Costa Rica – 14. oktober 2015

, , ,
Kære alle sammen.
Her en efterårshilsen til jer fra regnvåde Costa Rica. Oktober måned er den mest regnvåde, derefter lidt mindre for til sidst at opholde til vi kommer til apr/maj, hvor vi starter forfra.
Som I ved, laver jeg det meste af mit arbejde via telefon forstået på den måde at folk ringer med et problem som vi så løser, det kan være alt muligt, overkørte hunde, hunde sat på gaden, individuelle kastrationer hvor folk ikke har tid til at vente til den næste kampagne etc. så er der dem med mangel af penge til at fodre deres hunde så der giver jeg en hånd med via en donation fra en veninde, kan hun ikke hjælpe med foder, betaler jeg selv, et temmelig stort indhug i min enkepension men dyrene skal jo have mad, det kan jo være ligegyldigt om dyrene er opereret, vaccineret og orme-behandlet, hvis de dør af sult!!!!
For en uges tid siden ringede der en vis Francisco fra slumkvarteret i nærheden og hvor vi har afholdt 2 kastrationsrunder som var gratis og betalt af dyrenes sos. Han havde fået mit nummer af deres præst og ville høre om jeg var dyrlæge (det tror de fleste) og om jeg kunne ordne papirer således at han kunne tage 1 kat og to hunde med tilbage til Nicaragua hvor han kommer fra. jeg fortalte lidt om div. vaccinationer, rabies som skal være “up to date” dvs. en vis periode inden/efter vaccinen. Jeg henviste til vet. Laura og hørte ikke mere fra ham. Ved totiden gøede hundene som bare pokker, både dem i gæstehuset, hundene her i huset og i re-habben men da min nabo har ca. 70 hunde og en del aktivitet omkring hans arbejde, tog jeg ikke særlig notits af dette. Det skulle jeg have gjort for en anden nabo ringede og fortalte af der var en hund bundet til vores indgangsport og om det var min??? Jeg sagde til ham at han skulle give mig 5 min. således at jeg kunne få de 4 løsgående sat i bur og det tog kun 5 min. men var for sent. en halvstor tæve, godt passet, fin pels etc. havde kvalt sig selv ved at dreje sig igen, igen og igen og snoren hun stod bundet i, kvalte hende. Jeg troede naturligvis at den gode Francisco havde bundet hende, een af dem han ikke kunne betale for men efter at denne historie gik omkring i landsbyen, viste det sig at det var en ukendt person fra  en by en halv times kørsel herfra som havde forespurgt om min adresse, fået den og i god tro, ville aflevere den til een som ville tage hende. I gør jer ikke begreb om hvor trist jeg var, min nabo indvilligede i at begrave hende.

To dage efter, ringede en gammel bekendt som i tidernes morgen adopterede to tæver fra mig. Hun sagde at hun godt vidste at hun kun ringede når hun havde problemer hvilket jeg gav hende ret i og spurgte hvad problemet var. To små tæver, ca. 2-3 mdr. gamle plus en gammel Labrador-han havde søgt ly hos hende og om jeg ikke kunne hente dem. Jeg henviste til William som hjælper gadehunde og han hentede dem. Dagen efter hentede Marito og jeg dem, de var skræmte men så ellers ok ud.

Den gamle lab-han haltede og lå bare der, nul haleviften etc. kiggede bare på mig apatisk. Jeg undersøgte ham, pels ok, manglende fortænder, ikke kastreret, vel ernæret og tænkte ved mig selv, hvem i alverden efterlader en så gammel hund til dens egen skæbne??? Han havde gamle ar fra at være stået bundet i tidernes morgen, en ring omkring halsen hvor een eller andet har lagt en snor eller halsbånd på ham og som de ikke havde fjernet og derfor blev indgroet i halsen, disse ar vurderede jeg til at være i hvert fald 10 år gamle. Jeg tog alle tre til vet. Laura, bad hende om at sterilisere de to små tæver, vaccinere dem eftersom jeg bad om 2 dage til observation , den gamle han bad jeg om vaccine men ikke operation eftersom han er for gammel til det.

Det viste sig at han ikke havde dysplasi, som jeg oprindeligt troede, men at han havde vandret en lang vej og havde råt kød under een pote.  Alle tre har fået en anti-biotika-kur her og er nu sammen med de andre i re-habben, hannen, som er døbt MIKE af mit sted-barne-barn, er allerede adopteret af en venlig mand som sågar tog sig tid til at socialisere sig med ham i fredags inden en rejse på 14 dage og jeg accepterede at tage hannen her i disse dage. De to små tæver er ved at socialisere sig med andre voksne hunde som er venlige , i morgen tager jeg sting sammen med Yadira og så er de klar til at blive givet væk til folk som vil passe dem ordenligt. Mht. MIKE så er jeg i tvivl om hvorvidt han er sat på gaden eller bare går rundt som det passer ham!!! En hund på gaden er ikke nødvendigvis en gadehund men bare een der render rundt og besøger hundevenner, læser “dagens avis”, markerer med en sjat pis for lige at fortælle at her har jeg været!!!

Da jeg hentede ham hos dyrlægen noterede jeg en vis lugt, kunne være en grisestald eller kostald,  assistenterne hos vet Laura kunne ikke lugte det, men jeg har en ualmindelig god lugtesans og selvom jeg hurtigt “bonder” med praktisk taget alle hunde, jah katte for dens skyld også, så er denne MIKE en “mande-hund” som jeg så da Marito kom ind i billedet. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre med denne gamle hanhund, jeg kunne tage ham med til messe på søndag, finde hans evt. ejer, men så er vi jo tilbage på “square one”, han vil gå rundt på gaden og kan blive overkørt etc. så jeg tænker at det ville være bedre at han kommer til den nye ejer som har området lukket….jo mere jeg tænker om det, så tror jeg det er den bedste løsning og desværre for den evt. ejer, hvis vedkommende overhovedet eksisterer!!!

Eugenia og Luisa laver et et godt arbejde og som de siger, “det du har lært os”  og lige rundt om hjørnet i Tabarcia. De laver det arbejde jeg oprindeligt gjorde,  de laver et fint arbejde, jeg er bare i baggrunden med evt. råd og dåd og betaler for de hunde der er uden en ejer og som dyrenes sos betaler for. Et fint samarbejde, de laver arbejdet selv, men har mig i baggrunden og jeg har jer i baggrunden… et helt i gennem et godt samarbejde for dyrene her og TAK til Dyrenes SOS for at muliggøre dette.
Alt for nu, jeg sender billeder i fremtiden, jeg har en del historier men vil være for meget i dag….
En hundehilsen herfra…..
Lise
/af

Kastrationsrunde i Guyabo og andet nyt

, , ,

Kære alle sammen.

Jeg vedhæfter et par fotos fra vores sidste kastrations-runde i Guyabo hvor dyrlægen kastrerede 58 hunde og katte. Ganske godt resultat, men der var afsat 19 aftaler ekstra som folk/dyr ikke kom til, hvilket betød at disse hunde og katte ikke blev kastrerede, men også at de tog pladsen fra en anden som vi måtte sige nej til pga. tidsnød. Det mener jeg ikke er rigtigt og vil fremover få listen af de ikke frem-mødte fra Eugenia, og så vil jeg ringe til dem og gøre opmærksom på at de tager pladsen fra en anden og tilbyde ny dato. I tror et er løgn, men ”kreativiteten” som folk hoster op med er virkelig interessant, alt lige fra moster er død, jeg kunne ikke bade hunden eller mig selv pga. mangel på vand, jeg glemte at binde hunden, min mand gav den mad, så den er ikke ”nøgtern” dvs. uden mad og vand i 15 timer, et fåtal er ærlige og siger ” Lisa, jeg har simpelthen glemt det” …det kan jo ske for enhver men det burde ikke ske hvis man er ansvarlig.

lise-2-april15En ansvarlig kvinde kom med 6 hunde som hun hentede fra gaden, det er dem jeg holder i snore på billedet, alle sat på gaden og den sorte tæve med ræveskab, svamp etc. Hun er tynd men fordi hun fik hvalpe en måneds tid før , det er normalt for en diende tæve efter fødsel, dog havde hun masser af mælk hvilket betyder at hun stadig giver ungerne mælk, men kvinden som passer hende og hvalpene sagde at de spiste selv, det er nødvendigt at vide for efter operation og antibiotika, så forsvinder mælken og så står den på sutte-flaske!!!

Ellers er her forholdsvis stille i øjeblikket, der er de sædvanlige som ringer og beder om foder, dertil kommer andre som har hittet mit telefon.nbr på nettet. En mand ringede kl 2200 en søndag aften og fortalte han havde en overkørt tæve i bilen og ville vide om han kunne aflevere den hos mig ??? Hund og mand befandt sig ca. 1 ½ times kørsel herfra, på dette tidspunkt af aftenen og en søndag, er der få dyrlæger der arbejder, så jeg foreslog ham at tage til UNA (vores dyrehospital som arbejder 24 timer i døgnet) hvilket han ville gøre. Jeg meddelte at det godt kunne blive en smule dyrt og at jeg evt. kunne hjælpe med et mindre beløb hvilket han afslog. En kvinde, Damaris, ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe som blev efterladt hos hende?? Det sagde jeg nej til men tilbød foder, mælk etc. til tæven, ormemiddel etc. til alle,  sterilisation til tæven plus tæve-hvalpe, når de er 3 mdr. og vaccine til alle, jeg betaler ikke kastration til hanner, det kommer i anden række eftersom prisen hos dyrlægerne er den samme, men jeg finder det vigtigere med tæverne og hun-katte eftersom det er dem der får afkommet og det vil jeg hellere bruge penge på og få sat bestanden ned af u-ønskede dyr.

lise-4-april15Ved den sidste kastration lavede jeg en lille rund-spørge omkring div. hunde og katte, som folk medbragte, og rundt regnet var 90 pct. dyr som var afsat på gaden og som venlige folk havde taget til sig, typisk for de fleste var at de havde en 4-6 dyr, også ”samlet” op fra gaden og det de behøver er simpelthen en hjælpende hånd, det være sig billige kastrationer som vi tilbyder, råd og vejledning hvis dyrene bliver syge etc. og foder, jeg mener det er jo godt nok at kastrere men hvor er ideen hvis dyrene dør af sult ????? Så kan man jo ligesågodt aflive med det samme eller hvad???

Alt for nu, jeg ønsker en god påske til alle og jeg kommer tilbage med nyt fra Costa Rica…
Knus
Lise

 

/af

Lise har stadig problemer med forgiftninger

, , ,

Lise-1-dec-14Nu skete det Gud hjælpe mig igen, min unge tæve SOL blev bidt af en slange i poten. Min hushjælp, Yadira, kom løbende til huset og sagde at eet eller andet var galt, tæven ville ikke rejse sig, ikke spise og at højre forben var hævet. Ok, jeg gik over til SOL og undersøgte hende på kryds og tværs, åbnede munden for at om der var bidsår af eet eller andet, kunne være en skorpion, kiggede på hendes poter men kunne ikke se hverken bid-sår eller blod. Taler vi om slangebid, så begynder hunden eller personen altid at bløde fra bidsåret, men jeg så intet, kun at benet var hævet og at hunden havde ondt. Jeg tog en stirrer i mit køleskab og fandt slange-serum, anti-ofidico, som jeg altid har i huset, så at jeg havde 4 flasker, som var udløbet i aug2013 og to der var up to date.

Efter en 20 min. gik jeg over til hende igen og nu var det begyndt at bløde fra poten, ikke meget, men nok til at se at nu talte vi om slangebid. Jeg kontaktede dyrlæge Laura og spurgte om hun havde serum hvilket hun ikke havde, så fik jeg fat i min hunde-taxi som hentede SOL og med ham, sendte jeg de 4 gamle flasker plus de to nye, serum skal holdes koldt ellers mister det effekten. Så jeg pakkede det ind med is og avis-papir . Laura lagde Sol i drop med serum, normalt laver man en allergi-test, men hunden dør uden serum, så hvis den har allergisk reaktion, så kan det behandles med anti-histamin. Jeg har haft denne situation 3 gange i 15 år og havde jeg ikke en dyrlæge, så gav jeg selv serum intramuskulært, noget til smerte og noget til at beskytte lever og indre årganer. Laura brugte en flaske af den der var ok, plus een af den der var udløbet, og det var nok til at redde hunden, jeg fik een tilbage og hun beholdt de andre 3 i og med at hun har mere brug for dem end jeg.

Jeg havde kontaktet div. dyrlæger for at købe serum, men INGEN havde noget, derfor kontaktede jeg serum-instituttet, talte med en medarbejder som spurgte, om jeg ville blive sat på en liste, således at når de igen havde nok produktion, så ville de kontakte mig. Hun henviste mig til deres dyrlæge, som jeg kontaktede og han og jeg fik en alenlang samtale om, hvordan man på korrekt vis behandler slangebid. Han fortalte mig at jeg skulle hitte en tetanus-sprøjte som er til brug for mennesker, 6000 iu og som skulle gives sub-cutanio altså under huden og kun een gang. Tetanus er et antibiotika som gives til mennesker i forbindelse med dybe sår som lukkes, kan være bidsår fra en hund som er gået dybt i huden feks. fra hjørne-tænder, en person som træder på noget rustent, søm feks og dette antibiotika beskytter kroppen i en ti års tid og så skal man have en ny sprøjte.

Hvorom alting er, SOL er helt ok igen, er færdig med 10 dages antibiotika, tetanus sprøjten kunne jeg ikke få fat i og håber på at den ikke er nødvendig og egentlig tror jeg det ikke, i og med at hun er ok. Gud være lovet at hun overlevede og kun fordi det blev opdaget i tide…

Lise-2-dec-14Jeg sender jer et billede af denne giftige tudse hvor dens gift er ligeså dødelig som et slangebid hvis hunden ikke bliver behandlet i tide.

Symptomer på forgiftning er fråde om munden som skal vaskes med vand for at stoppe forgiftningen som starter i munden efter hundens bid og går i blod-cirkulation og på central-nervesystemet, tudsen har giftige kirtler på overkroppen som bliver aktiveret i forbindelse med dens angst og håb på overlevelse, nogle gange bliver hele overkroppen totalt hvid af den giftige mælk. En forgiftning, set i tide, kan behandles med mund-vask, citron/mælk blanding oralt hvis hunden ikke er gået i krampe, er den det, er der kun een vej og give stimulation via atropina, ser man det i tide, er der virkelig gode overlevelses- muligheder, på denne maner har jeg reddet en 10-12 hunde i tidens løb.

Disse tudser er bare overalt, for et par dage siden fangede jeg 17 ialt her i haven. Jeg gik ud ved 20 tiden med lommelygygte og futtede rundt i rumpen på springende tudser, dagen efter blev de sat ud i nærheden af vand, jeg ønskede dem held og lykke i deres videre ”færd”!!! Jeg ved godt at det jeg vil skrive nu lyder fuldstændigt tosset, men ved I hvad, jeg bliver helt ked, når jeg tager dem væk ”hjemme-fra” for jeg tror at de samme kommer tilbage hertil, hvis jeg ikke tager dem langt nok væk!! Jeg ser det som, når folk smider deres dyr på gaden og at disse bare ønsker at komme hjem til det kendte og hvor de bor. For at se om min teori holder ” i byretten” vil jeg markere dem jeg fanger og sætter ud, kommer der nogle tilbage med en rød klat neglelak ved skulderen ved jeg at min teori holder stik!!

Alt for idag og en julehilsen til alle…
Lise – Costa Rica

/af

Lises møde med en herlig gut på 11 år.

, , ,

lise-nov-14-1Jeg blev ringet op af min psykolog som hjalp mig med at forberede mig på min mands død i 2012. Jeg har ikke talt med hende siden og det hun havde på sinde var, om jeg kunne tage en gut på 11 år i en form for terapi, han skulle være her i 3 timer om dagen i 2 uger, han ville blive bragt og hentet af sine forældre og vi aftalte at han skulle komme kl. 0700 og blive hentet kl. 1000.

Jeg spurgte naturligvis omkring hvorfor han skulle komme og hvorfor til mig, og hun fortalte at han nogle problemer mht. opførsel i forbindelse med aggression, hvor han ikke kunne styre sig, når han blev vred. Jeg sagde at det var information nok og at jeg selv ville finde ud ad resten, når han var her. Grunden til at hun spurgte mig var, at hun vidste at jeg havde arbejdet som pædagog-medhjælper i DK på et fritidshjem i Søllerød, da jeg var ung, havde overtaget min mands 4 børn da jeg var 26 somre gammel og de 6-8-10 og 12 år gamle, derfor har jeg en del erfaring med unger i den alder. Ydermere ville det være godt for drengen at tale engelsk eftersom han voksede op i New York, han taler flydende spansk, men fortrækker engelsk.

lise-nov-14-6Ok, drengen kom en lørdag eftermiddag sådan at vi lige kunne sludre lidt sammen om, hvad han havde forstillet sig mht. sit ophold her, som skulle starte mandag. Det startede ud med, at han beklagede sig over at jeg røg og drak vin!!!! ”Lisa, ryger du??? hvilket jeg bekræftede, Lisa hvad er der i det glas, vin??? hvilket jeg bekræftede, hvortil ungen sagde ” ved du hvad, faktisk bryder jeg mig ikke om folk der ryger og drikker”…Snup den, lille Lise, tænkte jeg, sådan en lille flab men jeg kiggede bare på ham og sagde, “ok, jeg vil ikke ryge, når du ser på det, er det ok med dig???” Han nikkede, nådigt!!!

Ok, nu vidste jeg hvorfra ”vinden blæste” og at jeg skulle være opmærksom på hver en lille ting han gjorde og sagde, drengen er hyper og derfor havde han problemer med sin omverden, fordi han ikke når at tænke før han taler for det hele skal bare gå SÅ hurtigt, og det var sku lige før jeg ikke kunne følge med i hans tankegang og tale. Nu er det sådan at jeg er udstyret med en tålmodighed mht. børn og hunde/dyr og jeg fik rigeligt brug for denne evne, og da ideen med hans ophold her var at udvikle empati/følelser for andre, bla. hans klassekammerater, så startede vi med hundene, hvor jeg har 9 i huset og 2 af hannerne er angste og derfor kunne bide. Jeg introducerede ham til de 7 hvilket gik godt og sagde til ham ” Nu kommer der to hanner, man kan sige at de er ligesom dig, angste og ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op og derfor bliver de aggressive for at beskytte sig, men i virkeligheden er de ok og søde hunde, når du først lærer dem at kende, MEN du skal love mig at opføre dig som jeg siger, ikke noget med at finde på noget selv, kun bruge dæmpende signaler som jeg har forklaret dig brugen af”. Det gik ud over al forventning og dyrene og han blev ”pot og pande”.

lise-nov-14-7Med sine 11 år tog han sit arbejde her alvorligt forstået på den måde, at han virkelig ønskede at gøre sin indsats med et arbejde han brød sig om, hunde-arbejde med alt hvad det indebærer. Der skal gøres rent i deres bure, samle prutter op, fodre, lege med dem der vil, et par af de rolige blev vasket etc. Han troppede op hver morgen med gummi-støvler og nogle plastikhandsker, der var ti numre for store til hans lille hånd, han og jeg klippede negle, rensede ører alt imens han ævlede ”stolper op og vægge ned”, og hvor jeg måtte sige til ham ”Fredderik, nu koncentrerer vi os om hvad vi laver lige nu og bagefter finder vi på noget andet, med alt dit ævleri tager det for lang tid for dyrene, som ikke synes det er rart at få klippet negle etc. her på bordet”

At finde på noget andet er ikke nemt med en hyper-dreng, hvor det hele bare ikke kan gå hurtigt nok. En dag hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle sætte ham til at gøre, foreslog jeg at han måske kunne hjælpe med at rive græs sammen, hvortil ungen svarede ” Lisa, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det, MEN det er jo altså ikke derfor jeg er her, jeg er her for hunde-arbejde”og jah, hvad skal man svare på det udover at give drengen ret??

Han var jo her for at se hvordan det er med dyr, at de har følelser både fysisk som mentalt ligesom mennesker. Jeg forklarede ham omkring dyre-beskyttelse, dyr af enhver art og en dag kom Tipper og Nille hjem med et dyr de havde slået ihjel, en væsel tror jeg det hedder på dansk. Jeg sagde til ham at vi skulle jo begrave dyret på behørig vis og forslog, at han gravede graven hvilket han gjorde, jeg kom med et lille klæde som vi bruger det her, han puttede jord på og jeg sagde ”hvad synes du, egentligt skulle vi bede en lille bøn” men det sagde han nej til. Ok, jeg gik over i huset og lidt efter kom han løbende (en hyper-dreng går ikke!!) og sagde ” Lisa, kom og se hvad jeg har gjort” . Jeg gik over og så at han havde lavet et lille kors af noget træ han havde fundet og sat sammen med noget snor. Jeg gav ham et knus og sagde at jeg syntes at det var en fin tanke, og at jeg var sikker på at det lille dyr nu havde det godt.

Jeg har talt med hans mor og hun siger at det går fint med drengen, han klarer sig fint i skolen mht. karakterer (det tror jeg, ungen er super-intelligent), og at han tager situationerne med ro som de kommer også, når hans skolekammerater provokerer ham, alt i alt en god oplevelse for os alle sammen, han er en dejlig ung ”mand” som jeg sagde til ham “Du er helt ok, men skal lære at kontrollere dig for at have det godt med din omverden, ligesom de to hanner her, Chip og Dale, som minder om dig….”

/af

Ny kastrationsrunde i Costa Rica

, , ,

I weekenden 13. -14. september 2014 havde vi 3 kastrationsrunder her i området. I Guyabo blev 28 dyr opereret, i Puriscal 63, i Quitirisi (indianer reservatet) 56 og denne sidste vil jeg fortælle jer om.

I Costa Rica har div. store firmaer et program hvor de indenfor firmaet afsætter penge af til velgørenhed, nogle til syge børn på hospitaler, andre penge til gamle på alder-domshjem, børnehjem etc.

Western Union besluttede sig for at bruge deres donation til kastration af hunde og katte hos indianer-reservatet, hvor jeg jo har haft ”min gang” i mange år. Denne runde blev arrangeret af vores nationale dyrebeskyttelse forening, ANPA, sammen med indianernes lokale forening således at der kun blev opereret dyr fra deres område, ingen andre kunne deltage.

Klinikken var gratis, og nu vil de lave en ny i et indianer-område som ligger inde i landet og hvor man skal overnatte, dog bliver de nødt til at vente til regntiden er overstået for vejen dertil er u-farbar i  øjeblikket. Jeg ved at der befinder sig en gudsbenådelse af hunde og katte der fordi indianerne er fattige og de fleste uden transport og kan derfor ikke tage deres dyr til Puriscal til individuel operation, ydermere er det en 4-5 timers kørsel hver vej og ikke ligefrem det bedste for et dyr.

Jeg overvejer om jeg vil deltage som frivillig, min nye mand i huset kan tage med og lave ”bird-watching” som er hans store interesse og jeg vil lave ”dog-watching”!!!! Tager jeg med, vil jeg berette om det på siden.

Alt for nu, hav et dejligt sen-efterår og jeg kommer stærkt tilbage…

Lise

/af

Naturen i Costa Rica kan være farlig for en hund.

, , ,

Foxy, en hanhund jeg hentede fra gaden for mange år siden i den mest ynkelige forfatning, var sund og rask, glad og legende, jah i det hele taget en glad hund og ville have levet mange år endnu, hvis det ikke var fordi at min hushjælp glemte at lukke ham ind i soveburet en aften efter fodring. Mine hunde her er frie om dagen og spiser og sover i deres bure om natten af hensyn til giftige frøer og slanger. Jeg hørte godt at der var en del gøen ovre i re-habben en aften, men ikke noget unormalt.

Næste morgen kommer min care-taker og siger at Foxy lå død i enden af deres indhegning hvilket jeg ikke kunne forstå fordi alle sover i deres bure. Jeg undersøgte Foxy over hele kroppen, han havde ikke skum om munden, hvilket betyder at det ikke var frø-forgiftning, han var ikke ophovnet på kroppen som normalt sker efter slangebid og hvorfra hunden bløder.

Men han havde et lille sår i mundvigen, hvorfra det havde blødt meget lidt. Jeg kiggede efter 2 huller som normalt er de to hugtænder som slangen ”kaster ud eller strækker frem” når den bider, men kunne ikke se dem i mundvigen, hvor han have blødt. Da han allerede var blevet stiv, kunne jeg ikke åbne munden for at se hans tunge, det mærkelige var, at han ikke var ophovnet overhovedet fordi et slangebid, også hos mennesker, giver ophævning, blod og området er sort.

Jeg ringede rundt til diverse dyrlæger, og vi blev enige om at det var et slangebid med en gift så stærk, at hunden dør på stedet og slet ikke når at hæve sig, altså kunne det være en koral-slange, som er den mest giftige og der er ikke nogen modgift imod den. Jeg har slange-serum i mit køleskab men det hjælper ikke mod koral-gift ej heller sø-slanger, denne modgift findes ikke derfor kalder man et koral-slange-bid ”5 minutter slange” fordi man har ca. 5 minutter til at skrive sit testamente!!!!

Præventivt, gik vi 3 personer ud i området for at se om vi kunne hitte denne slange, minutiøst gik vi over det hele men fandt den ikke , den lever sikkert på den anden side af hegnet og jeg håber den bliver der….

 

/af

Lise er ikke alene om at hjælpe hundene i Costa Rica

, , ,

Janet, en god veninde, ringede og sagde at der var en tæve som var sat på gaden, og befandt sig hos hende, og om jeg ikke kunne hente hende fordi hun har lidt plads og har allerede 4 hunde, som hun har taget fra gaden.

Hun sagde at tæven var tynd, tynd, havde masser af “torsalos” i huden, de mider/larver som en flue lægger som æg i huden på dyr og mennesker, og som æder kødet og giver dyret infektion og anemi. Janet sagde at hun ikke kunne beholde tæven, men ville betale en 500.00 kroner til en dyrlæge for at få hunden op at stå, steriliseret, vaccineret, medicin etc.

Vi aftalte at hun skulle finde transport til hunden for at tage den til vet. Laura, jeg gav hende et telefonnummer til en taxi-ven som transporterer hunde, det gør de fleste ikke.  Alle detaljer var i orden og jeg ringede til hende i dag for at høre om, hvordan det hele var gået og den gode nyhed var at der kom en kvinde, som syntes at det var synd for denne tæve, at hendes søn arbejder i en dyreklinik i San Jose og at hun ville tage den lille. Den unge mand har givet indsprøjtninger, fjernet larverne, tager tæven til sterilisation og at de vil adoptere hende.

Pragtfuldt, Janet var himmelhenrykt – og jeg også – og de nye ejere har lovet at tage tæven tilbage til hende sådan, at hun kan se hvor fin og sund hun bliver, når hun er kureret. Det viste sig at hun havde haft hvalpe for nylig og det passer med at jeg blev ringet op af en ung pige, som spurgte om jeg kunne hente nogle som befandt sig i vores lille landsby. Jeg sagde nej til at hente dem, men at jeg ville hjælpe med foder, mælk, ormemiddel, vaccine og kastration, når de var gamle nok og at hun skulle ringe igen, hvis der var problemer, hun ringede ikke igen og enten er alle hvalpe døde eller de er afsat hos diverse personer som har adopteret dem.

/af

Lise må atter sige farvel til en af sine hunde

, , ,

Fra Dyrenes SOS er jeg blevet bedt om at sende lidt nyheder herfra Costa Rica i ”små bidder”, ikke de lange beretninger som normalt og det passer mig fint, idet jeg har fået installeret internet som fungerer hele tiden og ikke som det gamle, hvor jeg skulle stå op mellem 12 midnat og 0400 morgen for at sende og modtage mails…..Nu kan jeg sågar sende jer billeder fra div. kastrationer og andre ting som kunne have jeres interesse.

Min gamle tæve, Barsina, som jeg har berettet om på siden, måtte jeg aflive omkring 15. august 14. Hun led af mega-esofago, som hun har haft siden hun var hvalp og derfor aldrig kunne blive adopteret så derfor beholdt jeg hende. Hun har haft denne sygdom, som bliver overført af tæger, erligia, hele 3 gange, naturligvis behandlet for den, men denne sygdom kommer næsten altid igen. Sygdommen går på indre organer, lever, nyrer etc. og uden behandling dør hunden – eller mennesket – af indre blødninger. Mega-esofago betyder at hunden spiser, men maden ophobes i spiserøret, derefter kaster den op fordi maden ikke går i maven og spiser hunden ikke opkastet igen. Jah så bliver den jo underernæret og dør af det.

Jeg har kokkeret ALT muligt for hende, alle mulige ”retter” hvor jeg ville se hvad hun kunne lide og ikke kastede op, men hun blev mere og mere tynd og jeg vidste at nu måtte jeg snart tage den tunge vej og få en dyrlæge til at komme her og aflive hende, spørgsmålet var…hvornår??? En morgen lå hun i sit hundebur og ville ikke rejse sig, trak vejret med stor besvær og jeg vidste at nu var det nu.

Problemet var at det var en søndag i forbindelse med en lang weekend, så diverse dyrlæger var ikke på arbejde, men jeg ringede rundt som vanvittig og fandt til sidst een som kunne komme og give hende den sidste hjælpende hånd. Dyrlægen var en ung og delvis uerfaren, tog en helvedes lang tid, brugte de ”gamle” metoder og han fortalte vidt og bredt om alt hans arbejde mht. kastrationer etc. som han deltog i som studerende. “Alletiders” sagde jeg til ham “men rub dig lidt, hunden lider og du kan fortælle alt det du ved og har gjort senere, nu drejer det sig om hunden”. Efter en 40 minutter fik han hende aflivet, noget som vet. Laura og vet. Cludio bruger en 10 min. på, fordi de bruger en anden anestesi og ser jeg ham igen, vil jeg foreslå at han tager et lille visit til Laura og hører hende ad hvordan det gøres rigtigt og frem for alt hurtigt. Barsina ligger begravet på min ”dyre-kirkegård” hvor der ligger hunde, katte, slanger, vilde dyr etc.

/af

Lidt om katte, og så er Lise på jagt efter en af sine hunde.

,

Folk ringer og regerer i øjeblikket, Ana hjælper med at passe en tæve med 7 hvalpe som blev afsat hos hende, Patricia har en tæve med 7 hvalpe, ca 2 mdr. gamle som hun passer, Elisa passer en tæve med 2 hvalpe plus to hanhunde som også er sat på gaden, Melissa har taget en tæve-hvalp, Nancy tog en hanhund som hjælper med at tage rent vasketøj ned, og lægge det fint sammen på jorden…dygtig hund…..og så fremdeles, det er bare nogle af dem jeg kender.

Dertil kommer alle dem, der hitter mit nummer via en nabo og en af dem ringede i aftes, en sød, venlig ældre herre fra landsbyen i nærheden som spurgte om jeg kunne hjælpe med at få afsat 4 killinger!!! Det kunne jeg ikke, men spurgte om han ikke havde et familiemedlem som kunne hjælpe med at få dem sat på facebook, hvortil han svarede ”jamen, jeg er da på facebook”  – hvilket forundrede mig hans alder taget i betragtning.

Han havde lært de små at gå i kattebakke og opføre sig ordentligt indendørs for, som han sagde” nu om stunder skal man opdrage de små til at være indendøre idet alle arbejder og der er ingen til at opdrage dem, så laver de ulykker og bliver skældt ud for noget som de ikke kender til, feks. at gå i kattebakke og ikke gøre sig rene i sofaen eller sengen”!!! Jeg var forbløffet, denne tankegang er noget unormal for en ældre mand her ude på landet , jeg takkede ham meget for hans betænksomhed og ønskede ham held og lykke med de små, sagde at moderen skulle steriliseres og vaccineres og at det ville jeg/I betale for.

På hjemmefronten er alt vel bortset fra at Duffy og Duni er eksperter i at grave sig ud under hegnet i gæstehuset, hvor de har en 500m2 at boltre sig på, men det er sjovere udenfor!!! Hannen, Duffy, er graveren, tæven Duni akkompagnerer med gøen, og når hullet er lavet  så stikker de af. Duni lider af epilepsi, sådan ser tilfældene ud, men kan naturligvis også være en hjernesvulst, i hvert fald er det sådan at de løber sammen ud, men ikke hjem!!!

De forsvandt forleden dag og Duffy kom hjem, men ikke Duni. Tilfældigvis skulle jeg lave et ærinde i en by i nærheden og jeg så hende i vejkanten, fuldstændig rundt på gulvet, stod og rystede af angst og kunne ikke kende mig, før jeg strakte en hånd frem så hun kunne snuse til den. Hun hylede af glæde, smed sig på ryggen, jeg løftede hende op og i bilen og hun hylede hele vejen hjem og ikke mindst, da hun så Duffy og blev forenet med ham i indhegningen. Held og lykke denne gang, men sådan går det ikke altid og nu er hun forsvundet igen!

Problemet er at hun blokerer af angst og hun kan ikke finde hjem, folk vil kyse hende væk, men måske der vil være en barmhjertig samaritan der vil hjælpe hende og tage hende til sig, eftersom hun ikke kan finde hjem og jeg ikke kan finde hende. Vi har kørt rundt og ledt efter hende over det hele, men Guderne må vide, hvor hun er, Duffy savner hende og hyler ensomhedshyl, jeg sover ikke om natten, for hver gang hundene, gør står jeg op med lommelygte for at se om det er hende.

Indtil videre er det ikke tilfældet men jeg har informeret her og der og ser folk hende, ringer de til mig. Hun er opereret, vaccineret og har lige fået ormemiddel, så sundhedsmæssigt skulle hun være ok, vand kan hun finde men mad – da kun hvis hun går i skraldeposer!!!. Jah, jeg er bekymret, men jeg opgiver ikke håbet, tænker på om det ville være en god ide at åbne porten til gæstehuset, så hun kan komme ind, hvis hun kommer, men det betyder jo at Duffy er fri…well, jeg vil lige vende den engang til og se videre.

/af

Lises oplevelser med arbejdet for gadehundene i Costa Rica

, , , ,

Allerførst vil jeg sige mange, mange tak til alle for jeres donation om faldt på et tørt sted, her er mange udgifter, det gode er at pengene ”gør godt” for mange dyr, deres familie, jer og mig!!!

Jeg har en del at berette om, men starter med en ”skandale”, som blev udskreget i nyheder, aviser etc. Det drejer sig om en gruppe der laver det samme som jeg, MEN i stor stil. De henter hunde på gaden… også dem der har en familie, men som går løse og derfor ikke er gadehunde. Men hunde der går frit på gaden, ”læser avisen”, markerer og så går de hjem igen og lægger sig til at sove, hvis det altså ikke lige er, at de bliver indfanget og vil befinde sig blandt 700 (syv hundrede) andre hunde!!!  Jeg skal være den sidste til at kritisere deres arbejde for de tager faktisk mange ”rigtige” gadehunde, og hvis folk vil af med deres hund, uanset grunden, tager de også den i stedet for at aflive den – hvilket passer i min ”ånd”, det gør jeg heller ikke.

En frivillig hjælper kontaktede medierne og fortalte at hundene ofte gik uden mad i op til tre dage, mange var syge af forskellige årsager, nogle blev behandlet andre ikke, fordi der mangler penge til det. Uden at kritisere vil jeg mene at de mangler et koncept, de gør deres arbejde men uden hoved og hale og det dutter ikke.

SENASA, som er under landbrugsministeriet og fungerer som dyreværn, aflagde et visit hos dem og fandt ikke mindre end 6 døde hunde i deres fryser !!!! Forklaringen var at de ikke havde plads til at begrave dem, så derfor ventede de i fryseren til de kunne blive rigtigt begravet og ikke bare blive smidt i floden, som ofte er tilfældet og et eller andet sted kan man vel sige at det er al ære værd – men DET udløste et ramaskrig i hele landet. Personligt mener jeg at de har udviklet sig til en ”losseplads” for hunde, der ikke er ønskede af forskellige årsager, og i og med at de tager alle, tager de samtidig ansvarligheden væk fra costaricaneren og det er lige akkurat DET jeg er imod, folket her skal lære at tage ansvar for deres dyr, uanset hvilket, har de et problem skal de lære selv at løse det og ikke bare skubbe problemet over til en anden, på den måde, lærer de det jo aldrig, vel ???

Nåh, SENASA, ” kom så” og meddelte dem at de skulle have en fastansat dyrlæge til alle de hunde, alle tiders, men hvem betaler en sådan, når de ikke engang har penge til mad? De skulle have en installation, hvor de nyindfangede hunde plus dem, der var syge skulle isoleres, ok, hvem betaler for det??? SENASA kom med andre forordninger som jeg ikke vil trætte jer med, men i det store og hele er det hele vist en ordentlig omgang rod, og som sagt uden koncept, og det at holde af hunde, er bare ganske enkelt ikke nok.

Jeg skal love jer for at jeg holder af dyr, uanset hvilket, men ringer folk og beder mig om at hente en tæve med 7 hvalpe, siger jeg NEJ, men foreslår løsninger, blandt andet at jeg hjælper med foder, mælk, vitaminer, og når de små er store nok, bliver de steriliseret og vaccineret, men de bliver hvor de er og ikke her. Det er mit koncept og på den måde har jeg udgået at have en 300 hunde her i øjeblikket, og costaricaneren har ansvaret for dyrene, skal selv finde ud af, hvordan de får fundet hjem til hunde og katte. I tror det er løgn, det fungerer fordi jeg stille og roligt forklarer dem, hvordan ”landet ligger” og de kan jo godt forstå, at har jeg 28 hunde, så kan jeg ikke tage flere. Jeg har konstant dårlig samvittighed over dem jeg har her, bortset fra de 9 her i huset, jeg kan ikke give de andre ”hjemmets varme”, dem i huset har ”takket” mig for venligheden og ædt 2 kurvestole, et hjørne af klaverbænken, hjørner af div. træstole, to bænke, gravet nyplantede planter op etc. etc.

Naturligvis korrigerer jeg, men ser jeg det ikke i momentet de laver ulykker, kan jeg jo ikke korrigere 1 time efter, der ved de slet ikke hvad jeg taler om!!! Nåh, min gamle lædersofa er ikke længere ”interessant”, min 14 år gamle slyngplante i palmehaven startede de på, men der var jeg smart, idet jeg lavede en blanding af vand og tabasco, som lugter stærkt og smager endnu stærkere …….. I kan bare komme an……

Det samme siger jeg omkring SENASA her, jeg var 4 mdr. bagud med mit kontingent, klart min fejl, men havde glemt det, hvilket normalt bare betyder en lille bøde, og nu skal jeg starte forfra med ny registrering, betale omkring 600 kroner, hente et papir fra banken som siger at jeg rent faktisk er ejer af ejendommen hvor hundene befinder sig etc.

Jeg blev temmelig mopset,  (læs…flippede ud) og spurgte, hvad der ville ske hvis jeg ikke længere ønskede at være registreret, hvortil de svarede at så ville de lukke re-habben… hvortil jeg svarede ”alle tiders, og hvad med de 28 hunde, hvad vil I gøre med dem??? I har jo ikke noget sted hvor I kan tage dem hen til, så de skal vel aflives eller hvad??? At blive vred overfor en costaricaner er dumt gjort, det ved de ikke hvad de skal stille op med, så jeg skyndte mig at sige til den unge dame at jeg godt vidste at hun bare fulgte regler, men at jeg var skide sur over alt det bøvl, og mente at SENASA i virkeligheden skulle betale MIG og alle de andre for at vi sådan set overtager deres arbejde og omkostninger i forbindelse med dette.

Nåh, pengene er betalt, de har alt hvad de behøver, og nu venter jeg på en dyrlæge fra dem, der garanteret aldrig kommer, men det vil jeg insistere på, han kan komme og se installationerne og vil sikkert sige det samme, som direktøren fra WSPA, som mente at han dog aldrig havde set noget så fint lavet og organiseret, dyrene i fin stand osv. og derfor skænkede de mig et tagudhæng i re-habben, så hundene ikke blev våde i regnstorm, 3 kæmpe transportkasser til små tæver med hvalpe, et overvågnings-anlæg som aldrig blev installeret, fordi distancen til huset var for langt. Nåh, SENASA kan bare komme an og så vil jeg i øvrigt spørge dem om, hvordan det kan lade sig gøre at jeg ikke er registreret MEN at de henviser til mig når folk ringer til dem!!!!!

/af

Lise gennemfører kastrationsrunde i et slum-kvarter

, , , ,

billede8Jeg har haft en kastrationsrunde i et nærliggende slum-kvarter i lørdags, hvor vi kastrerede 64 dyr, 26 tæver, 20 hanhunde, 13 katte og 5 hankatte. At der var så mange hanner betyder at deres tæver allerede er steriliseret, hvilket jeg blev bekræftet i, da jeg spurgte om de ikke havde tæver. Disse tæver blev opereret sidste gang jeg var der for en 3-4 år siden og som jeg har berettet om på siden dengang.

Dyrene så for så vidt godt ud, lidt hudproblemer her og der, en tre stykker var meget tynde, og de fik en pose hundefoder med hjem med en 6 kg hver. Jeg vidste at folket er ekstremt fattige der, og at de ikke bruger penge på noget så ”unødvendigt” som ormemiddel, og det viste sig da også at ældre hunde aldrig havde fået en behandling og en enkelt sagde at det vist nok var 6år siden sidst!!!

Denne gang var jeg alene om at efterse dyrene efter operationen, men det lavede jeg hurtigt om på ved at invitere ejeren til at gøre det sammen med mig, klippe negle, rense ører, børste pels, klippe pelsen på de langhårrede og fjerne knuder. Det sidste var der én der fortrød, for hun klippede hul i huden og dyrlægen måtte sy et par sting. Hun var grædefærdig, jeg trøstede og benyttede lejligheden til at sige at hun skulle børste hunden 2 gange om ugen og så ville den potte være ude.

Negleklipning tog jeg mig af og det lykkedes da også at lave en brøler og klippe for langt ind i en sort negl, ejeren kiggede på mig og blodet med store øjne, men som jeg sagde ”det sker, selv for den bedste”!!!

En lille hankat ville ikke holde op med at bløde, og dyrlægen lagde en tapon i såret, hvilket jeg ikke vidste og fjernede den, fordi jeg troede jeg så et blad eller snavs. Da jeg havde fjernet tamponen og så det, spurgte jeg dyrlægen ”du øhhh, Blas, har du lagt en tapon i såret for jeg har altså lige fjernet den”!!!! Han var ved at dø af grin og sagde bare ”Lisa, Lisa..” Nåh, den havde åbenbart været der længe nok for missen holdt op med at bløde.

En hanhund holdt ikke op med at bløde, konen kom med den 3 gange, der blev givet vitamin K, hjalp ikke og sidste gang lagde dyrlægen en forbinding med pres og jeg fortalte hende, hvordan hun skulle lave en skærm af pap, så den ikke kunne slikke sig – hvilket den havde gjort og hevet stingene ud. Den blev bedøvet igen og syet igen. I søndags ringede hun til mig og sagde at den stadig blødte kraftigt, og jeg henviste til dyrlæge Laura, som heldigvis var på arbejde.

Hannen blev testet for erhligia som var positiv, lagt i drop med alle mulige medikamenter og blev indlagt. Laura har lige ringet for at opdatere mig eftersom jeg betaler regningen, og hun venter på en hund som hun kan tappe blod fra og give den. Blodprocenten er vildt lav, gummer og øjne hvide, det ser ved Gud ikke godt ud, og jeg er helt angst for at ringe og høre, om hunden stadig lever.

Jeg sagde til hende at hun virkelig skulle sætte himmel og jord i bevægelse for ejeren af hannen er en lille dreng på 6 år, og hunden er hans eet og alt og følelserne er gengældt, da hunden var bedøvet for anden gang, gik han hen til den, satte sig og snakkede med den, og den vippede med halen , ualmindeligt for en bedøvet hund.!!!

En omgang frisk blod kvikker hunden op, men tager jo ikke sygdommen væk og det er ikke som hos os mennesker, hvor vi tester for blodtyper, alle hunde har næsten den samme bortset fra en 5 pct. men det er værd at tage chancen, uden vil den dø med den lave blodprocent, det holder systemet ikke til.

Mange venlige hilsener & mange tak for jeres støtte

Lise fra Costa Rica

/af

Costa Rica – 4. juni 2014

, , , ,

billede9Costa Ricas vilde dyreliv er ikke helt ufarligt for Lises hunde, men som altid har Lise sat sig ind i tingene og er forberedt på lidt ag hvert, når hendes hunde f.eks. finder giftige frøer. Men Lise har også en god nyhed – hun har fundet en ung kvinde, som gerne vil hjælpe Lise med foder til hunde…… En stor post i Lises budget.[divider]
Kære alle sammen.

Nu er det tid til at sende jer en hilsen fra regnvåde Costa Rica, Gud være lovet at vi endelig fik noget livgivende vand fra oven, store dele af landet var så tørt, ingen vand i floderne til de vilde dyr, nul græs til kvæget etc. etc. Nu er det hele dejligt grønt og der er mad og vand til alle.

Jeg har i øjeblikket 28 hunde, 5 i gæstehuset, 9 her i huset, 4 løber frit rundt på farmen, 2 i dogrun og resten i re-habben. Når man har så mange hunde så er det ikke unormalt at der opstår problemer mht. sygdomme feks. diverse typer af virus som ligger latent i jorden og kommer frem med skifte af regntid og tørke. Det er ikke unormalt her og affekterer mennesker som dyr og desværre røg vi ind i kennel-hoste!!! Kennelhoste er ikke en dødelig sygdom med mindre vi taler om meget unge hvalpe eller meget gamle hunde. Sygdommen er utrolig smitsom, hunden har enten våd eller tør hoste, så kraftig at de kaster slim op som de andre snuser til og dermed bliver inficeret, hosten klinger af efter en 14 dages tid af sig selv, dog er der fare for en evt. lungebetændelse så der skal man passe på. Jeg ringede rundt til div. dyrlæger for at høre om hvordan jeg skulle behandle og undgå at alle ikke ville få denne hoste og alle havde forskellige synspunkter, en foreslog at ikke gøre noget og bare lade det gå ”slagets gang” etc. så efter at have vurderet div. forslag, ringede jeg til min gamle dyrlæge Claudio som tilser kenneler, politiets hunde og kender til problemet. Han fortalte at over hele landet er der i år udbrud og at jeg skulle købe et apotek-produkt som tager den værste hoste, fra en anden havde jeg købt noget man bruger til grise men efter at have afprøvet selv, kunne jeg godt forstå at hundene stak af som bare Fanden når jeg kom listende med produktet, jøsses, det var noget nær forfærdeligt og gjorde at de hostede endnu mere. Jeg gjorde så det, at jeg ventede et par dage for at se om hundens immunsystem ikke kunne klare sig selv, kunne systemet ikke det, begyndte jeg med antibiotika i en uges tid og lige i øjeblikket ser det ud som om at der er ro i biksen, alle 5 i gæstehuset har overstået deres, 7 ud ad 9 her i huset også, så nu ”mangler” jeg de 4 løse, re-hab og dog-run.

Alt imens jeg skriver til jer kommer Marino løbende og fortæller at Prada i gæstehuset løb rundt med en giftig frø i munden!!! Jeg siger jer, en kæmpe frø, heldigvis er det sådan at jo større de er, jo mindre giftige. Jeg fangede frøen men desværre havde Prada åbnet bugen på den og stakkels Marino måtte aflive den med nogle slag på hovedet. Marino kunne ikke sige hvilken hund havde frøen i munden, de to tæver er identiske, men jeg checkede munden og så at Prada havde skum så jeg vaskede hendes mund med en vandslange, ikke noget hun var særligt begejstret for men det skal til. Frøen havde hvid mælk på hele overkroppen, dens kirtelgift, som egentligt aldrig ses men da den var såret, aktiverede den hele forsvar-systemet. Jeg har lige checket Prada og hun virker normal, havde prepareret en blanding af citron/mælk som er den første antidot man giver, går hunden i krampe, convulsion, så giver jeg atropin, 0.2 cc til at starte med, derefter vente en 20 mins tid og en dosis til…hjælper det ikke, er hunden død og jeg ked af det, men gjorde hvad jeg kunne…. Jeg har reddet mange hunde på denne maner også slangebid, har serum for det i køleskabet og giver en dosis indtil jeg kan hitte en dyrlæge som lægger hunden i drop og giver støttende medicin, giften går først på central-nervesystemet, lever-nyre og hjerte er involveret og det værste man kan gøre er at give atropin i forbindelse med slangebid idet det forstærker giften. Jah, jah, such is life in the tropics!!!

Duffy og Duni i gæstehuset holdt op med at spise, egentlig ikke nogen grund til det men er det sådan, venter jeg et par dage og er situationen den samme, tager dem til dyrlæge Laura som laver div. check og iblandt dem, en erligia test som de begge var positive med. Ergo en ordentlig omgang antibiotica, doxiciclina, 100 mg pr. hund pr. dag og i 28 dage og så iøvrigt håbe på det bedste for erligia kommer igen i een eller anden form, nyre/leversvigt er det normale, jeg gør det at jeg giver medicinen sammen med et produkt som afhjælper anemi, blodtab, og det virker. Barsina, min ældste hund har lige haft erligia igen for 3. gang, er tynd, tynd men ellers glad og aktiv. Hun lider af mega-esofago hvilket betyder at hun spiser med god appetit og derefter kaster hun al maden op fordi hun fylderspiserøret men det går ikke ind i maven. Jeg har købt et foder-stativ sådan at hun ikke spiser på gulvet i foderskålen men højere oppe, det hjælper noget men ikke nok. I går gav jeg ormemiddel til alle 28 hunde, det giver jeg i form af godbid med råt oksekød og jeg prøvede at give hende råt kød som hun aldrig har akcepteret men igår tog hun kødet og så ud til at det bekom hende godt, jah, jah, man må prøve sig frem og noget der ikke virkede før, virker måske senere, hun får nu en god slat kød og vi vil se om hun kan få lidt sul på kroppen og leve lidt længere med et godt humør.

Marito, min care-taker og som I kender fra siden, har sagt op i februar 2014. Han har haft nogle alkoholproblemer, bad om en samtale med min ”nye mand i huset” og mig og det var måske en god ting for alle for det tog dimensioner som ingen kunne leve med, ej heller ham. Hans problem gik ud over alle grænser efter at min mand, Uwe, døde (i øvrigt for to dage siden i 2012) han var så langt ude at han blev indlagt på hospitalet på intensiv og vi troede alle at han ville dø. Well, det gjorde han så ikke, heldigvis, og han og jeg har det strålende sammen, ikke nogen slinger i valsen der. Jeg har betalt ham det man betaler her i landet når en medarbejder holder op, en måneds løn i 8 år, lidt at et indhug i min spare-konto, jeg kunne have ladet være MEN han har været en stor hjælp med min invalide mand, f. eks. kom kl. 0400 om morgenen for at hjælpe mig med at få Uwe gjort klar til ambulancen som kom kl. 0500 og så og fremdeles og som jeg tænker, den ene tjeneste er den anden værdig.

Som sædvanlig bliver jeg ”bombarderet” med hunde hvor folk ønsker at jeg skal tage dem. Eugenio ( min pumpe-mand) kom forleden og spurgte om jeg kunne tage en tæve med 5 hvalpe hvilket jeg sagde nej til fordi jeg simpelthen ikke ved hvor jeg skal anbringe dem. En sød ung mand ringede for at høre om jeg kunne tage 6 små, moderløse hvalpe fordi deres mor var kørt over, han havde allerede 8 hunde, hans familie med ligeså mange men også der måtte jeg sige nej. En indianerveninde som for mange år siden adopterede Lenny, ringede og spurgte om jeg kunne tage 4 killinger som var så små at de endnu ikke havde åbnet øjnene. Deres mor var der ikke og så små som de var, er det næsten umuligt at få dem op at stå hvilket jeg meddelte hende. Well, jeg anbefalede vet. Laura, hun er god til den slags men de døde alle inden vi kom så vidt og hun ringede tilbage og bare græd og græd.

William, som hjælper gade/familie hunde i en lille by i nærheden ringede og spurgte om han kunne tage en han-hund til vet. Laura fordi en person kom ”forbi” og skød en hanhund i et bagben!!! Fuldstændig ude af proportioner, hunden er en gadehund som bliver fodret af en familie men er ikke en hund der giver problemer af nogen art, æder ikke høns etc. Han lå og sov på gaden og blev skudt!!! Well, han kom under behandling hos Laura, projectilet var ikke i benet, hunden er ok nu men manden flyttede hvilket fortæller mig at der er noget andet i vejen her!! I Costa Rica er det sådan at har man nabo-strid, så er det første man gør, at true naboen med alskens ulykker. Dutter det ikke, tager man livet af deres hunde eller katte, dutter det heller ikke, så kan det ende med mord, ikke normalt men muligt, her er det om at ”holde på hat og briller” og løse problemer før det ender galt. Det er jeg god til, har et godt renomme hele vejen igennem, er god til at give råd og vejledning, ikke noget nyt ”under solen”, det har jeg gjort de sidste 21 år her, ikke at jeg er specielt begejstret for det , søvnløse nætter, spekulationer etc. men ok, det er det jeg kan give for de andre og det jeg kan gøre med hjælp fra bla. jer i Dyrenes SOS.

Mht. dyrene her, kunne jeg blive ved og ved, en han-hund med blod ud ad næsen blev behandlet hos vet. Laura, en tæve ved at føde, Elisa, en ”gammel” hundeveninde tog en gadehund som fødte et par hvalpe plus to hanhunde, Ana tog 5 hvalpe uden mor og hun er ved at få dem op at stå, havde to hvalpe som kunne blive adopteret hvis de var kastreret hvilket de blev så de er nu ok i en ny familie. Jeg fik Canela afsat hos min indianer-veninde og var lige ved at få hende hertil igen idet hun og en hanhund havde det ”sjovt” med at gå ind i et hønsehus og ondulere omkring 30 æglæggende høns!!! ”Hønse-manden” truede med at forgifte hendes hunde og for at undgå problemer betalte jeg for hans ”loss” uden at ingen ved om det rent faktisk var hendes hunde eller andres. Hun ville have at jeg skulle tage Canela tilbage for at undgå problemer hvilket jeg sagde nej til men foreslog forskellige tips og nu ser det ud til at der ikke er problemer.

Tanno, en indianer-ven fra lang tid tilbage kontaktede mig fordi hans kone havde taget en lille gadehund til sig. Hvalpen havde hudproblemer og de havde købt ”noget medicin” til den men kunne ikke huske hvad det var og hvorfor!!! det eneste de vidste var at det var små runde piller!!! Den er bare hjemme……de kunne ikke fortælle hvad hunden vejede, det skal man jo vide mht. dosering af evt. medicin så jeg opgav og sendte ham til vet. Mariano i en lille by i nærheden. I Costa Rica kan man ikke tage dyr med i bussen så den gode mand måtte vandre en 15 km. med den lille i favnen, jeg havde aftalt med dyrlægen at han skulle give hunden det der skulle til og at jeg ville betale for det. Well, han var ikke klar over hvad problemet var, foreslog dit og dat men Tanno kunne ikke betale og selvom jeg havde aftalt at jeg ville betale for medicin etc. så skete det ikke. Jeg har alt mulig medicin i huset, shampoos, cremer etc. så den gode Tanno måtte gå de 15 km. endnu engang for at hente medicin etc. og det hjalp, den lille var for så vidt ok MEN så blev den overkørt, Tanno ringede og jeg sagde at han skulle tage hunden til dyrlægen igen for at se om der var noget brækket etc. Jeg har ikke hørt noget siden så jeg regner med at problemet er løst, er det ikke, ville de ringe igen.

Her til slut kommer der en rigtig, rigtig god nyhed. I ved at jeg bruger mange penge af jeres, SASY og mine egne, alt det her løber op i mange penge og jeg er dybt taknemmelig for hver en krone der indgår, tak for det til jer. Den gode nyhed er, at jeg er kommet i kontakt med en ualmindelig velsindet ung kvinde, Maya,  som har et hjerte for dyrene og hun vil hjælpe med foder til alle dem jeg giver, ikke kun dem her, men alle de andre som har brug for mad. Jeg bruger ca. USD 400.00 til foder pr. måned, nogle gange kan jeg strække den lidt men sådan rundt regnet er det hvad jeg køber, dertil kommer alt muligt andet, medicin, ormemiddel, operationer af overkørte hunde, dyrlæge  -regninger etc. Alle dyrlæger her giver mig en god rabat fordi de kender mig gennem mange år, meget kunne jeg gøre selv uden betaling men sådan går det heller ikke, jeg fastholder og fastholder at har man en ansvarlighed overfor dyr, så indebærer det også at man tager hund eller kat til dyrlæge hvis der er et problem og ikke bare ringe til ”lille Lise” og så hitter hun en løsning.

Jah, det var alt for i dag, er lige blevet ringet op af en gut med 7 hvalpe og jeg er simpelthen SÅ ked af ikke at kunne hjælpe men jeg må gøre mig ”hård”, gjorde jeg ikke det, ville jeg have en 200-300 hunde lige her MEN jeg kan hjælpe med foder, ormemiddel etc. og folk må hjælpe sig selv hvilket de rent faktisk gør.

Alt for nu, en sommerhilsen herfra…

Lise

/af

Costa Rica – 7. april 2014

, , , ,

Billede_10-800x800Lise fortæller denne gang om tørke og præsidentvalg, men også om endnu en kastrationsrunde, som hun gennemførte i marts måned.[divider]Kære allesammen.

Herfra Costa Rica kommer der en lille hilsen til jer alle og med nyheder herfra hvor tørketiden er ved at være slut og vi ALLE venter på noget vand fra oven….dyr og planter har ventet længe men nu ser det ud som om at Moder natur vil ”slippe” en god omgang vand. Det var tilfældet for et par dage siden hvor vi havde et kæmpe regnskyl med det resultat, at min ”palmehave” inde i huset stod under vand fordi jeg lige havde glemt at tænke på at rense tagrender, det er nu gjort og nu kan regnen bare komme an….

Den 29. marts 2014 havde vi en kastrationsrunde i et privat hus i nærheden. En kvinde kontaktede mig i Puriscal og tilbød sit hus til denne begivenhed. Eugenia fra gruppen i Puriscal tilbød at tage aftaler mht. tidspunkter, hvis folk ønskede ekstra information kunne de ringe til mig mellem 0800 og 1000, Eugenia havde også telefontid men alligevel ringede folk til hende kl. 0400 om morgenen for at høre om de kunne få en tid!!!! Jesus….

Dyrlægen kom med to assistenter og vi startede kl. 0800, jeg havde taget mit operationsbord med således at vi kunne checke dyrene på bordet og ikke skulle gøre det på gulvet siddende på hug. Denne gang bad jeg om at folk selv skulle undersøge deres dyr, børste pels, klippe negle, rense ører etc. Det var første gang jeg har arbejdet med tidspunkt-aftale og jeg må sige at det hele gik godt, ikke som før hvor den der kommer først til mølle, maler først og hvor der bare er en hel, hel masse mennesker med deres dyr, masser af ballade, ungerne render rundt og leger og efter min mening er det synd for dyrene fordi der simpelthen bare er for meget larm som jeg naturligvis stopper men alligevel. Dyrlægen opererede 70 hunde og katte, jeg betalte ham for 74 idet der var 4 gravide og derfor tager han det dobbelte for dem. En stor tæve var gravid, faktisk ca.5 uger henne og normalt er det for sent til operation fordi de små er så udviklede at vi normalt lader tæven føde og opererer hende derefter. Familien ”vidste ikke” at hun overhovedet havde været i løbetid og derfor kunne være gravid….min bare….dyrlægen hev 13 (siger og skriver) tretten hvalpe ud hvorpå familien sagde ”ihhh, det fik hun også sidste gang men kun 2 overlevede”!!!!! Een af dem der overlevede tog de med plus en anden tæve så nu har de ingen tæver som kan blive gravide og der vil ikke være 13 små som er uønskede og vil blive sat på gaden.

De 70 dyr der kom, så godt ud bortset fra enkelte som var underernærede, et par stykker havde problemer med pels og til dem gav jeg en creme, clotrimazol, som jeg havde fået fra et firma her som donation. Både Eugenia og jeg har udviklet os til ”papegøjer” i den forstand at vi repeterer og repeterer og folk kommer med de samme spørgsmål igen og igen. De får udleveret information men gider ikke læse den, i gamle dage hos indianerne var det til at forstå idet de gamle ikke kunne læse og skrive eller havde glemt deres briller, ok, ok, accepteret, men nu om stunder, render alle rundt med det sidste nye i teknologi med internet etc. og som jeg sagde til dem ”slå det op på nettet på din telefon og køb det du ser som er brugbart efter kastration”!!!

Apropos sterilisation har jeg for to dage siden fået 3 hvalpe opereret hos vet. Laura, to af dem var ud af de 4 jeg hentede på gaden og som lå i vejkanten, to hanner fik jeg givet væk men de to tæver er stadig her, jeg giver ingen tæver til adoption hvis de ikke er steriliserede fordi folk ”glemmer” at tage dem til dyrlæge eller kampagner og den første løbetid er ens med at de bliver sat på gaden. En ældre nabokone som lever af en lille pension, vi taler en ca. 700 DKK pr. måned bad om hjælp og jeg tog hendes lille tæve til sterilisation, hun minder om noget mellem en rotte og en hund, så lille er hun men en sød, glad størrelse og hun er her i et par dage fordi konen har noget sygdom og ikke kan passe den hende. Lidt ekstra arbejde men ikke noget at skrive hjem om og den lille er ok, såret helet op, og som de andre to hvalpe får hun antibiotika et par dage til og så kan hun komme hjem og de to her, bliver sat op for adoption, ydermere er de vaccinerede og det har I betalt for, tak for det.

Dem der følger med på siden vil vide at jeg hentede 3 små tæver, alle steriliserede og en af dem fik jeg afsat hos en ældre dame som gerne ville have en hund som ville passe på men ikke være aggesiv overfor folk, børnebørn og den slags!!! Jeg tog den lille Puki og Puchi til hende og hun kunne vælge, jeg mente at for hende ville Puchi være den bedste men så skete der det, at hun strakte en hånd ud og Puchi bed efter den…..Fanden stå i det tænkte jeg, dumme hund, hun er den bedste for dig og du for hende men tænk sig, den ældre dame grinede og sagde ” jeg tager hende, den lille skidderik”…en god adobtion og Puchi viger ikke fra hendes side, besøger konen folk, sidder Puchi og venter udenfor døren til hun kommer ud, det samme gælder for bus-stopstedet hvor hun troligt venter til ”mor” kommer igen…Dette var en god adoption MEN her kommer en dårlig….

Negrita blev adopteret af en person som i sin tid adopterede en lille hanhund, Chap. En ok person som havde brug for en lille hund til at gø og jage vilde dyr væk fra hans mors farm som befinder sig ”in the middle of no-where”. Negrita (lille sorte på spansk) ville være perfekt for familien og han kom, så hende og tog hende. Ok, det var en fredag og hun skulle tranporteres til farmen lørdag. Jeg ringede til ham i onsdags for at høre til hunden, om hun var ok, havde adopteret sig til familien og dem til hende og jeg fik chokket, da han fortalte at hun om lørdagen var forsvundet!!!En lang historie kort, lørdag eftermiddag var der et surprice-party for ham, en masse mennesker og enten blev hun forskrækket over al den larm, løste sig fra hvortil hun var bundet eller een eller anden har hugget hende. Flere børn blev set kæle med hende da hun stod bundet, men da hendes nye ejer kom tilbage fra festen kl. 2200, var hunden væk med halsbånd og kæde!!! Han har undersøgt hele området og nul Negrita, jeg har sat information op flere steder med billede etc. og lovet belønning til den der evt. har taget hende eller set hende og ingen har set hende hvilket er underligt. Hendes nye ejer mener at hun er blevet hugget og det vil jeg faktisk håbe, jeg har haft søvnløse nætter over at forestille mig at hun sidder fast i pigtråd eller lignende pga. kæden eet eller andet sted og ikke kan komme fri. Det er nu lidt over en uges tid siden, gribbene har ikke meldt sig så jeg ”luller” mig ind med at hun har det godt at der var en grund til at een eller anden har hugget hende , kunne være et barn som gerne ville have hende og forældrene simpelthen tog hende fordi den lille ville have hende, ikke ualmindeligt her, børns ønsker er nærmest lov!!!! Jeg håber det bedste, hun er en god hund, havde det glimrende her i gæstehuset med Duffy og Duni, men, men kunne have det bedre med ”hjemmets varme”….og ikke være een ud af 29….

Jeg har 9 hunde i huset, blandt dem de to han-hvalpe (Chip and Dale) som jeg hentede i september 2013 og hvor den ene bed mig noget så nederdrægtigt i hånden af bare angst, da jeg løftede ham op for at putte ham i bilen. Begge hanner er smukke, dejlige hunde, de er blevet store sådan ca. som en dansk hønsehund men de blive større i løbet af en 8 måneder hvor de vil vokse. Begge har en lille tendens til nervøsitet hvilket vil gøre dem til bedre vagthunde dvs. det er de allerede og jeg tænker på at beholde dem hos os, herude på landet er det godt at have hunde der passer på og til punktet hvor folk bliver bange for dem fordi de udviser aggressivitet overfor fremmede, jeg ville overveje (i hvert fald to gange) inden jeg ville træde ind ad porten her med 9 gøende hunde og to af dem store med aggressiv adfærd. Kommer der gæster, bliver alle lukket ud i baghaven, efter et stykke tid kommer de ud til os andre og der er ikke noget problem, de snuser lidt, folk forholder sig rolige, ikke kigge på dem direkte, jah faktisk bare ignorere hundene, vende siden af ansigtet til dem, det tager en 2-3 min. tid og så er den potte ude og alle, såvel mennesker som dyr, kan bevæge sig frit rundt i huset.

Jeg får jo mange opkald fra folk rundt omkring, for 2 min. siden ringede en kone fra en by i nærheden, hun havde ringet til vores underafdeling af landbrugsministerium og som henviste til mig for at høre om jeg kunne tage en gadehund med så meget ræveskab at den praktisk taget ikke kan bevæge sig. Konen kan ikke tage sig af staklen pga. hendes arbejde og at hun har 3 hunde, hun tager på arbejde kl. 700 og kommer hjem kl. 630, jeg kan heller ikke fordi jeg ikke har et sted hvor den kan blive isoleret så jeg foreslog at hun skulle kontakte de to dyrlæger i byen og se om de har en løsning og hvis ikke, skulle hun overveje at lade hunden aflive, ræveskab er en ubehagelig sygdom hvis den ikke bliver behandlet og som faktisk er helbredelig, jeg har helbredt masser af hunde men dengang jeg kunne isolere dem, det kan jeg ikke længere og jeg kan ikke tage en hund ind, som smitter de andre. Sådan er det hele tiden, nogle gange har jeg held med mig og kan overbevise en person om at tage sig af hunden eller katten mod at jeg give medicinen til behandling men denne gang må jeg melde pas!!!Jeg håber hun finder en løsning, aflivning ville være mit råd selvom jeg synes det er synd og skam….

I går fik vi en ny præsident her i landet efter runde nummer to. Jeg er glad for resultatet fordi den nye har ideer omkring ”animal-wellfare”, dvs. at han vil tage programmer op omkring dyrebeskyttelse, det gælder for ALLE dyr, de vilde såvel som ”holdte” dyr, det være sig produktionsdyr, men også hunde og katte hvor han vil lave et program omkring kastration og hvor staten vil indtræde således at folk kan få deres hunde og katte kastreret til en billig penge eller gratis!!!Jeg har boet her i over 20 år og jeg vil sku se det før jeg tror på det!!!….men lader dog det som man siger på engelsk ” the benefit of the doubt”…lad os se hvad han har i sinde når han får sine ting sat lidt på plads og kan begynde at regere….her er der rigeligt at tage fat på, skulle jeg hilse og sige og lad os se om det hele ikke bare var ”valgflæsk”.

Jah, alt for denne gang, jeg har masser at fortælle men det blive næste gang….knus lise

/af

Costa Rica – februar 2014

, , , ,

Lise1Så er der atter nyt fra Lise, som denne gang fortæller at hun også får hjælp fra norske Turid Rugaas, som har været Lises mentor igennem mange år. Lise har altid været en stor tilhænger af Turids hundetræningsfilisofi, og den har hun haft brugt for med 3 små tæver, som har ret store tanker om sig selv.[divider]
Kære allesammen.
Så er det igen tid til at fortælle om liv og levned i Costa Rica og samtidig sige mange, mange TAK for jeres donation på lidt under USD 2000.00 som er ”landet” på et tørt sted, dyrene her fik også en donation fra Turid Rugaas fra Norge, som har været min mentor og penne-veninde igennem de sidste 15-16 år.

Her i huset er der gang i biksen med de ti hunde jeg har her. Jeg har stadig de 3 tæver som har vist sig at være små hunde med STORE tanker om sig selv…bare tænk på Napoleon!!! De er steriliserede og vaccinerede og er klar til at få en ny familie, men de vil ikke blive nemme at afsætte til en familie, som vil acceptere at de graver planter op, æder møbler og den slags ”fornøjeligheder”… de andre unge hunde, jah også de gamle, syntes nu også at det var smadder sjovt at æde min gamle ”de sede” lædersofa som har overstået 4 børn, deres venner plus en guds benådelse af hunde i løbet af 40 år, det bal er nu forbi, leger de den leg ryger de ud i haven med en ”bestikkelses-godbid”, det gælder også når de ”bare lige” tygger lidt på spisebord og –stole!!! Her siger man ”at med tålmodighed, kommer man i himmelen” og jeg skal love for, at jeg har sikret mig indtil flere pladser der….det kan aldrig gå galt!!!

Dexter blev syg igen, han holdt op med at spise selvom jeg kokkererede det bedste af det bedste for ham. En blodprøve viste at hans nyrer var totalt ude af drift pga. denne skide erligia-sygdom som nu affekterer en masse dyr, jah også mennesker for den sags skyld, sygdommen bliver ikke overført fra hund til hund eller hund til menneske, man skal rent faktisk blive bidt af en tæge som er inficeret, den har det fint, det er os andre der får sygdommen. Vet. Laura kom herhen og aflivede ham og samtidig vaccinerede hun dem der ikke havde fået en multiple.

Gruppen i Puriscal har rigeligt at se til, i dec 2013, havde de en ”runde” og vet. Blas opererede 140 dyr på een dag. Det er virkelig mange men han organiserer sig med dyrlæge-studerende som er næsten uddannede, dvs. de står for bedøvelse, både den første som er beroligende og derefter anestesien, han opererer på 4 borde og har een der lukker såret, så er der een der sælger antibiotika og et par stykker fra gruppen, tager sig af dyrene i opvågningsfasen og er der tid, så bliver dyrene efterset for hud-sygdomme, er der een der bløder for meget bliver ejeren gjort opmærksom på det og at hunden efter al sansyglighed har erligia og skal behandles for det. Jeg selv har ikke lavet kampagne i lang tid og tænker på en forestående hos indianerne men jeg får få opkald derfra hvilket betyder at det ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Jeg laver rigtigt mange individuelle sterilisationer som koster lidt mere men der får jeg dem med som ikke kan vente til næste kampagne fordi tæverne er gravide eller er i løbetid og vil blive gravide!!! Det er lige så sikkert som AMEN i kirken…Fra SASY vil jeg få en donation til kastration og sammen med jeres, plus min egen, så ser det hele fornuftigt ud ihvertfald det næste halve år, derefter ser vi videre og jeg må ud og bede om penge til dyrene.

En veninde, som er bank-direktør for en mindre bank har tilbudt at hjælpe med installationer for dyr!!! Her taler vi ikke kun om hunde men også vilde dyr der skal behandles og gøres klar til at blive udsat i naturen igen , egentlig interresant men jeg ved ikke rigtigt om jeg tør gribe det an. Jeg har plads nok, er medlem af vores dyreværns-institut a la den danske Landbrug-højskole og kunne sikkert lave en aftale om at en dyrlæge tilser div. dyr, fortæller mig hvad der skal til af behandling og så hitter jeg ud ad det MEN jeg kender til hunde og katte, behandling af div. sygdomme etc. jeg har i øjeblikket 28 hunde og hvordan vil et vildt dyr reagere på det, selvom dyret er i en lukket indhegning, jeg har kun to fritgående, resten er i et indelukke, jeg mener, et dyr uanset hvilket i re-kuperation kan jo lugte hundene og vil være angste. For år tilbage var de her fra Landbrugsministeriet og ville starte noget op med de vilde dyr, alt fra fugle, Lapas, tukaner, dovendyr, aber, jah, you name it, men dengang havde de ikke penge til installationer, jeg kunne heller ikke betale for det, nu kunne det måske lade sig gøre med en donation fra banken, men eet eller andet sted tror jeg på at man skal indsætte sig selv hvor man har erfaring, naturligvis kunne jeg få erfaring med vilde dyr med tiden, understøttet af en dyrlæge med speciale, jah, jeg skal nok lige overveje dette rigtigt grundigt og helt ærligt, vil jeg nok sige nej og håbe på at andre vil tage sig af det. Jeg ved at jeg har noget ”specielt” i hænderne som kurerer og som er et ”don” som jeg skulle bruge til noget fornuftigt. Nåh, jeg tager lige en stirrer på det og ser hvad jeg skal gøre eller lade være med.

Jeg bliver som sædvanligt ringet op af folk med problemer omkring hunde, for et stykke tid siden ringede en dame og klagede over at dem hun udlejede et hus til, ikke passede deres hund!! De var taget afsted på jul/nytårs ferie og hunden stod bundet uden vand og mad. Dette er ikke unormalt i forbindelse med jul/nytår så jeg sagde at hun skulle hugge hunden, få den afsat hos en god familie og sige at de ikke længere kunne have hund, at hun som udlejer ikke ville have det. Den var hun helt med på og eftersom jeg ikke har hørt mere, går jeg ud fra at dette er sket. Jeg har masser af opkald men I tror det er løgn, et lille råd med på vejen, gør at folk selv tager situationen i egen hånd og det er jo lige akkurat det jeg vil, de skal lære at kunne selv….

Jah, jeg tror det var alt for idag, jeg kommer stærkt tilbage med nyt herfra, nu vil jeg lige ringe til min indianer-veninde og høre om hendes nye hund, Canela, har det godt, det var hende (altså tæven…) jeg hentede med 8 hvalpe for et par år siden, alle hvalpe er afsat bortset fra een, Duni, som bor i gæstehuset sammen med Duffy som jeg hentede dødsyg på gaden, alle 28 har det godt, Barsina, min ældste hund (altså den der har været her længst ca. 14 år,) er blevet behandlet for erligia, Benji har en lille udvægst omkring vulva, ikke sygdommen sticker som er en udvægst fra vagina, men måske en abcess, jeg har lige givet hende noget prednisolon og er inflamationen ikke væk om et par dage, så tager jeg hende til dyrlæge til en ultra-sound og så ser vi hvad der skal gøres og hvad problemet er.

En sommerhilsen herfra til alle, tak for jeres donation, og jeg sender nyt……
Lise

/af

Costa Rica – 8. december 2013.

, , , ,

Julehilsen fra Costa Rica – hundeelskeren Lise fra Costa Rica sender en ejendommelig julehilsen, der blandt andet indeholder fortællingen om en muligt forestående penisamputation.[divider]
Kære alle sammen

Så er det igen tid til at fortælle lidt om hundeliv i Costa Rica. Herhjemme går det på livet løs, og jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg starter og stopper. I øjeblikket har jeg 11 hunde i huset her, og jeg må sige, at det er noget af en udfordring.

Chip og Dale er nu omkring 5 måneder. Det var dem, jeg hentede hos min hushjælp, og som bed mig noget så nederdrægtigt i tommeltotten af bare angst, da jeg løftede dem op. Jeg havde glemt mine murerhandsker, som hunde normalt ikke kan bide igennem. Nå, de er nu begge sådan, at man kan røre dem, uden at de skriger af angst. Chip er helt ok, Dale passer godt på sig selv og er normalt uden for en distance af 30 cm. Dog lader han sig røre, hvis han ligger ned eller sidder. Han ønsker kontakt, springer op ad mig, men en udstrakt hånd i al almindelighed undgår han og går ud i sin sikkerhedszone, som er de 30 cm.

Chip har problemer med sin penis. Det har mange mænd også (joke) men hans ligger i, at han har ”fremfalden penis”. Det vil sige, at penis kommer ud ad ”røret”, og han kan ikke selv få den ind igen. Det betyder, at han slikker sig og hele penis bliver så stor, at det er umuligt at få den puttet på plads igen. Det er sket flere gange – normalt klarer jeg skærene selv, men sidste gang måtte han til dyrlæge Laura, som havde ham i fire dage. I fuld anæstesi prøvede hun at få ”tingene sat på plads”, og efter de fire dage lykkedes det. Hun mener, han lider af en sjælden sygdom, hvor penis simpelthen er for stor til at passe i ”røret”, og at en eventuel amputation vil være nødvendig! Den er jeg nu ikke helt med på i første omgang. Er det nødvendigt, jamen så er det det, der vil ske, men ikke uden et par tjek hos andre dyrlæger. Først vil jeg gå for en kastration som er forestående i næste uge og derefter ser vi videre.

Jeg har været nødt til at tage tre små tæver. Cirka lidt over et år og størrelse af en hund på ca. 5-8 kilo. Små, men med store ideer om hvordan man kan tygge i møbler, blomster. Det til trods for at de har legetøj og hinanden sammen med de andre otte. Alle tre tæver er nu opererede, mangler vaccine, og så er de klar til at blive givet til gode familier. Alle tre er kendt for at gå efter høns og det er ” no good”. En hund efter høns her på landet er en død hund. Naboerne havde allerede købt gift til at slå dem ihjel, men jeg tror, at de hver for sig kan blive gode hunde for den rigtige familie. Alle er ”mor-syge”, og det de skal have er en familie, hvor de kan give deres kærlighed til dem, der passer dem. De vil alle tre blive virkelig gode hunde. Nu må vi se, hvor de kan anbringes.

Dexter “den gode hund” blive ved med at være syg af et eller andet. Han havde erhligia for anden gang, blev ok, men denne sygdom overført af tæger har gjort, at han har fået et kronisk nyreproblem, som ikke kan helbredes, men man kan tage diverse symptomer ved hjælp af specialfoder etc. Egentligt ville jeg have aflivet ham for en 10 dages tid siden, men besluttede at give ham en chance til. Han spiser ok, men er ellers apatisk. Jeg bad dyrlæge Laura om at lave et hemogram, som viste en lille anæmi – ikke noget at skrive hjem om. Han blev syg igen, og så bad jeg om et nyretjek, som var fatalt. Laboratoriedoktoren troede ikke sine egne øjne og lavede testen en gang til med samme resultat. Helt ærligt, så ved jeg ikke, om jeg skal ”holde liv i ham” og bruge en masse penge på ham, specialfoder, medicin etc.,  som jeg kunne bruge på unge hunde med en fremtid. Dexter sover og spiser, og det er faktisk alt, han bruger sin tid på. Bliver han syg igen, ja så må jeg vel overveje en aflivning.

SASY (Stop Animal Suffering Yes) har haft sin årlige fundraising event, men denne gang anderledes end andre gange og med mindre indkomst, ca. USD 25.000 i forhold til ca. USD 40.000 som før. Det vil sige, at vi, der kan bede om donationer i forbindelse med kastrationer i 2014, vil få mindre end før, fordi vi skal dele med alle de andre. Vi er ca. 18 grupper. Denne gang var det jo anderledes – billetsalg og firmaer som deltog (ca. 20 restaurationer) kom og gav deres bidrag med hensyn til mad, vi fik alle  en ”godbid”, et godt band spillede, og jeg tog initiativet til en lille svingom, som gjorde, at enkelte andre også deltog. Alt i alt en god dag.

Af mine fire medarbejdere med hensyn til pasning af hunde, hvoraf de tre er/var gravide, mangler vi én. De to andre er nedkommet med deres døtre, og nu mangler vi kun Yadira, som bliver ”sat i sving” på mandag. Hvis hun ikke kan finde ud ad det selv, det vil sige hendes baby som nu gerne vil se dagens lys, så sætter lægerne ind, og enten føder hun normalt eller via kejsersnit. Jeg ville gerne håbe på, at hun kommer tilbage efter fødsel, men har mine tvivl. Hun er smaddergod med dyrene, har et rigtigt godt øje på dem, og det vil mangle, men ok, både hun og hendes mand er oppe i årene og vil måske noget andet end at hjælpe med dyrene her. Det vil fremtiden vise, men jeg er forberedt.

Som sædvanligt bliver jeg bombarderet hver dag med hunde, som jeg bliver bedt om at hente, men jeg kan ikke tage flere. Hjælper med foder, kastration, ormemidler etc. til dem, der ringer, men et eller andet sted bliver jeg nødt til at sige nej. Det er på tide, at folk her hjælper sig selv og ikke bare strækker hånden frem og regner med hjælp. Jeg bruger ca. USD 400 hver halvanden måned i foder. Dertil kommer kastration, ormemiddel, dyrlægeregning, antibiotika etc. Det er jo noget dyrt, men når jeg så ser sunde, raske, glade hunde, tænker jeg, at det er det hele værd. Men jeg kan jo ikke betale det hele selv, så derfor er jeg simpelthen utroligt glad for jeres donationer, som kan hjælpe dyrene og mig på vej. Tak for det!

Alt for nu – En varm hilsen herfra.
Lise

/af