helsingoer-270916-6Tirsdag lagde Cinema Center i Helsingør biograf til premieren på Simon Mikkelsens film “Street Dog Thailand” –  en dokumentar om Thailandsturen, som blev gennemført i januar 2016. Under turen, som dyrlæge Mogens Hansen stod i spidsen for, gennemførte de to hold et 3 uger langt ABC-projekt, og fik undervejs mulighed for at hjælpe både Soi Dog Foundation og DogChance, som arbejder med gadedyrene i Thailand. Alt imens holdene arbejdede, fik Simon rig mulighed for at dokumentere både arbejdet, men også de forhold som ABC-projektet blev gennemført under.

helsingoer-270916-3Aftenen startede med et foredrag, hvor Mogens beskrev arbejdet under et ABC-projekt, begrundelsen for at gennemføre dem samt de mange sjove oplevelser, som også er en del af glæden ved at hjælpe gadedyrene. Efter foredraget fik den næsten fyldte sal mulighed for at stille Mogens spørgsmål om hans arrangement i – og store viden om – gadedyrene.

Herefter var der premiere på Simons film, som også kom tæt på hjælperne i lokalområdet, folkene bag organisationerne, men også historien bag de dyr som hjælpes af de organisationer og nogle af dem som fik glæde af holdenes besøg.

Alt i alt en meget flot og smuk dokumentation som trods alt også viste den barske skæbne som verdens gadedyr lever under.”

På en rejse gennem Sri Lanka her i sommer, så min datter med egne øjne, hvordan de lokale kæmper en daglig kamp for at hjælpe de mange gadehunde.

dogcareclinic1-500Hun boede på et hotel i Unawatuna, som havde en plakat hængende fra Dog Care Clinic, hvilket straks fangede hendes interesse, idet hun er en stor dyreven. Beslutningen var ikke svær at træffe, for dette sted måtte hun da ud og besøge. Hun blev mødt af to meget venlige kvinder, som gav hende en rundvisning på klinikken og på deres internat. Det viste sig, at de drev stedet meget velorganiseret og professionelt. Området fremstod rent og pænt og deres hunde gik under rigtig gode forhold.

dogcareclinic2-500De fortalte at de har tilknyttet et fast team af frivillige dyrlæger og hjælpere og foreningen har eksisterede siden juli 2007. De har neutraliseret over 5.000 hunde alene i Kandy og mere end 45.000 hunde i det sydlige område omkring Mihiripenna. Derudover er 500.000 Hunde er blevet vaccineret, hvilket har medført, at der ikke har været rapporteret om tilfælde af rabies i næsten 2 år i de områder de arbejder.

dogcareclinic3-180Dog Care Clinic har et såkaldt “Rolling Medical Team” som kører ud i deres tuk tuk’s og henter hunde, som enten er blevet påkørte eller som er syge og kræver dyrlægebehandling. De kører ud 365 dage om året for at fodre de hunde som er sat tilbage på gaden efter endt behandling, eller for at aflevere foder til de lokale, som har taget sig af en af deres hunde. De har nemlig stor succes med at finde lokale familier, der adoptere en gadehund. Men da lokalbefolkningen er meget fattige, så støtter Dog Care Clinic med foder og dyrlægebehandlinger.

90% af Dog Care Clinics midler bliver doneret af en tysk dame, som hedder Marina Möbius, og som i øvrigt er stifter af Dog Care Clinic. De sidste 10% kommer fra andre donationer.

Dog Care Clinics visioner er de samme som i Dyrenes SOS, så det kunne godt gå hen og blive en organisation vi kunne samarbejde med i fremtiden.

Helene Schønberg
Medlem af bestyrelsen

Billederne er fra Dog Care Clinic hjemmeside.

Kære allesammen.

Nu er det et stykke tid siden jeg skrev sidst og det er sandelig ikke, fordi jeg ikke har noget at skrive om, jeg og alle andre, der laver det samme arbejde mht. forladte hunde og katte, har RIGELIGT at se til for at se hvor vi kan hjælpe de stakkels dyr.

Personligt har jeg daglige opkald fra folk der spørger om jeg kan tage deres dyr, nogle er gravide tæver, nogle allerede med hvalpe, andre har taget hunde til sig og skal nu flytte og kan ikke tage dem med sig. Det sidste er grunden til at jeg aldrig afgiver en hund i adoption til folk, der lejer for de fleste flytter og efterlader dyrene fordi de enten ikke kan eller vil tage dem med sig. Hunde og katte bliver troligt hvor de er, i det forladte hjem, det er jo deres hjem og venter på at deres familie dukker op igen og det sker bare ikke, så er det at naboer ringer til mig og beder om at jeg henter dem. Det kan jeg ikke, jeg har ikke plads og heller ikke råd til at brødføde så mange.

Mit arbejde med gadehunde koster mange penge, jeg bruger ca USD 500.00 pr. måned, ¼ af min enkepension, så nu er jeg begyndt at nedskære for de familier jeg har hjulpet igennem mange år, jeg giver lidt foder her og der, men ikke på regulær basis og det lader til, at folket forstår det og prøver på at hjælpe sig selv. Jeg er virkelig ked af ikke at kunne hjælpe, faktisk bliver jeg deprimeret af det, men det nytter jo heller ikke.

Lise-september-16-3Det gode er at vores massive kastrations-runder går fint og Eugenia og Luisa klarer den del, mangler der penge, så betaler jeg med jeres donationer. Jeg selv laver individuelle kastrationer med hjælp fra bla. Candy, som virkelig gør et stort arbejde, jeg har betalt hende for kastrationer og vacciner og hun finder familier til alle hvalpe og mødre og de penge tager jeg fra jeres donationer og lægger lidt til her og der af mine egne penge. Lise-september-16-4Candy siger “tak for hjælpen” med billeder – 3 blev steriliseret og to af dem blev adopteret – vi er taknemmelige for jeres støtte af hele vores hjerte.

For lidt over en måneds tid siden ringede min veninde Laura med et problem. En lille hanhvalp, sat på gaden, havde lagt sig under deres bil og faderen så den ikke, startede bilen og overkørte den lille over snuden. Den blødte kraftigt og jeg sagde til Laura at hun skulle få den bragt til vet. Laura for enten at få den op at stå eller aflive.

Den lille han-hvalp havde alskens problemer, fyldt med orm, erligia, vet. Laura havde ham i en uge og ringede og sagde at den skulle væk derfra, idet hun havde store problemer med parvo-virus og hunde-syge og til trods for vaccine, kunne han blive smittet pga. hans lave immun-system. Jeg hentede ham og blev fortalt at han var ”retarderet”, dvs. at når han spiste faldt hovedet ned i madskålen, han kunne gå en meters penge, men så faldt han om.

Jeg fandt en familie som kunne tage ham, men nu kan de ikke længere og nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med ham den lille, det lader til at han kan bevæge sig fint, men hvis han roder sig ind i højt græs, feks, så ved han ikke hvordan han skal komme fri. At få afsat en sådan hvalp er næsten håbløst, men måske er der eet eller andet sted en person, som vil hjælpe ham.  Jeg ville tage ham her i huset, give massage og styrke ham, det er jeg faktisk god til MEN jeg har allerede 8 i huset og få en debil lille hanhund inkorporeret i flokken, ville være umuligt, alle vil true ham og måske bide ham ihjel…l ad mig sige det sådan, jeg tør ikke tage chancen.

Nu da vi er ved det, så kom min hushjælp Yadira i går morges og sagde ”Jeg har en nyhed, som du ikke vil bryde dig om” hvortil jeg svarede ”Så lad være med at meddele mig den!!!”

Well, nyheden var at een eller anden havde bundet en lille sort hund ved min indgangsport, hunden var så fyldt med pels-knuder at man ikke engang kunne se dens køn, ej heller øjne, dyng-våd fordi det havde regnet hele natten. Jeg gned mig lidt i øjnene og tabte min kontaktlinse….. vi fandt den og jeg sagde, at nu ville jeg lige putte den ind igen og tænke!!!!

Resultat blev at hun skulle hente den ved porten, putte den i bilen og jeg ville tage den lille til dyrlægen. Det gjorde hun og hunden takkede ved at bide hende i hånden, ikke særligt meget og da hun viste mig ”bid-såret” sagde jeg at der er jo ikke engang gået hul så det er ikke så galt endda.

Jeg selv satte mig i bilen og udøvede alt, hvad jeg ved om dæmpende signaler, godbidder, blød tale etc. og det eneste den lille gjorde, var at knurre ad mig. OK, fortalte jeg hunden, du kan lige sidde her i bilen i ro og fred og samle dig til vi tager dig til dyrlægen.

En time efter tog vi afsted og da hun så mig ville den lille hale ikke holde op med at vifte og i den halve time det tager til dyrlægen aede jeg hunden over det hele, også under bugen og fandt ingen penis, altså en lille tæve.

Jeg har altid 5 ting i bilen, ormemiddel til en gadehund, godbidder, en hundesnor, murer-handsker og en saks !!! Saksen bruger jeg til hunde der har en snor/halsbånd omkring halsen som jeg ser på gaden (også uden at være gadehund) og denne lille tæve have et reb der var så stramt at hun knap kunne ånde, ej heller spise og drikke sikkert derfor hun er rad-mager og hos dyrlægen bad jeg om at de ville klippe snoren som det første……nu kunne hun ånde, spise og drikke og den lille hale holdt bare ikke op med at logre.

Jah, et lille udpluk af livet her hos mig…..i ”mit næste liv” vil jeg have to kanariefugle eller en regneorm i en urtepotte!!!!

En sommerhilsen herfra og igen TAK for jeres donationer!

Lise

Hvaple som skal vaccinneres:

Dyrenes SOS fejrer vores 10 års jubilæum ved at vise en spændende film om en gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som arbejdede på et stort gadehundeprojekt på Phuket i Thailand i januar 2016.

Hvor og hvornår:
Det foregår i Cinemacenter i Helsingør tirsdag 27. september 2016 kl. 19 – 20.30, og billetterne koster 80,- pr. person, hvor hele beløbet går ubeskåret til Dyrenes SOS arbejde.

Du kan også købe:
Og der vil være ½ liter sodavand samt mellempopcorn til rabatpris 40,-. Dette er doneret af Cinemacenter, Rønnebær Alle 110, 3000 Helsingør.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=zXnOBaBSSe4[/embedyt]

Dyrenes SOS arbejder for gadehunde og –katte i hele verden, og i 17 år har dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital i Helsingør arrangeret og koordineret utallige gadedyrsprojekter i både Indien og Thailand. Her har gennem tiden mere end 100 dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele verden deltaget, og der er blevet hjulpet mere end 10.000 hunde og katte gennem disse projekter. Dyrene er blevet neutraliseret, vaccineret samt mærket, således at også antallet af rabiestilfælde i lokalbefolkningen er faldet drastisk.

Inden filmen vil dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital holde et kort foredrag om problemerne med gadedyr og arbejdet med dem i Indien og Thailand. Filmen vil blive præsenteret af Simon Mikkelsen, som var med på turen i januar, og som har filmet og redigeret.

Husk at tage mailen med købet af din billet med på dagen – den er nemlig din billet til arrangementet i Cinemacenter, Rønnebær Alle 110, 3000 Helsingør.

Man kan købe billetter her eller på Nordkystens Dyrehospital på Fabriksvej 10, 3000 Helsingør. Billetterne koster 80,- pr. person, hvor hele beløbet går ubeskåret til Dyrenes SOS arbejde.

Kære allesammen.

Jeg sender hermed nogle fotos, som Candy har sendt til mig, sammen med hendes spanske tekst som i store træk går ud på hendes taknemmelighed til jer/mig for at hjælpe med til at få hunde og katte steriliseret og vaccineret.

Jeg betaler selv foder, medicin etc. alt efter, hvad hun behøver og at hun nu venter på at de kan blive adopteret. Alle er hentet fra gaden, nogle gravide og andre med hvalpe og er gamle nok, ca. 3 mdr. så er de klar til sterilisation og dermed nemmere at få afsat til gode familier.

En sommer hilsen til alle fra Costa Rica…
Lise

thailand-180116-1-500

I dag udkommer magasinet ”HUNDEN” fra Dansk Kennel Klub, og i denne udgave kan du læse om Mogens, Karen og de øvrige dyrlægers tur til Thailand, som blev gennemført i januar 2016.

Artiklen giver et godt indtryk af gennemførelsen af et ABC-projekt, og de forhold, som dyrlæger, veterinærsygeplejersker og hjælpere arbejder under på den månedlange tur. Et ABC-projekt går ud på, at man vaccinerer, opererer (sterilisation/kastration) samt øremærker gadehunde i områderne.

Men artiklen gør også op med holdningen om, at den eneste vej ud af problemet med gadehunde, er at slå dem ihjel – den løsning øger faktisk bare problemet!

Læs artiklen her: Gadehundeproblematik_Det hjælper ikke at slå ihjel

Da vi var i Dharamsala i 2001 og havde hundeprojekt, kunne man ikke undgå at komme i kontakt med den lokale ”hundemor”.

Hundedame-i-Dharamsala-500En ældre tibetansk dame, krumrygget, rynket og med få fungerende tænder, havde i sit fattige hjem ca. 40 hunde, som hun passede dag og nat. Langt det meste af hendes dag gik med at gå rundt til handlende og private i bjergområdet for at samle lidt mad ind til alle hundene.

I forvejen er tibetanerne i området nogle af verdens mest fattige mennesker, samtidig med at sygdomme som tuberkulose og andre infektionssygdomme er meget udbredte. Arbejdsløsheden er stor, og derfor er menneskene i området meget afhængige af hjælp og donationer udefra.

Og vores ”hundemor” var ingen undtagelse. Men selvom hun ingenting havde, så gav hun stadig alt til sine hunde og var fantastisk lykkelig over, at hun kunne hjælpe sine hunde.

Hunde-til-opvågning-500Selvfølgelig var hun en fast gæst hos os, mens vi var der. Når vi havde hendes hunde til behandling og operation, så fulgte hun dem ængsteligt under hele proceduren. Ofte gestikulerede hun vildt og talte hurtigt til os på tibetansk, når der var noget, som hun var nervøs for. Vi forstod jo ikke meget af hendes tale, men vi havde da nogle tibetanske hjælpere, som kunne oversætte til engelsk.

Efter operationerne sad hun med hundene på skødet og kærtegnede dem, til de var vågne. Derefter gik hun hjem med dem, en gåtur på ca. 1 time på bjergveje, før hun var hjemme igen.

Sidste gang, at jeg så hende, var på mit besøg for 7 år siden, hvor jeg fik at vide, at hun havde så meget gigt i hænderne, at hun havde svært ved at samle alt maden sammen til hundene. Derfor havde lokalbefolkningen slået sig sammen om at hjælpe hende, og leverede maden direkte til hende.

Jeg ved ikke, om hun stadig lever, men mennesker som hende burde have lov at leve evigt. Og hvis ikke, så blive ophøjet til Buddha stadiet efter sin død.

Mvh.

Mogens

workshop-5-16-1Den 21. maj 2016 – en herlig sommerdag – samlede bestyrelsen til den årlige workshop-dag. Mange ting blev vendt, og de nye medlemmer/suppleanter i bestyrelsen fik også mulighed for at gøre sig bekendt med bestyrelsens hidtidige arbejde.

Der kom dog også konkrete beslutninger ud af vores dagsmøde – f.eks at der sendes kr. 15.000,- til TAWESO i Tanzania, og kr. 10.000,- til Lise i Costa Rica. Begge steder kæmper for gadedyrene med hver sine udfordringer som oversvømmelse og fattigdom.

workshop-5-16-3Vi fik også gennemgået vores plan om en hundemarch i efteråret, en hundemarch som også skal markere vores 10 års jubilæum i Dyrene SOS.

Hundemarchen finder sted lørdag den 27. august 2016, kl. 1100-1400 i Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund.

Der er stadig en masse ting, som skal arrangeres og aftales, men sæt kryds i kalenderen ved datoen, hvis du gerne vil gå en tur med din firbenede ven for en god sag!

Workshoppen sluttede med uddeling af en del opgaver, hvoraf de fleste gerne skal gennemgås i forbindelse med vores bestyrelsesmøde i juni måned.

For en uges tid siden ringede Candy til mig og fortalte at Susy gik rundt og var ophovnet fra hals og opefter. Vi snakkede frem og tilbage, hvad kunne være grunden ??

Lise-maj-16-1Candy sagde at hun jo havde undersøgt for slange-bid, hvor der omkring opsvulmningen normalt vil bløde, og kigger man godt efter, vil man se de små eller store huller hvor slangen har bidt. Vi talte om skorpion-stik og de store hvepse vi har her, hvor folk med den mindste allergi overfor disse bliver indlagt på hospital efter at være stukket.

Nuvel, Susy så ikke ud til at have store smerter, hun spiste, om end kun lidt, drak vand, tissede uden blod med normal farve og hendes afføring var normalt formeret og uden blod det er jo alle gode tegn, så jeg sendte Candy penge til dexametasona som hjælper mod hævelse plus antibiotika og hvis dette ikke hjalp, ville jeg sende hende til ”onkel doktor” med Susy.

Lise-maj-16-3Lise-maj-16-2Efter et par dage vaskede Candy hunden og så nu to små, bitte bid af en slange, sikkert en af dem vi har her som bider kvæg og som hedder ”bejuquilla” og hvor farmerne skærer et snit omkring såret/hævelsen med en kniv og presser puds ud og så er den potte i øvrigt ude. Candy gjorde det samme (dog uden kniv, såret sprang op ad sig selv ) og Susy er ok nu, såret vaskes hver dag og om kort tid vil huden heles op.

Knus

Lise i Costa Rica

Lise-mar-16-17Candy, som er foster-familie for tæven Susy med 5 hvalpe som jeg hentede fra gaden og bragte til hende, har sendt mig et par billeder af dem.

Alle 6 er vaccinerede, tæven blev opereret for en 4 ugers tid siden sammen med 4 katte og igår blev de 3 hvalpe-tæver steriliseret samt een af hannerne idet den anden han stadig havde een testikkel i bugen. Som jeg har skrevet før,  jeg betaler ikke for hanner, men dyrlægen donerede selv for den ene han, hvilket jo var pænt gjort.

Lise-mar-16-19Alle hvalpene har fundet nye familier, og kommer ud til gode, blivende hjem, så nu skal vi bare have fundet et hjem til moren.

Jeg ved ikke hvordan man gør i DK med en foster-familie som passer moder og hvalpe, men her er det sådan at jeg betaler for foder, mælk, vitaminpiller og ekstra calcium til moderen, så hun ikke går i kalk-chok med mange hvalpe, orme-middel, vaccine til alle og sterilisation af tæverne, når de er gamle nok.

Foster-familien passer og socialiserer mor og hvalpe og hjælper med at få dem placeret i gode hjem, når tiden er inde. De bedste hjem er dem med lidt af hvert mht. hvad en lille hvalp kan komme ud for, katte, høns, kvæg, geder, andre hunde og helst med børn i alle aldre, de lidt større lærer de små, hvordan man omgåes dyrene, der skal helst også være en del ”larm” i form af musik, fjernsyn etc. og det er costaricaneren bare GOD til !!! De fleste her bor tæt på hinanden og alle har deres favorit mht. larm….alle skruer op for at overdøve naboen!! Gud være lovet at vi bor ude på Herrens mark….

Knus
Lise

Allerførst vil jeg sige til lykke med det flotte resultat af “kastrations-runden” i Thailand. Jeg har naturligvis fulgt med på siden og kan se at der i princippet ikke er stor forskel på der og her i Costa Rica.

For 20 år siden organiserede jeg min første “massive kastrations-runde” med 15 dyr, hvor jeg på knæ bad folk om at tilmelde sig, jeg gik og bankede på døre og Gud hvor var jeg stolt over de 15 hunde og katte som blev opereret. Som tiden er gået ligger landet anderledes i dag hvor folk rent faktisk opsøger datoer til kastration hvor de kan få deres dyr opereret for ca. DKK 100.00 pr. dyr og der er rabat hvis man medbringer flere end to. Vi uddeler information omkring pasning af dyrene efter operation, tilbyder antibiotika til en billig penge som folk køber, og for han-hunde skal der lidt ekstra til for at tage opsvulming omkring såret og som tæver normalt ikke får. En haveslange med koldt/køligt vand omkring såret gør underværker og kold/frossen kompres med kamille-te ligeså.

I året 2015 opnåede vi et resultat af 863 dyr, fordelt på 11 kastrationsdatoer, den mindste var med 25 dyr og den største 115 dyr, en 78 dyr pr. runde hvilket er godt gået med een dyrlæge, han medbringer en 2-3 hjælpere som er næsten fuldt-uddannede dyrlæger og som skal have noget praksis i dette arbejde, hele processen  omkring hvem gør hvad og hvornår og når dette er indarbejdet i et team, så går det strygende derudad, vi andre almindelige “dødelige” står for pasning af dyrene i opvågnings-fasen. Vet. Blas er den eneste der opererer og syr sammen, det har jeg bedt ham om år tilbage hvor jeg havde problemer omkring syning da de næsten uddannede havde en anden ide om hvordan man laver kun et enkelt sting for at lukke såret.

Her hos mig har jeg nu “kun” 24 hunde, min bedste hunde-veninde har omkring 70 og en anden 480 hunde!!!! så som I kan se, har jeg det “rene luksus” som hænger sammen med at jeg siger nej til dem der ringer og beder om at jeg henter dyrene. For et par dage siden blev jeg ringet op af en kvinde, hvis søn havde hentet en tæve med 10 hvalpe, tæven er American Stafford, hannen ved vi ikke noget om, hun fødte på en mark, hvor hun havde lavet en rede i form af et hul i jorden. Tæven er venlig overfor mennesker og måske bringer hun dette gen til sine hvalpe, vi har temmelig mange problemer med denne race, pittbulls ligeså, her i landet, hvor små børn bliver bidt, indtil videre i år er vi på 3, alle 2-årige, hvor forældrene ikke passer på deres unger, de små tager/leger med hundens mad, kigger den direkte i øjnene og griner…… (viser tænder) ikke noget for sådan en type hund som i virkeligheden er en dejlig hund, hvis den får noget opdragelse af folk der forstår, hvordan den er sat sammen og ikke som de bliver holdt her,  i en lille kæde og uden mulighd for at bevæge sig. Konen lod den løs og det første den gjorde var at slå naboens papegøje ihjel som gik og kiggede efter lidt godbidder i græsset…..såh, nu er der nabostrid. Jeg kan- og vil ikke tage denne tæve med 10 hvalpe, jeg har ikke plads og henviste konen til en organisation som tager sig af rescue af denne race som de kender og ved hvor,  og til hvem, disse hunde kan placeres.

Jeg har haft et godt held med adoption af Benji som fik et godt hjem hos en hindu familie, de havde adopteret en gadehund, som var SÅ meget gadehund at den kun ville være på gaden og familien ville have en “sofahund”, hvor Benji passer fint i billedet og nu har Benji lært sin “veninde”, hvor fedt det er at ligge i sofaneseren og lege sammen…

Naturligvis hjælper jeg her og der alt efter graden af nød!! Jeg hentede en tæve, Teresa, og bragte hende til sterilisation samt at få fjernet flue-mider som hun havde over hele kroppen. Ideen var at hun skulle steriliseres og under narkosen skulle disse døde mider fjernes. Min dyrlæge var ved at opgive ævred da hun så over 50 mider fordelt på hele kroppen af hunden, de fleste på ryggen hvor hun jo ikke kan nå og få slikket dem af og da dyrlægen pressede dem ud, blødte hunden så kraftigt at der kunne være tale om erhligia som via test viste sig at være tilfældet. OK, 1 måned her med medicin. Jeg puttede en gammel t-shirt over hendes krop, bandt det sammen med maskin-tape så nye fluer ikke kunne komme til og lægge nye æg. Hun tog på i vægt eftersom hun fik god mad og råt kød til at tage pillerne….MEN det viste sig at hun var gravid med 10 hvalpe som blev  bort-operet før de blev for gamle til  ikke at foretage denne operation, dvs. omkring en måneds graviditet. En tæve tager ca.63 dage fra kontakt med hanhund til fødsel.

En lile tæve med 5 hvalpe blev “afleveret” hos en nabo  i en kasse!!! Hun tager på arbejde kl 5 om morgenen og kommer hjem kl 21 om aftenen og kan naturligvis ikke passe mor og hvalpe.  Well, here we go again…jeg fik fat i en indianer-kvinde via en hunde-veninde som kunne være foster-familie for tæven og de små,  jeg giver foder og mælk og har lige betalt for vaccine til mor og unger som jeg har taget fra donationen fra dyrenes sos. Moderen til hvalpene plus 4 katte er netop blevet steriliseret privat ved en anden dyrlæge som tager DKK 100.00 pr hund/kat selvom vi ikke taler om ”massiv” kastration hvor det kan gøres for samme penge på grund af mængden af dyr, anestesi er dyrt men da en kat betaler det samme som feks. en hund på 40 kg, så udlignes det på den måde og derfor kan vi lave ens pris for alle.

Jeg hentede jo lab-hannen, Mike og to små tæver fra gaden, alle blev vaccinerede og de små tæver skulle opereres hvilket ikke kunne blive gjort i første omgang idet de havde erhligia, ergo blev de behandlet for det her og da det var slut efter 28 dage, kom de tilbage til vet. Laura igen og blev steriliseret .  Eet eller andet skete der der, de kom tilbage hertil men de så ikke ok ud, dårlig afføring og puds i øjnene. Begge dele blev behandlet lokalt, øjendråber og noget medicin til at stoppe diareen, de spiste ok og legede og fjollede med de andre dyr. Jeg syntes ikke rigtigt at noget hjalp på situationen så jeg tog begge til check igen og det viste sig at den ene havde distemper på dansk hunde-syge. Hundesyge er et virus som alle dyr kan have eller få via smitte, her hos os har vi jo mange vilde dyr bla. Coyotes, mapaches, zorillos etc. som går rundt på området og kan smitte dem der går frit rundt som igen smitter de andre som er i indhegning. Gud være lovet at vi lever i sub-troperne for dette virus er nemt at eliminere via varme og tør luft og en god omgang klor og sæbe.

Jeg var ved at opgive ævred fordi alle de 25 hunde har een vaccine, nogle har to og andre tre men jeg har ikke noget program om at een gang om året skal der vaccineres, dels fordi det er dyrt og dels fordi  hundene her jo ikke har kontakt med hunde på gaden, altså bortset fra de 4 der går løse. Hunde jeg tager ind kommer ikke engang ind her men først til dyrlæge-check og bliver vaccineret.

Nuvel, Laura kom og vi vaccinerede alle 25 inkluderet rabies, jeg har 5 som kun jeg kan få ” krops-kontakt” med så dem tog jeg mig af, hun giver vaccinen under huden men det tager alt for lang tid med en nervøs/angst hund så jeg giver intra-muskulært og det gør jeg så hurtigt at hunden slet ikke opnår hvad der sker bortset fra et lille prik og så er den potte ude, det lærte jeg for 21 år siden (efter at have øvet mig med vand i en sprøjte og ind i en appelsin det gik) og da det er lidt mere brusk for hundens krop og enkelte hunde får en allergisk reaktion, har jeg altid noget anti-histamin ved hånden.  Den lille med ”full-blow” hundesyge blev aflivet, inkubations-tid for hunde-syge er omkring 14-18 dage, alle spiser ok og afføring er ok så jeg tror jeg slap med ”forhånds-skrækken” idet jeg så i ånden at nu ville de alle dø!!!! Nu slapper jeg lidt af eftersom vi er ovre 20dage og alt ser fornuftigt ud.

Alt for nu, i dag har vi kastration i Puriscal med omkring 82 dyr og af dem er der 18 fra gaden så det bliver lidt af en udskrivning og Gud være lovet, at vi har hjælp fra jer i Dyrenes SOS….mange, mange tak for det….

Et knus til jer fra mig….

Lise

thailand-2016-1-230116I fredags var så sidste dag på arbejdet. Alle var taget hjem på nær Janne og  jeg. Så vi skulle arbejde sammen med nok den hurtigste sterilisationsdyrlæge, som jeg nogensinde har arbejdet med. For 6 år siden så jeg en indisk dyrlæge, som havde foretaget ca. 15.000 sterilisationer og kastrationer, operere. Han kunne foretage en sterilisation på en tævehund på ca. 6 minutter, men han havde en person, som hjalp til med operationen. Den kvindelige thailandske dyrlæge, Dr. Eed, kunne foretage tilsvarende operation på kun 5 1/2 minut, men uden hjælper! 

Og hende skulle jeg måles op imod! På en rigtig god dag kan jeg komme ned på ca. 9 minutter, men ellers ligger det på ca. 10 – 20 minutter alt efter sværhedsgrad. 

thailand-2016-2-230116Så vi gik i gang ved 9.30 tiden (hun var faktisk tyvstartet, da vi jo altid har en times transport med trafikkaos, inden vi er på klinikken), og det gik bare derudaf med masser af operationer. Hun tog alle kattene, mens jeg fik alle hundene. Da hun var færdig med sine ca. 40 katte ved frokosttid, så gik hun videre med hunde. Det skal lige siges, at en normal dyrlæge ville bruge 1-2 dage på de 40 katte, da langt de fleste er hunkatte, som tager længere tid at operere end hankatte. 

Da dagen var omme ved 3 tiden, havde hun så opereret 39 katte og 7 hunde. I samme tidsrum havde jeg nået 17 hunde, heraf 14 tævehunde, hvilket jeg synes var OK, men i forhold til hende syner det jo ikke af noget.  

Det skal lige siges, at selvom det går hurtigt, så bliver alt gjort grundigt. Det er kun på grund af lang tids erfaring og mange tilsvarende operationer, at det kan gå så hurtigt. De fleste danske dyrlæger laver en sterilisation på alt mellem 30 – 90 minutter, de meget erfarne på ca. 20-30 minutter. Samtidig er sterilisationshullerne alt mellem 2 – 30 cm lange. For at komme ned på de meget korte tider er hullerne nødt til at være meget små, tit 1-2 cm lange.

Grunden til at man er interesseret i de korte operationstider og små huller er for dyrenes skyld. Jo kortere operationstid samt jo mindre huller, jo mindre ubehag og komplikationer bagefter. 

thailand-2016-4-230116Vi er nu færdige, og torsdag nåede vi 29 hunde og 32 katte, og i går fredag nåede vi 24 hunde og 39 katte. 

Samlet på de 3 uger har vi gjort et godt stykke arbejde, som alle dyrlæger, veterinærsygeplejersker, hjælpere samt Dyrenes SOS, Soi Dog Foundation og DogChance kan være stolte af!

Billeder fra de sidste dage:

thailand-200116-5-500Så er både tirsdag og onsdags arbejde færdigt i Phuket By, hvor vi i dag havde besøg af min butiksansvarlige Linda, som kom forbi med sin kæreste. De er på ferie på Phuket og synes, at de skulle se, hvordan vi arbejdede. Og det var lige før, at de adopterede en lille hvalp!

thailand-200116-3-500I dag har vi haft besøg af en australsk dyrlægestuderende, som var med til lidt operationer. Det var lidt sjovt at se ham stå sammen med en kvindelig thailandsk dyrlæge ved samme bord! Prøv bare at se billedet!

thailand-200116-2-500Ellers var det “work as usual” med mange hunde og katte, og vi opererer uafbrudt, fra vi kommer, til vi går, kun afbrudt af en kort frokost. Men man kan så leve med det, når man så alligevel kan nå hjem på stranden til en solnedgang som vist på billedet.

I går tirsdag nåede vi  22 hunde og 35 katte, og i dag onsdag var det 21 hunde og 34 katte, så selv om vi nu er noget færre dyrlæger, så går det meget godt!

2 dages arbejde mere, så er der lidt ferie, og derefter venter den danske kulde. Så vidt vi har regnet os til, så bliver det et temperaturskift på 50 grader!!

thailand-180116-1-500I dag tog vi så fat på sidste uge af vores 3 ugers arbejde her i Thailand. Og det er resterne af det store hold, som nu er tilbage!

thailand-180116-3-500Vi er 2 dyrlæger, 1 veterinærsygeplejerske samt 2 hjælpere (kærester), som sammen med holdet fra Soi Dog Foundation skal klare en hel masse hunde og katte i denne sidste uge. Holdet, som vi samarbejder med er forøvrigt meget internationalt: Der er folk fra Ungarn, England, Australien, Thailand, Burma samt USA.

thailand-180116-2-500I dag kørte det rigtigt godt – vi nåede 20 hunde samt 40 katte og var endda færdige tidligt. Men det var også et godt teamwork, hvor alle gav den en skalle. Men til gengæld arbejdede vi så effektivt, at vi nåede ikke at tage nogle billeder, så dem må I have til gode. Helt snydes skal I dog ikke, så I får nogle billeder fra tidligere i stedet for.

Mange hilsener

Mogens

Lidt sørgeligt at tage afsked med så mange søde mennesker! Men vi skal arbejde sammen med nogle af dem i næste uge også, så helt afsked er det ikke endnu.

thailand16-1-500I går torsdag opererede vi 54 hunde igen, samme antal som onsdag. Men der var mange specielle hunde torsdag. Vi havde flere med døde fostre i, en enkelt havde et mumificeret foster i fødselsgangen og mange opløste fostre i livmoderen, hvilket betød, at den har været i fødsel, måske endda født et par stykker, og derefter gået i stå som følge af fosteret, som sad fast i fødselsgangen, og så er alle hvalpene i livmoderen senere døde. I Danmark var en sådan hund kommet til dyrlæge, inden det var nået så langt, men når man er gadehund, så får man ikke disse chancer. Men nu får den hund det meget bedre. Det samme kunne man godt ønske for alle de gadehunde, som går med tilsvarende lidelser i hele verden.

Man vænner sig til hundelarmen hernede. Enten gør eller hyler hundene i løbegårdene, eller også skriger de, når hundefangeren tager dem, og de får deres bedøvelse. Og når hundene skriger, så begynder alle hundene at sympatisere med dem, og så har vi hylekoret.

thailand16-10-500I går sluttede vi så sent, at gekkoerne og flagermusene kom frem, hundene hylede mod månen, og vi stod med pandelamper på for at se vores operation. Lidt specielle forhold!

Vi har haft nogle rigtig dårlige hunde til operation, og desværre er 2 hunde døde gennem disse 4 dage. Det har ikke været på grund af blødninger eller andre operationsrelaterede komplikationer, de har simpelthen bare været afkræftede og svage i forvejen.

Men resten af hundene har det fint, og her den sidste dag har vi taget det stille og roligt med kun 30 hunde, da vi skulle tidligt til Bangkok for at tage afsked med flere, som skal med fly hjem eller videre til Phuket. Nogle af os bliver i Bangkok til søndag, før vi tager til Phuket for at arbejde den sidste uge.

I hører nyt på mandag!
Sawasdee krap! (Hilsen på thai!)

Her er der billeder fra vores “natte” arbejde, vores klinikhund, som lå under bordet, vores patienter og forskellige arbejdssituationer.

Dette billede af en livmoder lige have et par ord med: Det var en tæve, som havde været i fødsel og hvor et foster havde sat sig fast i livmoderhalsen. Dette foster samt alle andre hvalpe i livmoderen var så døde og blevet opløst. Man kunne kun mærke knoglestumper samt væske i livmoderen nu. Mogens peger på stedet, hvor knogleresterne fra den fastklemte hvalp sad.