Forlang frie søer

, , ,

Fra Dyrenes Venners hjemmeside:

Forlang frie søer!

I Danmark har vi 1 million grisesøer, som lever et rædselsfuldt liv. Soen ligger som ”fødemaskine” under så elendige forhold, at det kan give hende alle mulige dårligdomme: brækkede ben, skader på fodled og knæled, store liggesår på skulderpartiet. Det er resultatet af at opholde sig en stor del af livet i en lille boks, som kun tillader, at hun med besvær kan vende sig fra side til side samt rejse sig op og lægge sig ned. Og det er takken for at have givet landmanden ca. 30 pattegrise om året, som han har mulighed for at opfede og slagte senere med en god fortjeneste.

• En so er fikseret i 21 uger om året, hvilket svarer til 40% af dens levetid.
• Mangel på halm og beskæftigelsesmuligheder giver stress og stereotyp adfærd.
• Skuldersår og andre sår opstår, fordi soen ligger direkte på et goldt cementgulv eller støder mod metalbøjlerne, som fikserer hende.
• 132.000 søer destrueres årligt, fordi de er så elendige, at slagteriet ikke vil have dem.

[button color=”green” size=”small” link=”http://www.skrivunder.net/forlang_frie_soer” target=”blank” ]Skriv under her[/button]

/af

Hjælp Taberkøerne

, , ,

Fra Dyrenes Venners hjemmeside:

Hjælp Taberkøerne

For nogle år siden kørte Dyrenes Venners kampagne for malkekvæget. Et af hovedkravene var, at alle køer skal på græs i sommerhalvåret. Desværre valgte politikerne ikke at honorere vores krav i Danmark bl.a. med den begrundelse, at det ville være konkurrenceforvridende, da mælkeproducenter i de øvrige EU lande ikke skulle leve op til dette krav.

Nu støtter vi så initiativet til at få en EU lovgivning på plads. Og du kan hjælpe køerne. Det skal være slut med de såkaldte ‘taber-køer’ og den ekstreme mælkeydelse. Og alle køer skal naturligvis på græs i sommerhalvåret.

[button color=”green” size=”small” link=”Skriv under her” target=”blank” ]Skriv under her[/button]

/af

Dyrenes SOS er associeret medlem af DOSO.

, ,

2013 skulle blive året, hvor Dyrlæger uden Grænser blev associeret medlem af DOSO.

Lidt om DOSO:

I 2001 blev 8 dyreværnsforeninger enige om at danne sammenslutningen DyreværnsOrganisationerneSamarbejdsUdvalg (DOSU), som var starten til et velfungerende og frugtbart samarbejde. Foreningerne bandt sig ikke tættere til hinanden, end at man også kunne arbejde 100 % selvstændigt om specielle dyreværnsproblemer, og ikke altid behøvede at støtte tiltag eller kampagner, som DOSU besluttede.

Den 21. maj 2007 fik DOSU-mødet en særlig betydning. På dette møde blev det besluttet, at hvis DOSU skulle opnår maksimal indflydelse og betydning, så skulle sammenslutningen arbejde mere professionelt. Med andre ord skulle der skabes en mere struktureret organisation med vedtægter, generalforsamlinger, forretningsudvalg, formandskab mv. Der skulle også skabes økonomi, så man blandt andet på sigt kunne ansætte en medarbejder til at bistå med lobby- og PR-arbejde.

På mødet den 27. februar 2008 blev nye vedtægter vedtaget og det første forretningsudvalg valgt. DOSU blev erstattet med DOSO, idet ordet ”organisation” signalerer en mere fasttømret og professionel enhed end et ”udvalg”.

Se mere om DOSO her.

Følgende foreninger har fuldt medlemskab af DOSO:

Følgende foreninger har associeret medlemskab af DOSO:

DOSO repræsenterer ca. 130.000 medlemmer og støttemedlemmer.

/af