varet længe nok, for i dag så jeg, at det ligesom er ved at komme igen, så man kunne forestille sig, at det “fremmedlegeme”, der har forårsaget betændelsen, enten stadig er inde i hovedet, eller at kuren skal gentages med anden medicin, dvs. antibiotika, og i en længere periode, men tænk sig, jeg var da lige ved at aflive hende for hun havde virkelig ondt!!!

I går, måtte jeg ringe til Claudio igen for mit lille gadekryds, FANTA, havde det skidt, ville ikke rigtigt spise og når Fanta har det skidt, så kigger hun bare hele tiden på mig, ligesom for at sige, “kan du ikke hjælpe mig”?? Alle fik ormemiddel den 26. dec. 2009 så det kunne det ikke være men jeg noterede, for en tre dages tid siden, at hun “kørte på rumpen” og det er normalt fordi hun har betændelse i analkirtlerne. Nåh, jeg tog hendes temperatur der viste 40 grader, ergo en infektion et eller andet sted og ringede til Claudio der mente det kunne være en infektion i utero, hvilket jeg sagde til ham, at det troede jeg nu ikke, eftersom hun er steriliseret for 12 år siden, ok, sagde han, det kunne jo også være en hepatitis, der kører rundt her i landet i øjeblikket, men til det sagde jeg, at det ville undre mig eftersom alle hunde er raske her, og hun er ikke i kontakt med andre hunde end dem her i huset, så jeg sagde til ham, “Claudio, kan vi ikke blive enige om, at hun har betændelse i analkirtlerne eller måske kun den ene, jeg har div. antibiotikas (som jeg nævnte for ham), og jeg vil bare gerne vide, hvad er bedst at bruge??” foreslog selv, Tilosina, et sulfaprodukt i/m og cefalexina som piller, 500 mg pr dag, 1/2 pille, fordelt morgen og aften, neomelubrina, analgesico til at tage smerten og sænke feberen og til det sagde han “excellent, Lisa, det er lige det der skal til”.

Det jeg vil sige med dette er IKKE, at jeg tror at jeg “ved bedre” end en dyrlæge men jeg forbeholder mig det, at jeg jo har øjne i hovedet, en del erfaring og bestemt ikke autoritets-tro, det er der mange der er, også overfor læger og andre “højere dyr” men med alle de læger, min gode husbond, har besøgt i løbet af årene, jah, der har jeg også stillet spørgsmaal og selv tænkt med. bla. er det først lykkedes nu, at de har taget “cat scratc desease” med i, HVORFOR min mand har degenererede nerver, jeg og andre, bla. vet. Claudio, har hele tiden ment, at der var “noget der” men div-.løger, har “skøjtet” hen over det, i de sidste 8 år, dengang blev han bidt at en kat jeg havde hentet fra et shelter, Griselle var ok, men havde noget i systemet der gjorde at efter biddet, kunne han ikke bevæge nogle fingre, det samme skete for mig, men jeg tog antibiotika med det samme, noget min gode husbond sagde, “ahh, det er sku da ikke noget at tage antibiotika for” og dengang vidste jeg ikke hvad jeg ved i dag, desværre, så havde det hele måske set anderledes ud!!Hvem ved??

Jeg har jo mange dyr mellem hænderne og rigtigt er det, at man skal passe på med “overførte” sygdomme, dels dyrene i mellem men også dyr/menneske. Jeg bruger ikke handsker, skulle måske gøre det (det kunne jo vaere et nytårsfortsæt!!!) og da vi havde den sidste kastration i Puriscal, blev der afleveret en lille tævehvalp, fundet i en kasse i parken, NILLE hedder hun, opkaldt efter en god veninde i DK, og hun havde en del svamp fordelt på kroppen. Dyrlægerne der, sagde at det ikke var skab men svamp, så det har jeg behandlet hende efter, men jeg tror faktisk, at vi taler om ringorm, temmelig smitsomt så jeg startede først med et svampemiddel, griseofulvina, plus clotrimazol-creme men syntes ikke det hjalp så igen, igen, ringede jeg til Claudio, som anbefalede ketoconazol, 1/8 pille pr. dag sammen med olie, det er temmelig skrapt og hun er kun ca. 3 mdr. gammel og det kan give leverproblemer, så det får hun så nu og det ser ud til at virke.

Nille er sammen med en anden lille tævehvalp, hedder NINNA, og med hende, er det er værre historie. Hun blev afleveret hos en nabo, i en kasse, sammen med to andre hvalpe, en var død og den anden i en sådan forfatning, at jeg måtte have dyrlægen til at komme og aflive den lille. Begge var fyldt med fluelarver, små som store og de skreg af smerte, det er ikke rart at blive ædt op af larver!!!. Ok, jeg sprøjtede larvacid på dem, et produkt der slår disse larver ihjel, tørrede de døde af og pillede andre ud med pincet og så tilbød jeg mælk i sutteflaske da de var så små, ca. 10 dage gamle og havde endnu ikke åbnet øjnene. Ninna ville spise, suttede og suttede og det var hendes held for det er et af mine kriterier for enten at aflive eller ikke. Desværre ville den lille han ikke spise, dog var han blevet rolig og skreg ikke længere men I skulle have set ham, han bestod faktisk kun af pels med råt kød og jeg sagde til Diego, altså hvis han ikke spiser så ligger han jo kun og dør af sig selv, så hvad synes du??? Er det ikke mest humant og aflive ham?? det mente han og så blev den lille aflivet men ved I hvad??? det har jeg det stadig dårligt over, faktisk rider det mig som en mareridt, for jeg synes ikke at jeg gav ham en chance som jeg jo altid gør ved dyrene, ville han have skreget videre, ville jeg ikke være i tvivl men det, at han blev rolig, er mit problem, jeg kunne jo bare have sondefodret ham, det har jeg ofte gjort før med små hvalpe hvor moderen er død, så det har jeg det altså skidt med og vil overveje en aflivning en ekstra gang, hvis jeg skulle komme i samme situation igen. Lille NINNA, hans søster, har det noget så fint, en morsom og charmerende lille sort fis, hende og NILLE er frie om dagen hvor LISSY passer dem og sover i en stor transportkasse om natten, så de ikke kommer i tanke om, at lege med giftige frøer!!!

Så skriver vi den 16. januar 2010….

Jeg har haft travlt og med en del problemer bla. med mine egne dyr. FLICKA har fanget sig igen, hun fik blød mave, fik ormemiddel og noget tilosina-sulfa ( antibiotika) og nu spiser hun almindelig mad, som før, ergo har hun ikke tænkt sig at forlade denne verden lige med det vups, hun bliver 13 år den 4. feb. 2010. BIENE, hende med øjet, fik et tilbagefald og øjet var helt vildt hævet og derfor lukket. Claudio var her til alm. dyrecheck for en ti dages tid siden og sagde jeg skulle prøve med et andet antibiotika hvilket jeg gjorde men det hjalp ikke, så igen igen måtte vi af sted til dyrlæge, denne gang dog til en anden, Roger Alfaro, som jeg kender gennem 14 år og som tidligere arbejdede hos Claudio men de blev uvenner og Roger åbnede sin egen klinik med alt nødvendigt udstyr. Jeg forklarede i detaljer om hele forløbet, hvilken medicin der var blevet anvendt osv. og han undersøgte hunden og sagde, at Claudio godt kunne have ret i at det drejer sig om knoglekræft idet det føles som om, at knoglen over øjet er “ædt op”!!! der blev taget X-ray, hunden blev sedated og han åbnede nogle huller og pressede pus og blod ud som blev sendt til patologi hos vores dyreuniversitet og resultatet får jeg på mandag.

Roger kender jeg som sagt igennem mange år, bla. var det ham og jeg der sprøjtede ormemiddel i over 250 hunde i et shelter der den gang eksisterede og han sagde dengang, at han havde da aldrig haft en så god assistent til at fange hundene, holde dem mens han gav sprøjte og uden at en eneste bed, hverken ham eller jeg!!! Det var jeg meget, meget stolt over dengang for 13-14 år siden, jeg nævnte det overfor ham og det kunne han jo godt huske og det gør, at han behandlede mig rigtigt pænt i torsdags mht. betaling af behandling, tog kun lige det nødvendigste og resten var gratis, ualmindeligt for ham, han er specialist på mange områder og derfor meget dyr. Dyrlæge, Lars Friis fra DK, kender ham, de var sammen til en kastrationsrunde i Limon for ca. 13 år siden og dengang var Roger ikke hvad han er i dag, han åbnede tæven til sterilisation men kom også lige til at åbne blæren!!! AAAH AAHH….nåh, han anbefalede en ny antibiotika, sagde Lisa, det er skide dyrt men det bedste der er, til betændelse i et lukket område så jeg røvede lige en bank i forbifarten og købte medicinen, kostede ligeså meget som vi betaler Marito og Yadira tilsammen på en uge!!! men…..øjet er mindre hævet, jeg renser det hver dag og Roger advarede mig idet han sagde at det nok ville blive mindre hævet men at det ikke noødvendigvis betød, at det ikke er knoglekræft hun har, sagde også, at han har set det flere gange, specielt hos Schæferhunde, men aldrig i øjenomgivelse. Naah, nu må vi se om hun kan blive ok, behandling varer ca. en måned og så ser vi videre derfra, hun spiser og render rundt som normalt så det er jo fint nok.

Som om det ikke er nok med egne hunde, ja så er jeg blevet bombarderet med andre menneskers hunde plus dem fra gaden, alt fra blodører, loppe-problemer (har jeg selv, altså hundene!!), og til forladte hunde, gravide tæver og små hvalpe der er sat på gaden. Min gamle bekendt, Angela som er indianer og bor i reservatet, ringede og sagde at man havde smidt 3 hunde hos hende, en stor tæve, en lille og en hanhund og om jeg kunne hente dem?? Det kan jeg ikke, aner ikke hvor jeg skal gøre af dem og aftalte en “foster-familie” ordning og at hun skulle ringe til Diego, så han kunne hente dem og få tæverne opereret PLUS hendes dattes tæve, en lille, der netop har været i løbetid og “lagt sig i ske” med en stor hanhund!!! Tæverne er nu opereret og betalt af penge fra jer!!! En ung kone ringede og sagde at hendes tæve var blevet påkørt og om jeg ikke kunne komme fordi den lå og skreg af smerte!!! det er udenfor mit område, der skal en dyrlæge til men hun havde problemer med betaling….har jeg hørt det før???

Mit nummer havde hun fra en ældre, sød herre, Efrain, og han ringede også og spurgte hvad det evt. kunne koste og det ved jeg jo ikke, da jeg ikke har set hunden. Anyway, han kom, befølte den og efterlod nogle injektioner , han tog meget lidt og det kunne de betale men tæven reagerede ikke overhovedet og de ringede til en ven af mig, Ronald, som arbejder som dyrlæge, uden at være det og han tog tæven med til en dyrlæge hvor han arbejder som assistent og det viste sig, efter X-ray, at ryggen var brækket og tarmen perforeret, så den lille blev aflivet lige der. Det blev lidt dyrt, familien lagde sammen men de måtte låne nogle penge hos en nabokone, ca. DKK 100.00, som jeg betaler med penge fra jer. Hvad er det man siger??”Den enes nød, den andens brød” og Efrain vil komme forbi en af dagene, og kigger på en hund til familien. Jeg håber, at en af dem jeg har, vil passe til dem med deres lille søn på 3 år som bare ikke kan forstå, at hans hund er død!!! Poor thing…

Poor thing, også Adela, som nu for 4. gang, har fået sine dyr forgiftet fordi hun og hendes mand har problemer med familien som bor 50 meter fra hinanden. Hun ringede og fortalte at Amanda var blevet forgiftet men stadig levede, havde skum om munden og konvultioner. Hun vidste ikke hvilken gift der var anvendt og det skal man faktisk vide, for at give den rigtige behandling, hun græd og græd, også fordi hun ikke kunne finde en lille tæve plus en af hendes katte. Jeg sendte hende til en ny dyrlægedame fra San Jose, jeg ved ikke hvor god hun er, men i hvert fald dyr!!! Uhørt dyr og anvender San Jose-priser men hende tager jeg lige en “lille sludder med”, vi er på landet med fattige bønder og hvis hun vil have klienter og at jeg sender hende dem, så må hun gå ned i pris. Jeg havde, inden hunden kom til hende sagt til Adela, at hun skulle vaske munden i tilfælde af frø-gift, give den mælk med limon og koks, som binder giften, hvis man kan sige sådan, tæven blev roligere og Adela fik fat i en taxi, til at køre den til dyrlægen, Caroline.

Denne lagde hunden i drop og gav den antihistamin, normalt, uanset giftens type, giver man atropin, det være sig i forbi med rottegift, frøgift eller ukrudtsmiddel og noget til at beskytte indre organer, normalt giver jeg vitamin e med selen, b-complex og dexametasona , hun gjorde det anderledes og det virkede også, hunden har overlevet og har det fint. Den samme skæbne fik hendes lille tæve ikke, de var 5 mand om at finde den i et lille område, ledte overalt men den lille havde gemt sig under et køleskab og det opdagede de, fordi en af de andre hunde begyndte at snuse der, desværre, var den død da de fandt den og katten er ikke til at finde, ergo er den også død. Adela er gift med Filipe som arbejder i et farmaceutisk firma her, som har human linie men også vet-linie og det er ham der altid skaffer mig hundemedicin som han hitter i laboratoriet alt fra cremer, shampoos, ormemiddel, antibiotika etc. og han slæber med, hver gang vi har kastrationer og da jeg ved, at de er småtkørende med penge, så tager jeg udgiften til dyrlægen, det manglede da bare!!!

Jeg fik en lang snak med Adela i aftes og prøvede på at fortælle hende, at de skulle passe godt på deres dyr, for familiefejder her i landet, altid ender med at folks dyr bliver forgiftet fordi man ved, at de vil blive kede af det og derfor er en “passende straf” for et eller andet, de er uenige om, i dette tilfælde er det et kontrovers omkring noget arv, et stykke land, som hver især, mener tilhøre dem!!! Både Adela og Filipe er ikke nemme at “danse med” så hvis de repræsenterer resten af familien???? jeg har sagt at de skal sætte hundene i snor når de ikke er der, kattene skal i huset og hver morgen, skal haven efterses for “godbidder” dvs. forgiftet pølse, som de fandt tre stykker af på taget og det vil de så gøre.

Jah, det var så et lille udsnit af “Lises dagligdag”, der er masser af samme skuffe men jeg tager det som det kommer og løser problemer alt efter hvad jeg magter. I den sidste tid har jeg haft det lidt skidt, for højt blodtryk pga. stress og en down-periode fordi jeg synes jeg er vildt bagud med alt. Jeg bruger meget tid på at være sammen med min mand i rullestol, han skal have meget hjælp til lidt af hvert men også at jeg synes det er synd for ham, at han sidder der, mutters alene, mens jeg laver mine gøremål, (det var vi jo to om før i tiden) jeg skynder mig med alt, indkøb, kommuneting, bank, jah alt, så jeg kan være hurtigt hjemme igen. Han er en god “patient”, brokker sig sjældent over sin/vores situation og det hjælper jo lidt på det hele, i øvrigt startede han året med ikke at kunne tisse!! og det lige i den tid hvor det er totalt umuligt at hitte en læge, til at lægge en sonde til blæren men jeg hittede en, i nødstilfælde kan jeg selv lægge den og har alt til det, men det er bedre med en læge også fordi han er på warfarina-treatment og det kan give blødninger hvis jeg ikke gør det rigtigt.

I torsdags gik jeg “ned med flaget”, mit blodtryk var 160 over 110 og med et højt kolesteroltal, (godt nok med HDL på 85), så bliver man jo lidt bange for et “knald”, så jeg sad og hylede hos lægen og vi blev enige om, at jeg lider af menopause og nu prøver vi med østrogener, hvilket jeg ikke er glad for, jeg ryger , men sådan her, går det heller ikke….doktormanden sagde, Lisa, jeg ringer til Uwe og siger at han skal sige til dig, at du må holde op med hundene for det stresser dig for meget med alle de ting, men jeg tror han er tosset, det kan jeg da ikke, jeg vil blive endnu mere stresset over alt det , jeg med en telefonsamtale kan klare , for at undgå at folk sætter deres dyr på gaden og hjælpe dem, der allerede er der……..

Naah, nu vil jeg gå ud og trykke to små bumser ud…østrogenet virker, har taget det i tre dage men på den anden side, får man en om dagen, så blive jeg sku “yndig” hen ad vejen…..Jesus..

Alt for i dag, her til frokost vil et glas rødvin ikke være af vejen og en lille bid….

Ha det dejligt alle sammen, rigtigt godt nytår og wish me luck med mit….

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Her har vi “gang i biksen”, skulle jeg hilse og sige!!!! Alle dem, der laver det samme som jeg, stønner over alle de tæver med hvalpe som folk, enten smider på gaden, eller dem der ringer og spørger om vi ikke kan hente dem, jeg hører til den sidste kategori, for vi bor så langt fra alfervej og en lukket vej, så det er sjældent at vi finder tæver bundet til porten med hendes hvalpe i en kasse, heldigvis da, måske skulle jeg lige sige her…touch wood!!!!

Forleden dag, var jeg i Puriscal og handle og pludselig ser jeg Marito og tænkte ,hvad laver han her??? han så helt forskrækket ud, og jeg tænkte, at der var sket et eller andet med min mand, Uwe, men han sagde, at TIPPER var forgiftet, vidste ikke af hvad og han havde ham i bilen, stadig levende, men i slem forfatning. Naturligvis var der ingen af de tre dyrlæger til stede i byen, så jeg måtte selv behandle ham, på gaden i bilen, first aid, kan man sige. Jeg spurgte om han havde undersøgt hunden for slangebid, det havde han og kunne ikke finde nogle bidsår, det ville normalt være hævet og bløde, grunden til spørgsmålet er, at giver jeg atropin, så forstærker jeg giften og hunden dør!!!

Jeg sendte Marito af sted for at købe citroner og mælk, jeg selv købte en stor sprøjte til at give ham det i munden, en flaske atropin plus en sprøjte til at give denne i/m, intra-muskulært for nu var han gået i krampe. Hjemmefra, havde Marito allerede vasket ham i munden således at giften ikke længere “arbejder” derfra, så nummer to step er citron, og ser man at hunden går i krampe, gives atropin som virker umiddelbart, dvs. med det samme. Da ingen af os vidste hvad TIPPER var forgiftet af, tog Marito babu babu ind til Claudio i San Jose, det tager over en time fra Puriscal, så i mellemtiden ringede jeg til Claudio og fortalte hvad jeg havde givet hunden af medicin, sådan at han ikke giver det samme, atropin skal man være forsigtig med, man giver først 0.2 cc, derefter 0.1 cc og max 0.5 cc.

Nå, TIPPER blev lagt i drop, Claudio kunne ikke sige hvad forgiftningen bestod af, sagde enten frøbid eller ukrudts-middel, lacnate, som folk forgifter hunde og katte med. TIPPER blev indlagt i en dag og han overlevede, heldigvis, han er vores lille “coyote” og højt elsket af alle. Marito og hans tvillingebror, Elbert, gik hele området efter for at finde årsagen, en død frø eller kødstykker med lacnate. De fandt intet, så vi ved ikke hvad der skete…..

Marito og Elbert er i øjeblikket i gang med at lave en indhegning hos Lucy, en sød kvinde der gerne vil være fosterfamilie for mine 8 hvalpe, de blev født den 12. sept.2009, og er nu så store at de spiser selv, og selvom de gerne vil have en “sluk efter” hos deres mor, LISSY, så vil hun ikke. Hun har stadig en del mælk så min ide er, at give Lucy de 5 hanner og selv beholde tæven med de tre hunner, jeg er bange for, at bliver de givet væk før de er kastreret, så kan de ende på gaden for selv om folk siger at de kastrerer dem, (på min regning, selvfølgelig), så glemmer de det osv, og så starter vi forfra. Jeg vil beholde dem her til de er 3 måneder, neutralisere dem og så kan Lucy få dem senere og finde gode familier til dem.

Jeg har sagt til hende, at hun skal vente med at give hannerne væk, til jeg har givet den første vaccine for at beskytte dem, jeg ved at dyrlæger “starter i det små” dvs. først giver man mod hundesyge, efter 14 dage parvo-virus men det har jeg ikke tid til at vente på, hvalpene bliver for store og ikke “nuttede” og så vil ingen have dem, så de får en multiple med det samme når de er ca. 2 1/2 måned gamle, lidt af en “coctail” for de små, men det virker…i den er der mod distemper, parvo-virus, corona-virus og hepatitis, jeg køber den dyre vaccine, her i landet fremstiller man også vaccine men det er det rene vand!!!!Efter en måned får de så forstærkning af den første og så er de beskyttede til man giver den årlige…

Ja, man skal jo høre meget “før ørerne falder af” og ved Gud, om jeg ikke hørte telefonen forleden nat ringe, lige nøjagtig kl. 12.00 midnat!!! Jeg tænkte, det er en eller anden tumpe i Europa, der ikke har hørt om tidsforskel, men det var en ældre dame, Carmen, der spurgte, hvad hun skulle gøre for hendes hund havde en grimt snitsår ved halen, givet af en mand som havde en machete, noget i retning af en sabel, og han havde givet hunden dette snit – 2 centimeter åbent og 2 cm. dybt – og den blødte helt vildt.

Jeg sagde at hun skulle lægge en stram forbinding og give noget smertestillende, spurgte om hun havde noget vitamin K (til at blodet koagulerer) men det er jo ikke noget folk ligger inde med, og det havde hun heller ikke. Jeg gav hende numret til dyrlæge Diego og så ønskede jeg hende held og lykke og lagde mig til at sove igen. Det kunne jeg selvølgelig ikke og næste morgen gik jeg i gang med at finde ud af, hvem denne kvinde var. Det eneste jeg vidste var, at hun bor i en lille by i nærheden så jeg gik i gang med at bruge mit netværk, ringede lidt rundt og fik fat i hendes nummer, fik også fat i hende og spurgte til hunden. jeg brokkede mig gevaldigt fordi som jeg sagde, hvis De henter mig ud af sengen midt om natten, så synes jeg, at det mindste De kan gøre er, at informere mig om hunden og hvad der er sket!!! Ok, Carmen er 83 år gammel, så hun er lidt undskyldt men alligevel. Nå, det viste sig, at de havde taget hannen hen til dyrlæge Mariano (ca. 45 min. kørsel) og han opererede den kl. 2 om natten, såret gik helt ind til benet men ikke længere, heldigvis, at lukke et sår med en rift i en knogle, er ikke nemt, giver altid problemer.

Om aftenen ringede jeg igen til Camen og vi fik en “sludder” på en time (det er billigt at ringe indenrigs i Costa Rica!!!) og den gamle dame, havde fået det man kalder på tysk “Quassel-wasser”, jøsses, hun fortalte mig om hendes liv, hun er analfabet, kan heller ikke regne, har født 12 børn, den yngste er 35 år, en Guds benådelse af børnebørn og oldebørn, altså jeg var helt svedt efter denne samtale også fordi jeg sagde til hende, at hun skulle lære at sige, hvad hun gerne vil, at børnene kunne foretage sig med hende, for som hun sagde, jeg er altid hjemme, går ingen steder, for ingen inviterer mig!!!!

Jeg gav hende en rigtig “pep-talk”, sagde at hun skulle prøve at gøre sig løs fra den tanke, at hendes familie af sig selv ved, hvad hun gerne vil og at hun skulle sige det til dem, for ellers kan de jo ikke vide det!! Nå, jeg venter lige et par dage, så ringer jeg igen og giver videre pep-talks, er der ikke sket noget på den front, tager jeg hende lidt ud, så hun kan få “luftet vingerne” og måske medfører det, at hun vil være begejstret og at familien vil tage sig lidt af hende, det gamle liv!!!

Mens jeg sidder her og skriver, ringer en Audry, det typiske spørgsmål er, “kan du huske mig – jeg opererede en tæve for 3 år siden?” Jeg sagde nej, der er så mange der ringer og vi har kastreret så mange hunde men hvad er dit problem??? En french poodle der slikker sig vildt på testikler og penis men de er ikke noget sår så det kan være alt muligt men nok mest sandsynligt, blære eller nyresten der er på vej ud, eller sediment som lukker for urin-udførsel etc. Jeg sendte hende til Claudio, der har det hele til at se, hvad der er i vejen.

Paulina, en dame jeg ikke kender, ringede og fortalte at deres store hanhund var blevet kørt over og havde et øje hængende ude af hulen, og hvad hun skulle gøre??? Hun ville gerne at jeg skulle tilse hunden, men det er der jo ingen idé i, det er dyrlægearbejde så jeg sagde, at hun skulle få fat i dyrlæge Mariano, så hunden kunne blive opereret. Well, hun kom med en lang forklaring om at hun ingen penge havde, og at det jo nok var dyrt, derefter en længere historie om, at hunden jo var meget stor og ikke ville passe ind i bilen…og til slut, at bilen var gået i stykker!!!! På det tidspunkt var jeg allerede godt muggen, sagde at jeg ville sende Mariano, hvilket jeg gjorde. Hunden fik taget øjet ud, syet sammen, jeg havde sendt Baytril-piller (anti-biotika) med Marito og nu vil hun have jeg skal komme og tage stingene!!! Det gør jeg ikke, har “pudset” Mariano på hende og meddelt, at jeg kommer med regningen som de kan betale i form af keramik. De har et lille værksted og der er nok et eller andet jeg kan bruge…Mariano har, som sædvanligt, behandlet mig pænt, tog kun 160.00 kroner og jeg vil se hvor meget de kan betale….

Wilma, der er fosterfamilie for 4 hunde, ringede og ville spørge hvad hun skulle gøre for en af hendes egne hunde, havde fået papiloma, en virussygdom, der er smitsom og hun havde spurgt to dyrlæger der begge mente, at hunden skulle aflives inden den smittede de andre. Det var jeg ikke enig i, jeg mener, vi er her for at redde dyr ikke slå dem ihjel, så hende sendte jeg ind til vet. Claudio, så han kunne se på hunden og se om han kunne lave vaccine, det alt efter hvilket type papiloma det er.

Jeg har selv behandlet hunde med papiloma, men af den type, hvor væksten er ligesom en vorte og der bruger vi hestehår eller kohår og binder om, således at der ikke kommer blod til og så falder den af sig selv men samtidig, under processen, “vaccinerer” hunden sig selv og danner antistoffer, et trick, Claudio har lært mig for 10 år siden men jo ikke dutter inde i munden.

Ok, hun tog ind selv med sin mand, Claudio tog alle de små “gevækster” ud (mange helt nede i halsen) og lavede en vaccine som hun skulle hente i fredags og give hunden intramuskulært, hun har ikke ringet, så jeg går ud fra, at det har hun gjort. Jeg spurgte hende hvor meget hun havde betalt Claudio og hun sagde ingenting!!!

Hun sagde, at hun troede at jeg ville betale, for havde hun vidst at der var en udgift forbundet, ville hun slet ikke have taget hunden ind til ham.. jah, jah, here we go again, men jeg ved rent faktisk, at de har det meget svært økonomisk som så mange andre i disse tider.

En dame ved navn Lency ringede og spurgte, om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe!!! Hende pudsede jeg Natalia på, som tilbød, med min hjælp, ormemidler og foder for det var problemet, Lency ville gene have dem og jeg har tilbudt gratis kastration til såvel moder som hvalpe, når de er gamle nok. Det var hun glad for og jeg har et problem mindre……

For at par dage siden, ringede en dame og spurgte om jeg kunne hente 4 killinger for de var blevet smidt i en kasse foran hendes dør, men hun har to American Stafford-hanner og de ville ondulere de små. Hende sendte jeg til Elisa, som før har været fosterfamilie for katte og da jeg intet har hørt, går jeg ud fra, det er gået i orden!!

En dame ved navn Alice ringede og spurgte om jeg kunne hente en lille hanhund der var blevet påkørt og ikke kunne bevæge sig. Hende sendte jeg til vet. Mariano, men hun havde en ven der arbejder på vores vet-skole, universitet, og hunden blev bragt derhen!!! Jeg spurgte hende om hun havde aftalt en form for pris for det er normalt meget dyrt hos dem. Hun mente dog at det ikke ville blive så dyrt, for hunden ville blive brugt som “erfaring” for de næsten færdige dyrlæger, og det er jo godt nok. Hun vil tage hunden til den er ok igen og derefter finde en familie til den, fint med mig, et problem mindre!!!

Forleden dag var jeg ved at miste vores gamle hankat, OTTO. OTTO bor her på kontoret. Om dagen bliver han inde, selvom han kan komme ud men, forleden dag blev han forskrækket over at se vores Schæferhund Chasqui og han prøvede at stikke af, nåede det ikke og der lå katten med alle fire ben i vejret og hunden prøvede at få fat i ham. Jeg stod i køkkenet og hørte katten skrige, løb som bare Fanden og fik fat i hunden men katten blev liggende, turde ikke løbe væk. Heldigvis var Marito i nærheden, så han tog katten, fik ham ind og jeg holdt hunden, til katten var i sikkerhed.*

Chasqui er jordens dejligste hund, søn af de bedste hunde vi har haft, SVEA og RASMUS, en af dem, man bare kigger på og så vipper halen, men han er umulig med andre dyr der ikke hører til i flokken. Forleden morgen slap LUCY fri, og da jeg ville gå over til rehabben og binde hende igen, kom hun glad løbende for at hilse på, men fik en forpote ind mellem tremmerne på vores port. Chasqui mente at det her var “farligt” og tog fat i hendes forpote og ville bare ikke slippe hende, selvom jeg slog ham hårdt over snuden og forsøgte at åbne gabet ved at presse hårdt ved mundvigen, tog fat i over- og undermund og trak, men han slap ikke.

I mellemtiden kom Cindy, hans søster og mente at hun jo også kunne “hjælpe lidt til” med at bide, så der stod jeg med en skrigende LUCY, en bidende Chasqui, et forben indenfor porten, som Cindy var ved at bide i, TIPPER, TESSA og SARA, som jo går løse, begyndte at slås og jeg anede ikke mine levende råd !!!, men der er jo ikke andet for, end at håbe på, at hunden slipper i et kort øjeblik og det skete også, LUCY løb op i sit hundehus og jeg undersøgte hende, hun havde et lille sår, men gik almindeligt, altså ikke noget brækket eller ude af led, så vi slap med skrækken. Min kiropraktor var glad!!!, for ham måtte jeg lige aflægge en visit efter at stå foroverbøjet og holde to Schæferhunde i 15 min – det er ikke liiiige det rigtige for min gamle ryg!!!

Jeg har modtaget en ny hund!!!! Ikke at jeg er specielt begejstret for denne hanhund, et gadekryds med noget pittbull i sig, som er så bange, at en 10. del ville være rigeligt. Blandt div. organisationer indenfor mit område, er det nok den mest “berømte” hund, over 30 forskellige personer har prøvet t få fat i ham for sagen var den, at han løb rundt som gadehund, det er der jo ikke noget nyt i, MEN han havde en ståltråd om halsen der sad 2-3 cm. indei kødet som var fyldt med pus og maddiker!!

Jeg blev ringet op, fordi man havde hørt at jeg er god til at få fat i rædselsslagne hunde ved brug af dæmpende signaler, foder og den slags, men der hvor han gik, er langt herfra og jeg kan ikke bruge mange, mange timer på det, jeg skal jo også være her til at passe min mand. Nuvel, jeg fik fat i dyrlægen fra WSPA som arbejder med pile til at bedøve vilde dyr, men hun havde ingen, vores zoologiske have heller ingen. Man prøvede med et bur som lukker sig ved at hunden træder på en udløser, men den gik heller ikke, det var han for smart til, tog maden men UDENFOR buret. Jeg sagde til div. der ringede at de skulle se, om han alligevel ikke havde en form for ejer som kunne få fat i ham og det lykkedes til sidst. En mand ringede og sagde at nu havde han ham bundet og han kunne afhentes. Det gjorde Graciela og Jessica så, de tog ham til vet. universitetet og der blev han behandlet for sine sår og de er nu helet helt op.

Problemet med Willy er, at han er så rædselsslagen, bange for sin egen skygge og utrolig håndsky. Hænder for ham, er NO GOOD, jeg ved ikke hvad der er sket med hænder og ham, men det har bestemt ikke været kærtegn. Han var på dyrehospitalet i flere uger men ingen kunne få kontakt med ham, skulle han luftes, lagde han sig bare ned og nægtede at gå. Pigerne prøvede at få fat i en etolog, spansk, men han kunne ikke tage ham,så de spurgte om jeg kunne og det kunne jeg. Han er bag ved gæstehuset i en indhegning og med to hundehuse, det ene med en dyne som han elsker, han har aldrig sovet så “gemuetlich” i hele sit liv!!!!. Nå, jeg er ved Gud ikke kendt for at være tålmodig, men jeg er det med dyr og jeg skulle hilse og sige, at her kommer min tålmodighed på prøve.

Pigerne havde “døbt” ham Valiente..på spansk “den udholdende” og den stakkels hund, har virkelig måtte være udholdende men jeg sagde at navnet var for langt, så nu hedder han Willy, ikke “free Willy” (historien om hvalen) men “save Willy” og det er lige akkurat DET, jeg har tænkt mig!!! Willy er god til hundesprog, Tak Turid for at have skrevet bogen og sendt mig videoen om dæmpende signaler, altså virkeligt…. uden den, ville jeg være lost for jeg kan aflæse ham hele tiden og respondere med “mit” hundesprog, så nu har Willy og jeg opnået, at han falder i søvn når jeg kærtegner ham, fedt!!!

I starten, for en uge siden, kun på hovedet og ved mundvigene, men nu tillader han, at jeg rører ham på hele kroppen. Han kryber ikke op i et hjørne, men nu sidder han ned, kigger MEGET intenst på, hvad jeg foretager mig og en for hurtig bevægelse, så bliver han bange og vi starter forfra, men nu tager det ikke så lang tid, inden han beroliger sig, et minuts tid, vil jeg tro. Han får lov til at gemme sig i hundehuset et stykke tid til, men så lukker jeg dem af, når vi laver terapi og han bliver nødt til at konfrontere mig, jeg vil binde ham indenfor indhegningen og se om han stadig accepterer mine kærtegn, det har jeg afprøvet flere gange og det virker normalt, men med ham, Willy, er jeg ikke så sikker.

Jeg håndfodrer ham, først med lækkerier, råt kød, dåsemad etc. men nu spiser han tørfoder af hånden. I starten talte jeg ikke med ham for min stemme gjorde ham bange, men nu fortæller jeg ham, hvilken dygtig hund han er, blødt og venligt og det accepterer han nu. På dyrehospitalet, blev han ikke kastreret, hvilket er utroligt dumt, så nu bliver jeg nødt til at gøre det, men med en dyrlæge der kommer her. Jeg vil ikke selv være til stede for jeg er jo den “gode”, den man kan stole på, og alt hvad jeg har opnået, vil være lost , et eller andet sted, skal han jo kunne stole på et menneske, så Marito vil være den, plus dyrlægen, der tager sig af det.

Willy er meget hanhund…..når jeg kæler med ham, har han penis ude, jeg tog LISSY, moderen til de 8 hvalpe ind til ham, men hun blev sur på ham, for det eneste han ville var, at slikke hende bagpå og DET gider hun sku ikke!!! jeg har en anden tæve, BETSY, som er god til nervøse hvalpe, men om hun gider med en “yssen” (sønderjysk for elskovssyg) hanhund, vil tiden vise??? Det er det eneste tidspunkt hvor han kommer ud fra sit skjul, simpelthen fordi, tæven er mere interessant end angsten for mig!!!!! så det afprøver vi lige igen med BETSY. Jah, Willy blilver en “lang fødsel”, men lad os nu se om det ikke lykkes……folk har sagt til mig, “Lise, afliv dog hunden, den tager for meget tid og du ved jo ikke om den nogensinde bliver adopter-bar” men det vil jeg ikke, den skal, som alle andre, have en chance og hvis ikke andet, så sætter vi den på gaden igen, der hvor den kom fra, og aftaler med en familie, at de fodrer den, giver ormemiddel etc. Men det bedste ville jo være, at finde en forstående familie til ham, så han kan få et rigtigt hjem og føle sig, holdt af!!

Alt for nu, vil gå over til den famøse Willy og se, hvad han har tænkt sig med mig i dag?????

Hav det dejligt, alle sammen, i det danske efterår, jeg savner at se de smukke farver, men hvad, kulden kan jeg godt undvære, og man kan jo ikke få det hele…..

Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Som jeg skrev sidst, ville jeg lave en lille kastrationsrunde herhjemme i gæstehuset for dem, der bare aldrig kommer når vi har de større kampagner, og det gjorde jeg så for en 10 dages tid siden og vi fik neutraliseret hele 36 dyr, mest tæver og hunkatte. Lourdes, som har et større internat med omkring 60 hunde og katte, kom med 12, der var 3 hunde til, men dem kunne de ikke få fanget, Elisa, som også henter hunde fra gaden, kom med 7 stykker og resten hentede Marito her og der og andre kom gående med deres dyr, så alt i alt, var det en succes, når man betaenker, at jeg ikke havde lavet nogen kampagne, kun ringet til dem, jeg vidste, ville komme.

Jeg havde sat prisen til 3000.00 colones, ca. Dkk 30 kroner pr dyr men hverken Lourdes eller Elisa kunne betale det så de fik det for 1000.00 colones, ca. 10.00 kroner pr. dyr for et eller andet beløb skal de deltage med. Dyrene fra Lourdes var tynde og da hun gik, spurgte jeg om hun havde hundemad hvilket hun ikke havde, hun var helt flov og jeg fik ondt af hende, så jeg gav hende 30kg med, som en donation fra mig, ydermere fik hun medicin til et par stykker, antibiotika/dexametasona etc. til to hanner plus doxiciclina til en hund der evt. har erhligia, så hun var glad. Jeg selv fik opereret de tre små tæver, en uge inden vaccinerede jeg dem, så nu er de klar til at få nye hjem. De går bag ved gæstehuset i den indhegning jeg har fået lavet der men keder sig, idet for to dage siden, blev OSO (den hund der var så tynd, så tynd og som jeg havde til opfedning) givet væk til et ungt ægtepar som bare blev forelsket i ham med det samme og han i dem!!! Erica, den unge kone, har lige ringet og spurgt hvornår jeg sidst gav ham ormemiddel og det er ca. 14 dage siden, for han har vandholding afføring og det bekymrer hende!! Også mig, for her var hans prutter helt ok, hun har ikke ændret på maden eller kvantum, så det kan ikke være det. Jeg gav hende ormemiddel med, samt en pose hundefoder, og jeg anbefalede, at hun skulle give ham ormemiddel. Har det ikke hjulpet til på lørdag, så må de tage ham til min dyrlæge i San Jose, Claudio, så han kan checke hunden. Jeg så, at han havde en lille blodansamling ved penis og det kan tyde på erhligia (han var fyldt med tæger da jeg hentede ham) så jeg sagde til konen, at hun skulle ringe til mig først og jeg vil så informere Claudio og bede om, at han ikke tager penge for konsultationen men kun for hemogram, erhligia-kit og den evt. medicin der skal til, derved sparer jeg en sæk hundefoder!!!! Nå, det videre forløb, skriver jeg om senere….

Jeg kan ikke huske om jeg skrev om et par kvinder der ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve der var gravid og snart skulle føde?? Tæven er en gadehund men som kommer hos dem for at spise ind i mellem og jeg sagde nej til at hente tæven og spurgte om de ikke kunne tage sig af hende og hvalpene indtil de små er store nok til at få nye hjem. De ville først ikke, har allerede 5 hunde og ingen penge, så min plan nr. 2 gik i gang, og jeg foreslog, at hvis jeg nu betalte for foder og alt der skal til, plus at de afgiver tæverne med en lille seddel der siger, at tæverne vil blive opereret gratis, når de er gamle nok, ca. 3 mdr., om de så ikke nok ville give en hånd med, for jeg kan ikke selv klare det hele. Det accepterede de. Tæven var lige ved at føde og da det skete, ringede de i hvert fald 7 gange på 6 timer for de mente ikke at hun kunne føde, at en hvalp havde sat sig fast. Well, det var aften, jeg kunne ikke tage af sted selv, så jeg sagde at de skulle ringe til dyrlægen, Diego, og høre hvad han mente. Til mig sagde de, at der var “ligesom noget” der stak ud ad vagina, og jeg foreslog at de med sterile handsker, hvis de havde , (hvilket de havde), skulle tage lidt lubricante-gel på fingrene og forsigtigt åbne vagina og se om de kunne få fat på hvalpen og forsigtigt trække den ud. Det var de ved at dø over, men jeg gør det selv, hvis jeg ser at der er problemer, man skal bare være utrolig forsigtig og se til, at posen , som hvalpen befinder sig i, ikke brister.

De meddelte ikke noget om at der havde været grønt udflåd, det ville betyde at posen er bristet og hvalpen sikkert er død, så det var da altid noget. Anyway, Ana sagde at det her kunne hun ikke gøre, men hun havde en datter der studerede til sygeplejerske og jeg bad om at tale med hende, forklarede hvad hun skulle gøre. Hvis de havde problemer, så skulle de bare ringe igen. Jeg sagde, at nu kunne hun prøve sine kundskaber af og måske uddanne sig til jordmoder!!! Nå, alt gik fint og tæven fik 8 hvalpe hvoraf en døde umiddelbart efter fødslen. De ringede dagen efter og sagde at tæven rystede, normalt ikke gode tegn for det kan betyde kalkchok men egentligt sker det senere og ikke lige efter fødslen, der kan de små ikke nå at sutte alt kalk ud af moderen, så jeg foreslog honning hvis det var fordi hun havde lavt blodsukker og et ormemiddel for tæven havde ikke fået det. Hvalpene var temmelig store så jeg sagde, at de skulle købe kalk med bindemiddel, almindelig kalk duer ikke, det skal bindes men de havde ingen penge, så jeg gav dem foder og stak penge i til kalken som de så købte. Tæven og hvalpene har det godt, jeg sagde at de skulle fjerne enten hende eller de andre hunde, så hun ikke blev stresset over at der går andre rundt.

Den første uge er tæver meget, meget beskyttende omkring deres hvalpe og det kunne gå galt, hvis det kom til slagsmål, specielt hvis det ville være moderen der blev bidt og skulle have antibiotika, for det kan man ikke give idet at mælke-produktionen ophører og så hedder det sutteflaske eller sondefodring hver 3-4 time over 24 timer!!!! det er værre end et spædbarn med kolik når der er 7 hvalpe!!!

OSO, ham den tynde hentede jeg hos Nuria, som var blevet vippet ud af huset pga. manglende husleje-betaling. Manden er arbejdsløs og hun sælger blomster!!! De fandt en bolig i en større by i nærheden men med den kondition, NUL husdyr, ikke nemt for Nuria som havde noget med 5 hunde og ligeså mange katte. Hun ringede og spurgte om jeg ikke kunne tage en tæve, LISSY, der var gravid og jeg blev stiktosset, gav hende en skideballe der ville noget og spurgte hvorfor hun ikke havde ringet da tæeven var i løbetid, så vi kunne få hendes steriliseret, og til det sagde hun en hel masse som jeg totalt affærdigede og sagde at det ingen undskyldning var. Hvis jeg skulle tage tæven, så ville det betyde abort!!!Da begyndte hun at græde og sagde, “Lisa, alt andet end det” (man er vel katolsk!!!) Hun selv havde bragt hunden i den situation og nu insisterede jeg på at hun selv fandt en løsning. Hun ved, at jeg ville have afholdt udgiften til operation. Hun sagde at hun ville spørge en veninde om hun ville tage LISSY og passe hende og hvalpene og da hun ikke ringede senere, gik jeg ud fra, at sagen var løst.

Gud og hvermand har jo mit telefonnummer, så jeg blev ringet op af flere forskellige som fortalte om en ekstrem gravid tæve der løb rundt ved skolen i Guyabo, bla. ”kokkekonen” der gav den lille noget mad af det der blev til overs af børnenes mad (børnene i Costa Rica får et varmt måltid på skolen, så de da i hvert fald får noget at spise) men skoleinspektøren var bange for at hun ville føde i skolegården og det var jo noget værre noget, for det kunne forskrække børnene!! Til det, meddelte jeg, at det sådan set ikke interesserede mig synderligt, det er jo noget naturligt at føde, når man er gravid og at de skulle finde en biologi-lærer, der kunne forklare ungerne omkring det og specielt hvordan man undgår at såvel hunde som dem selv, bliver gravide. Nå, man kunne ikke fange tæven, hun stak af. Jeg sendte Marito, og han kunne heller ikke fange hende, så jeg ville selv tage af sted, men så ringede de igen og sagde at nu var hun bundet og om jeg ville hente hende. Marito hentede hende i fredags og rigtigt nok, det var Nurias tæve og så gravid at jeg sjældent har set noget lignende – kors hvor var hun tyk og vi begyndte at vædde om, hvor mange babyer der var??? Nogle gættede på få men store hvalpe, og jeg gættede på, at hun havde 10 små hvalpe i maven, og desværre fik jeg ret!!!

Jesus, kl. 4.30 om morgenen hørte jeg et hyl over fra gæstehuset. Med søvn i øjnene og skidemørkt var det, gik jeg over med lommelygte for at se hvad der skete og rigtigt nok, fødslen var gået i gang. OK,ok tænkte jeg, der røg den nattesøvn og jeg gik over for lave mig noget “jordmoder-kaffe” de der stærke og gik tilbage ind imellem. Jeg havde hende i snor og hun fødte den første hvalp i græsset. Hun slikkede den jo ren, men det var så koldt og den lille var så kold, så kold, at jeg lagde den mellem brysterne, ikke at det hjalp meget, mine er meget små, så jeg tænkte, “hvor er en kvinde varmest???” og jeg lagde den lille mellem mine lår, det ved man da hvad er!!!!! Well, Lissy blev sat til at føde i badeværelset i gæstehuset. Der var lidt langt mellem hver hvalp og jeg blev lidt bekymret, tog hende ud på et par gåture for at få hvalpene rykket på plads og lod hende i øvrigt selv om resten, LISSY er en 4 årig tæve og har prøvet det før, så jeg sad bare og drak kaffe og røg en masse cigaretter alt imens det bare væltede ud med hvalpe.

Laura, min søde unge veninde, som jeg har ansat til at komme en 3 timer lørdag og søndag for at passe dyrene, var helt vildt begejstret, sagde “se, Lisa, nu kommer der en til”, hun syntes det var helt vildt dejligt hver gang der kom en ny ud og jeg var ved at opgive og gik over til min mand ind i mellem og når han spurgte, “hvor mange er der nu??” så svarede jeg “ved det ikke, er holdt op med at tælle!!!” Kors, siger jeg bare, LISSY fødte hele 12 (tolv) babyer, en var dødfødt, havde været lang tid undervejs, en lagde hun sig på, den døde, to havde problemer med vejrtrækning fordi de havde slugt væske, dem sugede jeg rene med en “pære” , gav dem mund til mund-metode men Laura, det gode barn, var smartere end jeg, og gav dem hjertemassage, 5 gange tryk og så give luft i munden og det hjalp, de begyndte at trække vejret sådan nogenlunde men med noget besvær.

Nu var fødslen så overstået og jeg ringede til Diego og bad ham komme og give oxitocina for at livmoderen kan trække sig sammen således at er der en helt inde, så kommer den ud, sikkert død men måske levende. Nå, heldigvis kom der ikke flere, men den ene lille med vejrtræknings-besvær kunne ikke sutte, fordi den ikke kunne trække vejret gennem næsen. Jeg prøvede med sondefodring, gav hjertemassage, trykkede den på maven under ribbenene etc. og det hjalp noget, men dagen efter så jeg, at den havde det skidt og bad Diego om at komme og aflive den, hvilket han gjorde. Det var trist at se at den virkelig kæmpede for livet men bare ikke kunne så det er det bedste man kan gøre for at hjælpe den lille. Da han havde givet den første portion anestesi til at “falde i søvn”, flød det ud med gult væske af næse og mund, så den lille ville ikke have kunnet klare at “rense sig selv”. Tæven havde allerede taget den lille og lagt den væk fra de andre, det er det bedste tegn på, at noget er galt, de ved de meget bedre end os andre, separerer de ikke levedygtige med det samme og det til trods for, at i dette tilfælde var der jo så mange men det vidste hun, man skal kigge godt på dyrene, de ved pr. instinkt, hvornår noget ikke er som det skal være.

Næste morgen gik jeg så over for at se hvordan hele reden så ud og den lille med problemer lå og hyggede sig gevaldigt ved “mors bryst”, suttede og havde det fint, de andre også. LISSY rystede som et espeløv, ved ikke hvorfor, men jeg gav hende noget mælk med honning, som hun tog lidt af og gav hende foder, tog hun også lidt af men holdt ikke op med at ryste, så jeg gav hende kalk, subcutanio, under huden, 12cc i alt og det hjalp noget, tog hendes temperatur som var lidt under 38 grader (hunde ligger på en grad mere end mennesker) så feber havde hun ikke, men jeg tænker, at hun har haft ondt i maven, 12 hvalpe er jo mange. Ok, så var der 9 hvalpe men i mandags, da jeg gik over for at tilse og fodre, så jeg, at den største af tæverne var død!! Jeg kunne ikke forstå det, spekulerede som bare pokker over, hvordan det nu kunne være, indtil jeg så, at en anden, temmelig stor, havde kravlet under tæppet og så gik det op for mig, at den lille tæve havde kravlet under tæppet og moderen havde lagt sig på hende. Jeg havde lagt den væk til begravelse, men tog den frem igen og rigtigt nok, den var helt fladtrykt på siden af hovedet, så min teori passer!!!

Ergo, tog jeg tæppet væk og gav dem en skumgummi-madras med et lagen over, som jeg har fæstnet med maskintape på bagsiden. Nu ligger de alle ovenpå og ingen kan “forsvinde”, ærgerligt og synd, at jeg ikke havde tænkt på det før. Well, for tæven…og for mig…er det bedre med 8 , der er en pat til hver og det lader til, at de alle overlever, de ligger og “slår mave” grynter og spjætter.
De er så fine og rene, LISSY er en god mor, og nu vil jeg gå over og give hende frokost i form af dåsemad og en god slat af den hjemmelavede formular-mælk, 1 liter laktosefri mælk, en hallv føde, 4 skefulde honning og to æggeblommer, noget af en “bombe” men hun ser allerede bedre ud, pelsen er ok, hun var jo meget tynd til trods for graviditeten, staklen har gået uden ordentlig mad i 14 dage, lidt ris og bønner her og der men jo ikke nok til 12 hvalpe i mavsen, plus til sig selv.

Nå, jeg har talt med Nuria og hun vil se, om hun kan finde en til at passe dem når de er store nok til at jeg har givet den første ormekur, de har fået øjne og er begyndt at udforske verden. Jeg håber at denne verden er noget de kan bruge, at folk vil holde af dem og sørge for dem, kastrere dem og at de ikke ender på gaden som så mange andre, det bare er så synd for………..

Alt for nu, jeg skal til at varme mælk op…

Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Så er det igen tid til “en sang fra de varme lande”, jeg har haft meget at lave men i øjeblikket (touch wood) er der lidt ro, så længe det varer!!!!!

Nå, det varede ikke længe, fik lige skrevet det og så ringer der en dame med en syg hankat som blev opereret i Acosta den 4. juli 2009. Det er en inde kat og den tisser blod!!! Jeg spurgte om forskellige ting, og hun fortæller, at det er som om den vil tisse men der kommer ikke noget, det kan jo være flere ting men nok mest sandsynligt en urinvejsinfektion eller blære, måske har den sten i systemet men hvor om alting er, sendte jeg hende til dyrlægen , som er ligeså meget dyrlæge som jeg, ingen uddannelse men med erfaring.

Hun sagde, at hun ikke kunne gå i dag fordi der er byfest og alt er lukket, men at hun i morgen ville bede “nogen” om at hente medicin hvortil jeg svarede “No, No , Mamita (lillemor på dansk), De tager katten med til dyrlægen og IKKE i en sæk, hvor den ikke kan ånde”. Heldigvis har hun et form for bur og det ville hun så gøre.

Jeg spurgte om missen spiste og drak og det gjorde den, så jeg sagde ok, så dør den ikke inden i morgen!!!!! Det lyder groft, men hvis jeg ikke gør sådan, så sker der ikke noget!!! Jeg mener, hvis min kat tisser blod, så tager jeg den til dyrlægen med det samme, her venter man en rum tid, håber på at nok går over af sig selv, ofte gør det, men resultatet er ofte, at de venter for længe og dyrlægen kan ikke længere behandle, det nu, og så hedder det sig bagefter, at dyrlægen ikke “er god nok”……

Apropos dyrlæge, så fortalte man mig, at en hanhund, en af mine hvalpe, som er blevet adopteret at Maritos Far, blødte i strømme ud ad næsen, den kunne knap trække vejret gennem næsen og der lå en hel blodpøl, af helt frisk blod.. Marito kommer kl. 0700, ordner burene og fodrer i re-habben og dogrun og efter det, sendte jeg ham til min dyrlæge, Claudio i San Jose for at se, hvad der var galt.

Når en hund bløder ud ad næsen, kan det enten være fordi den har fået et slag, spark, er blevet påkørt eller er faldet på næsen etc. og da denne hund, for ca. 6 måneder siden havde det samme, også var hos Claudio, der konstaterede at hunden havde fået et slag og havde brækket næsen, jah så var det jo en stor sandsynlighed for, at det samme var sket fordi den jager kvæg og bliver sparket.

Men alligevel tænkte jeg, at det kunne være erhligia, denne blødersygdom som giver indre blødninger, overført af tæger, så jeg fik fat på Claudio og sagde at Marito var på vej med hunden, og at jeg ville overtage regningen. Claudio lød anderledes end normalt, lidt sur eller bekymret, sagde til mig at han ikke ville være der men at hans assistent, Danny, var der og at han ville ringe til ham.

Jeg ringede så til sekretæren og sagde det samme, og det viste sig rent faktisk, at jeg havde ret i min første antagelse, Tarzan, hedder hunden, har erhligia, og det blev fastslået efter et kit-check samt hemogram, og nu er den på antibiotika, doxiciclina, en større dosis og i længere tid for sygdommen dvs. tægerne har muteret og den almindelige dosis i kortere tid, hjælper ikke længere.

Nuvel, heldigvis er det en “ur-hund” og derfor har den et stærkere immunforsvar, det ser anderledes ud for racehunde, de doer som regel, når sygdommen er så fremskreden at de bløder ud af øjne og næse.

Tarzan, spiser, har det godt , løber rundt og leger så faderen slap med skrækken, moderen også, for dør der en hund af deres, så spiser og taler faderen ikke i 10 dage, så trist bliver han. Regningen hos dyrlægen blev 53000.00 colones, familien fik chocket….man skal tænke på, at Marito tjener 50000.00 colones for 50 timers arbejde om ugen!!! Maria, hans søster, gav 10000,00 colones, hun er fosterfamilie for MUKI og det er det hun får pr. måned for at passe ham, resten af familien, vil arbejde skylden af, her på farmen, jeg selv deltager med 10000.00 colones, trækker ikke Marito i løn og har givet bil og benzin til San Jose.

Rosa ringede, naturligvis en søndag morgen, og fortalte at MAXI, som hun har fra mig, var kommet hjem om morgenen med et øje hængende ud af øjenhulen og hvad spurgte hvad hun nu skulle gøre. Det er dyrlægearbejde og jeg sagde, at hun skulle kontakte Diego og høre, om han kunne komme og tilse hunden. Hun sagde, at det ville hun gøre men hvem skulle betale ham, for hun har ingen penge!!!!. Det ved jeg passer og selvom jeg har tilbudt, at hun kan hente lidt foder til ham ind i mellem hos den lokale købmand, har hun aldrig gjort det, så der hjælper hun jo mig, og så hjælper jeg jo naturligvis også hende, dvs. hunden i første omgang.

Diego kom og hentede ham, opererede øjet, som han mistede. Skal man operere for at beholde øjet dvs. synet, så skal det praktisk taget gores med det samme, i hvert fald inden for et par timer. Jeg ringede til Rosa og spurgte til hunden, den havde det godt og jeg sagde at hun skulle kontakte Diego igen, så han kunne pille stingene ud, jeg har alt til det også, den rigtige stumpe, runde saks, en pincet, der lukkes sammen med et specielt greb etc. men MAXI er en stor hund og stærk og vil bestemt ikke ligge stille mens jeg klipper, og så kan jeg skade ham, Diego har bestemt givet ham noget beroligende medicin, en form for pre-anæstesi, så han ligger lidt stille, øjet er jo et sensibelt område og bisserne er tæt på!!!!

Mens jeg sidder og skriver, ringer der en dame og spørger, hvad hun skal gøre, for hendes lille pincher, som blev opereret sidst i Puriscal, havde små blister med pus over det hele!!!. Jeg spurgte naturligvis, hvad er “over det hele”, har den disse omkring operations-arret??? på maven??? øjne etc. og det viser sig, at den har det på bagparten, fra halen og nogle centimeter op ad ryggen.

En “dyrlæge” har givet tæven noget antibiotika og noget prednisolon men det har ikke hjulpet, så nu ville hun høre, om jeg ville komme og tilse hunden???. Det vil jeg ikke, der findes en “rigtig” dyrlæge i Puriscal, og ham har jeg sendt hende hen til. Havde det været i sidste uge, hvor han havde fri, ville jeg være taget afsted med min medicinboks, undersøgt hunden og ringet til Claudio for at høre hvad han mente jeg skulle give og i hvilket mål.

Claudio er den venlige sjæl, der bare altid tager mine opringninger uanset hvad han laver, opererer etc. Han er en af de få mænd, de kan gøre TO ting på samme tid…hihi…ok, ok, undskyld til jer mænner!!!

Så ringede Allan, kl 22.15 om aftenen, hev mig ud af min sofasøvn, jeg snorksover hver aften på det tidspunkt. Allan undskyldte det sene tidspunkt men var lige kommet fra arbejde, og han havde to problemer, en Pekingesertæve, lidt ældre gik rundt på gaden med en byld under bugen, hun gik lidt, lagde sig osv. var ligesom udmattet og havde besvær med at spise det han gav hende.

Den lille var blevet en gadehund, hun havde oprindeligt et hjem men manden dampede af til USA, konen fandt en anden og han kunne ikke lide hunde, og så blev hun sat på gaden. Den lille gik så der på gaden og hun så syg ud. Folk kyste hende væk med koste etc. for at hun ikke skulle smitte deres egne hunde, men Allan syntes det var så synd for hende, hun lå i kloakken og var våd og stank, og spurgte han mig, hvad han skulle gøre.

Allan har transportmuligheder, så jeg sendte ham til dyrlægen i Puriscal, så han kunne checke hende. Jeg fortalte ham, at det kunne være at det var nødvendigt at aflive hende, men hvis ikke, om han så ville tage hende og jeg ville hjælpe med foder og ormemidler, og det ville han gerne. Det viste sig, at hun havde en kæmpe levertumor, og hun blev skånet for mere smerte – hun blev aflivet!!! Det er vel den bedste “medicin” man kan give når situationen er således.

Hans andet problem var, at en af hans hunde var blevet kørt over og havde brækket et bagben. Hans lille datter kom grædende hjem og sagde, at føreren af bilen slet ikke havde prøvet på at undgå påkørslen og det er ikke unormalt her, desværre. Well, han ville købe noget antibiotika og spurgte om jeg kunne hjælpe med forbindinger, creme til heling, et par træ-ispinde til at fastholde og støtte benet osv. Jeg sendte Marito hen til ham med de ting han skulle bruge, og da jeg ikke har hørt noget siden, går jeg ud fra, at hunden har det ok igen …ellers ringer han igen, helt sikkert.

En amerikansk bekendt ringede og sagde “Lisa, vi har lige reddet en hund!!!!” OK, sagde jeg, det var da godt at høre men tænk jer, et amerikans ægtepar gik en tur ved floden og så en hvid fodersæk bevæge sig!!! De nærmede sig , åbnede sækken ved bredden og deri lå en hund!!!! Disse sække er vandtætte af hensyn til foderet og duderne må vide, hvor lang tid hunden har ligget i den. Dem der har smidt hunden i floden, har måttet ønske at den druknede, men den flød bare ovenpå og hunden ville være død af iltmangel på et eller andet tidspunkt!!!! Altså, man skal vist høre meget før ørerne falder af!!!! Frygteligt, siger jeg bare. Nå, min amerikanske bekendt har taget hunden til sig, den har det fint nu.

Jeg har masser af samme skuffe, folk der ringer og spørger om jeg kan hente gadehunde, i går ringede en indianerkvinde og ville høre om jeg kunne hjælpe med foder, til hendes 6 hunde, taget fra gaden. En gut ved navn Juan, som jeg mødte i Puriscal sagde til mig: ”hvad skal jeg gøre, jeg tjener ikke nok til at fodre de ti hunde jeg har samlet op fra gaden og sådan er det bare hele vejen igennem…. Jeg er ved at blive vanvittig, for jeg kan heller ikke hjælpe, jeg bruger allerede på nuværende tidspunkt ca USD 500.00 pr. måned til foder, medicin, dyrlæger etc. og jeg er ved at skrabe bunden. Jeg må snart finde på noget, således at jeg kan få nogle lokale donationer, det kunne godt være en mulighed, jeg er jo registreret i vores skattevæsen og hvis folk her giver en donation, så kan de trække det fra i skat. Det vil jeg gøre lidt mere ved hos de lokale i Puriscal. I går afleverede jeg en brochure til en trælasthandel og datteren der, ville snakke med sin far om der var nogle muligheder, så det må jeg kigge lidt paa, måske også et større supermarked, hvor vi er gode kunder, ville hjælpe til…anyway, det skriver jeg om næste gang.

Siden et par dage, er jeg blevet plejemor for Chep, en 9 årig hanhund, som har haft erhligia og nu lider af inkontinens, dvs. han “vådter” sit hundetæppe og drypper hver gang han rejser sig. Chep tilhører Pernille og Morten, et dansk ægtepar som er udstationeret her og skal hjem til DK om ca. et år, de skulle på ferie og spurgte om jeg kunne tage Chep i pleje.

Morten og Pernille er rigtige hundemennesker, har været fosterfamilie for Miss Molly, den lille hvalp som blev afleveret ved vores port med et brækket ben, det har jeg skrevet om tidligere. Ideen med en fosterfamilie er jo, at de passer den til de kan finde et godt hjem til hunden eller katten. Selvom Molly er den dejligste hund, sød og legesyg, som finder en pind og bare leger med den, så har det været svært at finde hjem til den, for de folk der virkelig er gode ved dyrene, har allerede en 4-5 stykker og kan ikke tage flere.

Pernille har en rideveninde, Christina, som er tysker, og som har et form for rejsebureau. Alle medarbejdere der, havde taget en syg gadehund til sig og skillinget sammen til behandling af hunden, MEN porten var åben til gaden og hunden løb ud, blev påkørt og døde. De ville gerne have en ny hund til kontoret, og Molly har nu været der to dage. Jeg ringer senere og hører hvordan det går. Går det ikke som det skal, henter jeg hende hertil og så ser vi tiden an, med lidt god vilje kunne det sågar være, at Chep ville blive glad for at se hende. Pernille og Morten har lånt mig penge til at få lavet en løbegård bagved vores gæstehus, penge som jeg regnede med, at WSPA ville betale men det vil de ikke.

Alligevel, fordi jeg blev nødt til at lave indhegningen før de havde accepteret det. Jeg har misset 4 deadlines, ikke mig, men her er WSPA simpelthen så sløve, at de ikke får sendt min ansøgning af sted til London og NYC i tide, det er ekstremt irriterende men sådan er det når vi taler om store organisationer, det tager en hulens tid, med at få tingene til at passe sammen. Mit “forsvar” er, at såvel direktøren for WSPA her, samt dennes projektleder HAR været her, set forholdende før, og kan komme og kigge på det igen, så de kan se, at jeg har brugt penge på det, vi havde aftalt. Så hvis der ikke sker noget der, må jeg skrive direkte til hovedsædet og se, om DET hjælper. Nå anyway, den gode Chep, er jo en dansk familiehund, og jeg skal love for, at jeg kan se forskel på ham og en gadehund!!!!

Chep er en delikat spiser, nul godbidder, som jeg altid bruger men en god omgang kærtegn og dæmpende signaler, har gjort, at vi er de fineste venner. Jeg får sågar et par slik på næsen når vi ses, jeg vender siden af ansigtet til ham og lukker øjnene, ellers kigger han væk, gør jeg ikke det, kommer han med en forpote og siger dermed, “skal vi ikke være gode venner”?? og så forsætter vi med at ae.

Han ville ikke spise sin mad, det vidste jeg fra Morten, men en hund skal jo spise, så jeg har købt kyllingebryst som han få blandet med sit foder, sammen med suppen det er kogt i og det spiser han, sågar om morgenen, jeg prøvede med tun i vand og han kiggede bare på mig som han ville sige “har du tænkt dig at jeg skal spise det???” OK,OK tænkte jeg, så prøver vi med stegt kotelet, og det spiste han kun fordi Tipper stod på den anden side af hegnet, bare sådan at han ihvertfald ikke skulle have det.

Han havde lidt dårlig mave da han kom, og jeg ved at han har fået ormemiddel, så orm kunne det ikke være, gik ud fra, at det var stress, og da jeg luftede ham i morges, var maven i orden igen MEN Chep er en bestemt herre, han nægtede at gå ind i løbegården, strittede med alle fire poter og viste mig hvor han ville hen, først hen og skændes med OSO, som jeg har til opfodring, og derefter ind i stuen i gæstehuset, hvor han lagde sig gemytligt på et tæppe jeg har købt til ham. Han har det dejligt der, åbenbart, lytter til stille jazz på radioen jeg har tændt for ham, hans “nattesengetøj” er til tørre sammen med fars t-shirt, så der lugter lidt af “hjem”.

Chep har ingen hale, men han vrikker med hele bagkroppen når jeg besøger ham, han er en dejlig hund og en af dem, der benytter sig mest af dæmpende signaler sammen med aggression, egentligt en mærkelig konstellation men han er meget, meget udtryksfuld i sine signaler, meget mere end en gadehund eller flokhund.

Apropos dæmpende signaler, har min skrive-veninde gennem mange år, Turid Rugaas, sendt mig sin video om dæmpende signaler, fordi jeg er blevet kontaktet af en tv-selskab som gerne ville sende noget om disse og derfor behøvede jeg noget “grundelag” til at fortælle om disse signaler. Jeg kan med stolthed berette, at hvad jeg så på dvd´en, er også det jeg ser til hverdag. Jeg har jo kun læst mig til det før og fået øjnene åbne for disse signaler, og jeg kan kun anbefale alle at “få øjnene op”, se signalerne og handle derefter, derved kan man få hunden i “tale” så at sige, og se hvor den befinder sig mentalt, helt fantastisk. Gud hvor har det hjulpet mig i mit arbejde med gadehunde og mine egne her i huset, og Turid, skulle du læse disse linier, så siger jeg dig tak for at du skrev bogen og lavede videoen.

Så, nu ringede det lige igen og denne gang var det ikke noget problem, det var Majken, en dansk veninde som har adopteret to hunde af mig, Panda og Duke, den sidste et lab-mix som har kraftige kæber og elsker at tygge i et eller andet med det resultat, at der ikke befinder sig noget som helst i haven, der ikke er gennemtygget!!!! Glem alt om haveslanger, tøj på tørresnor, selv “undestructable” legetøj er splittet ad på få minutter, nu ved jeg snart ikke, måske et jernrør???

Duke går med 4 andre hunde men det er altså ikke nok at lege med dem, han er noget grov i sin leg og så gider de andre ikke. Haven er stor og masser af plads til at boltre sig på så det er ikke problemet. I huset opfører han sig vist “ret pænt”, men tak skæbne for, at han “landede” hos en god familie der accepterer, at han er lidt anderledes sat sammen. Hos en enhver anden, var han vist blevet sat på gaden!!!!

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige hurtigt fortælle om klinikken i Puriscal, den 19. juli 09 der kom 91 dyr, to gad ikke at vente, heldigvis hanhunde, så alt i alt blev der opereret 89 dyr.

De var to dyrlæger i denne omgang – den ene ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med, det var ham der opererede i Acosta hvor en hankat døde, og denne gang døde en tæve, hentet fra gaden 14 dage før, men det skulle egentligt ikke betyde noget.

Dødsfaldene opstår ved opvågning, ikke under selve operationen, så et eller andet siger mig, at der bliver givet for meget anæstesi. Jeg har sagt til dyrlægen, Blas, at jeg godt kunne tænke mig, at enten checker man hjertet inden operation, under preanestesi som selvfølgelig er anderledes end uden anæstesi, for at se om hjertet kan klare det, eller at han fremover med sine assistenter, bedøver hun/kat for den nye dyrlæge, har andre, uprøvede assistenter i forbindelse med store klinikker og det er jo lidt i stil med at to skallede låner hinanden en kam!!!! Det går ikke sådan og de kommer til at finde en løsning, i 15 år har jeg kun haft et tilfælde med en hankat der døde og nu 2 tilfælde til og det indenfor en måned og med en ny vet, så det lyder jo logisk at problemet ligge der, omvendt han skal jo også have erfaring til disse store klinikker som ved Gud ikke er det samme, som at få en hund eller kat opereret “normalt”, derfor er det også dyrere, hvis det drejer sig om en enkelt hund.

Sidste gode nyhed er, at jeg har fået afsat Puppy og Patti til en sød familie og de er bare så glade for dem. Begge tæver er hentet fra gaden, en med skab og den anden smidt på gaden. Efter rekuperation her hos mig, er de nu ok.

Så nu hører jeg et ordentligt uvejr i det fjerne, så jeg skal lige nå at kigge til Chep, lukke hundene ind i burene, så de ikke bliver våde og give min mand noget frokost, køre ham til sengen, hive ham op af rullestolen, putte ham, og så selv se at få lidt hvile. Hiver stikket ud, ellers ringer og regerer det og jeg får ikke min siesta, som jeg har brug for men sjældent får.

Ha det dejligt, I har jo nærmest costarikansk vejr…og jeg vender tilbage…

Knus fra en udmattet Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

I gør jer ikke begreb om, hvor meget jeg har haft om ørerne, faktisk har jeg været ved at opgive flere gange men af en eller anden årsag, går det alligevel!!!

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg har min gode husbond i rullestol, han kan praktisk taget ingenting og skal have hjælp til alt, ind – og ud af stolen, køres rundt, tøj på etc. og det er ikke svært men tager tid og det har jeg jo ikke så meget af, når jeg også skal tage mig af dyrene jeg har her plus alle de andre jeg tager hen til for at behandle for div. sygdomme. Heldigvis har jeg min caretaker og min hushjælp og de er rigtig gode til at hjælpe til, Marito klarer en del indkøb således at jeg kan blive hjemme og passe min mand. Nåh, når man passer en invalid, så er det ofte sådan, at man bliver syg selv og det blev jeg!!! Jeg havde haft nogen maveproblemer og gik til laboratoriet for at aflevere en afføringsprøve som viste at jeg have denne bakterie som vi alle har, men jeg temmelig rigeligt må man sige, helicobactor pylaris, med 3 plusser efter…Jesus, de tre læger var helt oppe og køre og sagde “Lisa, du er jo skide syg” hvortil jeg svarede “det ved jeg da godt, det er jo derfor jeg er her”!!!

Nåh, afføring var fyldt med blod, fordelen var, at jeg var kommet i tide, for havde disse bakterier angrebet på en gang, jah så kunne jeg nok ikke skrive til jer idag, lad mig sige det sådan!!!. Nuvel, dagen efter fik jeg lavet en gastroscopi, et endoskop ned gennem halsen for at se om mave, spiserør, duodunal etc. var ok, og alt er ok der, så nu skal vi lige have et check på tyktarmen for at se, om der er noget der, der ikke bør være der og alt efter resultatet, ser vi videre derfra, dette check skal ske den 30.06.09, så der må I gerne krydse fingre for mig, please……jeg fik en meget skrap antibiotikakur i 10 dage, 3 forskellige stærke typer som gjorde at de “brændte” tunge, hals og mave, selv et glas vand sved og jeg er ved at tabe håret men det kommer vel igen på et senere tidspunkt. I fredags tog jeg så til vores gode privathospital og sludrede lidt med lab-doktormanden der, fortalte om mit problem og han lavede div prøver som , heldigvis, viste at NUL blod i afføring ej heller bakterier, så happy var jeg, jeg tror næppe jeg ville have kunnet klare endnu en omgang antibiotika af anden type. Nåh, jeg har det egentligt udmærket, er gået, (næsten) på vandvognen og er ved at drukne i vand og gaterade, dødsygt men en enkel lys øl, kan jeg da få listet ned og så i øvrigt håbe, på bedre tider!!

Syg eller ej, er der jo arbejde der skal passes mht. dyrene og folk ringer og regerer som bare pokker. Her til morgen blev jeg ringet op kl 6.00, en nabo, der fortalte at en lille hanhvalp var blevet kørt over og nu lå og led, skreg, og om jeg ikke kunne komme og tilse den. Det er dyrlæge-arbejde og jeg ringede til de to der er her, ingen svarede så jeg lagde besked, sagde til konen, at hun skulle give den noget mod smerter indtil en af dem kunne komme, og da hun gjorde det, så hun, at den allerede var død, hele bagpartiet var smadret af påkørslen og jeg regner med at det også er gået ud over de indre organer og så er der ikke noget at gøre. Den lille hvalp er blevet sat på gaden af en eller anden idiot, sikkert taget fra moderen og søskende, har naturligvis ingen ide om “gadeopførsel”, aner ikke hvad en bil er og det er dette der gør , at jeg bliver så vred, så vred over at folk sætter hvalpe på gaden, de har ikke en chance, forstår jo intet, det er babies som bliver passet af deres hundemor som passer dem fint, for derefter at stå helt, helt alene, nogle venlige mennesker tager dem til sig, ringer som regel til mig men andre, kyser dem væk, hælder vand på dem så de forsvinder, nogle gange kogende, truer dem med koste, slår dem etc. og det er ikke til at holde ud at tænke på hvordan sådan en lille størrelse skal kunne forstå noget som helst, det samme sker for voksne hunde men de har jo noget erfaring at trække på, det har en lille hvalp ikke. Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at åbne øjnene hos folket her og for et stykke tid siden, kom der et TV hold her og optog en video på en 45 min. hvor jeg fortalte om gadehunde og hvorfor folk sætter dem på gaden, der er ALTID en forklaring eller årsag men INGEN af dem, dutter for mig. Min slutbemærkning var, at folk skal udvise ansvarlighed overfor den beslutning de engang tog, omkring det at have et dyr, det være sig hund eller kat, og søge en løsning for dyret, løsningen er IKKE at sætte dem på gaden og derved overgive problemet til andre eller dyret selv!!!

For to dage siden ringede en kone fra Puriscal og fortalte om en nabo som havde en mini-pincher som have skab. Min veninde sagde at det var jo nemt og billig at kurere og at hun ville købe det der skulle til, MEN mindsanten om hun ikke så den lille tæve, ca. 3 1/2 kilo, omkring 7 måneder gammel, ligge på fortovet i byen, rullet sammen og med alle tegn på skræk. Hun lå bare der og tænkte, hvis jeg ligger helt stille, så sker der mig nok ikke noget.!! Min veninde købte noget dåsemad og gav hende, det gaflede hun i sig, eftersom hun ikke havde fået mad i 5 dage, Karen som veninden hedder, lod hende ligge og ringede til mig som sagde at hun skulle smide hvad hun havde i hænderne og se at få fat i den lille. Hun fik fat i hende, nemt, hun lå der hvor hun var blevet smidt 5 dage før, havde ikke rørt sig ud ad flækken og nu er hun her!!! en sød lille størrelse, og bare fordi hun havde skab, blev hun smidt på gaden!!! Karen kender jo “ejeren” , havde spurgt om hun ikke kunne komme tilbage igen men konen sagde nej, hun havde en anden og ville ikke have PUPPY, som tæven blev kaldt. Jeg havde mest lyst til at sagsøge hende for mis-treatment men det kan jeg ikke for Karen bor kun 4 huse fra konen og det giver nabostrid hvor de hver især forgifter hinandens dyr for at skade hinanden, det er “normalt” her, desværre. Jeg har sagt til Karen, at hun skal holde sig gode venner, hvis hun kan, med konen således at hun kan checke den nye hvalp hun har anskaffet sig men sker der noget igen, så sagsøger jeg hende og Karen må tage skraldet, vi har fået nye love her i landet der gør, at man kan få bøde, også fængselsstraf for mishandling af dyr inkl. at sætte dem på gaden, MEN der skal vidner til og de er svære at finde af angst for represalier, ydermere sætter folk dyrene på gaden om natten hvor folk sover så dermed er der ingen vidner….

Se, nu sker det igen…mens jeg sidder og skriver har jeg haft 5 opkald af forskellig art, om jeg kan hente hunde her og der og lige nu, ringede de fra vores lokale animal protection for at spørge hvornår jeg har kastrationer i Puriscal , der er en kone med 10 dyr til kastration, hun har ingen transport og ingen penge til dyrene. Jeg bad om telefon nr.. og navn på konen og jeg er næsten sikker på, at det drejer sig om en kone jeg allerede er i kontakt med men som ikke er fra Puriscal men herfra den lille landsby hvor vi bor. Hun er mægtig sød , bekymrer sig om hunde og katte der er sat på gaden. Hun har for et par måneder siden taget to tæver til sig som var gravide og de kom med 9 hvalpe, en fik 4 den anden 5, derudover har hun en 4 katte og tre voksne tæver, bor til leje, er alenemor og har ingen penge!!!! Den er vist hjemme!!!!!

Jeg har givet hende foder til alle, ormemidler til alle og sagt at hun skulle prøve at afgive hvalpene til folk der vil passe dem ordentligt, hun ringede oprindeligt til mig for at høre hvad hun skulle gøre ved 3 voksne hunde der var blevet forgiftede, to var hendes, en hos en nabo og hendes fik hun reddet med min hjælp, naboens overlevede ikke. Hun bor i rækkehus og naboerne forstår ikke at hun hjælper disse dyr, så derfor har hun problemer med gøen, hun har dem ikke indhegnet så de render rundt over det hele og det vil naboerne ikke acceptere f.eks. at de skider på deres terrasser etc. Det kan man jo godt forstå et eller andet sted, og at have et godt hjerte, er ikke altid nok, hvis man ikke har mulighederne for så mange dyr. Nuvel, hun skylder mig penge for foder så det er nok derfor at hun ikke tør ringe til mig og prøver med ANPA, der kommer hun ikke langt for de tager 7000.00 colones, pr. dyr, jeg gør det for det folk kan betale og er det hende, Elisa,ved jeg, at det har hun slet, slet ikke mulighed for. Hvad hun ikke ved, fordi hun ikke har ringet er, at jeg er ved at lave en “hjemme-kastration” her i vores gæstehus for de hunde og katte hvor jeg ved, at de behøver en operation, dels er de i løbetid, dels allerede gravide og på nuværende tidspunkt, har jeg vel samlet en 20-25 stykker, nok til at få en dyrlæge herud fra San Jose. I tror det er løgn, men herude på landet er folk SÅ ignorante at de ikke engang kan finde ud af at komme selv med deres dyr og jeg vil æde en gammel hat på, at jeg kommer til at hente og bringe dyrene, det er virkelig fortvivlende men jeg gør det fordi jeg ved at kommer der offspring, bliver de sat på gaden hvis ikke inden når tæven er gravid og må få sine hvalpe et eller andet sted i bjergene under en busk, hvor hun har gravet et hul og der drukner hvalpene……

Nåh, uanset hvad, er det da blevet lidt bedre og havde vi ikke den verdenskrise som vi har, så ville det se endnu bedre ud. Krisen kradser gevaldigt her, folk er uden arbejde og her har vi jo ikke et socialt sikkerhedsnet som man har det i Danmark, her må hver i sær klare sig som de nu kan og det betyder, at der knap er til familien og derfor da slet ikke til dyrene. Derfor er der også sket det, at nu begynder man at sætte små hunde på gaden. Før var det de store der naturligvis spiser mere og lige akkurat igår, hentede Marito en hanhund, OSO hos en kone, Nuria, som jeg har besøgt en gang før og givet foder etc. til hendes hunde og katte. Nuria er en hjælpsom sjæl mht. hunde og katte, men hun har ikke mulighed for at fodre dem med det resultat, at de nogle gange går i dagevis uden mad. Jeg har betalt for, med donationer, dyrlæge til en af hendes katte der var så inficeret af orm, at de sprang ud af numsen når man trykkede missen på maven, den døde. Hun havde også en hvalp med parvovirus, hvor jeg betalte for at en dyrlæge tilså den, den døde også, så hentede hun en anden hvalp som selvfølgelig blev smittet, den døde også, og nu vil hun have at jeg kommer ned og vaccinerer en lille hanhvalp inden den også doer, hvilket jeg vil gøre i morgen. Jeg har dog sagt til hende, at i det øjeblik jeg giver vaccinen og hvis hunden allerede har virus, jah så giver jeg jo sygdommen og hunden dør, men hun siger at den ikke har været hvor de andre er, og at hun vil tage chancen hvilket for så vidt er ok, jeg mener har den virus, så dør den alligevel, har den ikke, kan den reddes. Nuria har denne hanhund OSO, og jeg siger og skriver, jeg har da aldrig set så tynd en hund, den er bogstaveligt talt kun skind og ben og da hun sagde at den var tyndere end da jeg så den først, sagde jeg til hende at jeg ville tage den herhjem og fede den op, han er et mix med noget collie og pelsen består kun af knuder som jeg vil klippe af når den har fået lidt sul på kroppen og ikke fryser pga. manglende pels, han er en sød og kærlig hund og ham skal jeg nok få op at stå sålænge han spiser og det gør han. Han er simpelthen bare så sulten. Han fik ormemiddel med det samme og går i indhegningen sammen med hvalpen, Puppy. Jeg har startet treatment af hende og håber på at hun ikke smitter ham med sit skab, men jeg giver ham noget forebyggende.

I aftes ringe en desperat herre fra Puriscal og bad mig hente en ung tæve som han påstår er sat på gaden , han vil ikke gøre den “noget ondt”, når folk siger dette betyder det, at de ikke vil forgifte den eller sætte den på gaden, så det er da altid noget MEN hans kone hader dyr, (normalt foreslår jeg udskiftning af kone!!!) , han bor til leje og denne person vil ikke have at folk der lejer hos hende, har husdyr!!!! Jeg henviste til gruppen i Puriscal og de ringede naturligvis hertil igen og vi blev enige om, at Natalia henter tæven i dag kl1600, har den hos hende, vil se om en eller anden vil adoptere den mod jeg betaler for operation, og ellers henter jeg den hos hende på fredag. Hunden fejler vist ikke noget efter sigende, det håber jeg passer for hun kommer til at gå med Oso og Puppy i en indhegning, jeg har kun to hundehuse men håber at de vil acceptere en ny i et af husene, ellers bliver hun pladdervåd når det regner, og så må jeg finde på noget andet, ved ikke lige hvad men jeg finder som regel en løsning på div. problemer, det bliver jeg jo nødt til.

En god nyhed er at jeg har modtaget en donation fra jer, Dyrenes SOS, til en gratis kastrationsklinik i Acosta, en lille by med et stort opland og med en Guds benådelse af gadehunde som går for lud og koldt vand, får lidt at spise her og der af venlige mennesker men som alle der, har en masse dyr selv som ikke er opererede. befolkningen er bønder, de har mad men ingen kontanter, så jeres donation falder på “et tørt sted”, kan man sige. Mange, mange tak til alle, på dyrenes vegne. Jeg har haft en del bøvl med at få denne runde op at stå, men nu er det lykkes, og datoen er fastsat til 04. jul 2009. Jeg har lokalet, 3 dyrlæger af de hurtige, de har hver 2 assistenter og jeg er ved at “indfange” mine frivillige håber på en 4-5 folk plus min egen lille person og det er også nødvendigt, jeg regner med ca. 150 dyr. Hvert dyr kommer med ledsagelse af mindst to personer så pladsen var et problem, idet vi skal have alle, specielt dyrene, under tag, man kan ikke operere en våd hund eller kat. det bliver bestemt et værre “gedemarked” men ok, bare det hjælper dyrene og deres familier, så er det godt nok med mig. Jeg er i gang med lister over alt det jeg skal have med, vit. k1 til de dyr der er i løbetid eller må abortere, de bløder altid efter operation, masser af doxiciclina til dem med erligia, der er sikkert mange idet det er landområde med kvæg som har disse tæger der overfører denne sygdom, antibiotika, ormemiddel, svampecremer , til hannerne, dexametasona, et middel i pilleform til at tage hævelse omkring scrotum plus sulfa til betændelse samme sted og en hel masse andet. Jeg har fået en ny frivillig til at komme og tage billeder af os med t-shirts fra dyrenes sos ,som han så sender til jer, så I kan se, hvad jeres donationer går til og at disse bliver brugt til det, de er beregnet til. Jeg betaler alt med checks og sender en opgørelse når jeg har det hele færdigt. Det jeg mangler lige i øjeblikket er, at få flyer færdig , denne gang bliver det med Dyrenes SOS logo, information om hvordan man kommer med dyret dvs. uden mad og drikke fra aftenen inden og at de skal være behandlet for orm indenfor den sidste uge. Det bliver nok det springende punkt, folk aner ikke på landet at man skal give ormemiddel. Sidste gang i Tabarcia havde vi hunde på over to år, der aldrig havde fået ormemiddel og for at det ikke skal være løgn, ville en ung, dum pige give sin kat ormemiddel som hun lige havde købt, mens den stadig var i bedøvet…Jesus, jeg så det heldigvis i sidste øjeblik og spurgte om hun var tosset , det mente hun ikke, jeg havde jo sagt at katten havde problemer med opvågning fordi den ikke havde fået ormemiddel, så derfor gav hun den det nu, sådan den ville vågne!!! Jah, “mod dumhed, kæmper selv Guderne forgæves” men det er jo det, jeg bla. er her for, at oplyse sådan at folk selv kan klare sig og derfor er jeg også i gang med at lave et stykke papir omkring de mest almindelige ting som opstår mht. sygdom, forgiftning etc. som jeg vil give folk, jeg har masser af materiale som vi giver til folk, omkring hvordan de skal behandle deres dyr, noget så almindeligt som frisk vand etc. men de læser det ikke!!! Jeg holder altid en lille tale inden vi starter og siger, læs nu materialet og har i spørgsmål, så kom og spørg hvis de er noget I ikke forstår og tro det eller ej, de kommer med alle de spørgsmål der står skrevet i materialet, ok, ok, nogle har glemt deres briller, andre kan ikke læse eller skrive men ungerne kan og de spørger også.

Så, nu er det frokosttid og om lidt har vi tordenvejr der vil noget, sådan er det altid i regnsæsonen så det er om at ruppe sig mens tid er.

Ha’ det dejligt allesammen og nyd den dejlige danske sommer, pas godt på jeres dyr, jeg gør hvad jeg kan for “mine” og jeg vender snart tilbage.

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Der er jo lavet en mægtig god brochure i Finland hvor der er det billede som Lars Friis tog, det er det med min beskidte T-shirt med logo fra Proplan…hvor jeg er i rehabben, Jenny springer op og
de andre leger….. et billede hvor man kan se dynamikken i flokken. Hvis I vil, kan jeg spørge Raili i Finland
om hun kan sende diverse billeder til jer, hun fik en Guds benådelse af Lars, Diana og Angela og valgte nogle herfra rehabben samt operations-klinikker hos indianerne, hvor man kan se, hvordan vi lærer folk at pleje deres egne dyr.

På lørdag kommer der et tv-hold hertil og vil lave et interview med mig omkring dyr der bliver forladte dvs. sat på gaden og som dermed bliver gadehunde. De baserer deres tv-program omkring ” en hunds dagbog” jeg fik den for ca 4 år siden af en amerikansk veninde, oversatte den til spansk og publicerede den i en avis , den der er mest læst af folket her, noget Ala ekstra bladet. Jeg har læst den over 30
gange og tuder hver gang men det er Bl.a. den, der gør, at jeg fortsætter fordi jeg synes det bare er så synd for de dyr, der bliver til gadehunde og katte.

Jeg er i fuld sving med jeres klinik i Acosta, den foreløbige dato er den 20. juni 2009, jeg har, vist nok, de tre dyrlæger og mangler et totalt OK fra præsten omkring deres kommunale salon som skulle være stor nok til alle, de fleste dyr kommer jo med , ihvertfald to personer og kommer der 150 dyr, så skal der være plads til over 300 personer under tag, da det regner cats and dogs om eftermiddagen og vi kan ikke operere på våde dyr. nå, ideen er
at jeg tager min gode husbond ud på en tur dertil, dels kommer han lidt ud, dels kan jeg lige kigge på forholdene og få en sludder med præsten og dem der vil hjælpe med kampagnen.´

Jeg er også i fuld gang med at bede om en donation fra WSPA til
forbedringer af de allerede installerede bure etc. Det er et værre bøvl med indhentning af priser på materialer etc. plus arbejdskraft, det kan jeg jo ikke , kun estimere, idet jeg ikke ved, hvor lang tid det tager at lave disse forbedringer, det nemmeste var, at indhente tilbud på en stor semiautomatisk vaskemaskine, således at jeg kan bruge den til dyrene i rehab og dogrun…(altså ikke dyrene men deres tæpper!!!)har også bedt om 3 gigantiske transportkasser, een til at hente gadehunde i, to til brug som
hundehuse, når jeg ikke har plads i burene, så har jeg bedt om en radio med god reception, et isolerings område bagved gæstehuset, som i øvrigt nu står færdigt, et gulv i rehab, som også er færdigt, det har Uwe og jeg betalt, USD 500.00 kostede det, kunne ikke vente idet det var der, hvor de giftige biller kom op af jorden, deres “tid” er nu forbi og i år havde jeg ingen problemer med syge dyr der skulle i drop på klinikken. Sidst men
ikke mindst, har jeg bedt om en udvidelse af taget i rehabben således at dyrene ikke bliver våde når det regner med vindstød……det er såmænd det hele!!!

Nå, de kan jo bare sige nej til noget af det men det tror jeg nu ikke. I morgen går det afsted til London og så er der bare at vente på godt nyt!!!!

Jeg er smuttet, vi har lige strømsvigt men jeg har tid på laptoppen til at sende så det vil jeg gøre nu.
Knus Lise