Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Jah, så er det igen tid til at skrive lidt om løst og fast herfra Costa Rica.

Jeg vil starte med det triste først og det er, at min gamle Schæfertæve, Flicka, nu er sendt til de evige jagtmarker, hun ville være blevet 14 år den 4. februar 2011, og det er gammelt for en stor hund. Hun gav mig “signalet” i form af, at hun holdt op med at spise, ikke engang godbidder ville hun have og ydermere kiggede hun på mig med triste øjne ligesom for at sige ” kan du ikke hjælpe mig??” og jeg kunne se, at hun var træt og mæt af dage.

Så jeg ringede til vet. Mariano som kom og aflivede hende, som sædvanligt med hendes hoved i mit skød og der faldt hun så “i søvn”…. Det er altid trist, når en ven, det være menneske eller et dyr, forlader denne verden, og nu venter vi så på, at gamle ruhårede foxer, Whisky, giver et tegn. Han er lige blevet 15 år men spiser med god appetit, ok med pynt, that is, det eneste han vil, er at være i min nærhed, og da han er blind, så snuser han sig frem til hvor jeg er. Bliver han forvirret, så bærer jeg ham hen til hvor jeg er, og så falder han til ro og lægge sig tila t sove.

Hos min hushjælp, Yadira, blev der afleveret en plastikpose med en lille hundehvalp og hendes mand ringede og spurgte om jeg ville tage den?? Egentligt ikke, sagde jeg, jeg har allerede mange, 28, i øjeblikket, men sagde ok og den lille, ualmindelig sød og yndige hanhvalp, satte jeg så sammen med Baldur, der gik med Flicka, som jo så ikke var mere, således at han havde lidt company og samtidig kunne opdrage den lille for det er een, der vil noget.

Ideen var, at den lille skulle erstatte Whisky og skulle være Uwes hund, og Uwe døbte den NOTTE, italiensk for nat fordi den lille er sort med brunmelerede poter. Nuvel, den lille var meget aktiv, troede sikkert at han hed NEJ, han var en rigtig drillepind, bed Whisky i ørerne og halen etc. Det gjorde han også med Baldur men der blev han sat på plads……. Min kiropraktor kom med kone og søn for at hente FOXY, men da de kom uanmeldt, var han ikke klar til at blive givet væk, manglede et bad, loppe kur etc. så vi aftalte en uge efter.

De kørte, men kom tilbage for at spørge om de måtte få NOTTE, jeg spurgte Uwe, som var ked, men problemet her er, at de to grå Schæferhunde på 9 år, Chasqui og Cindy, ikke tolererer andre hunde og jeg var bange for, at han skulle smutte ud til dem og at de ville bide ham ihjel og det kan vi jo ikke have. Så Uwe sagde til sidst ok til at de kunne få ham, og da jeg ikke har hørt noget fra dem, går jeg ud fra, at alt er ok, ellers ville de ringe.

Kastrationsrunden i Puriscal den 16. oktober 2010, gik ud over forventning med 92 dyr, som vet Blas opererede alene fra kl 0800 til kl 1630 og det kunne han kun, fordi denne gang var der mange katte og en del tæver, nogle i løbetid, en enkelt var temmelig gravid, men med to hvalpe som hun aldrig ville kunne presse ud og man ville være nød til at operere hvalpene ud, ergo blev der lavet en abort, noget jeg ikke er imod, men det skal foregå inden tæven er gået halvdelen af tiden dvs. ca. en måned efter bedækning, fra bedækning til fødsel går der omkring 63 dage.

Men i dette tilfælde, ville både tæve og hvalpe dø, så jeg gav ok til dyrlægen. En lille Malteser måtte vi lægge i drop, hun havde problemer med anestesien, jeg er altid bange for at dyr ikke kan klare anestesien og bliver bekymret, når de ikke vågner “normalt”, det er jo individuelst. Men denne gang var der tre katte der bare ikke ville vågne og de tilhører en bekendt, Maggy, en amerikaner, som tror hun har dyrene på bedste vis men det er ikke tilfældet!!! Hun avler katte, tidligere hunde og hun er sød nok, vil det bedste, men ved ikke hvordan dyrene skal holdes og til hende, måtte jeg uddele skideballe for de tre STANK og den ene hankat, leverede et prut der sagde “spar to” til alt og jeg sagde, Maggy, den kat er syg, tag den til dyrlæge med det samme, lav nogle blodprøver etc. Jeg har ikke kontaktet hende og ved ikke om den lille han har overlevet, håber på det bedste, for det var en sød lille fyr, siameser tror jeg, har ikke meget forstand på katteracer….men holder meget af katte også, jah faktisk alle dyr…

Den 7. november 2010 havde SASY fundraising og det gik over al forventning, selvom mange havde meldt afbud pga. enorme jordskred i hele landet forårsaget af en enorm mængde vand, der kom i forbindelse med hurricane Tomas. Helt, helt vildt, 400 ml. pr. m2 pr. minut, jeg har da aldrig set noget lignende og sagde til Uwe, at jeg håber sku at skoven holder på jorden og at vores to render, leder vandet til floden for ellers har vi et bjerg i “hovedet”!!!Well, jorden holdt og vi har ikke engang nogle træer i skoven der er væltet, så vi havde held, ikke som andre der har mistet hele familier, begravet levende og store redningsaktioner var igang med hunde osv. jeg er ikke helt sikker, men noget med 40 personer, forskellige steder i landet, er døde og noget med 800 er uden hus og er i shelter. Jeg så nogle billeder, hvor folk bar deres hunde i sikkerhed, og det varmede mig om hjertet for det betyder at folk ikke kun tænker på sig selv, men også deres dyr. Køer og heste ved pr. instinkt at jorden bliver blød og skrider og derfor søger de fast grund, en hund sikkert også, men hvis den står bundet????

Nåh, noget med 48 broer er revet væk i hele landet, folk kan ikke komme hverken frem eller tilbage og helikoptere forsyner dem dem mad og drikke, jah, ham Tomas har virkelig forårsaget skade.

Men SASY fundraising gik over forventning, jeg tror at der kom over USD 40000.00 ind og denne gang, var det mere overskueligt fordi de havde taget mit råd fra sidste år til overvejelse, som gik ud på, at man grupperer det der bliver doneret, dvs. en gruppe har med vets. at gøre, en med spas, massage, en med restaurnat, en med hotelophold etc. Sidste år bød jeg ikke på noget som helst, fordi jeg ikke kunne huske hvor jeg havde budt, der var det hele blandet og jeg simpelthen opgav. Frances, præsident i SASY kom hen til mig og sagde tak for rådet for det var over forventning og det var jeg da glad for, også at de sidste år, var det umuligt at få noget at spise for hver gang tjenerne kom ud fra køkkenet med “hapser”, stod der en horde af folk foran døren og maden kom aldrig videre, så jeg foreslog små “stands” med mad eller buffet og de valgte stands og alle der ville, kunne få en bite. Nu er der så tilbage at vente på, hvornår alt er afregnet og hvem der får hvilke beløb til kastrationer i 2011, jeg er ved at forberede en runde i Puriscal og med lidt god vilje, kan jeg lige klare den og må vente, som alle andre, til marts 2011, og se hvordan jeg financerer de første måneder i det nye år.

Som altid, “hænger” jeg på telefonen og giver råd og vejledning til dem der ringer og det er skisme mange… I mandags blev jeg ringet op af en dame fra en radio-sender fra vores avis, La Nacion, og som spurgte om jeg ville være med i et program omkring et problem om 5 hunde, en dame har, og som gør som bare pokker og naboerne var ved at opgive ævred og det i ti år!!!!! Det hele var oppe på ministerplan og gik ud på, hvorvidt man skulle cutte stemmebåndene på hundene således at naboerne også kunne være der.

Damen var imod, tre forskellige ministerier var involveret, facebook og twitter “stod i brand”!!!! Jeg skulle “på” kl. 0830 pr. telefon, havde lige inden ringet til en gammel ven i DK for at høre hvordan man ser på det hos jer og fik at vide, det er forbudt, ligeså halekupering som ørekupering, hvilket jeg meddelte. OK, jeg var noget nervøs, men havde forberedt mig på, hvad jeg ville sige aftenen før. Jeg mener, på dansk ville det jo være nemt også med detaljer, men på spansk hvor man bruger ord jeg ikke kender, jah, så var jeg noget nervøs.

Heldigvis havde de en dyrlæge i studiet inden og han sagde sådan set hvad jeg ville sige, nemlig at jeg ikke var indforstået med den løsning og at man skulle finde ud ad, hvorfor disse hunde gør så meget, og tilbød at jeg ville rive en dag ud ad kalenderen for at besøge damen og hundene. Jeg forklarede at man godt kan få hunde til at holde kæft, men at man selvfølgelig skal være der til at opdrage og give ordrer. Mens jeg snakkede og regerede, begyndte mine at gø som bare pokker, men jeg gav ordren, “ti stille” og ikke et bjæf kom derefter og som jeg sagde, Hørte du det”, jah sagde hun, een ordre og de tier stille….smadder godt, den gik lige ind….

Nåh, efter mig kom så sundhedsministeren, jeg ved ikke hvad hun sagde for vi bor jo på “lars tyndskids mark” og mange sendere kan vi ikke modtage men dagen efter, i avisen, stod der, at ministeren havde taget det af bordet, at hunde har RET til at gø, men også at naboer har ret til ikke at høre på det hele tiden. Normalt er det sådan, at har man flere hunde, så er der altid een der starter og resten følger efter, så jeg foreslog at den der starter, skulle afgives til folk der netop gerne vil have en hund der adviserer, når det er nødvendigt, og så kunne damen beholde de andre. Men resultatet er at alle fem hunde bliver givet i adoption men beholder deres stemmebånd…..

Jah, jeg vil slutte nu, har masser at fortælle om diverse hunde her og der, men det bliver for langt, dog vil jeg fortælle at den gravide, ruhårede tæve, som gik rundt i området og som ingen ville kendes ved, fik 8 hvalpe, hvoraf to er levende. Synd, men alligevel heldigvis, kan man sige for, hvad skal vi stille op med så mange hvalpe som ingen vil have.

En Maria, nabo til Elisa som hjælper hunde i al almindelighed, som jeg har fortalt jer om før, og som har store problemer med Maria, hvis mand har forgiftet hunde og katte hos hende. Hun tog sagen i retten og vandt.

Maria har jeg tilbudt, mindst 4 gange, at hun skulle komme til vores runder, gratis, men det gjorde hun ikke. Nu har tæven lige født 9 hvalpe og hun ringede og sagde at de lå og skreg og hun ikke vidste hvorfor. Det viser sig, at tæven ikke får mad, ej heller mælk, Maria er fattig, sælger lidt af hvert på gaden, så jeg sendte Marito ned med mad og calcium, så tæven ikke går i kalkchok. Nuvel, jeg ved ikke hvad der er sket, men der er kun to tilbage af de 9, går ud fra, at de har været fyldt med parasitter og evt. også mangel på mad, men selvom det lyder kynisk, så er det bedre med to der er ok, end 9 der ikke er det!!!.

Jeg overvejede at tage tæven og hvalpene og få alle op at stå, men jeg har simpelthen ikke plads. Vet. Mariano ringede og spurgte om jeg havde en fosterfamilie til 7 tævehvalpe, som var afsat hos ham i en papakasse, hvor han arbejder. Der havde vi held, alle 7 hvalpe tog diverse medarbejdere.

Jah, det her er dagligdag hos mig og jeg er godt og grundigt træt af, at folk ringer med problemer hele tiden, MEN på den anden side set, er det sådan set godt at de ringer, og ikke lader hundene gå for “lud og koldt vand” og på en eller anden vis, er der en løsning, den skal bare findes…..

Slut for nu, ha’ det dejligt allesammen og nu kan vi snart ønske GOD JUL….. Jesus som tiden går, det var skisme da jul for kort tid siden, eller???

Knus til alle fra
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen

Allerførst, RIGTIG MANGE TAK til alle, for en donation på ca. USD2000.00 som jeg vil indsætte på “gadedyrenes venner” kontoen, på fredag. Det er en mægtig hjælp i disse tider hvor der er mange dyr på gaden, eller rettere, gadehunde i diverse byer bla. Puriscal og nu også mange i en anden, større by, i nærheden, Ciudad Colon.

Til jeres info, ser vi ikke så mange i øjeblikket der render fortvivlede rundt på landevejen, da altid noget, for år tilbage var det stort problem og staklerne, såvel hanner som tæver, lavede “reder” i det høje græs, hvor de lå i sol og regn og de gravide tæver fik deres unger i et hul, hvor hvalpene, selvfølgelig, druknede. En af de sidste jeg”fik leveret” her, var NINA, det var hende, der var ved at blive ædt op af fluelarver og hvor jeg blev nødt til at aflive hendes bror fordi han ikke ville sutte og hvor LISSY var fostermor, da hun jo lå med hvalpe og acepterede den lille ny, det var i oktober sidste år. NINA overlevede, er en dejlig sort, mellemstor tæve på omkring 9-10 måneder, kastreret, vaccineret osv.

I Puriscal fodrer Natalia sammen med andre de omkring 13-14 hunde der bor i parken og rundt omkring, kun een af tæverne, en ny, er ikke kastreret, men det bliver den een af dagene og jeg betaler for det med jeres donation, ligeså får de hundefoder herfra. Nu må vi se hvordan det går videre der, for Natalia er højgravid og føder indenfor 14 dage, jeg beder til, at barnet er OK for hun havde toxoplasmosis i de første måneder og det er normalt meget, meget uheldigt for ikke at sige, fatalt, for boernene kommer til verden, deforme, både kropsligt men også mentalt. Uwe og jeg har en datter i Spanien og hun havde også toxoplasmosis og drengen, Max, er så retarderet at kun 3 pct af hjernen fungerer, han kan vise glæde og vrede, men det er også alt!!!

I den anden by, Ciudad Colon, er der en, der arbejder som os/jeg og hun er meget aktiv med dyrene der, men problemet der, er, at hun har fået konstateret kræft, i brystet tror jeg nok, og ingen kan få fat på hende, hun tager ikke telefonen og er fuldstændig ude af den, hvilket man jo godt kan forstå. Men vi bliver nødt til at gøre eet eller andet, for der er rigtig mange hunde på gaden der og vi skal jo vide, hvem der skal fodres og af hvem??? Luz Marina har meddelt Patricia, at hun intet vil have med hunde at gøre i øjeblikket, men kun koncentrere sig om at blive rask, helt forståeligt, for det er meget, meget stressende mentalt, det her arbejde med dyrene, fordi der er så mange og det stressende kommer op, når ikke alle kan hjælpes og man står der og skal vælge… “du bliver hjulpet, men ikke dig”!!! Det er hjerteskærende men , heldigvis, ikke noget jeg har prøvet så tit, fordi jeg jo her har re-habben og dogrun og “hundehuset” ( som egentligt skulle være hundefrit!!) plus masser af plads, det har de andre ikke, bortset fra Patricia, til gengæld er hun ved at nå de 100 hunde og er ved at fortvivle, det tror jeg!!!! Jeg ville gå op i limningen……

Apropos Patricia, så havde hun også kastration den 31. juli 2010, “lånte mine to vets, Blas og Olman” der troppede op med alt der hører til as assitenter osv. kun for at der kom 52 “forkølede dyr” og hun havde regnet med omkring 150 for der hun var, er der rigtigt mange hunde. For mit vedkommende gik det ikke meget bedre, jeg havde regnet med en 70-80 dyr i Morado, det var der, vi sidste gang opererede 75 dyr og havde 24 på venteliste. Dem ringede jeg alle til, havde fået fat i en anden, hurtig dyrlæge, og hun kom en time før tid, var allerede igang med at operere, da Laura og jeg dukkede op, en time før det hele skulle løbe af stabelen. Nåh, ikke en hund at se i miles omkreds og jeg sagde til Laura, “det var sku da idag, ikke???” hvorpå hun grinede og sagde “se der, Lisa, der er da mindst 5″……Nå, det blev til mere end 5, 22 dyr blev opereret, men det er meget, meget lang tid siden, der har været så få og vi har forklaringen på det!!! For det første har vi lige haft “Mors dag” den 14. juli 2010 og det er dyrt for alle, for Mor ønsker sig dyre ting og det bliver betalt af over måneder, så der er ingen penge. For det andet, troede jeg, at dem der får løn, ville få den om fredagen, hvor vi havde runden om lørdagen, men der tog jeg fejl for de blev betalt om mandagen efter….så sådan kan man gå “galt i byen”, men det sker ikke igen!!! I aftes annullerede jeg hos Ruth og Blas, den 18. september 2010 for den 14. september 2010 har vi nationaldag, og der skal forældre købe uniformer til optog etc., så der vil der ikke være penge til dyrene, i stedet har vi checket 2. oktober 2010 og der skulle det kunne gå……det fortæller jeg om….

Dyrene her, er ok lige bortset fra gamle FLICKA og gamle WHISKEY, jeg påtaenker at aflive FLICKA i morgen alt efter om hun vil spise kylling, som jeg er ved at koge til hende i øjeblikket. Hun er så tynd så tynd og jeg har checket hende for erligia for hun ligner een med det, men det har hun så altså ikke. Hun kan stadig rejse sig og gå, slingrer lidt i valsen, men det er jo klart, når hun bliver 14 år til februar 2011, det er gammelt for en Schæferhund….Jeg så forleden dag, da jeg lige checkede hende, at hun havde lidt pus i vulva, så jeg satte hende på antibiotika for som jeg siger, det er i orden at hun skal dø, men sku ikke pga. en infektion!!!

Whiskey vil bare være hos “mor”, han har måske en 5 pct syn i dagslys, ellers bruger han næsen og ser jeg, han er forvirret, så kærtegner jeg ham lige, så han kan få min fært igen, jeg “slæber” fusserne hen over gulvet, så er det nemmere for ham. Lille SISSI har forvredet et bagben for nogle måneder siden og måske kunne en operation hjælpe, siger vet. Mariano, som kom og undersøgte hende da det skete, men jeg er ikke meget for at lægge en overvægtig hund på ca 15-16 år i anestesi og som ovenikøbet er allergisk over for antibiotika, indsprøjtet, så jeg holder smerterne nede med analgesico og så får hun gigtmidler plus noget anti-inflamatorio og så må vi se videre derfra. Jah, der er nok at se til med så gamle hunde, men de har alle haft et godt liv hos os og en dag er det slut, sådan er det jo.

Jeg har haft held med at få to hunde bortadopteret til gode familier, dem der står som nr. 1 på min skala. Lucky Boy gik til Maritos onkel, King, og har det godt der, han var den der var sværest at få fat i, lå i vejkanten i flere måneder indtil jeg hentede ham. Dem der følger med på siden, vil kunne huske, at jeg hentede en lille ruhåret hvalp der gik på gaden, fordi hun simpelthen var for lille til den megen trafik. Hun blev døbt SUSY og hun er nu hos en god veninde, som bare er så glad for hende, hende har jeg lige vaccineret og hun blev opereret i San Antonio, så hun er klar til et nyt liv med “hjemmets varme” som jeg jo ikke kan give til alle. Når jeg, een eller anden dag, har mindre her, tænker jeg på at tage de ældste af dem fra dogrun og re-hab hertil huset, så kan de nyde deres otium her, PLUTO er for gammel til at få et nyt hjem, så ham har jeg “adopteret”. Boxeren, DEXTER, med Bulldoghoved og som har en dårlig forpote og står bundet i gæstehuset, vil jeg nok få problemer med at få afgivet, han er virkelig så grim at kun en mor kan holde af ham, og da jeg jo er “hundemor”, jah så holder jeg af ham, han elsker mig som jeg ham!!!. Det var ham jeg hentede hos vet. Alfaro, hvor han var i en transportkasse hele dagen og havde været det i et halvt år fordi de ikke turde give ham til nogen da han åbenbart var aggressiv, det rene vrøvl, han vil bare ikke give sit legetøj fra sig frivilligt. Men det har jeg arbejdet på, jeg kan tage hans mad fra ham, hvis jeg ville, det vil jeg ikke, mad er en ret enhver hund eller andet dyr har men jeg bytter med ham, leger han med sit tæppe fex. så får han en godbid, hvis jeg må få tæppet og nu er vi nået så vidt, at jeg kan tage tæppet eller andet UDEN “bytteret”, han står som sagt bundet i en tynd snor, som han bare kan bide over hvis han vil, men ind i mellem er han løs og det eneste han vil, er at lege med mig og lægge sine poter omkring min talje (naah jah, talje er måske så meget sagt!!!!::::)

Mit “smertensbarn” SAVE WILLY” vil ikke have noget som helst med andre at gøre, kun Laura vil han tage en godbid fra, men i hundehuset. Han elsker kun een i øjeblikket, og det er mig. Når jeg går over til ham, han går løs i indhegningen bag gæstehuset, så hyler han som en stukken gris og står på to poter for at få kærlighed, hvilket han så får, ham tror jeg sågar at jeg kan give en indsprøjtning, hvis det skulle være. Jesus, hvor har det taget lang tid med ham og måske kommer det til at vare længere for han skal kastreres, det var han ikke da han blev afleveret, men jeg vil gøre det her og ikke tage ham på biltur og alt muligt andet nyt, der kan gøre ham forskrækket, så vet. Mariano kommer her, er aftalen, derefter ser vi om dem der kom med ham, har en løsning for ham, hvis ikke må jeg vel tage ham, helst ikke, men når jeg ser ham i de brune, dejlige store øjne, så smelter jeg…..

Jah, ellers er der alt det normale med folk der ringer og vil have jeg henter hunde her og der, men det gør jeg ikke. Som sædvanligt tilbyder jeg hjælp i form af mad og kastration, og så må de selv se videre. Marito og jeg var på “hvalpejagt” forleden dag, de to hvalpe der blev afleveret til den sidste kastration og som Mery ville tage sig af. Det viser sig, at vi fandt een hos en, som hed Olga, og hun indvilligede i, at have hvalpen til jeg har fået den vaccineret og kastreret, men derefter vil hun ikke have den, hvilket er ok, det giver mig lidt tid og i mellemtiden, giver jeg hende foder og ormemiddel. Den havde det bare SÅ dejligt der kunne jeg se, en glad lille størrelse. Derfra tog vi til Mery, men den hvalp ville absolut INTET have med mig at gøre, med eller uden dæmpende signaler, som egentligt altid virker. Men problemet var, at den var i haven og jeg udenfor med porten, som var lukket med kæde, men så længe den bliver der, så ved vi da i det mindste, hvor den er og at den bliver fodret, indtil vi ser, hvad der skal stilles op med den lille.

Alt for idag, min gode husbond vil gerne have lidt opmærksomhed, han ligger jo nu invalid i sengen hele dagen og kigger fjernsyn, han har nu nået det stade, at han ikke kan vende sig selv, ej heller hovedet, så når vi taler med ham, må vi stå foran ham, så han i det mindste kan se hvem han taler med. Jeg har fået “en ny mand i huset” (nej, altså ikke sådan….!!!) Kenneth, hedder han og er sygeplejer og kommer 2 timer om tirsdagen, 6 timer hhv. torsdag, fredag, lørdag og søndag, men resten af tiden passer jeg min mand selv. Det er hårdt, men det kan ikke være anderledes, jeg er ind i mellem ved at opgive ævred, men der er ikke andre muligheder for jeg har lovet ham at ham at han ikke kommer på hjem, han er helt sikkert en klar kandidat til et plejehjem, måske endda et sygehus, men det vi har her, er noget så skrækkeligt, når de gamle på alderdomshjem og skal vaskes, så foregår det med en haveslange!!!! Og på rad og række, og så får de lige et sprøjt i rumpen… Det skal min mand ikke udsættes for, så han bliver her og jeg må se, hvordan jeg klarer mig selv. Vil tage kontakt til en psykolog, og se om hun kan hjælpe mig lidt på vej, for jeg er meget ked og bange for fremtiden, sidder her alene på “Herrens mark”, nul naboer, i et fremmed land, langt fra familie og venner. MEN det har vi jo selv valgt, så nu nytter det jo ikke at brokke sig sig over noget selv-valgt, KUN at det altsammen jo ville have set anderledes ud, som vi regnede med, hvis han ville være en “normal” 72 årig med de skavanker, der nu engang kommer, men da ikke at blive totalt invalid, og også med begyndende problemer mentalt. Men sådan er det med Parkinssons, der er ikke meget at gøre og han kan ikke tåle den medicin, som andre kan bruge, så sådan er det. Jeg er ved at opgive ævred ind i mellem, men “hænger i”, andet kan jeg jo ikke.

Dog er jeg ved at prøve at sælge huset, men DET bliver svært, hvis jeg skal have det for det, som det er værd og selvom mindre, er det stadig svært, for huset er kæmpe, 18 x 18 meter plus terrasse plus gæstehus plus der, hvor dyrene er. Det kan konverteres til hus lige der, har de korrekte mål, og så ligger det hele på 52000 m2 eller 5 hektarer, og det ville måske ikke være et problem før, men nu, i disse krisetider??? Nåh, her siger man at Gud ikke lægger større byrder på ens skuldre end man kan bære, det vil jeg håbe passer, for jeg kan lidt endnu, men kan mærke at sådan her går det ikke, ved bare ikke lige rigtigt hvad jeg skal stille op, men det finder jeg vel ud ad og tiden vil vise, hvor det hele ender…… Nåh, får vi solgt, så damper vi alle af, Uwe, jeg og naturligvis alle hundene. Problemet vil være at få en der vil leje ud til os med 30 hunde???

Alt for nu…igen mange TAK for jeres støtte, en speciel tak til Inger, jeg er meget taknemmelig på dyrenes og egne vegne og I kan se jeg har brug for den….. uden ville det da gå helt galt for jeg er ikke længere istand til at deltage selv, som vi gjorde før.

Et hundehilsen herfra…
knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen

Idag skriver vi 10. juli 1010 og jeg har haft en rigtig “slem” uge…..

Kastrationen den 3. jul 2010 gik ud over al forventning med 75 dyr der blev opereret og 24 på venteliste til slut august. Dyrlægen havde 4 hjælpere/assistenter med og Laura og jeg klarede vores arbejde, tatuering, check, klippe negle, snakke med folk etc. så vi var godt udkørte begge, det er mange dyr og hvis man betænker at vi bøjer os over hvert dyr en 10 gange hver, så kan I jo selv regne ud, at ben, ryg og arme var noget ømme dagen efter for ikke at tale om stemmen, Gud hvor var jeg hæs.

Nåh, jeg fik et par opkald om aftenen og gik i seng tidligt fordi vi ikke havde elektricitet. Næste morgen vågnede jeg op, kun for at finde ud ad, at vi stadig ikke havde el, ej heller vand og NUL telefon!!!!! Alletideres tænkte jeg, en søndag uden disse ting og naturligvis ingen der kommer og reparerer før mandag morgen og så havde jeg oven i købet dårlig mave og det uden vand!!!!

Jeg har en handy, men den var uden batteri og i øvrigt har den et meget lille signal, herude på Herrens mark, så der var ikke andet for end at vente til mandag og se videre. Det gjorde jeg så men det hjalp ikke en skid, stadig ingen el, ingen vand og ingen telefon og ved I hvad problemet var??? Hos en nabo stod en el-mast i flammer lørdag nat, el-folket kom sammen med brandmænd for at slukke ilden, hele vores landsby var uden strøm og telefon men i løbet af eftermiddagen fik vi el igen men ingen telefon. Det viste sig, at et selskab var kontrateret af el-værket og de flyttede rundt på alle ledninger og da ALLE små kort var brændt ud, så havde de ikke nok til alle og man måtte se at finde dem i nord-Costa Rica, det tager en 8 timer een vej!!!!

Nåh, kortene kom, blev installeret men forkert!!! Min nabo , Carlos, var godt og grundigt træt af, at være “min sekretær” for min linie gik til ham og han sagde “Kors hvor er der mange der ringer til Lisa og alt med hunde, overkørte, sat på gaden, foder etc”. Det gik der så en uge med og i går fik jeg min “egen linie” igen fordi jeg var hurtig og bad en telefon-mand om at komme her, hvilket han slet ikke må, men han var sød og hjalp mig. Det viste sig, at han er gammel telefon-installør og han reparerede to stik der var helt sorte pga. kortslutningen, gjorde “eet eller andet” og det hele fungerede fint, DOG røg faxen sig en tur, samt en telefon så nu vil jeg se, om el-selskabet vil erstatte disse to ting, det vil de nok ikke, men man kan jo prøve. Jeg var simpelthen så super-lykkelig at jeg gav gutten et KÆMPE KNUS og et godt SMÆK-KYS og tilbød ham en halv-tresser men det ville han ikke modtage, han syntes det var så dejligt at sludre med mig og få en kop kaffe så det var betaling nok, sagde han. Der kan I bare se……..”mutter” kan endnu…hi hi

Her kommer lidt up-date…

Den gamle han-hund “MECATE” eksisterer ikke mere, han blev forgiftet, siger familien, og spørgsmålet er, af hvem??? dem selv, fordi han spiste for meget og var for “dyr”, eller af en anden??? Det vil jeg aldrig kunne finde ud ad og har besluttet mig for, ikke at tænke på det mere, men da naboens hund blev forgiftet også, men reddet på stregen, så kan det jo være at det ikke var familien selv…..

Kattene, jeg har hos vet. Carolina, havde det nogenlunde , hun sagde godt, men en morgen var en killing død og en fik det dårligere og jeg havde en “Lise-diskution” med hende for hun har ikke givet dem antibiotika, hvilket jeg ikke kan forstå når vi nu ved, efter et heck hos vet. Claudio, at både mor og en syg datter, havde infektion. Hun blev ved med at sige at det var hende der var dyrlæge og det gav jeg hende ret i, MEN som jeg sagde, en dyrlæge burde jo vide, at er der bakterie, så skal der gives antibiotika !!! Det behøver man sku ikke være dyrlæge for at vide.

Hun ville have at jeg skulle hente dem i lørdags men det sagde jeg nej til, sagde at nu skulle de have antibiotika og så ser vi videre på mandag hvor jeg nok henter dem, der er moderen og to killinger tilbage, en var syg og er sikkert død, jeg foreslog at hun separerede dem i tilfælde af noget viralt og der var hun hurtig, sagde at det troede hun og så hjælper antibiotika ikke. Det er rigtigt MEN normalt understøtter man med antibiotika for at afhjælpe bakterielle problemer eller side-effekter.

Nåh, hun ved at jeg ikke synes hun har gjort det her rigtigt og hun sagde at hun da ikke havde noget imod at jeg hentede dem og afleverede dem hos vet. Claudio!!!!Jah, jah, jeg har ikke ringet og ved i øjeblikket ikke hvem der er levende eller død, har afleveret kattemad til dyrene på apoteket og penge og regner med at hun har hentet det igår.

Igår var Marito og jeg i Puriscal og vi blev kontaktet af en Alex, der fortalte en en hund var blevet påkørt og at den lå hos ham i værkstedet. Hunden er ikke hans, siger han, ved ikke hvis det er, men jeg tror at tager røven på mig, sagt lidt pænere, han lyver, for jeg så at hunden kendte ham, da jeg gav den nogle godbidder og checkede den. Jeg sagde at han skulle få fat i vet. Mariano, hvilket han gjorde og at Mariano skulle se om der er noget at stille op, hvis ikke, så aflive!!!! Det er sket i morges. Grunden til at jeg tror at hunden er Alex’s er, at han var utrolig hurtig til at sige ja til, at han ville passe den og hans søster ligeså, det er unormalt her, at folk vil passe en syg hund der ikke er deres, såh, lad os se hvad enden på den historie bliver.

JOCHO, den lille han der har kæmpet for livet og imod sarna, ræeveskab af den røde og slemme slags, har jeg her. Han blev jo “givet” til mig ved kastrationen i San Antonio, Nancy, min hollandske veninde, og fosterfamilie, er taget på ferie og jeg hentede ham. han får ivermectina hver dag og skal have det i to månder, lidt groft for leveren men alternativet er aflivning. Dette her er hans 3. chance til livet og da han er utrolig kvik, løber og leger med sig selv, når han ikke er i bur, spiser godt etc. så får han lige det sidste med og kan jeg ikke få bugt med sygdommen, må jeg nok tage den tunge beslutning og aflive ham for han er ensom i buret, men jeg kan ikke have ham sammen med de andre, for denne ræveskab er er utrolig smitsom og da alle hunde her har een eller anden kontakt med hinanden, så kan jeg få gevaldige problemer.

Han hyler sit ensomhedshyl, når han ser de andre lege men jeg har fundet en løsning for ham og det er, at en dame, ca. 65 år, har ringet og vil gerne være frivillig her hos os. Jeg talte med hende i aftes og spurgte om hun kunne tage JOCHO i de sidste 14 dage hun er her, hun tager hjem til Canada men kommer igen om 1 – 2 måneders tid, i mellemtiden kan det være at han holder op med at smitte og/eller at Nancy tager ham igen.

Apropos tunge beslutninger, så så jeg at min Schaefertæve, BIENE, med knogle-kræft, gav mig “signalet” i søndags. Hun spiste fint men jeg så, at hun alligevel var lidt trist, jeg checkede hende og hun blødte med frisk blod ud af næsen, ikke meget men nok til at det var signalet som jeg har ventet på i flere måneder.

Ergo ringede jeg til vet. Mariano mandag morgen, han kunne ikke komme og aflive hende, men jeg insisterede kraftigt og han kom. Han gav hende en beroligende sprøjte, een anden til men hun ville ikke dø. Så gav han 50 cc af een eller anden art væske, direkte i hjertet og sagde at det burde være nok, men hun ville stadig ikke dø, så han gav nbr 2 og intet skete, hun åndede og hjertet slog fuldstændig normalt. Vi ventede igen og han sagde, den hund er virkelig stærk, hun vil livet men så gav han nbr 3 og så var hun i fred og også jeg!!!!.

Han havde sagt til mig inden, om det ikke var bedre at jeg ikke var der men jeg sagde til ham, at jeg troede han var tosset, ingen hund bliver aflivet her, uden at jeg er der med hovedet i skødet og snakke blødt, takke for tiden der gik og ønske et godt liv fremover. Jeg tænder altid et lys og beder en bøn til Francisco de Asis. Jeg ved, at aflivningsmetoden er den man bruger her, ihvertfald på landet og jeg bryder mig ikke om den så jeg sagde til Mariano, at jeg ville finde ud af, hvilken metode vet. Claudio bruger for det er kun to sprøjter intravenøst og det tager to minutter. Chasqui, min 9 årige grå Schæferhan, tog jeg til dyrlæge i onsdags, han ville ikke spise og var møgskidt så afsted, afsted det gik ind til San Jose, men Claudio var på ferie.

Hans assistent Danny fandt ud af, at hunden havde en enorm mængde bakterier i en prutteprøve, så han gav mig sprøjter med hjem, som jeg har givet ham, en kombination af to produkter, cefalexina og gentamicina men det var lige i overkanten af, hvad hunden kunne tåle, han fik en kraftig diarre så jeg gav ikke den 4. behandling men gik over til kun cefalexina i pilleform, som jeg giver i 5 dage – det skulle være nok og han er ok nu. Ii morges kl 5 gik jeg ud med ham i haven for at se, hvordan hans afføring så ud og den var ok, havde købt noget imod diarre som man faktisk bruger her, også i forbindelse med diarre hos hvalpe med parvo-virus men det er så ikke nødvendigt. Da jeg var hos Danny, bad jeg ham om at skrive ned, hvad de bruger til aflivning og det er faktisk “kun” en anestesi, som bliver givet i overmål, denne skrivelse giver jeg Mariano og håbe på, at han vil bruge den i fremtiden, for det varer ikke længe, så må han komme igen, desværre, men mine hunde er utroligt gamle men alligevel holder de sig og har endnu ikke givet “signalet”.

Jah, det var så alt for idag, senere vil jeg ringe og regere til alle der havde dyr til kastration i lørdags, og høre hvordan dyrene har det, sige at hvis de stadig har tråd i operations-såret, så skal de fjerne tråden. En tæve på ca 6 måneder sked blod i forbindelse med opvågning og vi var alle enige om, at den evt. kunne have parvovirus så vi smed alt ud, karton, avispapir etc. som blev brændt med det samme og lagde nyt, således at andre, yngre dyr, uden beskyttelse af vaccine, ikke blev udsat for smittefare, hunde over et år, får normalt ikke parvo-infektion, jeg tatoverede hende heller ikke fordi jeg ikke ved, om der kunne være en evt. smittefare i forbindele med blod, tror det egentligt ikke, normalt er smittefare ved tis og afføring men jeg lod anyway være, går i oevrigt udfra, at den lille ikke har klaret det, infektion, uanset art, plus operation, er lige i overkanten af, hvad man kan byde en hund eller kat men den lille så udmærket ud og ejeren sagde bagefter, at den ikke ville spise aftenen før, et udtryk for, at hunden er syg og derfor ikke er kandidat til operation men folket her på landet, ser det ikke sådan, han ville bare have at den ikke fik hvalpe og benyttede at vi havde en runde i nærheden.

Et sommerknus til alle, vi har hurrican-sæson og lortevejr, gråt og trist…men jeg er ligeglad, vi har el, vand og telefon….

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

I dag skriver vi 17. maj 2010 og i sidste uge var jeg i banken og satte hele USD2400.00 på kontoen, donationen fra jer og rigtig mange, mange TAK for den, og nu kan vi lidt igen, til glæde for de mange dyr jeg hjælper. TUSIND TAK…..

Den 08. maj 2010 havde vi kastrationsrunde i Puriscal med 89 dyr, flest tæver hvor mange var i løbetid så det var lige i sidste øjeblik, vi fik fat i dem. Natalia og jeg plus hendes dreng paa 12 år, var paa “hunde-jagt” i byen og fik fat i 4 tæver der netop havde været i løbetid, en manglede, hende kunne vi ikke få fat i men hun bliver opereret hos vet. Mariano, hvis vi altså kan få fat på hende og det bliver betalt med jeres penge. Denne runde blev lidt dyr for os for jeg var MEGET “venlig” overfor mange der ikke kunne betale de dkk 60.00 det koster og der var rigtig mange der kom med gadehunde de havde taget til sig og det ville jeg gerne give dem en “kredit” for, således at folket fortsætter med at tage dyr til sig og når de er opereret, så er det nemmere at finde nye familier til dem.

En ældre herre, 87 år, kom med 4 små tævehvalpe i en ynkelig forfatning. Ham og hans datter kender jeg fra før og jeg ved at det er rigtigt når han siger, at han ingen penge har til alle de dyr der bliver “afleveret” hos ham, fordi folk ved, at han tager dem til sig. Han og hans søn stod op kl 3 om natten for at være der til tiden, de havde også hvalpenes mor med, men hun sprang af bilen og det opdagede de først efter at have kørt næsten 3 timer men efter sigende, er hun blevet set og det var tæt på hvor de bor, så hun kan selv finde hjem. Jeg spurgte de to dyrlæge-damer om de mente, at man kunne operere de små, de var helt bestemt under-ernærede, uden ormemiddel og svaret var, jah, men med en stor risiko og at jeg skulle give noget anaboliko til at styrke deres immunsystem, plus ormemiddel via sprøjte og ikke oralt, som jeg plejer at give.

Ingen af delene lå jeg inde med, så af sted det gik igen for at hitte disse ting og det var sku ikke nemt, anaboliko via sprøjte må ikke sælges men jeg fik en flaske hos en ven, sådan lidt “nede under bordet”, ormemidlet fik jeg også og så købte jeg en sæk hvalpefoder så de små kunne få noget ordentligt mad, for den gamle bonde giver dem bananer, avokados og andre ting han dyrker, og det er ikke nok til hvalpe der skal vokse. Naturligvis kunne han ikke deltage i denne udgift så det har jeg taget fra jeres donation, han blev meget glad og sagde pænt tak, så denne tak sender jeg lige videre. Naah, jeg kom jo så tilbage med dette anaboliko men så viste det sig, at ingen i familien ved hvordan man sprøjter det i/m så jeg måtte afsted igen og se om man kunne få det oralt og det fandt jeg så i en macro-butik!!! Jeg har ikke hørt fra den gamle mand , ej heller hans datter så jeg går ud fra, at alt står vel til med de små…..

Jeg har, som sædvanligt, rigtigt mange opkald om dyr der er syge, sat på gaden etc. og et fik jeg fra Elisa som stod i silende regnvejr foran et hus hvor en lille tæve var bundet og 3 små hvalpe lå i en kasse. Ejeren af huset er amerikaner og taler ikke spansk, Elisa taler ikke engelsk så derfor ringede hun til mig og ved Gud, om jeg ikke kender damen, Nancy…verden er alligevel lille….Nuvel, Nancy er “katte-dame”, hun har taget mange til sig fra gaden og derfor kunne hun ikke hjælpe med de små hunde. Jeg kunne ikke hente dem heller da min mand ikke kan være alene et sekund men Nancy tilbød en kattebox som Elisa og hendes mand kunne transportere dem i og det på motorcykel!!! Elisa passer dem fint, jeg betaler hende ikke fosterpenge men alt andet, mad, ormemiddel og senere vaccine og operation. Samme Elisa, var i Puriscal og så en lille taeve fyldt med sarna, løbe rundt på gaden. Hun prøvede på at fange den lille og det lykkedes også til slut men Elisa skulle afsted på arbejde så hun afleverede den hos et foderfirma og så begyndte problemerne!!!! De ville sætte den på gaden igen kl 18.00 og jeg kontaktede Ruth, hvor vi jo afholder vores kastrationer, og hun lovede at hente den kl 17-30 og så passe den en dag til jeg ville hente den dagen efter.

Alt sammen i orden M E N hvem hentede ikke hunden??? Ruth og det gjorde mig stik-tosset men som “rigtig” costarikaner, så kom hun med en Gudsbenådelse af undskyldninger for ikke at have gjort det, dels at hendes gamle mor havde skældt hende ud for at hun hjælper dyrene på gaden, dels kunne hun ikke få en taxi etc. etc. men hun sagde til mig, at hun havde jo været der, bare kl 18.15 og NUL hund, så nu ved vi ikke hvad der er blevet at den lille og jeg har ikke talt med Ruth siden, hvilket jeg jo kommer til at gøre i nærmeste fremtid men jeg skal lige “køle lidt af” inden…jeg mener, det er ok hvis hun ikke kan, men saa skal hun sige det, således at jeg kan finde andre løsninger og ikke sige at hun gør noget, hun ikke gør!!!!

Herhjemme går det rimeligt med alle hundene, ham der har bygget vores dejlige hus, er netop blevet færdig med at lave et ekstra tag i re-habben således at dyrene ikke bliver våde når det regner kraftigt med vindstød. Det ser fint ud, mangler lige “den sidste” afpudsning men det er noget jeg ser, ikke en costarikaner for det er kun til hunde og de ser det heller ikke!!!! Pengene til det, har jeg fået fra WSPA hvor jeg er medlem og i forbindelse med medlemskab, får alle tildelt et “small grant” og for de penge, har jeg købt 3 store transportkasser som jeg kan bruge som hundehus til f.eks. en mor med hvalpe, et overvågningsanlæg til rehabben men da det blev købt, fik jeg at vide at prisen for det kabel der skulle gå derfra til køkkenet, ville koste en DKK150.00 men det viser sig, at det bliver langt, langt dyrere, flere tusinde kroner så det bliver ikke gjort, hvilket jeg har meddelt WSPA og hvis de vil, kan de få systemet tilbage og en anden kan få glæde af det.

Nåh, men alt i alt går det godt nok med dyrene jeg har her, M E N vi mistede vores gamle hankat OTTO her i lørdags og det føler såvel Marito, Yadira og jeg os skyldige overfor. Som I ved, går Marito jo tur med en 12 hunde hver dag, de tager op til floden hvor hundene leger og bader etc. og normalt checker vi lige, hvor OTTO befinder sig men det gjorde vi ikke i lørdags og han lå og slikkede sol, UDENFOR vores have og tre af de større hunde fandt ham og bed ham således at han fik indre blødninger i bugen. Jeg var fortvivlet, ringede til Claudio og spurgte hvad jeg skulle gøre og han sagde jeg skulle give ham tilosina og dexametasona hvilket jeg gjorde men jeg kunne se, at det her gik ikke så jeg fik fat i vet. Mariano som jeg bad om at komme og se om vi kunne redde ham eller få ham aflivet for han havde det virkeligt skidt. Jeg var hos OTTO praktisk taget hele tiden, han var rolig når jeg var hos ham men halsede vildt og når jeg gik i to min.,mjavede han, så jeg sad hos ham og fortalte ham hvor fin en kat han var og nu skulle han bare lige klare denne her og så ville alt blive godt igen. Dyrlægen kom men da vi gik ind til missen, så vi at han var død . Jeg bad Mariano undersøge ham og han slog fast at det var indre blødning i bug fordi han havde afføring fyldt med blod og så er der ikke noget at gøre, det ville bare være et spørgsmål om tid.

OTTO er nok den smarteste kat vi har haft, han blev ca. 18 år og har haft det dejligt hos os i alle disse år men han var jo noget gammel og her på det sidste, har han lagt sig i haven om dagen, noget han egentlig aldrig gør og jeg ved ikke hvorfor han har gjort det da han ved, at her i haven har vi jo de store Schæferhunde og de ville snuppe ham in one go!!, han prøvede ikke engang at skjule sig men lå midt i haven og jeg har været angst for at de ville se ham, og slå ham ihjel, så det der skete, ville ske en eller anden dag alligevel. OTTO var indekat om dagen, han var altid her på kontoret med vindue åbent for han ville ikke være lukket inde og var så smart, at han selv vidste hvordan han skulle åbne vinduet!!! Altså, det kan godt være at I synes det lyder dumt men et eller andet sted tror jeg på, at han ligesom vidste at han var gammel og at det var tid til at dø, det kender jeg fra gamle hanhunde, der lægger sig ud på marken og der dør de, så det kan være derfor, han ligesom eksponerede sig overfor hundene , jah jeg ved det ikke men jeg savner ham……Hver morgen ventede han på at jeg skulle komme og bære ham ind på kontoret, han kunne jo bare gå ind selv, og han havde et eller andet der gjorde at han altid vidste at jeg ikke kunne sove og så lagde han sig foran døren og mjavede til jeg kom ud. Jah, lille OTTO, fred være med dig……men skal man tale om en “fordel” så er det, at nu behøver jeg ikke at lukke hundene inde om natten, nu kan de lægge sig hvor de vil og også være her på kontoret når jeg skriver.

Det er gamle, blinde WHISKEY glad for, for han går sporsøg hele dagen fordi han vil finde mig og nu ligger han og sover ved siden af mig, med ham varer det nok heller ikke længe men han spiser med rigtig god appetit og har vist ikke tænkt sig at opgive sådan lige med det samme…….jah, med så gamle dyr jeg har, må man virkelig indstille sig på, at tiden kommer for alle men selvom man ved det, gør det ondt hver gang………..

Såh, nu vil jeg lige kigge til min gode husbond der er stabil men ligger i seng, praktisk taget 95 pct af tiden men jeg har købt ham et fjernsyn og vi er i gang med at få ham en ny seng der ikke er helt så høj som den han har nu, hvor problemet er, at vi, 5 mand, kan få ham ud ad sengen men ikke ind, eller rettere op!! Jeg har lejet den men med TRE ruller og nu er problemet, at de ikke kan finde det 4. hjul fordi det er noget specielt men et eller andet sted må man vel kunne få det. I går havde vi gæster til frokost og vi baksede ham ind i atriumgården i sengen således at han kunne være med os og ikke alene i soveværelset og det gik faktisk fint når man betænker, at det jo er noget unormalt at spise frokost med en person i en seng men med gode venner, så bliver det accepteret, så det er jo godt nok. TAK skæbne for gode venner, det har man sku brug for når det kniber…….

Jah, det var vist alt for idag, jeg er i fuld krig med næste kastrationsrunde i San Antonio som skal løbe af stabelen den 29.maj 2010 og derefter går jeg igang med en i Tabarcia hvor de har ringet og spurgt om vi ikke kan komme, og det kan vi selvfoelgelig. Lokalet er en garrage men under tag så det skulle nok kunne gå.

Til alle, og specielt Inger, mange tak for jeres støtte og jeg hænger i her….man er vel sønderjyde!!!!….Knus Lise

I dag, den 19. maj 2010, er jeg glad, for min mand, Uwe, har fået sin nye seng, hhv. “legetøj” og den blev leveret i går eftemiddags og det med HELE 4 hjul!!! og som oven i købet, også kan bevæges!!! Han har sovet dejligt, men det så i aftes ud til, at han blev nødt til at sove siddende, idet han havde leget med mekanikken, hævet hovedgærdet, bøjet/løftet benene etc. og resultatet var, at der gik KUK i el-systemet og der var intet at gøre. I nattens mulm og mørke, lå jeg med lommelygte og rumpetten i vejret, hev stik ind og ud…hundene syntes det var helt vildt sjovt og ville gerne “hjælpe” og de troede at det var en ny leg men jeg ved ikke hvad der skete men et eller andet må jeg jo vel have gjort, for på et tidspunkt, bevægede sengen sig og manden kunne komme ned at ligge. Min egen seng, (ikke elektrisk) blev også sænket, den havde vi hævet med en ekstra madras, således at vi lå i nogenlunde samme højde og kunne holde I hånd…det har vi gjort i 25 år!!!

En anden ting , der har gjort mig glad i dag er, at gamle FLICKA har “fortalt” mig hvad hun vil spise for i den sidste tid, har hun ikke rigtigt haft appetit, til stor fornøjese for kræftsyge BIENE, der tog sig af hendes mad!!! FLICKA har meget udtryksfulde øjne og er der noget hun vil have, så kigger hun på det og derefter på mig så på den maner, har hun meddelt mig, at fra nu af, står den på Hills S/D katte-tørfoder men det skal være “light” og den med hairball-control!!! Hundekiks i foderskålen virker også men det skal være de brune og ikke de røde!!! Kyllingelever ryger også men ikke med den gele der kommer, når det koges med hønsefødder!!! Så har vi prøvet med dåsefoder men hun vil kun have noget billigt, ulækkert, stinkende noget som er affald fra hønseri, men ok, hvis det er det hun vil have i sin sidste tid, så er det det, hun får.

I nat vågnede jeg ved at jeg syntes det lugtede af prut, tænkte at det nok var lille WHISKEY der pruttede men efter et stykke tid, tænkte jeg at han da ikke kan blive ved med at prutte, så ud ad sengen det gik og jeg så at gamle FLICKA ikke havde nået døren og “afsat” lidt (heldigvis tørt) her og der men, Gud være lovet, vi har fliser og så er det jo ikke noget problem. Ficka elsker tyggeben men hun kan ikke tåle dem, får tynd mave, så når hun har hård mave, så giver jeg et lille tyggeben og så bliver maven blød igen…smart ikke???…så behøver jeg ikke at give mineral-olie, ej heller noget stoppende…..

I går blev jeg ringet op af en ven, Asger, der fortalte at et ægtepar var ude for at finde en hund til at passe på dem og deres hus. De har kun været her i kort tid, 3 uger tror jeg, og har allerede haft indbrudsforsøg. Han mente at jeg jo nok havde en hund til dem og det har jeg også men jeg vil lige tage en stirrer på hvordan landet ligger hos dem, før jeg afgiver en hund. Mit problem er, at hvis folk vil ind i et hus, så forgifter de hunden først og derefter er der “fri” adgang og det vil jeg jo ikke ønske for nogen som helst hund og specielt ikke for “mine egne”. På den anden side set, så skal de jo også have nye gode hjem med “hjemmets varme” og for dette ægtepar, kender dem ikke endnu, har jeg to muligheder, en kunne være LUCY, et mix men med en del Schæferhund, det var hende Marito og jeg hentede i et afløbsrør som lille hvalp og som blev adobteret men hvor jeg hentede hende igen, da de ikke passede hende ordentligt. LUCY er meget aktiv og legesyg, specielt med PINTA som jeg hentede på kirkegården men nu ved jeg ikke lige, om de to ikke laver for meget ravage for familien og så kommer der problemer der.

Hos Asger afleverede jeg, tudende, LISSY og LAICA, det har jeg skrevet om og det viser sig, at jeg havde ret i min antagelse at ham der passer dem, passer dem fint med mad og vand M E N giver dem ikke kærtegn hvilket de behøver, så resultatet er, at de betragter ham som “foder-mester” og når fodring er overstået, så futter de op til naboen og henter alle deres sko som de så kan finde igen, uskadet, men her hos os i landet, har folk deres sko og gummistoevler stående på fin ræd og række udenfor huset og så kan jeg jo godt se, at det ikke er særlig morsomt at skulle gå barfodet en 100 meter, for at hitte fodtøjet igen. Resultatet er, at nu står de bundet om dagen og bliver sluppet om natten, noget der er helt, helt normalt her i landet men jeg havde jo håbet på, at manden ville “bonde” med dem, som jeg fortalte hvordan han skulle gøre , da jeg afleverede dem. Nuvel, måske ville SALLY, hounddog, som jeg “fik” fra min veninde Diana i en ynkelig forfatning, hende har jeg ogsaa fortalt om, Diana så hende spise lidt jord i et øde område og som sædvanligt, skulle jeg bare lige have hende i en uges tid men nu har jeg haft hende i over et år!!! SALLY har det sjovt med BETSY, hende det tog en veninde hos indianerne en hel dag om at fange og som bare var SÅ gravid og som fik sine 4 hvalpe her hos mig. Alle 4 tæver er gode vagthunde men noget fjollede og legesyge, det kan de også godt være her hos os, jeg elsker at se dem lege, det er noget af det bedste jeg ved og ser fra køkkenvinduet, men det er bombe sikkert, kommer der udlændinge hertil landet, så vil de bo “tropisk” med potter og planter etc. og det ville ikke undre mig, om hundene ikke synes det er smadderskægt at grave det op, folket har plantet!!! Jeg fik lige en ide!!! drypper man Tabasco på mulden, så holder det bal vel op i løbet af kort tid??? Well, jeg ser lige hvad jeg gør. Jeg kunne jo også bare give en til at starte med og så komme med nr. to bagefter, jeg er STOR tilhaænger af, at alle dyr, inkl. mennesker, skal være to sammen af samme slags, ikke nødvendigvis en han og hun men af samme slags.

Såh, nu skete det igen….Uwe ligger og hyler på at jeg skal komme for de kan ikke finde ud ad at få hovedgærdet ned igen, så jeg er den der er smuttet. (FYI, jeg fik gærdet ned….trykkede lidt her og der…det er ligesom med en mand, trykker man de rigtige steder, så går det igen, hi hi)…

Ha det dejligt allesammen, jeg ser at vejret er ved at ligne “noget med sommer”, det har I ved Gud også brug for, efter en lang vinter…

Knus
Lise