Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Siden jeg skrev sidst, har jeg haft en masse at lave, dels med dyrene, dels med min mand der var meget syg og faktisk skulle være indlagt på hospital men da han er een af dem der står i første række og råber “her, her”, når der “bliver uddelt div. sygdomme” så ville det ikke være nogen god ide….man skal have et godt helbred hvis man skal på hospital!!!! Nå, nu er han mere eller mindre ok , og så kan vi lidt igen…..

Den 28. februar 2009 havde vi kastrations-klinik i Tabarcia med 107 dyr, flest tæver og kattedamer, mange af dem i løbetid eller nyligt bedækkede så der undgik vi lige en masse hvalpe og killinger. Vi startede kl. 830 og sluttede kl. ca 1700, så det gik stærkt med de 2 dyrlæger og deres 5 assistenter, jeg var der selv med 2 hjælpere og det tog mig lige en 3 dage at kommer over “ondt i benene” af at bøje mig ned, rejse mig op etc. når vi efterså dyrene. Dyrlægerne var forbavsede over dyrenes sundhedstilstand, ikke een med skab eller svamp, praktisk taget alle godt i stand, så det var en fornøjelse at se. En lille gut på en ti år kom dampende med en trilleboer hvori der var en kasse med 5 hvalpe som var til adoption, heldigvis havde han også moderen med så hun blev opereret sammen med 3 tævehvalpe og de blev alle givet væk, damen, Lidiet, der hjalp mig, havde 7 katte med og gav 4 væk, så alt i alt, var det en rigtig god dag, selvom anstrengende. Min ide er, at “rydde op” i dette område omkring en måneds tid idet vi blev nødt til at afvise 15 dyr men foer det, skal vi lige have en runde i Puriscal hvor jeg jo ikke bliver nødt til at deltage. I en større by, Acosta, ligger en halv times kørsel fra Tabarcia, siges der, at der er en mængde dyr, så der skal jeg også hen i nærmeste fremtid, måske med en special donation således at vi kan få alle med, i Acosta bor der kun bønder uden cash, så enten skal det være gratis eller ihvertfald meget billigt, i Tabarcia gjorde jeg det for 2000.00 colones og hvor SASY betalte differencen op til de 6000.00 colones dyrlægerne tog, det er ca. USD10.00.

Når vi kastrerer så mange dyr, er der jo altid en del “efter-veer” i form af tæver der slikker såret op, hanhunde der bliver ophovnet etc. så jeg har haft en del opkald men ikke noget helt slemt bortset fra en lille pincher-tæve, Odie, hedder hun, som var i løbetid og fik indre blødninger, hun var så syg, så syg pga. at hendes lever blev dårlig af at udskille det gamle blod hun havde i bugen, hendes afføring var gul og blød, hun var så dehydreret at hun ikke kunne åbne øjnene, ville ikke spise og brækkede sig i lange baner. Well, jeg sendte en dyrlæge afsted, han gav den noget medicin men som ikke hjalp men heldigvis var familien meget obs på situationen og lige akkurat den dag min gode dyrlæge Claudio var på visit her for at checke mine hunde, ringede de og jeg sagde at de skule komme hertil så han kunne tilse hunden. Manden kom med hende på motorcykel, den lille pakket godt ind i en taske og hunden blev behandlet her, noget medicin samt dråber til leveren og en creme til de lukkede øjne som hun straks åbnede efter cremen blev givet. Familien ringede igår og sagde at hun nu spiste, gøede, legede men at hun ikke åbnede øjnene helt endnu så jeg sagde at de skulle ringe til Claudio. Denne familie er lidt anderledes end de fleste, Claudio tog ikke noget for at behandle hunden, jeg betalte for medicinen og de insisterer på, at betale de penge tilbage!!!Det er ikke normalt, de fleste er bare glade for at jeg betaler og så er den potte ude!!! Af skade bliver man klog siges det, og jeg sørgede for, at alle hanhunde fik dexametasona piller med til 5 dage plus noget sulfa, for det er bombesikkert at de hæver op og lige så sikkert er det, at folk ikke får købt medicinen til at tage det værste og hunden risikerer at dø af infektionen, hvis den breder sig til f.eks. bagben. Jeg ringer altid rundt et par dage efter en runde, alle hanner bliver checket og dem der har medbragt flere end 3 dyr, bliver ogå ringet op og her var der en lille han , der havde det skidt, meget , meget hævet sagde konen. Hannen fik medicinen og jeg anbefalede at hun lavede en stærk kamille te med masser af te-blade, te´en skulle i køleskab og bladene i fryseren, derefter skulle hun bade området med te´en og lægge de frosne blade på og repetere hver time og sandelig om hun ikke ringede dagen efter og sagde at nu så området helt normalt ud, rådet har jeg fra vores naturlæge som bruger kamille-te til alt der har med hævelser at gøre…rådet er hermed givet videre, også til hævede fødder….

Saeti, der bor i indianer-reservatet ringede og fortalte at hendes 3 måneder gamle hvalp var blevet forgiftet og jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, så han kunne behandle den lille. han kom , behandlede men hunden blev ikke bedre så jeg sagde at hun skulle ringe igen, hvilket hun gjorde og så tog han den med hjem og lagde den i drop, hun ringede igår og sagde at han ville komme med den idag for nu var den ok igen. Saeti er meget , meget glad og sød ved hunde og tidligere var hun fosterfamilie for mig men det har jeg droppet for hun bor klods op ad en befærdet vej og så betyder det at hunden skal stå bundet hele tiden og det dutte ikke.

En kvinde ringede og fortalte at hendes hanhund var blevet kørt over, hun påstod MED VILJE, for hunden gik i vejkanten og en bil kørte så tæt på den, at den blev ramt. Hun var fuldstændig hys fordi hunden skreg af smerte og hun sagde at hun ville finde een, der kunne komme og skyde den!!!!!Jeg fik hende beroliget, sagde hun skulle tage hunden ind og ringe til Diego, det gjorde hun men han var ikke til at få fat i, hvilket gjorde hende endnu mere hys. Jeg sagde at hun skulle give hunden noget smertestillende og blive ved med at ringe til ham og til sidst, fik hun fat i ham, han tilså den lille og ringede til mig, fortalte at det ville blive en dyr operation, konen kan ikke betale men jeg sagde at han skule se hvad han kunne gøre evt. amputere hvis det skulle være nødvendigt, evt. gipse benet ind men det er alt for hævet til det. Til konen sagde jeg, at vi ville gøre hvad vi kunne men at det kunne være at den ikke vil få den normale førlighed men da i hvertfald være i live, nu må vi se, hvad der kan gøres, hun har ikke ringet igen. Luis, een jeg hjælper med hundefoder til hans tre hunde, ringede at der var blevet sat to små tævehvalpe på gaden hos ham og at han havde taget dem til sig men ikke havde foder. Jeg kørte hen med foder, gav dem ormemiddel og sagde til konen at sådan som de stod der i snor, gik det ikke, f.eks. havde de ingen vand og stod i sol!!! Jeg gik så vidt at jeg sagde at de ville dø i løbet af dagen hvis hun ikke gav dem vand, specielt når de får toerfoder!!! Hun var lige ved at opgive ævred men nogle gange bliver jeg virkelig nødt til at “smøre tykt på” ellers fiser den ikke ind og da jeg kørte forbi forleden dag, uanmeldt, havde de vand og stod i skygge. Den samme mand ringede og sagde at en hanhund var blevet overkørt , han havde den hos sig og jeg sagde at han skulle ringe til Diego som skulle se på hunden og se skadens størrelse, enten reparere eller aflive på stedet sådan at hunden ikke lider unødvendigt, jeg ved ikke i skrivende stund, hvad resultatet blev.

Man skal høre meget før ørerne falder af og jeg skal love for at jeg fik en skideballe af en mand, hvor jeg tilså en hund der havde en hævet penis og noget kræftsvulst ved mundvigen. hunden havde været i behandling med anti-inflamatorio plus antibiotika i 5 dage da jeg tilså den igen. Jeg kom, sagde lige hej til manden og gik iøvrigt hurtigt hen til hunden, en vagthund ingen kan roere og der stod den og logrede med halen og slikkede mine hænder, manden var flappergasted, troede ikke sine øjne og begyndte at blive lidt småsur. Hunden stod bundet ligeså en anden lille hand og uden vand i 33 graders varme!!! Det gjorde jeg opmærksom på, den syge havde vand i en gummispand som jeg lige tog en stirrer på!!!jeg siger jer, vandet var GRØNT og SLIMET, jeg tog spanden og spurgte, ironisk, om han havde lyst til at få en slurk og da “gik den på Dagmar” han blev så vred at jeg troede han ville slå mig……jeg slutter lige nu, vi har jordskælv og strømmen er gået…kommer tilbage…..

Jah, jordskælvet er overstået, 6.2 på Richter scala så det var noget der ville noget, strøm og telefon røg sig en tur men kom tilbage efter en times tid.

Nåh, den rasende mand var ikke til at få i tale, Marito var ikke til meget hjælp, han sad i bilen og gloede ligefrem og så gik jeg, spurgte ham om han ville lade sit raseri gå ud over hunden og det mente han ikke. Da jeg kom hjem og også selv faldt lidt ned, tænkte jeg lidt over situationen og om aftenen ringede jeg til konen , der ikke vidste noget om det skete, lidt underligt, og for mig betød det, at han alligevel godt kunne se, at jeg havde ret til at skælde ud pga. vandet. Jeg sagde til konen at jeg gerne ville undskylde for min opførsel bare for at få ham i tale og han tog telefonen!!!! Det skal dertil siges, at costarikanerne ikke kender til ironi og det burde jeg vel efterhånden vide, jeg har jo boet her i 15 år og man går heller ikke ind på folks område uden at give hånd etc. så han havde faktisk ret til at blive sur men da ikke rasende. Nuvel, når man begår en brøler, må man også stå ved det og han accepterede min undskyldning og sagde “med mig, har De ingen problemer” og Marito og Yadira var totalt flappergasted dagen efter, da jeg fortalte at jeg havde ringet…det er nemlig noget en costarikaner ALDRIG vil gøre, det er derfor de har så mange problemer med hinanden og forbliver uvenner for evigt.

Forrige lørdag var Uwe og jeg inviteret til 50 års fødselsdag hos Jens, et “karibisk party” hvor mutter var stadset ud til den store guldmedalje med autentisk kjole fra oeen Guadelupe, halve blondehandsker, stiletter, orange hat…jah ikke et øje var tørt!!! Meeen…det var lige før at jeg ikke kunne tage afsted for Maria kom løbende og “fangede mig i badet” totalt uhørt her, men SALLY gik med skum om munden, kunne ikke rejse sig og gik i krampe. Jeg styrtede over i dogrun, tog hendes temperatur som var 38 grader, normalt for en hund. Jeg ringede til Claudio og efter hvad jeg fortalte, mente han at det var et frøbid men der er ingen frøer i dogrun og jeg mente at det var evt. et giftigt insekt så jeg gav hende antihistamin og dexametasona hvilket hjalp men kun for en kort stund og så startede det hele forfra da hun fik noget mad sammen med de andre. Ok, Claudio een gang til…som insisterede på, at det var et frøbid og at jeg skulle vaske munden med vand og give citron som antidot. Det gjorde jeg men intet hjalp, nu var hun gået i krampe igen og så ringede jeg een gang til og sagde til ham, uanset hvad du siger, så giver jeg hende atropin, 0.2 cc og det gav han ok til. Nu var det jo blevet sent og jeg havde stadig en del gaver jeg skulle købe, kl. var lige ved 1800 og så er det altså bare mørkt her i landet og jeg ser dårligt om aftenen, det ved min mand Uwe og han blev nervøs for at jeg ikke skulle nå over bjergene inden. Well, jeg tog afsted, nåede det selvfølgelig ikke og havde det ikke været fordi jeg havde en del gaver her, ville jeg ikke være taget afsted med en syg hund, der evt. kunne dø. på den anden side set, var der ikke mere jeg kunne gøre så jeg ringede ikke engang hjem for at høre hvordan det gik og troppede op, næste morgen med et par enkelte tømmermænd, til en hund der var fuldstændig normal!!!! Ingen ved, hvad SALLY havde men en intoxikation var det, af een eller anden art. Det var en pragtfuld fest, jeg har i årevis ikke danset og flirtet sådan, så det gjorde mig rigtigt godt, også at gøre noget for mig selv, alt hvad jeg laver, er noget med problemer, folk ringer ikke for at fortælle at syge dyr er blevet raske etc. og det er faktisk lidt deprimerende en gang i mellem, så det er dejligt at kunne “slå roeven i vejret” og bare more sig for en gangs skyld…..

I går var jeg, sammen med 11 andre, inviteret til en reception hos SASY (Stop Animal Suffering, Yes) hvor vi alle fik en check, til at dække omkostninger i forbindelse med kastrationer. vi blev opdelt i 3 grupper, de nye, hvor man ikke rigtigt ved hvordan de arbejder,de skal bede om penge til enhver kastrations-klinik, en “mellemgruppe” som er kendt for deres arbejde og de fik USD1500.00 og den sidste gruppe, hvor jeg var i sammen med 3 andre, fik en check på USD3000.00 !!! I denne gruppe var der folk der virkelig er meget aktive og jeg var PAVESTOLT over at tilhøre denne gruppe!!!! OK, det skal dertil siges at jeg er meget aktiv når det gælder om at hjælpe med at sælge billetter, kalendere etc. til SASYs fundraising og jeg er faktisk den der sælger mest, bortset fra en co-founder af SASY, saa det er nok det, de har tilgodeset også. Altså, idag er jeg ikke til at “skyde igennem” og er virkelig glad……glad for at få et skulderklap for det jeg gør.

Jeg er lige blevet ringet op af en kvinde der havde fået mit telefonnummer af en dyrlæge i nærheden, hendes hund var i krampe og dyrlægen havde ikke medicinen men som hun sagde, “det kan være, at Lisa har det”??? det er ikke unormalt at dyrlæger spørger for jeg har virkelig et “hunde-apotek” der vil noget, men desværre, denne medicin har jeg ikke og da det er søndag, er alt lukket og kan ikke skaffes. Well, damen ringer nok igen og fortæller at hunden er død men jeg sagde, at hun skulle ringe til Diego, som kunne tilse hunden. Diego, dyrlægen fra Tabarcia, var her i forgårs, ville gerne se lidt penge, USD200.00 som jeg lige akkurat har men det er fantastisk som dyrlægerne behandler mig, et visit til et sygt dyr, tager han knap USD10.00 for, det betaler ikke engang benzinen hvis jeg selv skulle afsted. pengene fra SASY er “øremærket” må kun bruges til kastrationer og INTET andet men som jeg sagde til dem igår, “det er sku meget godt at vi kastrerer, men hvis dyrene doer af sult bagefter, så kan det vel være lige meget”!!!!!

Jah, det var vist alt for idag, jeg har masser “på kistebunden” men det må blive en anden dag..Caesar, som er fosterfamilie for TESSA og TIGRA har lige ringet og fortalt at TIGRA har ædt to kaniner…slemt nok for det er naboens…..men i det mindste spiste hun dem og slog dem ikke bare ihjel for sjov, jeg tænker tilbage på Konrad Lorenz bog, “Wie der Mann auf dem Hund kam” hvor han fortæller om hans hund, der gik efter mus!!

Ha det godt allesammen, jeg skriver igen en anden dag med lidt nyt fra “de varme lande”..vi har mellem 28 og 32 grader, nul vand i over 3 måneder og alt er bare så tørt , så tørt…..en hundehilsen herfra…Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære Allesammen.

I går havde den lille gruppe af damer kastration i Puriscal, hvor der kom 60 hunde og katte, ikke helt så mange som normalt men det hænger sammen med, at nu er ungernes “sommerferie” snart slut og der bliver brugt penge til uniformer, sko, skoletasker og den slags og så er der ikke penge til dyrene men alt i alt, var det et glimrende resultat. De fleste ejere kunne betale selv, dem der kom med flere end to dyr, får jo rabat og så hentede man den del tæver, gadehunde, rundt omkring og dem betaler jeg for med donationer. Jeg var der ikke selv, men fik fortalt at dyrene så godt ud, det glæder mig, det bliver bedre hele tiden!!!

Her på det sidste, har jeg haft temmelig travlt, det meste via telefonen men også herhjemme. For en ca. 3 ugers tid siden, var der pludselig en ny, kæmpe tæve på området. Hun så godt ud m.h.t. foderstand, en dejlig tæve men hun var helt klart syg. De fleste gange en hund eller kat ser syg ud, er fordi de har orm så jeg prøvede at give hende ormemiddel direkte i halsen men den gik ikke, hun snappede efter mig, så jeg prøvede med hakkekød og det tog hun men med besvær, hun havde problemer med at tygge og da hun var angst og derfor bed efter mig, kunne jeg ikke undersøge hende ordentligt. Well, vi lod hende i fred og jeg tænkte, i morgen har hun det nok bedre. To dage før havde BETSY larmet meget om natten, så meget, at jeg, søvndrukken fandt en kraftig lommelygte og gik over til gæstehuset hvor jeg har hende og SALLY. BETSY ville ikke komme da jeg kaldte, det gør hun ellers altid, så et eller andet var SÅ interessant at det overskyggede mig, og det har bestemt været denne tæve, der havde gemt sig oppe på bjerget. Tæven var her nogle dage, hun spiste med besvær og gik “lidt slæbende” med bagdelen og min første tanke var, hundesyge eller distemper, dog havde hun ikke de typiske tegn, pus fra næse, øjne etc. Hun indtog en plads på terrassen, spiste og drak men havde stadig problemer med det og jeg bad dyrlægen fra Tabarcia om at komme og give et bud på, hvad hunden fejlede. Han kom og mente ikke at det var hundesyge men da hun ikke blev bedre, tog Marito hende til dyrlægen i Puriscal og han mente heller ikke at det var hundesyge for hun udviste ikke typiske tegn f.eks. fortykkede trædepuder, hun fik antibiotika og så startede problemerne for hun begyndte at gå i convulsion, dvs. krampetrækninger, først med mellemrum, derefter mere frekvente og så bad jeg Marito om at tage hende til min dygtige dyrlæge i San Jose, Claudio. som undersøgte hende og ringede til mig. Vi diskuterede frem og tilbage og i den time hun ventede på at det skulle blive hendes tur, gik hun i krampe 6 gange og meget, meget kraftigt. Claudio mente at det kunne være hundesyge men en anden mulighed kunne også være encefalitis/meningitis, noget som kan behandles antibiotisk men han mente at hun var over det stade, at skaden var for stor til en evt. helbredelse. Jeg spurgte om det kunne være epilepsi men det mente han ikke og på mit spørgsmål om procenten af helbredelse sagde han, “Lisa, praktisk taget nul” og så måtte jeg jo tage den tunge beslutning og lade hende aflive, sådan at hun ikke skulle lide mere for efter hvert anfald, blev hun rolig men var totalt konfus, blev “væk” i øjnene, nærværende og så bange, og det er jo synd. Well, da vi jo ikke vidste om det evt. var hundesyge, gik jeg i krig med at vaccinere alle 16 hunde jeg har i re-hab, dogrun og de to løse plus de to i gæstehuset for alle har en eller anden kontakt med hinanden og da jeg havde vaccinerne her, indkøbt med penge fra Dyrenes SOS, fik alle deres nr. 2 vaccine som reinforcement. Alle er ok, så jeg tror vi slap med skrækken….

Lille LUCY som jeg jo hentede i et vandrør, er blevet adopteret af en sød familie som jeg kender gennem flere år. De ville have hende med det samme, men da de havde haft en hvalp med parvovirus for to måneder siden, skulle hun vaccineres her først og efter en uges tid skulle hun være beskyttet, hun blev opereret i går.

CANELA, som jo havde brystkræft har det dejligt, da Marito afleverede hende hos sin familie, lavede hun bare 8 taller, konen var lykkelig for at få hende tilbage og fortalte at hun nu slet ikke var så nervøs som hun var inden hendes ophold her, men faktisk er det sådan, at vi/jeg er gode til nervøse dyr, jeg bonder meget hurtigt med dem og da Marito er den der normalt fodrer, så er han og jeg et godt team.

TESSA er blevet afleveret til Cæsar hvor hun går med sin søster TIGRA, han er fosterfamilie for de to og jeg betaler ham for det med donationer fra jer. SANDY, den tynde, tynde tæve jeg hentede på vejen, er stadig hos dyrlægen i Tabarcia, han ville komme med hende sådan at jeg kan se, hvor fin hun er blevet, en gammel tæve men dejlig. Han har prøvet at få hende afsat men har ikke kunnet fordi tumpen ikke har opereret hende så det bad jeg ham om.

En kone ringede om jeg kunne hente en lille tæve med 6 hvalpe, men det kan jeg ikke, så vi aftalte at hendes datter skulle passe dem til hun skal begynde i skolen igen her den 15. februar 2009, og derefter ser vi videre, så dette problem er på stand-by, jeg sagde at hun skulle skaffe kalk til moderen for en lille tæve med 6 unger, kan ikke klare så mange uden at bruge af sine egne knogler og så kan vi risikere et kalkchok hvor både mor og hvalpe dør hvis hun ikke bliver behandlet hurtigt med kalkinjektioner.

Yadira, min hushjælp og søster til Marito, ringede og sagde at hun havde samlet en lille hvalp op hos vores læge i Puriscal. Hun var så stiktosset over at dennes sekretær havde vippet den lille hvalp ud fra konsultationen med en KOST!!! Jeg ringede med det samme og spurgte hvad det her nu var for noget, hvorfor de ikke ringede til mig osv. og hun sagde at hun havde bare udført ordrer fra hendes chef som jeg så ringede til og gav en skideballe!!! PINTA er den lille blevet døbt og jeg ringede og klagede min nød til Maritos familie, for den lille var SÅ utilfreds med ikke at være hos mennesker men i min dogrun, at hun hylede konstant og jeg mener konstant. Jeg bad om en uges tid for jeg har faktisk en familie til hende men faderen forelskede sig i hende og nu bor hun der, pragtfuldt for hende for den familie ligger som nr. 1 på min skala, så det er jeg enormt glad for, selvom jeg gerne ville have afleveret en tæve, JENNY, til dem da deres PINTA blev forgiftet og døde, hvilket medførte, at deres far ikke var til at tale med, ej heller spiste han i en hel uge. PINTA er vel en 2 måneder gammel og nu klar til en hvalpe-vaccination som jeg vil give i denne uge.

Vores lille SISSI gav mig chokket efter at jeg så at hun havde ædt medicinen og nogle omega-piller som var beregnet til den syge tæve. Tænk sig, hun åd 15 omegapiller og 7 Baytril 150mg (til store hunde som Schæfere) som jeg havde liggende ved min medicinkasse men udenfor og disse omega piller er tykkepiller med leversmag og de lå i samme pose som antibiotikaen, så hun snuppede lige alt, inklusive staniolen!!! Naturligvis blev hun syg og hun brækkede sig lange baner men jeg gav hende noget aktivt kul for at beskytte leveren og det hjalp og hun blev ok efter et par timer. SISSI er allergisk overfor antibiotika hvis det sprøjtes så skal hun have noget intramuskulært, så skal jeg altid først give et antihistamin og så er der ikke noget problem.

For en ti dages tid siden blev jeg ringet op af Suley, som havde en hanhund der blødte ud af penis, og hvor naboen så “velvilligt” havde tilbudt at skyde den eller tage den et eller andet sted hen!!!! Suley er ikke dyreven, som hun sagde, jeg kan ikke lide at røre dyr men de bliver passet med mad og vand og det der skal til. OK, tænkte jeg, jeg tager lige en stirrer på hannen, medbragte noget anti-inflamatorio og noget cefalexina, som er antibiotika, og anviste hvordan de skulle give pillerne. Jeg efterlod til 5 dage som egentligt er normal behandling, men efter 5 dage tilså jeg bamsen igen, og det så helt fint ud men manglede lidt endnu så jeg efterlod til 5 dage til. Da hannen så mig, knurrede han lidt for han kunne da godt huske, at den første gang gav jeg ham en sprøjte så jeg blev nødt til at bruge noget “korruption” i form af hundekiks og så blev vi helt gode venner igen og han tillod mig, et kig på hans “ædlere dele”!!! Sønnen i huset, en gut på 15 år, blev så ked af det på hundens vegne og endnu mere over at den skulle skydes, så han sagde til sin mor, “lad os ringe til Lisa og se hvad hun siger”, drengen er sød og kærlig ved bamsen og det passer mig fint, det er de unge vi skal have fat i!!!!!!

Mens jeg har siddet her og skrevet, blev jeg ringet op af en dame, Lidiet, fra Tabarcia, som vil hjælpe med at få en kastrations-klinik op at stå der. Hun er en veninde til Ruth i Puriscal, meget aktiv i hendes lille landsby og det er lige det jeg mangler. Hun spurgte naturligvis til pris, sagde at de i området har en mængde dyr og at folk jo er bønder og ikke har mange penge. Jeg spurgte om folket kunne betale 3000.00 colones, ca USD 8.00 og det mente hun nok kunne lade sig gøre. Samtidig sagde jeg, at hvis hun kendte til folk der ikke havde de penge til det, så skulle hun invitere dem alligevel og jeg overtager udgiften, dem vil der bestemt være mange af men ok, bare vi får dyrene kastreret, så er det fint, der er MASSER af gadehunde der der går for lud og koldt vand, er de en gang opereret, er det nemmere at få dem afsat. Jeg skal så nu i gang med kampagnen, have fundet en dato der passer med at folk har fået løn (hver 15dag), fundet en to til tre dyrlæger af de hurtige, have fundet nogle frivillige til at hjælpe på selve dagen, lavet info af enhver art, køre en 40 min for at møde hende, aftale det sidste og så skal hun, hendes hjælpere, Marito og jeg, hænge infos op over det hele, i hele området, og jeg vil bede hende om, at kontakte busselskabet om lov til at sætte noget i bussen også, det er faktisk det der “giver noget”, de fleste her på landet, bevæger sig med bus. Præsten, en ny, kan vi glemme alt om, han er hverken til at hugge eller stikke i, men ham vil jeg lige aflægge et visit og forklare lidt om tingenes tilstand mht.overbefolkning af dyr, nogle af vores præster er så stok-katolske at de ikke tillader hverken operation eller abort, heller ikke på dyr!!! JESUS…nååå, men ham skal jeg nok få “onduleret”!!!

Jah, det var vist alt for i dag, der er masser mere af samme skuffe, men det må blive en anden dag. Marito og Yadira er i fuld sving med at vaske hunde med loppeshampoo , vi har nu en 29 grader om dagen men natten og morgenen er utroligt koldt for vores forhold, i morges kl 5.30 da jeg lukkede vores hunde ud, havde vi 13 grader så da jeg hoppede i dynen igen, inviterede jeg 4 hunde til en gang opvarmning!!!

Ha’ det dejligt allesammen og hundeknus herfra… Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Nu er det igen tid til at berette lidt fra Costa Rica, hvor jeg har haft temmelig travlt i de sidste 14 dage, det meste via telefon, som faktisk ikke har “stået stille”, kors hvor har jeg snakket og regeret, i øjeblikket har jeg en 8 – 10 forskellige opkald om dagen, noget er nemt feks. hvornår har I den næste kastration, andet er lidt mere omfangsrigt med syge dyr etc.

I søndags havde vi kastrationsklinik i Puriscal og det var helt vildt!!! Jeg var der ikke selv, kan ikke om søndagen da jeg er alene med min mand og 28 dyr, men er “stand-by” ved telefonen, hvis der skulle være spørgsmaal etc. Kl 10.00 ringede Ruth og fortalte at der nu var over 65 dyr og om jeg ikke kunne hitte en ekstra dyrlæge for det gik langsomt med de to der var der. Jeg brugte lige en 2 timer på at ringe rundt til dem der normalt laver kampagner og ingen kunne!!!Da jeg var ved at opgive, fik jeg endelig fat i Rosalinda som godt kunne men først efter kl. 1330 men ok, det var da altid en hjælp. Lige akkurat denne dag, havde vejrguderne besluttet sig for en ordentlig omgang regn…kors hvor det regnede og jeg var virke-lig bekymret for, at folk ikke ville komme, mange kommer jo gående med deres dyr, idet de ikke har transport. Himlen var sort og der hvor vi opererer, (en basketball-bane) var der ikke lys, så dyrlægerne havde deres problemer med at se. Rosalinda måtte fikse de sidste dyr via en lommelygte!!!, enormt koldt var det og regnen kom fra alle sider, så folk stimlede sig sammen hvor der var tørt, lige akkurat der, hvor dyrlægerne opererede!!! Jeg er MEGET stolt af den lille gruppe af damer, tænk sig, der kom 87 hunde og katte og tager man omstændighederne i betragtning med regn etc. så ville de være kommet op over 100 dyr, havde vejret været bedre!!

En af damerne, Natalia, ringede og sagde, at de havde fanget en gadehund med 4 hvalpe, 2 blev adopteret på stedet og om jeg kunne tage moderen og to hvalpe, en lille han og en lille tæve. Det kunne jeg ikke, jeg er fuldt bookede, men lige inden hun ringede, ringede Rafaela ( indianer fra reservatet) og tilbød at være foster-familie, så jeg satte de to damer i forbindelse med hinanden og da jeg ikke har hørt andet, går jeg ud fra, at de tre er hos Rafaela. Natalia ville bringe noget foder og ormemiddel og jeg har betalt det månedlige beløb på 10000.00 colones, ca USD 20.00. Tæven er opereret i søndags, men hvalpene er endnu for små, så dem tager vi i næste omgang. Denne runde kostede mig 120000.00 colones og jeg fik lige “røven med mig” for jeg havde 127000.00 på SASY kontoen!!!

En grund til, at jeg ikke kunne tage de tre var, at Lalo ringede og fortalte om en tæve der havde “noget mærkeligt” under bugen!!! Tæven har et hjem, hvor manden i huset vil sætte den på gaden men for en gangs skyld, fik konen gennemtrumfet at tæven ,CANELA, skulle blive hvor den bor for hun er meget glad for den. Marito tog hen for at se hvad det var for noget med tæven, ringede til mig og sagde at det virkeligt så sært ud, ligesom huller i huden med noget der stak ud!!!! CANELA er en meget angst hund, men han fik fat i den og tog den hjem til os hvor jeg med det samme så, at den havde brystcancer og skulle opereres dagen efter, da jeg ikke vidste om den havde spist og drukket. CANELA var meget bange og jeg brugte alt hvad jeg vidste om dæmpende signaler for at få hende til at slappe lidt af, så man kunne tale med hende og ae hende, og efter lidt tid hvor jeg talte blødt med hende, klappede jeg hende og strøg hende over hoved og hals, tog hænderne til mig og ventede på en reaktion. Den kom med det samme, hun hylede lidt og vippede med den yderste halespids hvorpå hun fik “præmie” i form af mere kærtegn og sådan blev vi ved en times tid, tror jeg, og nu er hun meget glad når jeg kommer over til hende, hun er bag ved gæstehuset, først bundet men nu fri og bor i hundehuset der, indtil hun kan komme tilbage til sin familie.

Hun blev opereret af dyrlægen, Mariano, med mig som assistent, i fredags, men sårene sprang op, så jeg tog hende til ham igen igår og denne gang har han syet anderledes og jeg har sagt at hun skal have noget andet antibiotika, for jeg tror at hun er resistent overfor cefalexina, så nu får hun Baytril og rimadyl, en anti-inflamatorio som ikke er steroide plus jeg giver hende noget til smerten. Nu er der så bare at håbe på, at stingende holder til sårene er lægt og at hun ikke slikker dem op igen, så hedder det skærm og det er ikke rart for en hund der går frit rundt og er så nervøs som hun er, hun vil få et chok for livet.!!

En Karin har ringet flere gange omkring en tæve med 4 hvalpe som bor i et hul i jorden. Hun ville at jeg skulle hente dem men jeg fik hende overbevist om, at de havde det bedre hos hende og at jeg ville hjælpe med foder og medicin. Hendes mand var vildt i mod men hun fik “lov” til at have dem hos hende. Det er et stykke tid siden og i går ringede hun igen og fortalte at tre af hvalpene havde hun fået afsat og havde nu moderen og en lille tæve men som var syg, kunne ikke åbne øjnene som var klistret til af puds og ydermere har begge skab!! Jeg anviste så behandling og sagde, at hun skulle ringe igen hvis det ikke hjalp for så skal der en dyrlæge til, men jeg ved, at han vil sige det samme som jeg. Hun har ikke ringet igen, så måske er problemet løst!!!

En Zoraida ringede for en uge siden, grædefærdig, for hun tager hunde til sig fra gaden, men nu kan hun ikke betale for deres mad!! Hun har 8 og kan nu kun give dem noget mad en gang om dagen for hun har ikke foder til mere. Tæverne er alle steriliseret, så det er da altid noget og jeg vil hjælpe hende med en sæk foder, 30 kg, som jeg afleverer i morgen, jeg får den til distributionspris, 12000.00 colones og har sagt at hun skal hoste op med halvdelen, hvilket hun mente at hun kunne. Well, kan hun ikke, får hun den alligevel, men lidt skal de alle hjælpe til, jeg har ikke råd til alle, selv.

En indianerkvinde ringede og fortalte at hendes boxerhan ikke kunne komme af med sin afføring i de sidste 4 dage. jeg foreslog mineralolie hvilket hun havde givet ham. Hannen var vildt oppustet og jeg foreslog Laxastat som hjælper med afføring og evt. Microlax som bliver ført op i endetarmen og giver afføring hvis der er en “prop”. Intet hjalp så jeg spurgte om de havde transport, hvilket de havde, og så sendte jeg dem ind til min dyrlæge, Claudio, i San Jose som jo har alt til at undersøge hunde og katte. Det var de ikke meget for, det er jo dyrt, men jeg sagde at jeg ville ringe til ham og sige at jeg ville hjælpe med regningen. OK, de tog ind samme dag og dyrlægen fandt ud af, at hunden havde erhligia, denne blødersygdom som bliver overført at tæger. Tro det eller ej, han hentede 1 1/2 gallon blod ud af bugen på hunden, den fik en gudsbenådelse af indsprøjtninger, doxiciclina piller med til en 28 dages kur plus medicin mod anemi. Claudio er bare en guttermand, han tog kun 25000.00 colones, ca USD 50.00 for alt det. Miguel, indianeren, kunne betale halvdelen og jeg skylder for den anden halvdel MEN de ringede igår og fortalte at hunden havde responderet godt på medicinen, men nu var den gal igen og bugen var opspilet igen!!! Ok, jeg ringede til Claudio, fortalte om sagen og jeg foreslog at dosis, doxiciclina skulle nok sættes op og om vi ikke skulle give den dycinone som er en (dyr) pille, anti-hemoragico dvs. den hjælper blodet til at størkne. Jeg ringede så tilbage til familien og sagde, at de skulle bringe den til dyrlægen igen, og vi aftalte at det skulle ske i dag, Miguel sagde at han nok ikke kunne, dels pga. af hans arbejde, dels kunne han ikke bruge flere penge på hunden selv om han så gerne ville…MEN, jeg sagde, Claudio gør det gratis, det havde han nemlig sagt til mig,…det er godt med sådan en dyrlæge!!! Miguel ville bringe hunden ind her i morges og hente den igen i aften, jeg checker senere om det har fundet sted.

Ovidio, også en indianer, ringede i forgårs og fortalte at hans ene hanhund havde hele ryggen fyldt med torsalos og hvad han skulle gøre??Jeg sagde at han skulle give den 3 piller af det ormemiddel jeg havde givet ham, det har produktet ivermectina i sig og larverne dør, dagen efter presser man så larverne ud. Det gjorde han men i aftes kl 1800 ringede han og sagde at nu lå hunden i korridoren og rystede!!! Ok, med så mange torsalos, fluelarver, har den sikkert fået en infektion og ryster dels af smerte, dels af feber så jeg ringede til dyrlægen, Diego, og bad ham tilse hunden, hvilket han ville gøre omkring 20.00 tiden og derefter ringe til mig. Det har han ikke gjort ej heller Ovidio, så jeg regner med at hunden er i bedring. Ovidio er ekstremt fattig og ham hjælper jeg med foder til hans 5 hunde, han er ikke helt velforvaret i sit eget lille hoved, men er sød ved dyrene og bekymrer sig om dem så det er OK.

En anden indianer, Rafael Angel, ringede og spurgte hvad han skulle gøre for en af hans 4 små tæver, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg spurgte lidt frem og tilbage og sagde til ham, at det lød som hundesyge og at han skulle ringe til Diego og bede ham om at tilse den lille. Diego kom og så med et samme, distemper altså hundesyge og tog hunden med sig hjem for at aflive den. Jeg har bedt Diego om at tage op til de andre tre og give dem anabolico, feks. Mitgan, som styrker immun-systemet i tilfælde af, at den lille har smittet de andre, jeg har vaccine her, men kan ikke give det endnu, der skal gå mindst en måned, man giver jo sygdommen i det øjeblik man vaccinerer. Rafael Angel er også fattig, sagde “Lisa, jeg kan ikke betale, men jeg kan lave nogle ler-askebægre til dig” så det sagde jeg “ja tak” til.

Luzmilda, også indianaer, ringede forleden dag og havde problemer med sarna, skab. En af hendes tæver, hun har 5 hunde,plus en del katte, var syg så jeg gav hende den medicin der skal til, plus noget foder til alle. Jeg har sagt, at hun skal behandle alle dyr så vi undgår en smitte og det ville hun gøre.

I forgårs fik jeg en ny hund, en mellemstørrelse tæve med navnet BLUEY. Denne tæve blev hentet af dens ejere, amerikanere, fordi de var bange for dens liv. De har en stor finca en times tid herfra og der havde de en vagtmand som de måtte afskedige fordi han stjal materiale som de skal bruge til at bygge et lille hus med. Well, de havde tre hunde der, en hanhund er pist forsvundet, en tæve havde brækket hoften, manden sagde at den lige var blevet påkørt men dyrlægen sagde at det var sket for mindst 3 uger siden. Den hentede den og har hos dem selv. Ergo manglede der endnu en tæve som jeg accepterede at tage. Lille BLUEY er så angst at jeg sjældent har set noget lignende, hun er bange for sin egen skygge men jeg bondede med hende meget hurtigt mens familien var der og nu ligger hun kun og venter på, at jeg skal kommer over til hende i dogrun for så bliver der snakket og aet. Hun ville ikke spise af bar skræk så i aftes gik jeg med Marito over og gav hende mad med godddies i og satte mig ved siden af hende og hun spiste!!!! Her til morgen gav Marito hende mad, hun er ekstremt bange for mænd, Guderne må vide hvad de har gjort ved hende??, men der spiste hun også. Jeg har sagt til familien at de skal komme i dag sådan at hun kan se, at hun ikke er blevet forladt. Det vil tage mig lang tid at få hende nogenlunde normal men det er min “specialitet” så med lidt tid, så går det nok. Siden hun kom, har jeg ikke set hende stå eller gå rundt, hun ligger i høet og kigger i retningen af køkkenvinduet hvor hun, måske, kan se mig, der er immervæk ca 100 meter. Når jeg er hos hende, leger vi “fingerleg” dvs. jeg banker lidt i jorden og så sætter hun poten på min hånd, i går fik jeg sågar et lille slik, og så aer vi og hun er helt rolig og nyder kærtegn og kysser, spidsen af halen går men ikke den hele, endnu!!! Det kommer med tid, jeg holder jer underrettet om hende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg blevet bidt af TITO, som jo er den, ingen kan komme i kontakt med eller røre!! Det skete for en uges tid siden hvor jeg gik over til hundene og som bliver helt pjattede, når jeg kommer. Alle vil kæles med, have kysser etc. og det gav noget strid med BARSINA og NELA som kom op at slås. Jeg blandede mig, som sædvanligt, alle 9 hunde stod på samme sted og jeg fik NELA ind i buret og pludselig mærkede jeg en kraftig smerte i underbenet på bagsiden, vendte mig om for at se og hvem stod og spyttede mit bukseben ud ad munden, TITO, som så helt betuttet ud!!! Det gjorde skide ondt, men jeg skældte ikke ud for jeg tænkte, at han ikke kunne forstå hvad der skete, han har helt sikkert tænkt at han skulle beskytte tæverne imod mig, som opførte mig “anderledes” idet jeg jo skulle få dem skilt ad. Nåh, jeg har jo prøvet det før, men besluttede mig for at skifte antibiotika men det var en dårlig ide!! Normalt tager jeg cefalexina men tog nu amoxicilina for at “skifte” lidt og jøsses, det gav dårlig mave, jeg sad på potten konstant og ringede til vores læge som anbefalede cefalexina men med en kombination. Nu er det overstået bortset fra at det tager lang tid til at hele, for han bed helt ind til benet, muskel og hele pivtøjet og det vil nok give, et yndigt ar men hvad, det er jo moderne med “tatoveringer” nu om stunder!!!

Alt for nu, får jeg ikke skrevet til jer inden jul, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og forhåbentligt et nytår uden for megen skyderi for de hunde der går amok i DK kan man jo få beroligende piller, en anden mulighed er, at få en dyrlæge til at give lidt anestesi hvis man ved, at hunden er fuldstændig “ude at køre”!! jeg har ingen problemer her, nul naboer og dem der er lidt i nærheden, har ikke råd til at købe fyrværkeri!!!

Mange TAK til alle der har givet mig en hånd med i dette år – TAK FOR DET!

En hundehilsen til alle fra dyrene i Costa Rica og fra Lise.

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Så er det igen tid til lidt nyt fra Costa Rica.

I øjeblikket er der, heldigvis, lidt stille med opkald fra folk med syge dyr og det meste kan jeg klare pr. telefon. Her i landet er det sådan, at hver gang vi skifter fra sommertid til regntid eller omvendt, så bliver alle syge, dyr som mennesker, dyrene bliver forkølede med hoste og feber, mennesker får flunse, dvs. virusangreb og ligger i en uge i sengen med det vi kalder “quebra hueso” ( brække knogler) for hele kroppen værker. Det er meget smitsomt og da alle render rundt og kindkysser, så er det næsten umuligt at undgå en smitte. Da min mand, Uwe, ikke kan tåle ret meget medicin, så har vi en aftale med folk der normalt kommer på besøg, at er de syge, skal de ikke komme, Uwe har Parkinsson syge og skal hjælpes med praktisk taget alt men får han feber, kan han INTET, ikke engang vende sig selv i sengen.

Vores regntid, hvor vi bor, skulle holde op midten af dec. andre dele af landet før dette tidspunkt, så har vi tørke i en 3-4 måneder og så brokker vi os alle over at det ikke regner!!! Det er ligesom bønderne …enten for lidt eller for meget!!! men sandheder er, at i dette år har det regnet mere end normalt, man taler om i over 100 år og med masser af oversvømmelser pga. alle floder gik over bredderne og rev alt med sig. Her hos os har vi ikke haft problemer, vi bor på en skråning, har to små floder på hver side af vores 52000 m2 men langt væk fra hus og re-habben men på flade områder, har folk og dyr haft deres problemer, jeg tænker altid på, hvad gør de med deres dyr når vandet kommer??? Køer og grise er på mark eller i stald men uanset hvad, er de jo indhegnet på en eller anden maner og hvad med hunden der står bundet?? Ikke rart at tænke på, så det vil jeg lade være med!!!

I lørdags havde jeg kastrationsklinik i en lille by i nærheden med et stort opland. Sidste gang vi havde en klinik der, kom der omkring 80 dyr så det gjorde, at dyrlægen troppede op 5 mand høj og jeg det samme med mine hjælpere. Vi gjorde “regning uden vært” for der kom ialt 30 dyr, aldrig har vi da været så mange til så få dyr, så vi stod der og jokkede hinanden over fusserne. Dyrlægen, Blas, er noget så organiseret med sin truppe, han opererer på 3 borde, alle ved hvad de skal gøre og det er effektivt. En giver en beroligende injektion til en gruppe dyr, en henter dyrene og fjerner hår på operationsstedet med maskine, derefter bliver dyret lagt til rette, dyrlægen giver anestesi, poterne bliver bundet og han går i gang med at operere. Alt hvad han behøver til operation ligger på bordet inkl. div. indsprøjtninger som han selv giver. Det sidste er min ide for normalt er det en hjælper der giver det men det dutter ikke med min måde at arbejde på, eftersom jeg så ikke ved, hvilket dyr der har fået hvad og vi kan glemme en hen ad vejen. Mens han operer på en, ligger den anden klar og han skal bare flytte sig fra et bord til det andet. Super effektivt og derfor går det hurtigt, han “snupper” i gennemsnit 6-8 dyr i timen!!! en normal dyrlæge bruger mindst en halv time på et dyr, alt efter hvad det er. Blas arbejder med en teknik fra USA, Mc.Kee program og er instruktør rundt omkring i mellem-Amerika hvor han underviser i denne teknik, hvor operationssåret er så lillebitte at folk spørger, hvor er det???? Hvor han også sparer tid er ved det, at han ikke syr det “indvendige” sammen men bruger en lille aflang “tingest” som I kender i Danmark, minder om det man bruger til at lukke en pose med med et hul hvor “snoren” med modhager går igennem og er den en gang lukket, kan man ikke åbne igen. Denne “dims” er udviklet i Mexico og han er den eneste der bruger den her, en lidt dyrere løsning men fungerer, jeg har aldrig haft problemer med de dyr han har opereret, hvor jeg skulle rykke ud med antibiotika etc. Da vi var hurtigt færdige ved denne kastration, inviterede jeg ham og truppen hjem til os for at få en “arbejds-bajer” og de var alle aldeles begejstrede for hvordan jeg har dyrene her, han blev ved med at sige “Lisa, jeg lykønsker dig med det du har opnået” og da jeg viste ham mit hundeapotek blev han helt “flappergasted”, havde aldrig set noget lignende men jeg har altså også virkelig medicin til praktisk taget alt, selv slange-serum som de andre dyrlæger henter hos mig ,for det har de ikke selv. Hver gang jeg får en lidt større donation, køber jeg ind så jeg altid har og ikke skal af sted for at hente det før jeg tilser den syge hund eller kat. Jah, desværre blev det kun til 30 dyr denne lørdag men jeg kan kun takke en for det..og det er mig selv!!! Fejlagtigt, troede jeg at Marta kunne lave kampagnen men der tog jeg fejl. Sidste gang var hun meget obs på det hele, for hun havde selv en hund til kastration og denne gang ingen, ergo var interessen ikke i top og næste gang gør jeg det selv. Jeg havde givet hende alt materiale til at hænge op, hvilket hun ikke fik gjort, havde sagt at hun skulle give en til præsten så han kunne nævne det ved messen, det fik hun heller ikke gjort og på en eller anden vis, har hun følt at denne gang var det ikke så godt så hun hyrede en bil med højtaler, som kørte rundt natten før for at huske folk på klinikken men sådan fungerer det ikke her. Folk skal have tid til at spare op, her i landet bliver folk betalt enten hver måned, hver 14. dag eller hver uge, hvilket betyder, at laver vi en kastrations-runde, så skal det være lørdag eller søndag efter betaling. Midt i perioden, er der ingen penge tilbage til næste lønningsdag, hvis man altså ikke har sparet op inden da. Hvad er det man siger “af skade bliver man klog (men sjældent rig!!)” så det gør jeg anderledes næste gang…….

I går var Uwe og jeg til SASY’s årlige fundraising coctailparty med over 300 gæster, et liveband spillede “gringo-music”, altså de gamle amerikanske travere som jeg sågar kan huske og “bocas” (canapees) og vin flød i strømme, godt nok, jo mere folk får at drikke, jo højere byder de på de 100 ting og sager, der var op til bud.

Når jeg laver min egen “fundraising” til den årlige danske julefrokost hos vores konsul her, siger Allan, som går rundt med kasketten fra Dansk Kennel Klub,” Nej, nej Lise, vent til folk har fået rigeligt med snaps!!!!” Billetterne var dyre i går, 15000.00 colones, svarer til ca USD30.00 pr stk. og derfor ikke nemme at sælge men jeg fik da solgt hele 26 stk. totalt uhørt for en enkelt person, de fleste kommer af med en 3 – 5 stykker så hele SASY’s bestyrelse var vildt begejstrede og sagde mange tak. Godt nok, for jeg kommer stærkt igen, når jeg beder om nye donationer til kastrationer i det næste år!!!!!Jeg mener, “tit for tat” og min indsats til billetsalg, er min tak til dem for at hjælpe mig, uden dem, ville jeg ikke kunne lave så mange som jeg gør, det har jeg ikke råd til!! To personer havde købt billetter men kun for at støtte og de kunne ikke komme så jeg spurgte om jeg måtte give dem til to , Ruth og Natalia, som jo står for kastrationer i Puriscal og som helt klart, ikke kunne betale for dem og det var fint med dem. Ruth og Natalia havde aldrig været til noget lignende, de sad med åben mund og polypper, fik deres vin og bocas og mente at fra nu af, ville de gå igang med at spare sammen til næste omgang,( om et år), så de selv kunne betale, for det her, ville de bestemt ikke gå glip af!!! Jeg går ud fra, at denne oplevelse er i øjeblikket “the talk of the town” i Puriscal!!!! Jah, for dem er det jo nærmest uhørt at komme til et coctaliparty, fyldt med amerikanere, amerikansk musik og Natalia var helt vild for at danse og vise de der “gringos” hvordan man gør det!!! Ruth havde ringet til mig om morgenen og spurgt hvad man skulle tage på af kluns , hvortil jeg svarede , “sådan lidt formelt” og de kom i deres fineste puds,med smykker og hele pivtøjet, var lidt generte men jeg fik dem plantet ved vores bord og så sad de og snakkede med de få der kunne spansk, mente begge, at de nok hellere måtte tage noget engelskundervisning, så de kunne snakke med nogle flere næste gang!! SASY´s “Hoved-ærte-tæller” (også kaldet revisor), Barry, fik jeg talt med i går, fortalte lidt om hvad jeg sådan går og laver, han er ved Gud ikke nem at danse med og det var ham der afslog min forespørgsel om USD 1500.00 for en måneds tid siden men dog accepterede halvdelen. Mit argument var, at inden de får resultatet af gårdagens auktion går der et halvt års tid og hvad gør jeg så i mellemtiden??? I går lærte jeg en gruppe at kende fra en by langt væk fra mig, de har en fundation, laver det samme som jeg men er meget usikre i deres arbejde, ved ikke hvordan det hele foregår, hvilke dyrlæger der er gode og hurtige, så en af damerne, Tammy, (amerikaner) spurgte om hun måtte hente råd hos mig , hvilket hun er velkommen til. Jeg introducerede hende til forskellige boardmembers of SASY som er vigtige at kende, når de engang har det hele klart, til at forespørge om penge til kastrationer, min veninde, Angela, (som var fosterfamilie for MUKI og ANNIE) vil hjælpe dem, hun er professionel fundraiser men gør det gratis for dem så det er jo helt fint og jeg mener, vi er jo alle i samme båd, kan man sige, og arbejder alle for dyrenes velfærd så networking, er ordet.

Jah, kære venner og støttemedlemmer, det var vist alt for i dag, jeg vil gå ud på terrassen og nusse mine fusser og ben, for første gang i 2008 havde jeg høje sko på i går og det kan mærkes, skulle jeg hilse og sige…skoene er nye, gået lidt til herhjemme, til stor forundring for hundene, der så mig trippe rundt på en sær måde, jeg gik lidt forsigtigt for ikke at skvatte og ydermere har jeg fået allergi pga. makeup’en…det er ikke nemt at være “bonde-kone” til bal!!!

En hundehilsen til alle fra…. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det igen tid til at sende lidt til jer om hvordan det går her i Costa Rica. I denne måned har vi haft 3 kastrationsrunder, 2 private og 1 i Puriscal.

Jeg bor jo rigtig på landet, og i vores lille landsby som hedder Jaris, er de fleste beboere landmænd som kan forsørge sig selv, men de har som regel ingen kontanter, derfor besluttede jeg, at lave en privat kastration klink hos en bonde, Lalo, som har den nødvendige plads til at kastrere. Lalo er ikke helt “rigtig” i hovedet, men han har et hjerte af guld, når det drejer sig om dyr, det ved folk og derfor dumper de deres hunde hos ham. Hans hunde var forfærdelige tynde og kunne vist nok bruge noget mad og en ormekur. Det har Lalo ikke penge til, han give dem resterne af den ris han selv planter, dvs. skallerne, og jeg sagde til ham at det da ikke var hundefoder, hvorpå han svarede “jamen, det spiser jeg da selv og hvis det er godt nok til mig, så må det da også være godt nok til hundene”!!! Jeg kan godt se hans synspunkt men fortalte ham at han jo også spiste noget andet, f.eks. bananer, bønner, æg etc. og at sådan skulle hunde ikke se ud og at jeg ville hjælpe ham med noget ordentligt foder. Da jeg kom, skulle jeg først gøre rent, d.v.s. først fjerne en Gudsbenådelse af ting og sager han havde liggende rundt omkring, han er et ekstremt rodehoved men er undskyldt for det, han mistede sin kone for et år siden , hun døde af kræft og efterlod en lille dreng på en 4 år som Lalo jo også skal se efter. anyway, jeg fik styr på biksen og ventede på dyrlægen Sussanna, som heldigvis kom til tiden for der var allerede en del hunde. Jeg havde fortalt hende at det måske ikke var det helt ideelle sted, men at der ikke var andre muligheder, og jeg må sige, at hun tog det pænt!!!!! Sussanna er ekstrem hurtig til at operere, hun “ondulerer” omkring 5 dyr i timen, laver de mindste åbninger jeg kender, efter et system, udviklet i USA. Bare for at give et eksempel, åbningen på en Schæfertæve er ca. 2 cm., såret bliver lukket med bare et sting, ligesom man før i tiden stoppede strømper!!! Tråden er selvopløselig dvs. at den falder ud af sig selv efter ti dages tid, normalt er såret lukket efter en 5 dage og så piller jeg tråden ud, hvis det drejer sig om en af mine hunde, dette anbefaler jeg også til andre. Da vi jo opererer hunde uden ejer, gadehunde, så er det jo fint nok, og denne kastration klinik var også mest gadehunde, som blev kastreret. En ung pige, Katia, havde jeg haft kontakt med inden, og hun og nogle naboer havde indfanget 8 gadehunde dagen før, så de var klar til operatonen – dvs. ingen mad og vand i en 12 timer. Katia har ingen transport muligheder, så jeg hentede hende og hundene. Hos en nabo hentede jeg 2 gadehunde og kørte forbi hos Elisa, som er fosterfamilie for en tæve og to katte som hun har opfostret med sutteflaske. Det viste sig dog, at tæven allerede var blevet opereret, og de to misser var endnu ikke fyldt de tre måneder som vi har som laveste alder. Lourdes, som nu har en 45 hunde plus en 20 katte ville også komme, men hun kunne ikke få fanget dem hun havde til operation, da hendes mand ikke var der til at holde resten indenfor området, jeg mødte ham på vejen og sagde “skynd jer at komme med de 7 i har” men Lourdes, den skvaddermikkel, havde lige fodret hundene, så dem fik vi ikke med. Det samme gjorde sig gældende hos en ældre bondemand der ikke var hjemme, og da en af Lalos sønner gik hen for at hente de to tæver, havde konen fodret dem!!!!! Da jeg afleverede Katia med de halvvejs bedøvede hunde, kom der en sød mand, Allan, og fortalte at han havde prøvet i en halv time, at få fat i en gadehund der var i løbetid, men at det ikke var lykkedes. Jeg tog ham ind i bilen, og vi begyndte at lede. I en have så jeg en hanhund der var interesseret i “noget” inde i haven og jeg sagde til Allan, “gå ind og se om hun er der” ??? Det var han ikke meget for, man går ikke ind i folks haver uden tilladelse her i landet, så da han sagde at hun lå og sov, så tænkte jeg, at jeg ville tage skraldet hvis folket ville blive sure!!!Tæven var i mellemtiden vågnet og var ved at stikke af så jeg brugte dæmpende signaler, satte mig forsigtigt ned og begyndte at tale blidt til hende og inviterede hende hen til mig. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre men efter et par minutter kom hun, jeg strøg hende på halsen og fik fat i hende og tog hende op i bilen. Allan og Katia stod med åben mund og polypper , de havde prøvet i dagevis at få fat på hende men da de løber efter hunden i stedet for at lade hunden komme til dem, så er det at de stikker af af pure angst. Nu ved de det, hvilket er godt ,for hos dem, i naboskabet, bliver mange hunde sat på gaden. Den lille tæve var meget sød at se på og dagen efter, har en eller anden adopteret den, ihvertfald er hun ikke set mere…….Denne dag kastrerede vi 22 dyr hos Lalo……, jeg giver ham hundefoder til de 7 eller 8 han har , plus ormemidler etc. og igår sendte jeg Marito af sted for at se om dyrene så fornuftige ud, hvilket de gjorde..Lalo skal man forklare ting og sager “i små bidder” f.eks, at når en hund står bundet, skal den stå i sol og skygge og med friskt vand, og Marito talte med nogle af hans børn som ville sørge for det, jeg har givet ham 8 vandskåle og det kan vel ikke være så svært at putte noget friskt vand i dem!!!

Den næste, private kastration, var hos en kvinde som havde lagt hus til…hun havde en tæve som var kommet løbende til hende, og hun ville gerne beholde den, men kun hvis det blev opereret. Wilma, som er en af Dyrenes SOS’s fosterfamily, lavede kampagnen i den forstand , at jeg sagde til hende at hun skulle gå rundt og spørge hvem der ville deltage sådan at vi havde et nogenlunde antal. Dyrlægen denne dag, var Blas, en meget dygtig og hurtig dyrlæge, som underviser i denne teknik fra USA, rundt omkring i mellem-Amerika. jeg kørte hjemmefra kl. 06.15, havde Sally med, og havde inden da fodret mine egne hunde. Jeg riggede det hele til, denne gang var der fint rent så der var kun at vente til han kom. Blas er en af de sjæle der kommer til tiden, ikke normalt her i landet, på slaget 07.00 var han der. En lille pige, Claudia på 12 år var vores “sekretær”, dvs. hun skrev navne, telefon nr., type dyr etc. op på et stykke papir og modtog de 1000.00 colones fra hver især. Hun er en smart lille pige, skal nok “blive til noget” og det var godt vi havde hende, for han kom uden assistent, ligesom jeg!!! Ergo var vi kun ham og mig, han var under tidspres, jeg havde sagt at vi havde 22 hunde på listen og han regnede med, at det kunne han klare til ca. kl. 1200 hvor han skulle gå. Vi lavede regning “uden vært” for Gud hjælpe mig , om ikke at strømmen gik sig en tur!!!! Meget normalt i Costa Rica men temmelig uheldigt til et kastration hvor dyrene jo skal barberes med maskine på operations-stedet. Stakkels Blas, han har da aldrig knoklet så meget, tror jeg, uden assistent til at forbedøve, give anestesi, barbere, operere og han var venlig nok til også at lægge dyrene til opvågning, hvor jeg overtog. Naah, jeg skulle jo så være assistent, tørre blod af under operation etc. checke dyrene efter operation, fortælle folk om hvad der skulle ske, svare på masser af spørgsmål etc. og hvad skete der så???? Sally var nummer et paa listen og nr. to. en lille hanhund, der bare var SAA bange. Forbedøvelsen gik fint, men annestesien!!! Hans ejer holdt ham men da han bed om sig, slap hun og jeg greb ham i faldet….dumt gjort, Lise, for han leverede lige hele 14 hugtands-huller!!!! De værste 6 gik gennem “marv og ben” i venstre langemand hvor en hjørnetand gik gennem neglen, rev den op og tre i blommen gjorde resten, helt ind til benet. På højre hånd, fik han fat i en vene to steder plus lidt småt-skidteras andre steder, så der var vi vel nok “godt kørende”!!! Det gjorde så djævlens ondt at jeg nær besvimede men fik noget konfitti og en beroligende te. Det blødte og blødte og jeg smurte alle dyrene til med mit eget blod, hver gang de skulle løftes og efterses. Faktisk blødte det i hele to dage, derefter pus i de næste 4 dage, men nu gør det bare lidt ondt, efter 14 dage. Da vi jo var alene, kunne jeg ikke tage af sted til et apotek , så der var ikke andet for, end at holde smerten ud men kl 13.30, da vi var færdige og de sidste hunde og katte var ude af døren, futtede jeg til et apotek hvor apotekeren var ved at besvime over alt det blod. Jeg har jo prøvet det før og måtte nærmest berolige hende, jeg sagde hvad jeg behøvede, antibiotika, cefalexina er hvad man bruger ved bidsår, en tetanus sprøjte, selvom jeg er dækket ind, de varer i ti år men jeg tænkte “dobbelt holder bedre” så jeg snuppede lige en til, noget til at sprøjte i saaret, neobol med presluft, borvand til at tage hævelsen og så kørte jeg i øvrigt hjem med en hånd på rattet, skiftevis, for i den højre havde jeg jo bidsåret i venen og hånden var hævet til det dobbelte på området. Naah, det er jo hvad der kan ske, heldigvis har vi ikke rabies i “mit område” og om et par månder, når neglen er vokset ud, så er det glemt……vi kastrerede 28 dyr……

I går var der kastration i Puriscal hvor den lille gruppe af damer, stod for det hele, ok, under min “umbrella”, (regnskærm), dvs. jeg havde afleveret alt hvad de behøver til dyrene, de skaffede selv dyrlægen , en ung, uerfaren dyrlægedame. Hun har noget med 40 kastrationer “på bagen” men hvordan skal hun få erfaring hvis hun ikke har mulighed for det???Det er ligesom manden der vil have en “erfaren jomfru”, det er vist ikke så nemt!!! Ruth ringede i aftes og fortalte at de havde “fixed” 33 dyr, jeg betaler for 5 gadehunde, som de havde samlet sammen i Puriscal. Carol, som dyrlægen hedder laver ikke de små sår, så i morgen vil jeg ringe rundt til de diverse ejere og høre om dyrene er ok. Har hun “klokket i det” med for store sår og for lidt sting, så vil jeg få det at vide via Ruth og tage det derfra med medicin, hundebsøg etc. Jeg har sagt det før, jeg er faktisk stolt af den lille gruppe af damer i Puriscal, de har erfaring fra en 6 – 7 kastrationer men de fleste med Laura og mig som “ledere” eller undervisere men denne gang ville de ikke engang se “skosålerne af os”, de ville selv og det er lige akkurat det JEG vil, hjælp til selvhjælp, så i fremtiden kan de selv, har de problemer af en eller anden art, kan de jo bare spørge og jeg kan bruge min tid til andre, der endnu ikke kan selv, og hvor jeg blive nødt til at være der, sammen med Laura…..

Bortset fra at passe min “Parkinsson mand” med dårligt hjerte, har jeg masser at lave, folk ringer om alt muligt, jeg aner ikke hvor de har mit telefon nr. fra og troede jeg før at ca 500 folk har mit nummer, så tror jeg nu at det nærmer sig 600…..folk ringer om gadehunde, beder om foder og medicin etc. En vis Mariela har lige ringet igen og hende giver jeg noget foder til en sød hanhund uden ejer. Hun kan ikke betale så det gør jeg. han blev opereret i går i Puriscal og hun har problemer med nogle naboer fordi hunden går ind til dem for at lege med deres to katte. Han gør dem ikke noget, er sikkert vokset op med katte som han har leget med, men de er bekymrede for at han vil bide dem så de kyser ham væk når han kommer. Jeg sagde til hende, at hun skulle sige til naboerne at jeg ville betale for deres to kattes operation mod at de lader hunden i fred, sådan nogle små aftaler har jeg mange af, og det lykkes som regel. Jeg var i Puriscal forleden dag og på henvejen så jeg en stakkels lille, tynd,tynd hounddog-tæve der drak muddervand i vejkanten. It broke my heart men jeg har ikke plads, på hjemvejen så jeg hende igen og gav hende foder, aftalte med en restaurationsejer, at kom hun igen, skulle han binde hende og ringe til mig. Jeg sov ikke hele natten af dårlig samvittighed over ikke at have taget hende med mig, ringede til dyrlægen i Tabarcia, som invilligede i, at tage hende til hun fik det noget bedre, hun så syg ud og jeg kan ikke tage syge dyr hertil, de kan smitte alle mine 28, jeg har i øjeblikket, med et eller andet jeg ikke ved hvad er!!!Marito og jeg tog så dagen efter på “hundejagt”, snakkede med en hel masse om de havde set hende, men forgæves!!!! Jeg tog dagen efter til en ny fostermand og afleverede den lille TIGRA til ham og på hjemvejen så jeg til min store glæde, den lille tæve. Hun travede i vejkanten , jeg stoppede men hun stak af. Ergo måtte jeg prøve med foder, hun var jo sulten, så da hun gik væk fra mig, en ti meter, begyndte jeg at rasle med madposen, brugte dæmpende signaler, kaldte blidt på hende og kastede godbidder i hendes retning hvilket hun misforstod og troede jeg kastede sten efter hende. En hound-dog har jo en god næse, og da jeg forholdt mig roligt, begyndte hun at snuse efter mad og så kastede jeg igen, denne gang lidt tættere og til sidst lagde jeg mad ved siden af mig og vendte ansigtet væk fra hende. Hun spiste, jeg kløede hende lidt på hovedet og tog så fat i hende, forsigtigt, men hun blev bange og forsøgte at bide mig, ikke rigtigt bide men snappe. Nu er jeg jo “vant til den slags” så jeg tænkte, jeg slipper dig ikke, nu jeg endelig har dig og hendes halvhjertede forsøg, kunne ikke overbevise mig, jeg fik hende i bilen hvor hun i øvrigt hylede hendes specielle gøen hele vejen hjem. Her fik hun mere mad, vand og så faldt hun til ro i transportkassen og lagde sig til at sove af bare udmattelse. Om aftenen, ved fodringstid, åbnede jeg buret, snakkede med hende og hun slikkede mig i hele hovedet!!! . Jeg var dog meget forsigtig, for hun ville uden tvivl have løbet 50 km for at finde hjem hvis jeg slap hende fri, og det skærer mig i hjertet, for hvis det havde lykkedes hende at stikke af hjem til det der engang var hendes ”hjem”, så havde man bare taget hende og kørt hende et andet sted hen, for at slippe af med hende endnu engang. Ja, det er takken for at være en trofast hund!!!! Det er altså så trist!!! Nå, dyrlægen fra Tabarcia hentede hende , som aftalt, og hun har det dejligt hos ham, hun spiser fint og med lidt mere sul på kroppen, hun vil blive steriliseret og vaccineret og så vil vi finde en god familie til hende. En trist skæbne mindre i Costa Rica……

Alt for idag, min finger trænger til hvile og jeg til et glas rødvin!!!!! Ha det dejligt allesammen, glæd jer over at jeres donationer går til noget godt…sammen finder vi ud af det ….Tak for det… Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det tid til lidt nyt herfra Costa Rica. Jeg er vældig glad, for indenfor den sidste måned, er det lykkes mig at få 7 hunde adopteret til gode familier.

2 af BETSYs hvalpe gik til en amerikansk familie som bor ved stranden, den 3. ALE , hvide, gik til en god ven som arbejder i firmaet LISAN og som altid donerer cremer, shampoo, ormemidler etc. når jeg har kastrationer, Den lille MINI, som blev smidt i en kasse og bare lå og græd og græd hos dyrlægen i Puriscal, gik til en sød familie med en masse børn, hendes nye “mor” er en 7 årig pige som bar elsker den lille hund. CARLA som havde en forfærdelig ræveskab, fik jeg kureret og hun gik til en sød familie i en by i nærheden, LENNY, også med skab, blev kureret og gik til en sød indianerfamilie i reservatet, Quitirisi. EVA, som jeg hentede sammen med NICK fordi familien flyttede og bare tog afsted, blev hentet i tirsdags, hende vil jeg checke lidt op på uden at meddele at jeg kommer, det er den eneste jeg har lidt tvivl omkring, altså hvorvidt hun har det godt, bryder jeg mig ikke om hvad jeg ser, henter jeg hende igen, det er den mundtlige aftale jeg har med alle, der får hunde fra mig.

Som sædvanlig har jeg travlt, nogle gange vokser det mig over hovedet, men en god nyhed er, at min hjælper, Marito, nu bor i vores gæstehus med sin nye kone, de har “øvet sig ” lidt for hun er i 4. måned og “vi” venter os!!!! I gæstehuset har jeg 4 hunde, SARA, der er overhund og har sit territorium på terrassen, der må kun TIPPER være med mindre hunden står i snor og dermed er elimineret. Egentlig en sjov ide hun har, men hver gang jeg får en ny hund og sætter den i kæde i starten, så er det ok med hende, i det øjeblik jeg slipper hunden, må den være i hele området bare ikke på terrassen!!!! Bagved huset bor BETSY, hun er også fri men bliver i nærheden af huset. Hun blev ked og ensom da jeg tog hvalpene fra hende men så fik jeg den ide, at sætte hendes bord foran vinduet, så nu ligger hun der og kigger med, når MiIla, Maritos kone, laver mad, så er hun ikke så ensom.

I tirsdags fik jeg en ny tæve, SALLY. Min veninde fra SASY, Diana, ringede til mig, grædefærdig, og fortalte at hun havde hentet en tæve, hound-dog, på vejen hvor den stod i grøften og spiste jord, bare for at få lidt i maven. Hun kørte først forbi den men vendte om og hentede den for der hvor den var, var totalt øde, ingen mennesker eller huse. vi ved ikke hvor lang tid SALLY har været der, men hun er så tynd, så tynd, har måske gået i flere uger uden mad og når hun spiser nu, er det lige før at skålen ryger med. Hun er ualmindelig sød og kærlig, og meget legesyg, elsker legen med , forsigtigt, at bide lidt i fingre, lægger sig halvvejs ned og putter sig, men endnu ikke helt på ryggen, det varer ikke så længe, så er hun klar til “total overgivelse”. Hun er endnu for tynd til at blive opereret, hun skal have lidt mere sul på kroppen og så skal hun vaccineres og derefter til adoption. Jeg har faktisk en fantastisk familie til hende, vores veninde Majken, har lige mistet en lille hvalp hun tog fra gaden og vil derfor gerne have en ny, evt. sågar to!!! Hun og hendes mand, Mikael, vil komme og kigge lidt på hvad jeg har “til salg” , sammen med deres lille dreng, Christoffer, de har selv 3 hunde, blandt andet en af mine, PANDA, som er søster til JENNY, som stadig er her hos mig. Jeg tænker mig muligheden af at SALLY og BETSY ville være en god mulighed, de leger sammen FORAN terrassen i græsset og det måde godt for SARA….

Den 24. august 2008, har vi kastrationer i Puriscal, men det klarer den lille gruppe selv, kun kommer Laura, som står for det økonomiske. Hun har nu så mange katrationer bag sig og kender til min holdning omkring de folk der ikke kan betale hele beløbet eller slet ikke. Når de nu har gjort den “effort” at komme, så skal de også tilgodeses for det og dem snupper vi med. Jeg får jo donationer fra bla. Dyrenes SOS og SASY og med de penge, kan jeg lige holde den gående til der kommer lidt mere i kassen. Jeg selv er i gang med at lave små, private, kastrationer for landbefolkningen der ikke har transport men en masse dyr der ikke er opererede. Landbefolkningen har mad, men ingen kontanter så det gør jeg meget, meget billigt, men noget skal de hoste op med,en klase bananer, avispair, dåser, frugter etc., intet i verden er gratis og her i landet, skal vi væk fra at man bare står med de små hænder åbne og håber på,/ regner med, at der falder noget af!!!

I øjeblikket er Marito sendt på “hunde-mads-tur, 30 hunde vil i aften få mættet deres mavser, den eneste der betaler lidt for det, er en ung indianerpige,Fresi, der har 12 hunde, alle hentet fra gaden. Hun giver mig 6000 colones for 30 kilo foder og jeg betaler resten op til de 12000 colones sækken koster mig. Jeg får en specielpris fra et foderfirma, indkøbspris minus 5 %, så det er jo en lille besparelse, godt nok, for jeg bruger ca USD 250 pr måned i foder og dertil kommer medicin og ormemidler, noget betaler folket selv, andet hjælper jeg med men det er ikke nemt i øjeblikket, alt stiger og folk har knapt til dem selv. Hvad er det man siger??? “SULT er et hvast sværd i maven”!!!!!

Mens jeg har siddet og skrevet til jer, har jeg haft 4 opkald om hunde folk vil have jeg skal hente men jeg har ikke plads, alle er hunde som andre har sat på gaden og det eneste jeg kan tilbyde er, at hjælpe med foder og kastration, vi taler om 9 hunde, tæver og hanner, en af hannerne syg i øjnene!!!! siger konen så jeg har givet telefonnummeret til Diego, dyrlægen i Tabarcia som ofte kommer forbi hvor hunden er, sagt at når hun er i kontakt med ham, skal hun binde hunden så han ikke kommer forgæves. Jeg fik hendes navn og telefon nr., men som hun sagde, telefonen bliver cuttet enten i dag eller i morgen for hun kan ikke betale regningen. Det er altså ikke nemt det her………

Alt for nu, jeg tror jeg hiver stikket ud og slapper lidt af…….en doggiehilsen….. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Jeg skulle hilse og sige at her i Costa Rica går det på livet løs mh.t. hunde og katte, der er sat på gaden. Det er virkelig ekstremt i øjeblikket og jeg kan snart ikke holde det hele fra hinanden!!! Som overalt i verden, er priserne steget gevaldigt og folk har ikke råd til at give deres dyr mad, hverken hundefoder eller ris og bønner, som jeg siger de skal mikse med, når der ikke er råd til hundefoder. Ris og bønner er jo hovedbestanddel i den costarikanske kost og begge dele er steget med 78 procent indenfor det sidste år, inflationene er på ca 15 %, men lønningerne vil kun stige med ca. 10 %. så I kan se, at det er svært for mange og da der skal spares, er det hunden der “ryger” først, og bliver sat på gaden til en visse død, hvis det drejer sig om en stor hund, for den er der ingen der vil/kan tage til sig, pga. af størrelsen.

Jeg bliver ringet op af så mange i øjeblikket, folk der vil af med deres egne store hunde, folk der alligevel ikke kan lade være med at tage dyrene til sig som feks. Zoraida som ringede forleden dag og spurgte om jeg ikke kunne hente 8 hunde (hun har to selv) for hun havde ikke råd til at give dem mad, alle 8 har hun taget til sig fra gaden. Så ringede Wilma og spurgte om jeg kunne hente to store hunde af hendes egne plus , også 8, der var smidt på gaden ved den lille indianerskole i bjergene. 2 af dem lå i en lille majsbeplantning, milpa kalder man det her, ved siden af vejen, der blev de liggende i håb om at blive hentet igen og så er det jo om at blive på pladsen hvor de blev smidt, det hel kunne jo være en “fejltagelse”!!! Wilma går troligt en kilometer frem og tilbage hver dag for at fodre dem med det foder jeg gav hende til alle 8, jeg talte med hende i aftes og aftalte at hun skulle ringe til dyrlægen, Diego i Tabarcia, få ham til at hente tæverne hos hende og se at få dem opereret, for de er begge gravide. Jeg ringede også til ham og sagde at jeg ville betale ham for operationen af begge og at han skulle beholde dem til såret var lægt med antibiotika og se om der var en familie der ville have dem, bagefter. De er begge lidt over mellemstørrelse og den ene er bange og derfor lidt aggressiv men Diego er god ved dyrene, stille og rolig, så måske kan han få det pillet af hende, det er ellers mit “speciale” men jeg har ikke plads, jeg har i øjeblikket 34 hunde. Så ringede Katia, hun har taget 10 hunde til sig fra gaden hvoraf der er 5 hvalpe inkluderet på ca. 2 1/2 måned, hende har jeg tilbudt gratis kastration af alle tæverne, hannerne må vente til jeg har lidt flere penge.

I Puriscal hentede jeg selv en lille tævehvalp, MINI hedder hun for hun er virkelig lille, vejer 850 gram, ca 1 1/2 måned gammel og jeg tog hende fordi hun stadig var baby og da jeg jo har BETSY med hendes 3 hvalpe og gode mælk, så kunne hun få lidt af det gode og blive stabil. Hun fik ormemiddel først, det gør jeg altid når jeg får nye dyr ind, og hun var simpelthen SÅ fyldt med orm, at jeg sjældent har set noget lignende, derfor havde hun også blodmangel så jeg giver hende noget vitamin til at afhjælpe det. Efter 6 dage giver jeg kur igen for at få brudt cyklus. Til hende har jeg en familie med en lille pige på 7 år og MINI vil have det godt der, kun har jeg måttet, i aftes, fortælle at de ikke var rigtigt kloge, for de vil købe tøj til MINI og den lille pige mente at hun ville se sød ud med sløjfer klistret i ørerne!!!!!! jeg var lige ved at gå bagover da jeg hørte det og moderen måtte love, ikke at gøre noget så åndsvagt, tøj er ok, så får hunden da i det mindste opmærksomhed når den får det på, men sløjfer!!!

Uwe og Marito hentede CARLA som blev smidt ved en restaurant i nærheden og hvor de ringede til mig og bad om at få hentet tæven der var fyldt med skab, halvdelen af kroppen var uden hår og hun så forfærdelig ud. Nu har jeg haft hende under behandling i en 3 ugers tid med ivermectina og amitraz og pelsen er ved at vokse ud. Hun er en lille perle, sød og morsom og et rigtigt lille livsstykke, hun står bundet i gæstehuset men blive sluppet ofte når vi er der og kan holde øje med hende, hun render rundt på området og der er der slanger, så der skal vi passe på. Jeg bryder mig ikke om at binde hunde men er det til deres eget bedste, så gør jeg det, det er ulempen ved at bo hvor vi bor.

Forleden dag kom der en mand med 4 småkillinger der endnu ikke havde åbnet øjnene. De lå foran hans dør i en kasse og han kunne ikke passe dem, sådan nogle små størrelser skal have mælk hver 3. time, også om natten og det er et stort arbejde at få dem op at stå. Jeg kunne ikke tage dem men har en sød bekendt der er god til katte så Elisa tog dem, hun er i
øvrigt fosterfamilie til en tæve der kom til hende. Jeg gav hende mælk og sutteflasker af forskellig type og da jeg ikke har hørt fra hende, går jeg ud fra at de små har det godt, fået øjne og kan spise selv, i morgen vil jeg køre forbi og aflevere ormemiddel og tilse de små. I går, ringede Angela, en ældre indianerkvinde, også fosterfamilie for 2 små hvalpe og fortalte at der lå en tæve ved vejsiden der var kørt over og hvad hun skulle gøre??? Jeg sagde at hun skulle hente den og få den på en plads uden sol og regn, bære den forsigtigt og ringe til Diego som skulle afgøre hvorvidt den skulle aflives eller om den havde en chance. Det havde den ikke, var totalt smadret, så den blev aflivet og fik fred for smerter, det var godt at Diego kunne komme hurtigt, han er i det hele taget meget, meget samarbejdsvillig med mig og det kan ikke skattes højt nok, han behandler mig virkeligt “humant” med sin indsats, i form af dyrlægeregninger, det jeg betaler ham, kan jeg ikke engang betale benzin for , hvis jeg skulle tilse dyrene selv.

Nu er det slut for i dag, jeg vil gå over og vaccinere de tre hanhvalpe, de er nu gamle nok, så de kan komme med til kastrationsrunden hos indianerne den 12 juli 2008, ikke at de kan blive kastreret, deres testikler er endnu ikke i pungen, men jeg vil tage dem med, for at se om der skulle være en familie der ville adoptere en af dem. De vil blive store så jeg er nok nød til at tilbyde foder men så har de da et hjem og da de er søde og fede og sunde, så er der måske en chance, i hvert fald vil jeg prøve for jeg kan bedst lide at aflevere hunde hos indianerne og da Gud og hvermand har mit nummer så er det tæt på hvis der skulle opstå et problem.

En hundehilsen og tak for hjælpen til alle…. Knus Lise