Kære alle sammen.

Jeg vedhæfter et par fotos fra vores sidste kastrations-runde i Guyabo hvor dyrlægen kastrerede 58 hunde og katte. Ganske godt resultat, men der var afsat 19 aftaler ekstra som folk/dyr ikke kom til, hvilket betød at disse hunde og katte ikke blev kastrerede, men også at de tog pladsen fra en anden som vi måtte sige nej til pga. tidsnød. Det mener jeg ikke er rigtigt og vil fremover få listen af de ikke frem-mødte fra Eugenia, og så vil jeg ringe til dem og gøre opmærksom på at de tager pladsen fra en anden og tilbyde ny dato. I tror et er løgn, men ”kreativiteten” som folk hoster op med er virkelig interessant, alt lige fra moster er død, jeg kunne ikke bade hunden eller mig selv pga. mangel på vand, jeg glemte at binde hunden, min mand gav den mad, så den er ikke ”nøgtern” dvs. uden mad og vand i 15 timer, et fåtal er ærlige og siger ” Lisa, jeg har simpelthen glemt det” …det kan jo ske for enhver men det burde ikke ske hvis man er ansvarlig.

En ansvarlig kvinde kom med 6 hunde som hun hentede fra gaden, det er dem jeg holder i snore på billedet, alle sat på gaden og den sorte tæve med ræveskab, svamp etc. Hun er tynd men fordi hun fik hvalpe en måneds tid før , det er normalt for en diende tæve efter fødsel, dog havde hun masser af mælk hvilket betyder at hun stadig giver ungerne mælk, men kvinden som passer hende og hvalpene sagde at de spiste selv, det er nødvendigt at vide for efter operation og antibiotika, så forsvinder mælken og så står den på sutte-flaske!!!

Ellers er her forholdsvis stille i øjeblikket, der er de sædvanlige som ringer og beder om foder, dertil kommer andre som har hittet mit telefon.nbr på nettet. En mand ringede kl 2200 en søndag aften og fortalte han havde en overkørt tæve i bilen og ville vide om han kunne aflevere den hos mig ??? Hund og mand befandt sig ca. 1 ½ times kørsel herfra, på dette tidspunkt af aftenen og en søndag, er der få dyrlæger der arbejder, så jeg foreslog ham at tage til UNA (vores dyrehospital som arbejder 24 timer i døgnet) hvilket han ville gøre. Jeg meddelte at det godt kunne blive en smule dyrt og at jeg evt. kunne hjælpe med et mindre beløb hvilket han afslog. En kvinde, Damaris, ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe som blev efterladt hos hende?? Det sagde jeg nej til men tilbød foder, mælk etc. til tæven, ormemiddel etc. til alle,  sterilisation til tæven plus tæve-hvalpe, når de er 3 mdr. og vaccine til alle, jeg betaler ikke kastration til hanner, det kommer i anden række eftersom prisen hos dyrlægerne er den samme, men jeg finder det vigtigere med tæverne og hun-katte eftersom det er dem der får afkommet og det vil jeg hellere bruge penge på og få sat bestanden ned af u-ønskede dyr.

Ved den sidste kastration lavede jeg en lille rund-spørge omkring div. hunde og katte, som folk medbragte, og rundt regnet var 90 pct. dyr som var afsat på gaden og som venlige folk havde taget til sig, typisk for de fleste var at de havde en 4-6 dyr, også ”samlet” op fra gaden og det de behøver er simpelthen en hjælpende hånd, det være sig billige kastrationer som vi tilbyder, råd og vejledning hvis dyrene bliver syge etc. og foder, jeg mener det er jo godt nok at kastrere men hvor er ideen hvis dyrene dør af sult ????? Så kan man jo ligesågodt aflive med det samme eller hvad???

Alt for nu, jeg ønsker en god påske til alle og jeg kommer tilbage med nyt fra Costa Rica…
Knus
Lise

Nu skete det Gud hjælpe mig igen, min unge tæve SOL blev bidt af en slange i poten. Min hushjælp, Yadira, kom løbende til huset og sagde at eet eller andet var galt, tæven ville ikke rejse sig, ikke spise og at højre forben var hævet. Ok, jeg gik over til SOL og undersøgte hende på kryds og tværs, åbnede munden for at om der var bidsår af eet eller andet, kunne være en skorpion, kiggede på hendes poter men kunne ikke se hverken bid-sår eller blod. Taler vi om slangebid, så begynder hunden eller personen altid at bløde fra bidsåret, men jeg så intet, kun at benet var hævet og at hunden havde ondt. Jeg tog en stirrer i mit køleskab og fandt slange-serum, anti-ofidico, som jeg altid har i huset, så at jeg havde 4 flasker, som var udløbet i aug2013 og to der var up to date.

Efter en 20 min. gik jeg over til hende igen og nu var det begyndt at bløde fra poten, ikke meget, men nok til at se at nu talte vi om slangebid. Jeg kontaktede dyrlæge Laura og spurgte om hun havde serum hvilket hun ikke havde, så fik jeg fat i min hunde-taxi som hentede SOL og med ham, sendte jeg de 4 gamle flasker plus de to nye, serum skal holdes koldt ellers mister det effekten. Så jeg pakkede det ind med is og avis-papir . Laura lagde Sol i drop med serum, normalt laver man en allergi-test, men hunden dør uden serum, så hvis den har allergisk reaktion, så kan det behandles med anti-histamin. Jeg har haft denne situation 3 gange i 15 år og havde jeg ikke en dyrlæge, så gav jeg selv serum intramuskulært, noget til smerte og noget til at beskytte lever og indre årganer. Laura brugte en flaske af den der var ok, plus een af den der var udløbet, og det var nok til at redde hunden, jeg fik een tilbage og hun beholdt de andre 3 i og med at hun har mere brug for dem end jeg.

Jeg havde kontaktet div. dyrlæger for at købe serum, men INGEN havde noget, derfor kontaktede jeg serum-instituttet, talte med en medarbejder som spurgte, om jeg ville blive sat på en liste, således at når de igen havde nok produktion, så ville de kontakte mig. Hun henviste mig til deres dyrlæge, som jeg kontaktede og han og jeg fik en alenlang samtale om, hvordan man på korrekt vis behandler slangebid. Han fortalte mig at jeg skulle hitte en tetanus-sprøjte som er til brug for mennesker, 6000 iu og som skulle gives sub-cutanio altså under huden og kun een gang. Tetanus er et antibiotika som gives til mennesker i forbindelse med dybe sår som lukkes, kan være bidsår fra en hund som er gået dybt i huden feks. fra hjørne-tænder, en person som træder på noget rustent, søm feks og dette antibiotika beskytter kroppen i en ti års tid og så skal man have en ny sprøjte.

Hvorom alting er, SOL er helt ok igen, er færdig med 10 dages antibiotika, tetanus sprøjten kunne jeg ikke få fat i og håber på at den ikke er nødvendig og egentlig tror jeg det ikke, i og med at hun er ok. Gud være lovet at hun overlevede og kun fordi det blev opdaget i tide…

Jeg sender jer et billede af denne giftige tudse hvor dens gift er ligeså dødelig som et slangebid hvis hunden ikke bliver behandlet i tide.

Symptomer på forgiftning er fråde om munden som skal vaskes med vand for at stoppe forgiftningen som starter i munden efter hundens bid og går i blod-cirkulation og på central-nervesystemet, tudsen har giftige kirtler på overkroppen som bliver aktiveret i forbindelse med dens angst og håb på overlevelse, nogle gange bliver hele overkroppen totalt hvid af den giftige mælk. En forgiftning, set i tide, kan behandles med mund-vask, citron/mælk blanding oralt hvis hunden ikke er gået i krampe, er den det, er der kun een vej og give stimulation via atropina, ser man det i tide, er der virkelig gode overlevelses- muligheder, på denne maner har jeg reddet en 10-12 hunde i tidens løb.

Disse tudser er bare overalt, for et par dage siden fangede jeg 17 ialt her i haven. Jeg gik ud ved 20 tiden med lommelygygte og futtede rundt i rumpen på springende tudser, dagen efter blev de sat ud i nærheden af vand, jeg ønskede dem held og lykke i deres videre ”færd”!!! Jeg ved godt at det jeg vil skrive nu lyder fuldstændigt tosset, men ved I hvad, jeg bliver helt ked, når jeg tager dem væk ”hjemme-fra” for jeg tror at de samme kommer tilbage hertil, hvis jeg ikke tager dem langt nok væk!! Jeg ser det som, når folk smider deres dyr på gaden og at disse bare ønsker at komme hjem til det kendte og hvor de bor. For at se om min teori holder ” i byretten” vil jeg markere dem jeg fanger og sætter ud, kommer der nogle tilbage med en rød klat neglelak ved skulderen ved jeg at min teori holder stik!!

Alt for idag og en julehilsen til alle…
Lise – Costa Rica

Jeg blev ringet op af min psykolog som hjalp mig med at forberede mig på min mands død i 2012. Jeg har ikke talt med hende siden og det hun havde på sinde var, om jeg kunne tage en gut på 11 år i en form for terapi, han skulle være her i 3 timer om dagen i 2 uger, han ville blive bragt og hentet af sine forældre og vi aftalte at han skulle komme kl. 0700 og blive hentet kl. 1000.

Jeg spurgte naturligvis omkring hvorfor han skulle komme og hvorfor til mig, og hun fortalte at han nogle problemer mht. opførsel i forbindelse med aggression, hvor han ikke kunne styre sig, når han blev vred. Jeg sagde at det var information nok og at jeg selv ville finde ud ad resten, når han var her. Grunden til at hun spurgte mig var, at hun vidste at jeg havde arbejdet som pædagog-medhjælper i DK på et fritidshjem i Søllerød, da jeg var ung, havde overtaget min mands 4 børn da jeg var 26 somre gammel og de 6-8-10 og 12 år gamle, derfor har jeg en del erfaring med unger i den alder. Ydermere ville det være godt for drengen at tale engelsk eftersom han voksede op i New York, han taler flydende spansk, men fortrækker engelsk.

Ok, drengen kom en lørdag eftermiddag sådan at vi lige kunne sludre lidt sammen om, hvad han havde forstillet sig mht. sit ophold her, som skulle starte mandag. Det startede ud med, at han beklagede sig over at jeg røg og drak vin!!!! ”Lisa, ryger du??? hvilket jeg bekræftede, Lisa hvad er der i det glas, vin??? hvilket jeg bekræftede, hvortil ungen sagde ” ved du hvad, faktisk bryder jeg mig ikke om folk der ryger og drikker”…Snup den, lille Lise, tænkte jeg, sådan en lille flab men jeg kiggede bare på ham og sagde, “ok, jeg vil ikke ryge, når du ser på det, er det ok med dig???” Han nikkede, nådigt!!!

Ok, nu vidste jeg hvorfra ”vinden blæste” og at jeg skulle være opmærksom på hver en lille ting han gjorde og sagde, drengen er hyper og derfor havde han problemer med sin omverden, fordi han ikke når at tænke før han taler for det hele skal bare gå SÅ hurtigt, og det var sku lige før jeg ikke kunne følge med i hans tankegang og tale. Nu er det sådan at jeg er udstyret med en tålmodighed mht. børn og hunde/dyr og jeg fik rigeligt brug for denne evne, og da ideen med hans ophold her var at udvikle empati/følelser for andre, bla. hans klassekammerater, så startede vi med hundene, hvor jeg har 9 i huset og 2 af hannerne er angste og derfor kunne bide. Jeg introducerede ham til de 7 hvilket gik godt og sagde til ham ” Nu kommer der to hanner, man kan sige at de er ligesom dig, angste og ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op og derfor bliver de aggressive for at beskytte sig, men i virkeligheden er de ok og søde hunde, når du først lærer dem at kende, MEN du skal love mig at opføre dig som jeg siger, ikke noget med at finde på noget selv, kun bruge dæmpende signaler som jeg har forklaret dig brugen af”. Det gik ud over al forventning og dyrene og han blev ”pot og pande”.

Med sine 11 år tog han sit arbejde her alvorligt forstået på den måde, at han virkelig ønskede at gøre sin indsats med et arbejde han brød sig om, hunde-arbejde med alt hvad det indebærer. Der skal gøres rent i deres bure, samle prutter op, fodre, lege med dem der vil, et par af de rolige blev vasket etc. Han troppede op hver morgen med gummi-støvler og nogle plastikhandsker, der var ti numre for store til hans lille hånd, han og jeg klippede negle, rensede ører alt imens han ævlede ”stolper op og vægge ned”, og hvor jeg måtte sige til ham ”Fredderik, nu koncentrerer vi os om hvad vi laver lige nu og bagefter finder vi på noget andet, med alt dit ævleri tager det for lang tid for dyrene, som ikke synes det er rart at få klippet negle etc. her på bordet”

At finde på noget andet er ikke nemt med en hyper-dreng, hvor det hele bare ikke kan gå hurtigt nok. En dag hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle sætte ham til at gøre, foreslog jeg at han måske kunne hjælpe med at rive græs sammen, hvortil ungen svarede ” Lisa, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det, MEN det er jo altså ikke derfor jeg er her, jeg er her for hunde-arbejde”og jah, hvad skal man svare på det udover at give drengen ret??

Han var jo her for at se hvordan det er med dyr, at de har følelser både fysisk som mentalt ligesom mennesker. Jeg forklarede ham omkring dyre-beskyttelse, dyr af enhver art og en dag kom Tipper og Nille hjem med et dyr de havde slået ihjel, en væsel tror jeg det hedder på dansk. Jeg sagde til ham at vi skulle jo begrave dyret på behørig vis og forslog, at han gravede graven hvilket han gjorde, jeg kom med et lille klæde som vi bruger det her, han puttede jord på og jeg sagde ”hvad synes du, egentligt skulle vi bede en lille bøn” men det sagde han nej til. Ok, jeg gik over i huset og lidt efter kom han løbende (en hyper-dreng går ikke!!) og sagde ” Lisa, kom og se hvad jeg har gjort” . Jeg gik over og så at han havde lavet et lille kors af noget træ han havde fundet og sat sammen med noget snor. Jeg gav ham et knus og sagde at jeg syntes at det var en fin tanke, og at jeg var sikker på at det lille dyr nu havde det godt.

Jeg har talt med hans mor og hun siger at det går fint med drengen, han klarer sig fint i skolen mht. karakterer (det tror jeg, ungen er super-intelligent), og at han tager situationerne med ro som de kommer også, når hans skolekammerater provokerer ham, alt i alt en god oplevelse for os alle sammen, han er en dejlig ung ”mand” som jeg sagde til ham “Du er helt ok, men skal lære at kontrollere dig for at have det godt med din omverden, ligesom de to hanner her, Chip og Dale, som minder om dig….”