Der er aldrig to abc-­projekter der er ens, og en af de ting der er anderledes på denne tur, er at vi opererer rigtig mange katte. På tidligere projekter har der måske været nogle ganske få, fordi katte der lever vildt er så svære at fange, og fordi der ikke har været tradition for at holde kat som husdyr, sådan som vi gør det.

Det har været en overraskelse for os, at der er næsten lige så mange katte som hunde, der skal neutraliseres. Men alting udvikler sig, også her på Phuket, og det bliver mere og mere almindeligt at have kat i hjemmene, altså en kat der er tam og kan håndteres og kæles med. Samtidig er der sket det, at i takt med at bestanden af gadehunde er blevet så godt kontrolleret, er der blevet mere og bedre plads til at kattene kan trives tæt på mennesker.

katte-i-bur-3-500Hver dag kommer folk kørende til os med deres katte. Ikke helt på samme komfortable måde som vi selv transporterer vores dyr på hjemme. 2 eller 3 katte proppet ned i en kattekasse er helt almindeligt. Så op bag på knallerten og så afsted. Der er også ejere der bare har deres kat i favnen, siddende bag på en scooter. Af en eller anden grund finder katten sig i det og forsøger ikke sådan for alvor at slippe væk. Men uanset de store forskelle, så er det tydeligt at thaierne holder utrolig meget af deres dyr og er ligeså bekymrede når de overlader deres katte til os, og lige så glade for at hente dem igen om eftermiddagen, som dyreejerne er i Danmark.

For os dyrlæger betyder det, at vi kan nå at operere endnu flere dyr, for det er en del hurtigere at kastrere eller sterilisere en kat end en hund. Soi Dog Foundation, som vi arbejder for hernede, neutraliserer både katte og hunde gratis. gså selvom mange af dem ikke er gadedyr sådan som vi opfatter det. Men selovm mange hunde og katte har en ejer der fodrer og passer dem, så er der ikke tradition for at gå til dyrlæge, og endnu mindre er der penge til det. En almindelig og gennemsnitlig månedsløn for en ufaglært thaier er på 20000 baht, hvilket svarer til 4000 kr. Der findes ingen former for socialhjælp eller understøttelse, pension eller barselsorlov, så pengene rækker næppe til dyrlægeregninger.

katte-i-bure-500Så kattene ligger side om side med hundene, i bure og på bordet, og det er en utrolig stor glæde at vide at vi er med til reducere antallet af killinger og hvalpe, som vi trods alt stadig ser mange af!

Og glæden og taknemmeligheden hos dyreejerne er lige så stor!

Så blev 3. dag overstået vel her hos DogChance udenfor Bangkok! Vi havde desværre dårligt internet i går, så opdateringerne kommer først i dag.

Vi kom om søndagen og blev indlogeret på et hotel, som hedder “Cabbages and Condoms”. Direkte oversat “Kål og Kondomer”. Det er en del af en restaurant og hotelkæde, som er startet af en forretningsmand, som donerer en store del af sit overskud til bekæmpelse af AIDS/HIV i Thailland. Og derudover gør meget for udbredelsen af at bruge kondomer. Således er meget af reklamen og salg af produkter baseret på information om kondomer.

Vi havde en afslappet søndag, som blev sluttet af med et besøg på en western restaurant med levende westernmusik, tjenere i cowboy kostumer samt forretninger med cowboy udstyr. Steaks og BBQ ribben på menuen. Og vi er altså langt ude på landet langt fra Bangkok! Mandag startede vi dagen med hundeglammen fra ca. 200 hunde, som stod i 8 hundegårde på Pyms klinik.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=6Ym2OO69imo[/embedyt]

Holdet-ved-DogChance,-med-P

Hele holdet sammen med Pym, som sidder på hug i midten, ved ankomsten til hendes klinik.

Vi fik sat klinikken op ret hurtigt og gik i gang. De fleste af disse hunde er fra lidt uvejsomme områder og er decideret gadehunde uden nogen ejer. De er svære at fange og dermed også meget sky. Og har mange parasitære sygdomme, som giver sig udslag i øget blødningstendens. Og derfor havde vi til slut 3-4 hunde liggende på drop, da de blødte en del fra vævet. Men de kom sig og har det fint nu.

syge-hund-hos-Pym-500

En af de syge hunde hos Pym

I går tirsdag nåede vi 39 hunde, men vi sluttede også lidt tideligt, da vi skulle ud og besøge Pym’s andet hundekennel, hvor der konstant går 150 – 200 hunde. For ikke mange år siden gik der 600 hunde fast hos hende, så hun er begyndt at trappe lidt ned med det store arbejde. Det var et spændende besøg, og Simon, vores filmmand, fik mange gode optagelser.

I dag har vi arbejdet hårdt og nået 54 hunde. Vi havde håbet at nå flere hunde, men vi har haft en del besværlige hunde, som har været meget parasitbefængte, og dermed har haft en meget større blødningstendens. Derudover har vi en ny thailandsk dyrlæge med, som har haft nogle problemer med operationerne, hvor vi har været nødt til at hjælpe ham. Men alt i alt en god dag.

Goofy-500

Goofy

Vi har en virkelig sød “maskot” hund, som hele tiden følger os på klinikken. Vi kalder ham “GOOFY”, fordi han har en nervelidelse, muligvis en kronisk hundesygedefekt, som påvirker hans gang. Han går helt spastisk og vælter meget omkuld, men han er så glad og kælen, så han kommer os løbende (eller hvad man nu skal kalde det!) i møde hver morgen, og hver gang at han logrer, så kommer han ud af balance. Og han logrer meget!!

Nok om det, vi vender tilbage i morgen!

Iben-behandler-hvalp-500

Endnu en lille tynd gadehundehvalp er blevet steriliseret, og bliver behandlet mod parasitter af veterinær sygeplejerske Iben.

Lidt fra vores første uge på Phuket By holdet

Vi er nu færdige med vores første uge på Phuket, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Soi Dog Foundation. Alle har været fantastiske at  samarbejde med, og humøret har været højt. Og gennem koncentreret og hårdt arbejde har vi nået alle de hunde og katte, som er kommet ind hver dag. Så alt i alt nåede vi på de første 4 dage 245 hunde og 166 katte, hvilket er meget fint på 4 dage, når vi lige skal ind i arbejdet og lære at arbejde sammen. Det andet hold, som arbejdede i Phang Nga, hvilket er tæt på Khao Lak, som ligger lidt nord for Phuket øen, og som mange kender fra tsunamien, hvor mere end 2000 svenskere blev dræbt, opererede nogle flere hunde, men næsten ingen katte. Så et meget fint resultat på  kun 4 dage!

burmaesiske-hjælpere-500

Vores utrættelige burmesiske hjælpere, som var en stor hjælp.

Veterinærsygeplejerskerne har arbejdet tæt sammen med 2 mandlige burmesiske hjælpere, som har et helt fantastisk tag på både hunde og katte samt er virkeligt effektive. På en forunderlig vis så bliver de aldrig bidt, på trods af de ofte har med aggressive hunde og katte at gøre samt overhovedet ingen magt bruger på dyrene. Dyrlægerne arbejder koncentreret med operationerne i nogle dårlige stillinger, da bordene ikke kan hæves eller sænkes. Men gudskelov bor vi på et hotel ved stranden, hvor man kan få rygmassage efter arbejde!

Klimaet hernede er fantastisk……hvis man ligger på stranden og kan gå i vandet. Men når man skal arbejde, så er det ind imellem ulideligt. Og så er det endda vinter hernede! Mange thailændere går med langærmede trøjer, huer samt ansigtsmasker på denne årstid, da det for dem er lidt køligt. Vi taler altså om 34 grader i skyggen! Skolebørn i Danmark ville sikkert få varmefri ved disse temperaturer.

4-små-patienter-500

4 små patienter (den 4. er en kat, som sidder i kurven)

De hunde og katte, som vi opererer, er en blanding af gadedyr og private dyr. Og nu kan man spørge om, hvorfor vi ikke kun opererer gadedyr?
Gadedyr opstår generelt som følge af en simpel ting – dyreejeren bliver trætte af dem og sætter dem ud i det fri et sted, hvor de ikke kan finde hjem igen. Derudover så har mange thailændere hunde og katte på en lidt anden måde end i Danmark, da de lader dyrene gå frit rundt i området, hvor de så kommer hjem og æder. Dette gør vi også i mange tilfælde med katte i Danmark, hvorimod det ikke er lovligt at lade sin hund løbe frit rundt i Danmark, denne måde at have hund på medfører så også, at de kan frit parre sig. Så på grund af disse forhold er det meget vigtigt at få alle hunde og katte, både gadedyr og dyr med ejere, neutraliseret så tidligt som muligt.

Hele holdet er nu taget videre til et område mellem Hua Hin og Bangkok, hvor vi skal arbejde sammen med organisationen DogChance. Dette er en meget mindre organisation, som er startet for ca. 17 år siden af en meget rig thailandsk kvinde, som hedder Pym. Hendes hjerte brænder for hunde, og hun bruger al sin tid og penge på dette arbejde. Hun har bygget en dejlig klinik ude på landet, hvor hun kan have ca. 100 hunde gående i løbegårde. Derudover har hun et landsted, hvor hun har mellem 200 – 650 hunde gående i nogle meget store løbegårde. Og for at det ikke skal være løgn så har hun også ca. 50 – 100 hunde på sin store ejendom inde i Bangkok Centrum.

Vi er nu blevet indlogeret og skal i gang med at arbejde mandag morgen, hvor vi også skal lære en thailandsk ung dyrlæge op i, hvordan man neutraliserer hunde. Det glæder vi os til, og I vil få meget mere information herfra med billeder!

 

 

soi-dog-meeting-050116Udover at alle blev checket ind på hotellet, bød dagen i går også på et møde med Soi Dog Foundation. Mange nyttige informationer fra en organisation, som er rigtig glade for vores støtte.

Alle var spændt på dagen i dag, hvor det hele skulle gå løs! Alle blev afhentet kl. 0800 og blev bragt tilbage omkring kl. 1600. Holdet var delt op i to, da der er to forskellige stationer, hvor vi skulle arbejde.

morgenmad-050116Med Dyrenes SOS på ryggen og morgenmad på bordet, gjorde alle sig klar til en fantastisk dag, og fremme i Phuket var den første operationsstation næsten klar.

Her er en stemningsvideo fra operationsstationen i det sydlige Phuket, hvor alt nu fungerer efter en hektisk morgen:

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=UAE7CsGBBro[/embedyt]

station-11-050116Så er første dag hernede overstået! Og det har været en fantastisk dag. Vi arbejdede 2 steder og i Phang Nga lidt nord for Phuket nåede vi 28 hunde og 2 katte, og i Phuket City nåede vi 18 hunde og 15 katte – så alt i alt 46 hunde og 17 katte.

Så nu er vi trætte og skal slappe af til i morgen, og er nu på vej hjem til Sonwa Resort efter en lang spændende og meget varm dag.

Mvh.

Mogens & Street Dog Thailand

 

Se dagens billeder:

check-in-300Der bliver checket ind på hotellet, og eventyret kan så småt begynde!

I aften er der møde med Soi Dog Foundation, som er dem vi skal arbejde med hernede. Soi Dog er en organisation, som hjælper hunde og katte med at få en bedre hverdag i Thailands gader, de har til dato steriliseret 97.903 hunde og katte.

Lige nu er der 34 grader med en luftfugtighed på 80% – det bliver nogle hårde arbejdsvilkår, men vi er så klar!

Mvh.

Street Dog Thailand

thailand-301215-1Vi ankom d. 19. december til det varme Thailand, hvor vi startede i Bangkok. Her mødte vi nogle potentielle fremtidige “kunder” i et tempel, som var meget interesserede i mit kamera!

Templerne i Thailand er fyldt med hunde, som munkene tager sig af, så godt som de nu kan. Men mange gange er der simpelthen så mange hunde og så få penge, at hundene ikke trives, så derfor er der tit hjælpeorganisationer, som hjælper munkene med at behandle, fodre, vaccinere og neutralisere hundene. Vi har hyppigt arbejdet for disse organisationer, hvor vi har hjulpet til i templerne dernede.

Inden vi går rigtigt i gang med arbejdet, holder vi lige julen og nytåret i henholdsvis Koh Lanta samt Bangkok. Men fra d. 4. januar kan I rigtigt følge vores arbejde her på siden.

Og husk at støtte arbejdet ved at melde jer ind i Dyrenes SOS. Så får I samtidig 5 “Gæt” på, hvor mange hunde, som vi når at operere på de 3 uger. Hvis I i forvejen er medlem eller ikke ønsker at blive det, så kan I også betale 100,- pr. gæt. Men husk at det skal være senest d. 4. januar!

Mange hilsener
Mogens Hansen
konkurrence
Du har nu mulighed for at støtte vores projekt, samtidig med at du kan vinde præmier!
Du kan nemlig gætte på, hvor mange hunde vi når at få opereret i de 3 uger, hvor vi arbejder i Thailand. Her skal vi neutralisere, vaccinere og øremærke et stort antal hunde for de 2 organisationer, Soi Dog Foundation og DogChance.

For at det ikke bliver helt urealistiske gæt, så kan vi sige, at vores mål er 1000 hunde, men der kan være meget store forskydelser, da man aldrig ved, hvad der sker, når man er der. Sygdom, mangel på hunde, pludselig travlhed, ja alle mulige faktorer er der!

For at afgive dit bud, skal du købe lodder i vores webshop:
lodder Køb af et årsmedlemsskab i Dyrenes SOS (kr. 360,00)
giver 5 lodder, som kan købes her.
lodder
Køb af enkeltlod (kr. 100,00)
giver 1 lod, som kan købes her.

 

Du skal huske at afgive dit bud under “Ordre Bemærkninger”, som står lige efter at du har indtastet dine faktureringsoplysninger i webshoppen.
Husk også at følge Dyrenes SOS på Facebook, så kan du “like”, “del” og følge vores arbejde – og hvor mange hunde vi når at operere – under turen til Thailand.

 

De fine præmier er:
 
1. præmie:  Et års forbrug af VetPro foder til din hund eller kat.
 
2. præmie:  En smartbox efter eget valg til en værdi af max. kr. 1.000,00.
 
3. – 10. præmie:  T – shirt fra Dyrenes SOS.

 

Sidste frist for deltagelse er 4. januar 2016 kl. 24.00.

 

Det med småt…
Hvis der er flere vindere med samme bud, så trækkes der lod blandt dem.
Bestyrelsesmedlemmer og deltagere i Thailandsturen må ikke deltage i konkurrencen.

 

Af hjertet tak for alle de bidrag som vi – på nuværende tidspunkt – har modtaget til vores kommende projekt i Thailand. Alle bidrag er lige meget værd, store som små, og modtages med stor glæde og taknemmelighed, og går ubeskåret til vores fortsatte og nødvendige arbejde med at hjælpe gadehundene.

I alt 30 dyrlæger og veterinærdyrlæger rejser til Thailand i starten af 2016, og vi regner med at de  – i løbet af de tre uger de er udsendte – vil være i stand til at kunne neutralisere, vaccinere og behandle omkring 800 hunde i alt, og de indsamlede midler til Thailand 2016 vil blive brugt til indkøb af medicin og kirurgisk udstyr til turen.

Skulle du have lyst til at støtte Thailand 2016, så vi har stadig brug for din støtte til dette vigtige projekt, så vi kan få behandlet så mange hunde som muligt, mens vi er dernede. Du kan enten støtte via mobilepay på 3020 2437 (husk at opgive dit navn i tekstfeltet) eller via vores shop.

Så på dyrenes vegne vil vi gerne takke alle Jer, som har sendt os et bidrag og dermed gjort det muligt for os at hjælpe gadedyrene.

Lise8-OKT 2015Kære alle sammen.

I dag har jeg lidt af hvert at berette om. For ca. 14 dage siden tog Marito og jeg til messe i Guyabo hvor jeg prøvede at finde ejeren til MIKE, den sorte han Labrador som jeg hentede fra gaden sammen med to små tæver. Vi havde ikke meget held der, jeg tror jeg talte med en 100 personer denne søndag og præsten var venlig og samarbejdsvillig men ingen ville vedkende sig hunden. Værende en søndag var de fleste jo hjemme og vi kørte og kørte i området, spurgte overalt og ved et vejkryds sagde jeg til Marito at han skulle stoppe , en ung kvinde sad med sin mobil og jeg spurgte igen, igen om hun kendte til hunden hvilket hun ikke gjorde. Familien har ikke andre dyr hvilket var kriteriet for om MIKE kunne få en familie for det var hans sidste chance for at beholde livet!!!!

Sagen er den at MIKE havde angrebet en hanhund i re-habben, Marito blev nødt til at give ham et “gok i nødden” for han ville ikke slippe taget i halsen på DUKE, enten ville han ikke eller han kunne ikke, en gang i mellem låser kæben sig fast og hunden kan faktisk ikke slippe grebet, man kan afhjælpe dette ved at løfte bagbenene højt op og det “aflåser” biddet men hvem tør gøre det hvis det ikke er mig??? Jeg har blandet mig i Schaeferhunde-slagsmål masser af gange og skildt hundene fra hinanden, de låser normalt ikke men hunde med underbid har tendensen. Af een eller anden årsag bider selv de mest aggressive hunde mig ikke med mindre jeg blander mig i slagsmålet og det har medført mangen en gang på klinikken for at få syet her og der men det er jo min egen fejl, når en hund bider om sig ser den rødt og bare bider, også mig!!!

Vi adskildte de to hanner i hver deres hundebur som de kun sover og spiser i. MIKE blev stresset og bed et mindre hul i hegnet og i  dette lille hul, ca. 25 cm. hev han NELA ind som bare lige gik forbi!!! Yadira så det og er stadig traumatiseret, blod over alt, de andre hunde blev også ophidsede og det hele var bare kaos. Jeg fik fat i en taxi som tager hunde i bilen og tog til dyrlægen Laura, som beholdt hende i en uges tid med bandager, antibiotik etc. Herhjemme er hun behandlet med antibiotika, vask af en mængde småsår ( vi taler ca. 50) som jernet i buret rev op da MIKE hev hende ind, et stort åbent dybt bidsår i nakken, ca. 2 cm. og hvor jeg brugte en gammel t-shirt som løs bandage bundet sammen med det garn man bruger til rullesteg!! Vi bor jo på landet og med produktionsdyr, grise, køer, høns og som tiltrækker fluer som lægger æg i hud/sår det er hermed undgået og hun er 80 pct i orden nu , såret er endnu ikke lægt, men vil være det i løbet af en uges tid. Hævelsen på bagbenet med alle sår gav jeg en svag massage i 3 dage, fra pote og opad for at dræne og er nu forsvundet. Jah, en solstråle historie hvor jeg faktisk troede at den gamle hunnie ikke ville kunne klare skærene.

Mht. MIKE har jeg også en solstråle-historie.  Efter det skete tænkte jeg at hvad Søren skal jeg stille op med denne dejlige hanhund som bare ikke kan finde ud ad det med andre dyr.  Jeg kontaktede 3 dyrlæger for at høre om de kunne tage ham, een kunne ikke, hans hunde havde kennelhoste og alt for mange dyr, een kunne ikke tage ham pga. mangel på plads, een ville tage ham i 14 dage, jeg skulle betale for foder og rengøring af bur hvilket jeg var indforstået med og modtog med glæde eftersom alternativet var aflivning!!! Mit shelter er et “no-kill” jeg går virkelig til ekstremer for at finde en løsning og i dette tilfælde var løsningen denne familie hvor konen aldrig har haft hund. Jeg spurgte om familien kunne tage hannen i 3 dage til jeg fandt en løsning, jeg forklarede vidt og bredt omkring hundehold og specielt MIKE  og hun sagde OK, men jeg skal vente og høre min mand om han er indforstået. Det var han ikke i første omgang idet MIKE bed naboens hund som kom ind på hans område men det passede familien fint idet de er trætte af at alle naboers løsgående hunde kommer og skider hos dem hvor manden arbejder med træ. Efter dette tænkte jeg at jeg bliver sku nødt til at tage hunden fra dem så han ikke laver ulykker men da jeg meddelte dette  begyndte den 13 årige dreng at græde og bad om ikke at tage ham væk. Konen har som sagt aldrig haft hund og hun fortalte mig “Lisa, jeg aede Mike på hovedet og han viftede med halen”!!!!!! OK, jeg tilbageholdte himmelvendte øjne, et smil og sagde bare at det var jo fint. Hendes mand er af anden kaliber, han arbejder med kvæg og tager Mike med i snor til stedet, hvor de har kvæget og hunnie løber frit rundt og har det dejligt, derefter kommer han hjem hvor han er lænket der hvor manden arbejder…. super-duper liv for en hund her,  kan faktisk ikke være bedre, hunden har udløb og menneskelig kontakt hele tiden, lige noget for en labrador og kryds fingre for at det holder men egentlig ser jeg ikke hvorfor ikke…

Alt for idag, kommer tilbage med andre solstråle historier fra Costa Rica…

Knus
Lise

Fra Dyreværnets underskriftsindsamling:

“Hundehvalpe er blevet en handelsvare i Danmark. Kyniske hundehandlere har frit lejde, og selvom Dyreværnet kæmper en brav kamp, for at få ram på de mange både hundehandlere og hvalpefabrikker, der er i Danmark, er kampen stort set tabt på forhånd. Vi finder os ikke i det længere!”

Skriv under her

Møde-thailand-2016Dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital er atter en gang koordinator og deltager i et stort gadehundeprojekt i Asien. Dyrenes SOS, hvor Mogens Hansen er med i bestyrelsen, har modtaget en opfordring fra Soi Dog Foundation i Thailand, hvor de har brug for vores hjælp i forbindelse med et ekstra stort arbejde med deres gadehunde.

Soi Dog Foundation, som er Thailands største NGO vedr. gadehundearbejde, er gået aktivt ind i arbejdet med at stoppe den ulovlige og inhumane transport af hunde til konsum i nabolande som Vietnam, Cambodia og Laos. Efter en meget bestialsk transport, hvor de bliver stuvet sammen i små bure uden mad eller vand i meget høje varmegrader, bliver de aflivet meget inhumant, hvis de da ikke bliver pelset og kogt levende.

Soi Dog Foundation har stor succes med at stoppe disse transporter sammen med politiet, men derefter forestår der et stort arbejde med at behandle samt registrere, neutralisere samt vaccinere hundene, før de kan overgå til nye ejere og foderværter.Vores team skal netop udføre dette arbejde på et stort antal hunde forskellige steder i Thailand, hvor der bliver arbejdet tæt sammen med Soi Dog Foundation, DogChance samt lokale myndigheder.

Vi har samlet et team på ca. 10 dyrlæger samt ca. 20 veterinærsygeplejersker, som tager til Thailand i de første 3 uger af januar 2016 for at arbejde frivilligt og uden løn eller tilskud til ophold eller rejse. Holdet, som også består af et par frivillige som skal dække rejsens oplevelser, var samlet i uge 46, hvor firmaet Kruuse lagde lokaler til et møde for deltagerne.

Mange materialer m.v. er samlet sammen til turen, men der er brug for hjælp til udstyr, medicin og andre fornødenheder på turen, og derfor vil Dyrenes SOS være taknemmelig for et tilskud til dette projekt. Man kan enten støtte via mobilepay på 3020 2437 (husk at opgive dit navn i tekstfeltet) eller via vores shop.

Husk at du og kan støtte ved at dele og “like” dette opslag, således at vi får spredt det til så mange som muligt.

Vores næstformand, dyrlæge Mogens Østergaard Hansen, arrangerer endnu engang et gadehundeprojekt i Asien. Gennem de sidste 15 år har Mogens arrangeret og koordineret over 10 store gadehundeprojekter i Indien, Thailand og Spanien. På det største projekt i 2004 var der mere end 40 dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der arbejdede 8 forskellige steder i Thailand.

Nu går turen igen til Thailand, hvor der foreløbig er ca. 12 dyrlæger og 14 veterinærsygeplejersker, som har meldt sig – heriblandt også vores formand Karen Hørmann. Turen finder sted i 3 uger i januar 2016, og er arrangeret sammen med Soi Dog Foundation, som er en gadehundeorganisation, der har base på Phuket og i Bangkok.

Soi Dog Foundation startede med deres arbejde på Phuket, men takket være deres arbejde er der i dag så meget styr på gadehundene der, så de har startet i stor stil i Bangkok også. Samtidig er de meget involveret i den store og ulovlige transport af hunde fra Thailand til Laos, Cambodia og Vietnam, hvor de ender i kødgryderne. Og det er ikke så meget det, at de spiser hunde i disse lande, som der bliver protesteret imod, det er mere omstændighederne ved transporten og tilberedningen af hundene.

Transporten af hundene, som for øvrigt meget tit er stjålne hunde (mange såkaldte gadehunde har faktisk en ejer, men går bare frit omkring hjemmet), foregår i træbure med 20-30 hunde, hvor der kun burde være 5 hunde. Tit foregår transporten i umenneskelige varmegrader over flere dage uden vand eller mad, og hvor en stor del af hundene dør. De hunde, som overlever, bliver tit flået og kogt levende, da man mener, at det giver bedre smag i kødet.

Soi Dog Foundation arbejder sammen med de thailandske myndigheder for at stoppe disse transporter, og de hunde, som man redder, bliver så neutraliseret, vaccineret og mærket for derefter at blive adopteret af lokale personer i Thailand. Og det er her, at Mogens og holdet skal ned og hjælpe med de mange hunde, som bliver reddet fra denne skæbne.

Mange vil nu sige: “Jamen, er det ikke bedre, at der bliver spist nogle hunde, når der nu er så mange i forvejen?” Man har fundet frem til, at den eneste måde at begrænse antallet af gadehunde er ved at neutralisere ca. 75 % af hundene i et givet område. Disse hunde vil så sørge for, at der ikke er “plads” til andre hunde i området, hverken fodermæssigt eller pladsmæssigt. Hvis man bare fjerner hundene fra området, enten ved at aflive dem eller spise dem, så giver man plads til ca. 1,3 hund mere. Man har set det i de områder, hvor man systematisk har aflivet hundene gennem mange år – der er bare blevet flere og flere hunde.

Alle de frivillige betaler selv alle udgifter såsom rejse, ophold, mad og tabt arbejdsfortjeneste. Men der er brug for hjælp til projektet, da der skal bruges udstyr, medicin, vacciner m.v., og du kan hjælpe ved støtte turen – enten via af vores shop eller via Mobilepay på 3020 2437 (husk at skrive dit navn og THAILAND i tekstfeltet).

Kære alle sammen.
Her en efterårshilsen til jer fra regnvåde Costa Rica. Oktober måned er den mest regnvåde, derefter lidt mindre for til sidst at opholde til vi kommer til apr/maj, hvor vi starter forfra.
Som I ved, laver jeg det meste af mit arbejde via telefon forstået på den måde at folk ringer med et problem som vi så løser, det kan være alt muligt, overkørte hunde, hunde sat på gaden, individuelle kastrationer hvor folk ikke har tid til at vente til den næste kampagne etc. så er der dem med mangel af penge til at fodre deres hunde så der giver jeg en hånd med via en donation fra en veninde, kan hun ikke hjælpe med foder, betaler jeg selv, et temmelig stort indhug i min enkepension men dyrene skal jo have mad, det kan jo være ligegyldigt om dyrene er opereret, vaccineret og orme-behandlet, hvis de dør af sult!!!!
For en uges tid siden ringede der en vis Francisco fra slumkvarteret i nærheden og hvor vi har afholdt 2 kastrationsrunder som var gratis og betalt af dyrenes sos. Han havde fået mit nummer af deres præst og ville høre om jeg var dyrlæge (det tror de fleste) og om jeg kunne ordne papirer således at han kunne tage 1 kat og to hunde med tilbage til Nicaragua hvor han kommer fra. jeg fortalte lidt om div. vaccinationer, rabies som skal være “up to date” dvs. en vis periode inden/efter vaccinen. Jeg henviste til vet. Laura og hørte ikke mere fra ham. Ved totiden gøede hundene som bare pokker, både dem i gæstehuset, hundene her i huset og i re-habben men da min nabo har ca. 70 hunde og en del aktivitet omkring hans arbejde, tog jeg ikke særlig notits af dette. Det skulle jeg have gjort for en anden nabo ringede og fortalte af der var en hund bundet til vores indgangsport og om det var min??? Jeg sagde til ham at han skulle give mig 5 min. således at jeg kunne få de 4 løsgående sat i bur og det tog kun 5 min. men var for sent. en halvstor tæve, godt passet, fin pels etc. havde kvalt sig selv ved at dreje sig igen, igen og igen og snoren hun stod bundet i, kvalte hende. Jeg troede naturligvis at den gode Francisco havde bundet hende, een af dem han ikke kunne betale for men efter at denne historie gik omkring i landsbyen, viste det sig at det var en ukendt person fra  en by en halv times kørsel herfra som havde forespurgt om min adresse, fået den og i god tro, ville aflevere den til een som ville tage hende. I gør jer ikke begreb om hvor trist jeg var, min nabo indvilligede i at begrave hende.

To dage efter, ringede en gammel bekendt som i tidernes morgen adopterede to tæver fra mig. Hun sagde at hun godt vidste at hun kun ringede når hun havde problemer hvilket jeg gav hende ret i og spurgte hvad problemet var. To små tæver, ca. 2-3 mdr. gamle plus en gammel Labrador-han havde søgt ly hos hende og om jeg ikke kunne hente dem. Jeg henviste til William som hjælper gadehunde og han hentede dem. Dagen efter hentede Marito og jeg dem, de var skræmte men så ellers ok ud.

Den gamle lab-han haltede og lå bare der, nul haleviften etc. kiggede bare på mig apatisk. Jeg undersøgte ham, pels ok, manglende fortænder, ikke kastreret, vel ernæret og tænkte ved mig selv, hvem i alverden efterlader en så gammel hund til dens egen skæbne??? Han havde gamle ar fra at være stået bundet i tidernes morgen, en ring omkring halsen hvor een eller andet har lagt en snor eller halsbånd på ham og som de ikke havde fjernet og derfor blev indgroet i halsen, disse ar vurderede jeg til at være i hvert fald 10 år gamle. Jeg tog alle tre til vet. Laura, bad hende om at sterilisere de to små tæver, vaccinere dem eftersom jeg bad om 2 dage til observation , den gamle han bad jeg om vaccine men ikke operation eftersom han er for gammel til det.

Det viste sig at han ikke havde dysplasi, som jeg oprindeligt troede, men at han havde vandret en lang vej og havde råt kød under een pote.  Alle tre har fået en anti-biotika-kur her og er nu sammen med de andre i re-habben, hannen, som er døbt MIKE af mit sted-barne-barn, er allerede adopteret af en venlig mand som sågar tog sig tid til at socialisere sig med ham i fredags inden en rejse på 14 dage og jeg accepterede at tage hannen her i disse dage. De to små tæver er ved at socialisere sig med andre voksne hunde som er venlige , i morgen tager jeg sting sammen med Yadira og så er de klar til at blive givet væk til folk som vil passe dem ordenligt. Mht. MIKE så er jeg i tvivl om hvorvidt han er sat på gaden eller bare går rundt som det passer ham!!! En hund på gaden er ikke nødvendigvis en gadehund men bare een der render rundt og besøger hundevenner, læser “dagens avis”, markerer med en sjat pis for lige at fortælle at her har jeg været!!!

Da jeg hentede ham hos dyrlægen noterede jeg en vis lugt, kunne være en grisestald eller kostald,  assistenterne hos vet Laura kunne ikke lugte det, men jeg har en ualmindelig god lugtesans og selvom jeg hurtigt “bonder” med praktisk taget alle hunde, jah katte for dens skyld også, så er denne MIKE en “mande-hund” som jeg så da Marito kom ind i billedet. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre med denne gamle hanhund, jeg kunne tage ham med til messe på søndag, finde hans evt. ejer, men så er vi jo tilbage på “square one”, han vil gå rundt på gaden og kan blive overkørt etc. så jeg tænker at det ville være bedre at han kommer til den nye ejer som har området lukket….jo mere jeg tænker om det, så tror jeg det er den bedste løsning og desværre for den evt. ejer, hvis vedkommende overhovedet eksisterer!!!

Eugenia og Luisa laver et et godt arbejde og som de siger, “det du har lært os”  og lige rundt om hjørnet i Tabarcia. De laver det arbejde jeg oprindeligt gjorde,  de laver et fint arbejde, jeg er bare i baggrunden med evt. råd og dåd og betaler for de hunde der er uden en ejer og som dyrenes sos betaler for. Et fint samarbejde, de laver arbejdet selv, men har mig i baggrunden og jeg har jer i baggrunden… et helt i gennem et godt samarbejde for dyrene her og TAK til Dyrenes SOS for at muliggøre dette.
Alt for nu, jeg sender billeder i fremtiden, jeg har en del historier men vil være for meget i dag….
En hundehilsen herfra…..
Lise

Welcome to Kriesi.at Theme Demos Sites. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!

Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu. In enim justo, rhoncus ut, imperdiet a, venenatis vitae, justo. Nullam dictum felis eu pede mollis pretium. Integer tincidunt. Cras dapibus. Vivamus elementum semper nisi. Aenean vulputate eleifend tellus. Aenean leo ligula, porttitor eu, consequat vitae, eleifend ac, enim. Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim.