Kristine og RikkeVeterinærstuderende Rikke Wendt Larsen har besøgt May og One Heart Animal Shelter i Belize. Læs hendes spændende beretning om hendes 4 ugers ophold, om sheltret og dets hunde, men også om det barske liv i Belize.[divider]
 “4 uger på “One Heart Animal Shelter” i Belize” af veterinærstuderende Rikke W. Larsen.

Kort

Den 7. februar 2012 rejste jeg til Belize for at besøge May og hendes hundeinternat ”One Heart Animal Shelter” for hjemløse og mishandlede hunde. Forinden min afrejse havde jeg kontaktet Dyrenes SOS for at høre om mulighederne for at udføre frivilligt arbejde, idet jeg som dyrlægestuderende, gerne ville rejse ud i verden og hjælpe nødstedte dyr. Dyrenes SOS var meget behjælpelige med at sætte mig i kontakt med May, og snart var flybilletten til Belize bestilt.

Jeg rejste sammen med en anden frivillig, Kirstine som med sit store hjerte og kærlighed for dyr ligeledes havde kontaktet May. Jeg var meget glad for at have en rejsekammerat, som senere skulle vise sig at være den person jeg skulle dele mange gode, men bestemt også mange barske oplevelser sammen med.

Vi fløj til Cancun i Mexico og kørte herefter 6 timer i bus før vi var i Corozal/Belize, hvor May og hendes mand Shalom tog smilende imod os på busterminalen. Vi blev indlogeret på et hotel i byen og dagen efter skulle vi besøge shelteret og hundene for første gang.

Vi blev glædeligt modtaget af shelterets 5 faste beboere, hundene: Lion, Ganji, Princess, Dora og Houdini. Alle med hver deres forhistorie. Alle med hver deres sygdomskompleks.

Den eftermiddag kom May bærende med lille Houdini. En 3 mdr. gammel hvalp. May fortalte at Houdini de sidste 2 dage havde haft opkast og diarre, og hun virkede meget sløv. Jeg kunne se på hendes hud og øjne at hun var dehydreret. Hun havde kolde lemmer, blege slimhinder og øget puls, hvilket alle er kliniske symptomer på hypovolæmisk shock (væskemangel), hvorfor jeg insisterede på, at vi øjeblikkelig fik bragt hende til dyrlægen, for i værste tilfælde kunne dette have fatale konsekvenser.

Dyrlægen Martha undersøgte Houdini og fortalte mig, at hun for nylig havde haft mange hvalpe med parvovirus diarre. Derfor var det nærlæggende at tro, at Houdini også var smittet. Jeg fik støttebehandling med hjem til shelteret, i form af væske og antibiotika, og behandlede hende.

Her ses jeg i færd med at give Houdini væskebehandling. May holder droppet.
Her ses jeg i færd med at give Houdini væskebehandling. May holder droppet.

I Danmark ses sjældent tilfælde med parvovirusinfektioner, fordi vi som ejere er bedre til at få vaccineret vores hunde og dermed forebygge denne meget smitsomme og livstruende infektion. May og Shalom havde ikke haft råd til at vaccinere hundene på shelteret, hvorfor de nu var ved at miste lille Houdini.

De efterfølgende dage var kritiske, og vi kunne ikke gøre andet end at håbe på at Houdinis immunforsvar var stærkt nok til at bekæmpe virussen. Houdini overlevede infektionen. Efter en uges tid med kærlighed og omsorg, var hun frisk nok til at drille alle de andre hunde på shelteret igen.

Houdini - rask igen
Houdini – rask igen

Hundene på One Heart Animal Shelter:
Der gik en uges tid med at lære hundene på shelteret at kende. Før jeg havde vundet deres tillid, kunne jeg ikke komme tæt nok på dem til at lave en ordentlig klinisk undersøgelse.
Lion ankom til shelteret, efter at have været udsat for mishandling både fysisk og psykisk. Hendes pels var svært angrebet af skab og hårsækmider, som man kunne se generede hende med voldsom kløe. Dyrlægen Martha havde sat hende i behandling imod hendes hudsygdom, og i løbet af 4 uger havde hun fået sin gamle pels tilbage. Lige bortset fra to store bare pletter på ryggen som sandsynligvis er kommet efter at nogle mennesker har forsøgt at brændemærke hende.

Ganji ankom til shelteret, som en stærkt underernæret og underkuet hund. Hun var blevet seksuelt misbrugt, hvilket desværre vil følge hende resten af livet da det medfører, at hun for altid har mistet tilliden til mennesker. Kirstine og jeg kunne i begyndelsen ikke komme i nærheden af hende og der gik flere uger med at vinde hendes tillid med godbidder.

Ganji ved ankomst til sheltret for knap 6 måneder siden.
Ganji ved ankomst til sheltret for knap 6 måneder siden.

Efter 2 uger kunne jeg lytte på hendes hjerte og lunger med mit stetoskop. Ganji lider desværre af en medfødt hjertelidelse Persisterende Ductus Arteriosus (PDA)”, som en åbning mellem højre og venstre hjertekammer, der normalt lukkes kort efter fødslen. Herhjemme kan vi operere hunde for denne hjertelidelse.

Hvis man ikke opererer hundene indenfor 5-6 mdr. alderen, dør 60-70 % af hundene inden 2-3 års alderen. Vi ved ikke hvor gammel Ganji er, men hun har levet med lidelsen i et stykke tid, for hun har udviklet højresidigt hjertesvigt og har væske i bughulen. Dette gør at hun i perioder har besværet vejrtrækning.

May fortalte mig, at hun også har haft enkelte besvimelsestilfælde, hvilket passer med symptomerne for PDA.  Operation var udelukket, så jeg fortalte May at Ganji lever på lånt tid og at vi kunne prøve at give hende noget vanddrivende medicin for at lette hendes vejrtrækning. May blev meget ked af at høre at Ganji har en hjertelidelse som er uhelbredelig. Dog var hun nu forberedt på at Ganji vil dø af denne lidelse.

Ganji i dag. Væsken i bughulen gør at Ganji ser lettere overvægtig ud, men det er hun bestemt ikke.
Ganji i dag. Væsken i bughulen gør at Ganji ser lettere over-
vægtig ud, men det er hun bestemt ikke.

Princess og Dora hedder de resterende medlemmer af hundeflokken. Dora er Houdinis mor, og på trods af at hun er menneskesky så fejlede hun heldigvis ikke noget.

Princess hostede en del og jeg var i tvivl om hun havde hjertelungeorm, men Martha havde ikke redmedierne på klinikken til at vi kunne diagnosticere hende for dette. Efter to uger med nysen og hoste udviklede hun kennelhoste.

Shalom havde fra barnsben lært, at man skulle binde en halskæde af limefrugter rundt om halsen på hunde der hostede, for at de skulle blive helbredt. Selvom jeg ved at hunde med kennelhoste kommer sig over infektionen i løbet af 2-3 uger, lod jeg ham give Princess sin hjemmelavede halskæde på.

Princess med den halskæde Shalom havde lavet til hende af limefrugter, for at helbrede hende mod hoste. Jeg tror nu at Princess hellere havde været limefrugterne foruden :0))
Princess med den halskæde Shalom havde lavet til hende af limefrugter,
for at helbrede hende mod hoste. Jeg tror nu at Princess
hellere havde været limefrugterne foruden :0))

Martha og RikkeSamarbejdet med dyrlægen Martha:
Ugerne i Belize fløj af sted. Dagene gik med at jeg tilbragte formiddagen på dyreklinikken og hjalp Martha med undersøgelse og behandling af hendes patienter og om eftermiddagen tog jeg ud på shelteret. Martha og jeg havde et rigtig godt samarbejde, og hun var meget interesseret i den viden jeg har tilegnet mig dyrlægestuderende i Danmark.

Hos Martha fik jeg for alvor et indblik i de vilkår, problemstillinger og forudsætninger det er at arbejde som dyrlæge i et uland som Belize. Jeg blev meget forbavset over at finde ud af, at Martha havde meget svært ved at anskaffe det medicin, som for mig at se, er uundværlig hvis man har en dyrlægepraksis. Desuden løb Martha mange gange tør for kanyler, hvorfor hun måtte genanvende dem indtil hun fik nye forsendelser.

Martha har et meget stort hjerte for at hjælpe nødstedte dyr. Mange af klienterne betalte hverken for medicin eller konsultation (Det skal siges at en konsultation hos Martha koster 30 kr., modsvarede til 700 kr. i Danmark). Dette gør desværre, at Martha ikke har råd til at købe medicin til klinikken, og selv har svært ved at få sin praksis til at løbe rundt. På klinikken tegnede der sig hurtigt et billede af de mest almindelige sygdomme i Belize. Flåtoverførte sygdomme såsom Ehrilichiosis, Ekto-og endoparasitter, Hjerte-lungeorm, Hundesyge og Parvovirus. Alle disse sygdomme kan nemt forebygges, eksempelvis ved brug af Frontline og regelmæssig vaccination, men dette har befolkningen i Belize ikke råd til.

Gadehundene i Belize:
May fortalte at man inddeler gadehundene i Belize efter tre grupper.  Den første er de hunde som er herreløse og som går rundt i gaderne i søgen efter føde.

Den anden er de hunde som har en ejer, men ejerne har ikke råd til at betale foder og dyrlægeregninger, hvorfor denne gruppe ligner ”rigtige” hjemløse gadehunde, idet de også er nødsaget til at skaffe deres egen føde.

Den tredje er de hunde som har haft ejere og som er blevet forladt og overladt til deres egen skæbne i junglen, fordi de ikke længere er ønsket.

Under mit ophold i Belize, stødte jeg på de første to grupper af ”gadehunde”. Vi kørte rundt i gaderne på ”hundepatrulje” for at finde de mest lidende og udsultede hunde, som vi ville bringe tilbage til shelteret. Vi fandt Tarzan og Misha.

Tarzan og Misha:
Tarzan fandt vi gående i vejkanten. Han havde grønt flåd fra begge øjne og var ekstrem tynd.  Det tog os lang tid at vinde hans tillid og vi måtte følge efter ham rundt i gaderne, til han pludselig stoppede op – som om at han var hjemme. Vi spurgte de lokale om de vidste om denne hund havde en ejer og det havde han. Hun havde ikke haft råd til at give ham mad i et par dage så hun ville hellere end gerne give os Tarzan, idet vi sagde at vi ville behandle ham, give ham mad og et nyt trygt og godt hjem. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke, hvordan han ville reagere på at blive fikseret i bilen, og vi havde ingen mundkurv til rådighed – så for at beskytte mig selv, lagde jeg et håndklæde rundt om hans hoved og brugte snoren som mundkurv.

Her sidder jeg med Tarzan på vej tilbage til sheltret. Håndklæde og snor er brugt som mundkurv.
Her sidder jeg med Tarzan på vej tilbage til sheltret. Håndklæde og snor er brugt som mundkurv.

Vi fik ham med tilbage til shelteret og som det første gav vi ham rigeligt med mad og drikke, hvilket han var meget taknemmelig for. Der gik et par dage før jeg undersøgte ham, fordi jeg ikke ville stresse ham for meget og dermed risikere at han bed mig.

Tarzan var en meget sød hund, som på ingen måde ville angribe, men meget hellere kløes i pelsen, som kløede noget så forfærdeligt på ham. Han var, som alle andre gadehunde i Belize, svært angrebet af skab, hårsækmider, flåter, lopper og tæger. Desuden havde han forhudsbetændelse og et stort sår på testiklerne, som fluerne sværmede om.

Jeg havde planer om at kastrere Tarzan og behandle ham for diverse infektioner, men inden jeg nåede så langt var han stukket af fra shelteret, ud i junglen og vi fandt ham desværre aldrig igen.

Misha så vi en eftermiddag vi kørte rundt i byen. Hun gøede af os og på trods af hendes magre ernæringstilstand så hun ellers nogenlunde ud – troede jeg. For da hun vendte sig om kunne jeg se det store blodige sår, som voksede ud fra hendes underliv.

Misha-2

Jeg har aldrig set noget lignende og jeg troede i første omgang at hun var blevet skamferet. Misha havde også en ejer, og ejeren havde heller ikke haft råd til at behandle hende for hendes lidelser eller give hende mad. Derfor overgav han Misha til os og jeg insisterede på at vi kørte forbi Martha, selv samme aften.

Martha behøvede ikke at undersøge Misha, for hun havde set denne lidelse mange gange før. Misha havde Transmissible Venereal Tumor (TVT), som er en seksuelt overført tumor hos hunde. Martha fortalte, at tumoren i de fleste tilfældet er ondartet, og at fjerne den kirurgisk ville blot resultere i at tumoren tilbagedannedes efter et par måneder, med mindre man brugte cytostatika, som ikke er muligt at skaffe i Belize. Vi tog derfor sammen beslutningen om at aflive hende.

Camp for frivillige:
One Heart Animal Shelter, bar præg af at være under opbygning. May og Shalom var blevet bevilget en stor donation fra en organisation, som desværre aldrig kom frem til dem. Derfor er byggeplanerne på nuværende tidspunkt på ”stand-by” indtil en ny donation når frem.

One Heart ---------animal Shelter, som det ser ud i dag. Sheltret er stadig under opbygning.
One Heart ———animal Shelter, som det ser ud i dag. Sheltret er stadig under opbygning.

Ideen med One Heart Animal Shelter er at det skal være selvkørende og ikke være afhængig af donationer fra organisationer. Dette vil medføre at May og Shalom altid har råd til foder, vaccinationer og andre dyrlægebehandlinger til hundene. Derfor fik Kirstine, May og jeg sammen den idé at vi ville bygge en camp for frivillige.

Campen skal opbygges ude i junglen, hvor frivillige dyrlægestuderende, dyrlæger eller andre med et stort hjerte for at hjælpe nødstedte dyr, kan opholde sig omgivet af shelterets hunde. Når hundene ankommer til shelteret har de fleste mistet livslysten, er svært underernærede og har mistet tilliden til mennesker. Foruden medicin og dyrlægehjælp har hundene derfor brug for al den kærlighed og tryghed de kan få. Prisen de frivillige betaler for opholdet, går direkte til de daglige omkostninger på shelteret og hundene.

Campen skal bestå af et stort fælleskøkken/opholdsrum, sovepladser til 4 frivillige, toilet og bad opbygget efter fineste cabana-style. May sagde, at det ville tage omkring 2 måneder at bygge denne camp, hvilket betyder at hvis de havde pengene, kunne campen være færdigbygget til sommeren 2012, hvor May og Shalom kan tage imod et nyt hold af frivillige. Problemet er at de ikke har pengene. Prisen for at etablere denne camp koster omkring 25.000 kr. – hvorfor jeg nu har sat mig for at hjælpe May og Shalom med at forsøge at indsamle pengene.

LOPPEMARKED FOR VELGØRENHED

Søndag den 22. april kl. 10 – 16 afholder min veninde
og jeg et loppemarked på Landbohøjskolen.

Her indsamler vi penge til Dyrenes SOS og May i Belize.
Kom og gør et godt loppefund i hyggelige omgivelser
på landbohøjskolen og få en snak med Regitze
og jeg, som begge har været udsendt som frivillige
dyrlægestuderende i henholdsvis Indien og Belize.

Adressen er: Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C.

Rejs ud:
Mit ophold i Belize har været meget lærerigt for mig. At opleve de vilkår, problemstillinger og udfordringer det er at arbejde med gadehunde har udviklet mig både fagligt og personligt.
Kristine og jeg sammen med Lion og Houdini.
Kristine og jeg sammen med Lion og Houdini.

Jeg kan af hele mit hjerte mærke, hvor meget jeg brænder for at hjælpe nødstedte dyr over hele verden, og kan kun anbefale andre at gøre det samme. Såfremt man ikke skulle have muligheden for rejse ud, kan man stadig bidrage med de midler man har, for at hjælpe lidende gadehunde som i Belize.

Jeg har fået et helt specielt venskab med May og Shalom, og nu hvor vi er gået sammen om at bygge campen for frivillige, håber jeg at jeg får muligheden for at besøge dem igen. Jeg vil gerne takke May og Shalom for deres gæstfrihed, deres imødekommenhed og åbenhed, samt deres taknemmelighed for den hjælp jeg kunne bidrage med som dyrlægestuderende.

Princess og jeg.
Princess og jeg.
De kærligste hilsner
Rikke Wendt Larsen[divider]

 

Dora-og-hendes-hvalpe_500Så er der atter nyt fra May i Belize, som denne gang fortæller om det nye shelters beboere, men også om det kommende besøge fra to volunteers.[divider]
“Livets gang på One Heart Animal Shelter” af May fra Belize.
Kære Venner

Et nyt år med nye spændende udfordringer… One Heart Animal Shelter har efter en temmelig udfordrende flytning i 2011 fundet sin daglige gang igen. Vi er et mindre hyggeligt Shelter omgivet af store områder af natur, hvor hundene kan løbe frit omkring.

Belize hunde har en exstrem frihedstrang. De vil hellere dø sultne og syge som gadehunde end at miste deres frihed. Ingen bruger halsbånd og snore her – hundene går frit omkring. Vi har kun et halsbånd på sheltret. Det kan justeres i alle strørrelser, når de f.eks skal til dyrlægen, vaskes etc.

Vores indhegning bruger vi kun til meget syge hunde og særlige omstændigheder og for det meste står døren bare åben. Jeg er igang med at plante blomster op omkring indhegningen så der bliver rigtigt hyggeligt.

Jeg prøver at undgå at bygge et shelter der meget ofte for en til at tænke på et amerikansk statsfængsel med bure i stål og beton. Jeg tror alt har en betydning for at kunne blive helet og komme tilbage til livet igen for vores hunde. Så jeg har udskiftet bure og snore med frihed og blomster i 2012.

Jeg havde ellers byggeplanerne klar til det store shelter med mange hunde. Men vi må være tro mod os selv for at kunne hjælpe andre, derfor er det nu et cirkus her med hunde i hus og i haven, på verandaen, under borde og stole and you name it… Men alle har en god tid og jeg kan have tæt kontakt til dem alle og det viser sig at de kommer sig hurtigere. Så når året er omme har vi sikkert vi hjulpet det samme antal hunde som hvis vi havde mange på samme tid.

Vi havde et ryk ind et par måneder af hvalpe som nu er blevet placeret i gode hjem. Alle Dores hvalpe kom godt afsted undtagen lille Houdini. Hende kunne jeg ikke give væk. Hun er bare en lille hjerteknuser. Hun er alle de andre hundes kæledække og alle hjælper til med hendes opdragelse. Desværre ender mange i vores arbejde op med mange hunde selv man ikke bare kan give væk af en eller anden årsag… Men også med alle de glæder de giver en.

Lion er ved at få sig en ny smart pels. Hun kommer sig men med hende er det ikke kun sult og sygdomme der skal kureres. Hun har været udsat for stor mishandling og psykisk er hun slet ikke rask. Hun klager sig og brummer som en løve, slæber sig afsted så at jeg til tider bliver jeg i tvivl – taler vi om en ny hofte her ( glem alt om det i Belize). Men så går vi en tur og så fejler bentøjet pludselig ingenting og hun er frisk som en hvalp….? Nå men jeg tror jeg har medicinen for hende.

I februar får jeg besøg af en volunteer, hun hedder Kirstine og hun er fuld af ægte kærlighed og omsorg for dyr. Hun kommer sammen med Rikke fra Danmark til One Heart som volunteers. Rikke, som er stud.vet i Danmark skal hjælpe Vet. Martha, mens hun er her. Martha er uddannet på Cuba som dyrlæge. hvor de får en super uddannelse, men jeg tror nu også Rikke bringer god viden med sig fra Danmark. Der er en ny generation der føler det er naturligt og vigtigt at rejse ud og hjælpe andre – dyr som mennesker. Det har jeg stor respekt for, og Kirstine og Rikke er to af disse med stor omtanke og kærlighed til dyr. Jeg glæder mig til at dele min viden med dem og også få en masse viden fra dem.


Vi fik en ny beboer i denne uge, Princess, som er en gammel kending på sheltret. Et af de værste tilfælde vi har haft. Hun var døende, da hun selv kom til sheltret og pludselig stod på mit dørtrin, med grøn materie sivene ud fra kroppen, skind og ben og alverdens sygdomme, mishandlet af alle med sten og stave. Hun kom tilbage til One Heart, da vores to frivillige Susanne og Tim, som fik hende i pleje, rejste videre til nye udfordringer i Mexico.De vil blive dybt savnet. De var en uvurderlig hjælp for os og sheltret. Altid der, når der var mest brug for det med en hjælpende hånd, en sæk af foder osv.osv. Det er to mennesker som – Walk as they talk – ligesom Dyrenes SOS.

Vi har desværre i 2011 haft flere ”mærkværdige” oplevelser med støtte fra organisationer, der blev bevilget og aldrig ankom og meget andet.. Dyrenes SOS – Walk as they talk – og hvad der bliver lovet, bliver holdt og hjælpen når frem, hvor den skal. Så lige nu er jeres støtte, den eneste støtte vi modtager. Men der er langt til maj…og mange munde der skal mættes.

Jeg modtager et utal af velmenende henvendelser fra folk fra hele verden der elsker dyr, om hvor godt og vigtigt arbejde vi gør, men det kan jeg altså ikke fodre og købe medicin til hundene med. Så når jeg et punkt, hvor jeg tænker, – nu ikke mere snak – nu må der handles. Derfor tager jeg nu et Reaggeband og grillen med mig op nordpå, hvor mange af mine tilhængere holder til. Og så er der fundraising party for One Heart Animal Shelter under sloganet – We walk as we talk.

Det er velbeslåede amerikaner der bor der, som har trukket sig tilbage og dannet en lille koloni, hvor de ikke blander sig med Belizianerne. Men det optager dem meget, hvor dårligt hundene bliver behandlet her i Belize, så de er utrolig begejstret for One Heart
og at der bliver gjort noget ved det de ofte beklager sig over i deres lange emails til mig. Så nu skal de vækkes op af deres dvale og have en chance for at handle og Walk as they talk.

Der er et ordsprog som siger: ”Vi er ikke blot skyldige i hvad vi gør, men også i hvad vi undlader at gøre…” Så sandt, for uden en hjælpende hånd kan vi  ikke hjælpe dyrene – så enkelt er det desværre. Vi har lige nu plads til at redde og tage flere hunde ind på sheltret, men vi har ikke nok midler til foder og medicin til at tage flere ind og behovet er stort.

Så hvis I endnu ikke er medlem af Dyrenes SOS kan jeg kun opfordre til i bliver det, da det er en vigtig støtte i giver til os i vores arbejde herude. Og den når frem og gør en stor forskel for dyrene her.

Vores ordsprog på One Heart Animal Shelter – 2012
MORE WALK – LESS TALK

Alt for nu
Varme hilsner fra
May og Vennerne.

Af May fra Belize

Nyt fra Belize

Kære venner

Så er One Heart kørende efter en hektisk flytning. Vi måtte tage nogle alternative løsninger, som vi kan forbedre hen af vejen, så vi kunne åbne døren til sheltret igen. Det vigtigste er at vi er der til at kunne tage os af dyrene, og det kan  vi nu. En stor tak til alle jer der hjalp os på vej. I denne uge fik vi 7 nye beboer. Først ankom Houdini. Navnet fortæller vist alt ;)) En lille 3 ugers hvalp som vores 2 frivillige, danskfødte Susanne og hendes mand Tim (US) spottede på deres vej rundt i området. Det er de iøvrigt ret gode til og er en stor hjælp for sheltret.

Houdini var blevet efterladt alene med et stort dybt  hul i hendes bagdel, fyldt med mider. Det viste sig at moren til hvalpen var blevet efterladt af hendes familie, da de flyttede og ”glemte” hende og hendes 5 små hvalpe – desværre almindeligt her i Belize. Jeg finder det ganske kynisk.

Det tager hundene nogle dage før de forstår at de er blevet forladt hvor de er temmelig forvirret. Det samme var moren til Houdini. Hun flyttede alle hvalpene over til naboen i håb om at få mad der. Men omgivet af 10 løse hunde var hendes hvalpe i fare hele tiden. Vi måtte derfor have hende ud derfra og ind på sheltret. Men hun var på tærene og i forsvar, så vi kunne ikke fange hende ind og måtte nøjes med for nu at tage lille Houdini med os. Vi kørte forbi vores dygtige vet. Martha og Houdini fik den store tur og hun fik alle mider ud af såret.

9 dage lå foran os med sutteflaske hver 2-3 time, bleskift og konstant  pletter på tøjet. Enhver mor og far genkender sikkert denne periode, hvor man slæber sig selv rundt i konstant søvnmangel som en Zombie. Giv mig 20 voksne hunde istedet at passe, det vil fra nu af føles som en feriedag.

Min mand Shalom, som er Belizeaner, viste sig at være en udemærket ”amme mor” – Ikke almindeligt for en Belizean mand, så jeg fik mig en skjult griner : ))) Hver gang Houdini hører hans stemme tror hun det er hendes mor.

Det lykkedes til sidst at få fanget moren og de 4 andre hvalpe ind og bragt dem til One Heart, hvor hele familien blev bragt i sikkerhed og forenet igen, til stor glæde for alle undtagen Houdini. Hun tror stadig hun er fejlplaceret og det er min mand der er hendes rigtige mor. Hun har hvinet i 2 dage, men er nu faldet til patten hos sin mor og der er en dejlig frydefuld ro i lejren igen.

Vi kan igen høre aberne lave lyde, fuglene kvidre og papegøjerne sladre. De mødes i store flokke i vores have, morgen og aften, og så går sladderen i munden på hinanden, inden de flyver hver til sit.

Vi fik også Lion ind i denne uge. En stor dejlig Bullmastiff. Stærkt underernæret og medtaget af hudsygdommen Mange. Hun blev smidt ud af sin familie da hun blev syg af skab og har siden vandret rundt, uden nogen ville vide af hende.

Men nu er hun i heaven her på One Heart. Hun får nu masser af god mad, vitaminer, pleje og en masse kærlighed. Jeg er sikker på vi vil se en ny flot pels gro frem igen på Lion når først vores dygtige vet. Martha har fået behandlet hende.

Og så vil ALLE gerne have hende. Hun er en ægte Bullmastiff og med nye smart pels, stor og velernæret, er hun en drøm af en vagthund her i Belize. MEN DE FÅR HENDE IKKE. Hun har været igennem så meget forfærdeligt. Hun fortjener et rigtig godt liv nu. Så hun bliver på One Heart. Det var alt for denne gang fra Beutyfull Belize. Her er som altid varmt og solen skinder. Hvis nogen af jer har lyst til at komme og besøge os på ferie eller som frivillig, vil i være hjertelig velkommen. Og samtidig støtter i og redder mange dyr til et bedre liv.

ALL THE BEST FRA
MAY OG VENNERNE

 

Af May fra Belize

Good news fra Belize

Kære Venner

Vi  måtte med stor hast flytte hele One Heart Animal Shelter, da vi pludselig blev opsagt fra vores lejemål med kort tids varsel og langt tidligere end det var planlagt. Takket være jeres hjælp lykkedes det os at flytte og vi er nu i sikkerhed på vores eget land – en stor, stor lettelse.

Vi står op med solen, min mand og jeg, og besvimer ved solnedgang og hver dag ser vi fremskridt. Vi forsøger at arbejde med hvad vi kan bruge fra naturen af materialer men vi er nået dertil hvor vi har brug for materialer udefra.

Sheltret begynder at tage form. Vi har nu gjort klar til indhegningen af hundene og lavet seperate bokse. Her mangler vi bare hønsenet til at lukke den. Sheltret har brug for et tag så der er skygge for hundene. Der er en ekstrem varme herude, der er altid varmt her men især lige nu.

Vi tror ofte at disse steder ingen årstid har, men vi 4 årstider her og lige nu er det sommer og utroligt varmt og fugtigt. Jeg tror vores kære ven Lise i Costa Rica sveder ligeså meget som jeg gør lige nu.

Vi skal have bygget omkring 20 hundehuse og til det har vi også brug for flere materialer. Vi kan først tage hundene tilbage til sheltret når det er færdigt. De blev spredt under flytningen til hjælpsomme mennesker der tog dem ind – men kun for en kort tid.

De har også brug for at komme tilbage til sheltret, så de kan blive behandlet og plejet.
En nødløsning men gudskelov er de ikke på gaden eller i junglen igen. Vi er nu located nær junglen så vi ser hver dag disse kasserede udmagrede og forpinte hunde rundt om os, som har hårdt brug for vores hjælp, så vi håber vi snarest kan blive klar til at tage dem ind.

En nødvendighed her er et hurricane shelter for at kunne bringe vores frivillige, os og hundene i sikkerhed. Det er ikke tilladt at bringe dyr til de offentlige hurricane shelter, så vi har måtte slippe dem fri, når stormen rammer land og har derved mistet flere hunde. Vores hurricaine shelter vil blive bygget så snart vi kan købe materialerne. Jeg har netop måtte afbryde mit brev til jer, da vi blev ramt af tropical storm Harvey, her i weekenden.

Vi har også fået gravet en brønd så vi har vand. Den mangler at blive cementeret, så vi kan få rent vand, da den falder sammen, når det regner og vandet bliver mudret til.

Så vi har lidt at se til her på One Heart Animal Shelter, men vi har et ordsprog her i Belize der siger “hvor der er en vilje – er der en vej” og det er det der driver os lige nu. Viljen til at kunne redde og give disse dyr den hjælp de så desperat behøver.

May_7
Det eneste der stod færdigt på vores land da vi flyttede ind, var vores første Cabana til vores frivillige og feriegæster. Al leje af vores cabanaer går direkte til at redde og pleje dyrene på One Heart Animal Shelter. Vi håber at det vil hjælpe os med at bringe midler ind til Sheltret, sammen med den hjælp vi modtager udefra, som lige nu kun er Dyrenes SOS. Derfor er det også sådan en stor opmuntring for os at modtage jeres støtte og det er også medvirkende til at selvom ryggen føles som om den er brækket nogen gange, at give os en ekstra styrke til at foresætte.

Vi vil opfordre jer til at komme at besøge os enten som frivillig eller som feriegæst. Jeg behøver vist ikke at sige at jeres kæledyr er ligeså velkommen som jer. Belize er et spændende sted og har en masse at tilbyde som feriested og som frivillig. Vi  glæder os til at byde vores første frivillige fra Danmark velkommen i november. Det er en værdifuld oplevelse for studerende, som også kan følge vores dyrlæge Martha i hendes arbejde herude under deres ophold.

Vi søger også altid efter folk der har kærlighed og omsorg for dyr, da meget af plejen også går med at gøre dem tamme og trygge igen. De fleste af hundene har aldrig mærket en venlig hånd i deres liv, kun en hånd der tævede og stenede dem. I skal være hjertelig velkommen i Belize og så kan i også samtidig se for jer selv hvilken forskel i gør for disse hunde ved at i støtter Dyrenes SOS. Det er sådan en livsgivende oplevelse at se og opleve.

Alt for denne gang, jeg vender tilbage, forhåbentlig med en masse gode nyheder, meget snart igen.

Alt det bedste til jer
Fra May i Belize.

Af May fra Belize

May fra Belize har sendt følgende tekst og billeder:

Thank you

En stor tak fra hundene og os på One Heart Animal Shelter. Vi er meget glade og taknemmelig for den hjælp og støtte vi nu modtager fra Dyrenes SOS og alle jer der støtter op om Dyrenes SOS.

Dyrenes SOS er en organisation, hvor hjælpen går direkte til der, hvor der er behov for det. Vores video dagbog fra One Heart Animal Shelter viser at din støtte faktisk hjælper og redder liv.

For os “herude” er jeres støtte alt afgørende for at vi kan gøre noget for disse lidende hunde. Ganji kom til os kort før Dyrenes SOS sendte os hjælp, som vi havde hårdt brug for, da pengeboksen var ved at være tom. Hun er et resultat af den støtte, vi modtog fra Dyrenes SOS.

Ganji – før
Ganji nu-23. maj 2011
Ganji – nu

Hun får nu alt den hjælp hun har brug for. Hun har allerede taget godt på i vægt og skal nu opereres for to tumorer, steriliseres og vaccineres. Og hun er også ved at blive en glad og tillidsfuld hund igen.

Endnu et hundeliv er blevet reddet, takket være alle jer og Dyrenes SOS.

Tak!

Af May fra Belize

May fra Belize har sendt disse billeder og tekster, hvor vi alle kan stifte bekendtskab med nogle af de hunde, som hun p.t. hjælper.

Princess – før

Princess, da vi fandt hende, udsultet og døende med sår og betændelse over det hele. Hun var et svært tilfælde, og det tog os 3 måneder at få hende i en god tilstand igen.

Princess – efter

Princess efter ABC behandling og en masse kærlighed. Hun er i dag adopteret af One Heart Animal Shelter’s 2 frivillige hjælpere, Susanne og Tim, hvor hun nu lever som en prinsesse. Alle grindede lidt, da jeg gave hende det navn i den forfærdelige forfatning, som hun var i. Men i dag lever hun så sandelig op til hendes navn, og ingen griner mere.

Ganji – før

Ganji – nu
6 Ganji now

Ganji er vores helt nye beboer. Hun var nået det samme punkt som Princess, hvor der kun var en vej. Hun får masser af mad og vitaminer. Dyrlægen har startet sin behandling af hende, og hun bliver bedre dag for dag. Selv hendes til tillid til hendes bedste “ven”, mennesket er ved at blive helet.