Kære allesammen.

Nu er det et stykke tid siden jeg skrev sidst og det er sandelig ikke, fordi jeg ikke har noget at skrive om, jeg og alle andre, der laver det samme arbejde mht. forladte hunde og katte, har RIGELIGT at se til for at se hvor vi kan hjælpe de stakkels dyr.

Personligt har jeg daglige opkald fra folk der spørger om jeg kan tage deres dyr, nogle er gravide tæver, nogle allerede med hvalpe, andre har taget hunde til sig og skal nu flytte og kan ikke tage dem med sig. Det sidste er grunden til at jeg aldrig afgiver en hund i adoption til folk, der lejer for de fleste flytter og efterlader dyrene fordi de enten ikke kan eller vil tage dem med sig. Hunde og katte bliver troligt hvor de er, i det forladte hjem, det er jo deres hjem og venter på at deres familie dukker op igen og det sker bare ikke, så er det at naboer ringer til mig og beder om at jeg henter dem. Det kan jeg ikke, jeg har ikke plads og heller ikke råd til at brødføde så mange.

Mit arbejde med gadehunde koster mange penge, jeg bruger ca USD 500.00 pr. måned, ¼ af min enkepension, så nu er jeg begyndt at nedskære for de familier jeg har hjulpet igennem mange år, jeg giver lidt foder her og der, men ikke på regulær basis og det lader til, at folket forstår det og prøver på at hjælpe sig selv. Jeg er virkelig ked af ikke at kunne hjælpe, faktisk bliver jeg deprimeret af det, men det nytter jo heller ikke.

Det gode er at vores massive kastrations-runder går fint og Eugenia og Luisa klarer den del, mangler der penge, så betaler jeg med jeres donationer. Jeg selv laver individuelle kastrationer med hjælp fra bla. Candy, som virkelig gør et stort arbejde, jeg har betalt hende for kastrationer og vacciner og hun finder familier til alle hvalpe og mødre og de penge tager jeg fra jeres donationer og lægger lidt til her og der af mine egne penge. Candy siger “tak for hjælpen” med billeder – 3 blev steriliseret og to af dem blev adopteret – vi er taknemmelige for jeres støtte af hele vores hjerte.

For lidt over en måneds tid siden ringede min veninde Laura med et problem. En lille hanhvalp, sat på gaden, havde lagt sig under deres bil og faderen så den ikke, startede bilen og overkørte den lille over snuden. Den blødte kraftigt og jeg sagde til Laura at hun skulle få den bragt til vet. Laura for enten at få den op at stå eller aflive.

Den lille han-hvalp havde alskens problemer, fyldt med orm, erligia, vet. Laura havde ham i en uge og ringede og sagde at den skulle væk derfra, idet hun havde store problemer med parvo-virus og hunde-syge og til trods for vaccine, kunne han blive smittet pga. hans lave immun-system. Jeg hentede ham og blev fortalt at han var ”retarderet”, dvs. at når han spiste faldt hovedet ned i madskålen, han kunne gå en meters penge, men så faldt han om.

Jeg fandt en familie som kunne tage ham, men nu kan de ikke længere og nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med ham den lille, det lader til at han kan bevæge sig fint, men hvis han roder sig ind i højt græs, feks, så ved han ikke hvordan han skal komme fri. At få afsat en sådan hvalp er næsten håbløst, men måske er der eet eller andet sted en person, som vil hjælpe ham.  Jeg ville tage ham her i huset, give massage og styrke ham, det er jeg faktisk god til MEN jeg har allerede 8 i huset og få en debil lille hanhund inkorporeret i flokken, ville være umuligt, alle vil true ham og måske bide ham ihjel…l ad mig sige det sådan, jeg tør ikke tage chancen.

Nu da vi er ved det, så kom min hushjælp Yadira i går morges og sagde ”Jeg har en nyhed, som du ikke vil bryde dig om” hvortil jeg svarede ”Så lad være med at meddele mig den!!!”

Well, nyheden var at een eller anden havde bundet en lille sort hund ved min indgangsport, hunden var så fyldt med pels-knuder at man ikke engang kunne se dens køn, ej heller øjne, dyng-våd fordi det havde regnet hele natten. Jeg gned mig lidt i øjnene og tabte min kontaktlinse….. vi fandt den og jeg sagde, at nu ville jeg lige putte den ind igen og tænke!!!!

Resultat blev at hun skulle hente den ved porten, putte den i bilen og jeg ville tage den lille til dyrlægen. Det gjorde hun og hunden takkede ved at bide hende i hånden, ikke særligt meget og da hun viste mig ”bid-såret” sagde jeg at der er jo ikke engang gået hul så det er ikke så galt endda.

Jeg selv satte mig i bilen og udøvede alt, hvad jeg ved om dæmpende signaler, godbidder, blød tale etc. og det eneste den lille gjorde, var at knurre ad mig. OK, fortalte jeg hunden, du kan lige sidde her i bilen i ro og fred og samle dig til vi tager dig til dyrlægen.

En time efter tog vi afsted og da hun så mig ville den lille hale ikke holde op med at vifte og i den halve time det tager til dyrlægen aede jeg hunden over det hele, også under bugen og fandt ingen penis, altså en lille tæve.

Jeg har altid 5 ting i bilen, ormemiddel til en gadehund, godbidder, en hundesnor, murer-handsker og en saks !!! Saksen bruger jeg til hunde der har en snor/halsbånd omkring halsen som jeg ser på gaden (også uden at være gadehund) og denne lille tæve have et reb der var så stramt at hun knap kunne ånde, ej heller spise og drikke sikkert derfor hun er rad-mager og hos dyrlægen bad jeg om at de ville klippe snoren som det første……nu kunne hun ånde, spise og drikke og den lille hale holdt bare ikke op med at logre.

Jah, et lille udpluk af livet her hos mig…..i ”mit næste liv” vil jeg have to kanariefugle eller en regneorm i en urtepotte!!!!

En sommerhilsen herfra og igen TAK for jeres donationer!

Lise

Hvaple som skal vaccinneres:

For en uges tid siden ringede Candy til mig og fortalte at Susy gik rundt og var ophovnet fra hals og opefter. Vi snakkede frem og tilbage, hvad kunne være grunden ??

Candy sagde at hun jo havde undersøgt for slange-bid, hvor der omkring opsvulmningen normalt vil bløde, og kigger man godt efter, vil man se de små eller store huller hvor slangen har bidt. Vi talte om skorpion-stik og de store hvepse vi har her, hvor folk med den mindste allergi overfor disse bliver indlagt på hospital efter at være stukket.

Nuvel, Susy så ikke ud til at have store smerter, hun spiste, om end kun lidt, drak vand, tissede uden blod med normal farve og hendes afføring var normalt formeret og uden blod det er jo alle gode tegn, så jeg sendte Candy penge til dexametasona som hjælper mod hævelse plus antibiotika og hvis dette ikke hjalp, ville jeg sende hende til ”onkel doktor” med Susy.

Efter et par dage vaskede Candy hunden og så nu to små, bitte bid af en slange, sikkert en af dem vi har her som bider kvæg og som hedder ”bejuquilla” og hvor farmerne skærer et snit omkring såret/hævelsen med en kniv og presser puds ud og så er den potte i øvrigt ude. Candy gjorde det samme (dog uden kniv, såret sprang op ad sig selv ) og Susy er ok nu, såret vaskes hver dag og om kort tid vil huden heles op.

Knus

Lise i Costa Rica

Allerførst vil jeg sige til lykke med det flotte resultat af “kastrations-runden” i Thailand. Jeg har naturligvis fulgt med på siden og kan se at der i princippet ikke er stor forskel på der og her i Costa Rica.

For 20 år siden organiserede jeg min første “massive kastrations-runde” med 15 dyr, hvor jeg på knæ bad folk om at tilmelde sig, jeg gik og bankede på døre og Gud hvor var jeg stolt over de 15 hunde og katte som blev opereret. Som tiden er gået ligger landet anderledes i dag hvor folk rent faktisk opsøger datoer til kastration hvor de kan få deres dyr opereret for ca. DKK 100.00 pr. dyr og der er rabat hvis man medbringer flere end to. Vi uddeler information omkring pasning af dyrene efter operation, tilbyder antibiotika til en billig penge som folk køber, og for han-hunde skal der lidt ekstra til for at tage opsvulming omkring såret og som tæver normalt ikke får. En haveslange med koldt/køligt vand omkring såret gør underværker og kold/frossen kompres med kamille-te ligeså.

I året 2015 opnåede vi et resultat af 863 dyr, fordelt på 11 kastrationsdatoer, den mindste var med 25 dyr og den største 115 dyr, en 78 dyr pr. runde hvilket er godt gået med een dyrlæge, han medbringer en 2-3 hjælpere som er næsten fuldt-uddannede dyrlæger og som skal have noget praksis i dette arbejde, hele processen  omkring hvem gør hvad og hvornår og når dette er indarbejdet i et team, så går det strygende derudad, vi andre almindelige “dødelige” står for pasning af dyrene i opvågnings-fasen. Vet. Blas er den eneste der opererer og syr sammen, det har jeg bedt ham om år tilbage hvor jeg havde problemer omkring syning da de næsten uddannede havde en anden ide om hvordan man laver kun et enkelt sting for at lukke såret.

Her hos mig har jeg nu “kun” 24 hunde, min bedste hunde-veninde har omkring 70 og en anden 480 hunde!!!! så som I kan se, har jeg det “rene luksus” som hænger sammen med at jeg siger nej til dem der ringer og beder om at jeg henter dyrene. For et par dage siden blev jeg ringet op af en kvinde, hvis søn havde hentet en tæve med 10 hvalpe, tæven er American Stafford, hannen ved vi ikke noget om, hun fødte på en mark, hvor hun havde lavet en rede i form af et hul i jorden. Tæven er venlig overfor mennesker og måske bringer hun dette gen til sine hvalpe, vi har temmelig mange problemer med denne race, pittbulls ligeså, her i landet, hvor små børn bliver bidt, indtil videre i år er vi på 3, alle 2-årige, hvor forældrene ikke passer på deres unger, de små tager/leger med hundens mad, kigger den direkte i øjnene og griner…… (viser tænder) ikke noget for sådan en type hund som i virkeligheden er en dejlig hund, hvis den får noget opdragelse af folk der forstår, hvordan den er sat sammen og ikke som de bliver holdt her,  i en lille kæde og uden mulighd for at bevæge sig. Konen lod den løs og det første den gjorde var at slå naboens papegøje ihjel som gik og kiggede efter lidt godbidder i græsset…..såh, nu er der nabostrid. Jeg kan- og vil ikke tage denne tæve med 10 hvalpe, jeg har ikke plads og henviste konen til en organisation som tager sig af rescue af denne race som de kender og ved hvor,  og til hvem, disse hunde kan placeres.

Jeg har haft et godt held med adoption af Benji som fik et godt hjem hos en hindu familie, de havde adopteret en gadehund, som var SÅ meget gadehund at den kun ville være på gaden og familien ville have en “sofahund”, hvor Benji passer fint i billedet og nu har Benji lært sin “veninde”, hvor fedt det er at ligge i sofaneseren og lege sammen…

Naturligvis hjælper jeg her og der alt efter graden af nød!! Jeg hentede en tæve, Teresa, og bragte hende til sterilisation samt at få fjernet flue-mider som hun havde over hele kroppen. Ideen var at hun skulle steriliseres og under narkosen skulle disse døde mider fjernes. Min dyrlæge var ved at opgive ævred da hun så over 50 mider fordelt på hele kroppen af hunden, de fleste på ryggen hvor hun jo ikke kan nå og få slikket dem af og da dyrlægen pressede dem ud, blødte hunden så kraftigt at der kunne være tale om erhligia som via test viste sig at være tilfældet. OK, 1 måned her med medicin. Jeg puttede en gammel t-shirt over hendes krop, bandt det sammen med maskin-tape så nye fluer ikke kunne komme til og lægge nye æg. Hun tog på i vægt eftersom hun fik god mad og råt kød til at tage pillerne….MEN det viste sig at hun var gravid med 10 hvalpe som blev  bort-operet før de blev for gamle til  ikke at foretage denne operation, dvs. omkring en måneds graviditet. En tæve tager ca.63 dage fra kontakt med hanhund til fødsel.

En lile tæve med 5 hvalpe blev “afleveret” hos en nabo  i en kasse!!! Hun tager på arbejde kl 5 om morgenen og kommer hjem kl 21 om aftenen og kan naturligvis ikke passe mor og hvalpe.  Well, here we go again…jeg fik fat i en indianer-kvinde via en hunde-veninde som kunne være foster-familie for tæven og de små,  jeg giver foder og mælk og har lige betalt for vaccine til mor og unger som jeg har taget fra donationen fra dyrenes sos. Moderen til hvalpene plus 4 katte er netop blevet steriliseret privat ved en anden dyrlæge som tager DKK 100.00 pr hund/kat selvom vi ikke taler om ”massiv” kastration hvor det kan gøres for samme penge på grund af mængden af dyr, anestesi er dyrt men da en kat betaler det samme som feks. en hund på 40 kg, så udlignes det på den måde og derfor kan vi lave ens pris for alle.

Jeg hentede jo lab-hannen, Mike og to små tæver fra gaden, alle blev vaccinerede og de små tæver skulle opereres hvilket ikke kunne blive gjort i første omgang idet de havde erhligia, ergo blev de behandlet for det her og da det var slut efter 28 dage, kom de tilbage til vet. Laura igen og blev steriliseret .  Eet eller andet skete der der, de kom tilbage hertil men de så ikke ok ud, dårlig afføring og puds i øjnene. Begge dele blev behandlet lokalt, øjendråber og noget medicin til at stoppe diareen, de spiste ok og legede og fjollede med de andre dyr. Jeg syntes ikke rigtigt at noget hjalp på situationen så jeg tog begge til check igen og det viste sig at den ene havde distemper på dansk hunde-syge. Hundesyge er et virus som alle dyr kan have eller få via smitte, her hos os har vi jo mange vilde dyr bla. Coyotes, mapaches, zorillos etc. som går rundt på området og kan smitte dem der går frit rundt som igen smitter de andre som er i indhegning. Gud være lovet at vi lever i sub-troperne for dette virus er nemt at eliminere via varme og tør luft og en god omgang klor og sæbe.

Jeg var ved at opgive ævred fordi alle de 25 hunde har een vaccine, nogle har to og andre tre men jeg har ikke noget program om at een gang om året skal der vaccineres, dels fordi det er dyrt og dels fordi  hundene her jo ikke har kontakt med hunde på gaden, altså bortset fra de 4 der går løse. Hunde jeg tager ind kommer ikke engang ind her men først til dyrlæge-check og bliver vaccineret.

Nuvel, Laura kom og vi vaccinerede alle 25 inkluderet rabies, jeg har 5 som kun jeg kan få ” krops-kontakt” med så dem tog jeg mig af, hun giver vaccinen under huden men det tager alt for lang tid med en nervøs/angst hund så jeg giver intra-muskulært og det gør jeg så hurtigt at hunden slet ikke opnår hvad der sker bortset fra et lille prik og så er den potte ude, det lærte jeg for 21 år siden (efter at have øvet mig med vand i en sprøjte og ind i en appelsin det gik) og da det er lidt mere brusk for hundens krop og enkelte hunde får en allergisk reaktion, har jeg altid noget anti-histamin ved hånden.  Den lille med ”full-blow” hundesyge blev aflivet, inkubations-tid for hunde-syge er omkring 14-18 dage, alle spiser ok og afføring er ok så jeg tror jeg slap med ”forhånds-skrækken” idet jeg så i ånden at nu ville de alle dø!!!! Nu slapper jeg lidt af eftersom vi er ovre 20dage og alt ser fornuftigt ud.

Alt for nu, i dag har vi kastration i Puriscal med omkring 82 dyr og af dem er der 18 fra gaden så det bliver lidt af en udskrivning og Gud være lovet, at vi har hjælp fra jer i Dyrenes SOS….mange, mange tak for det….

Et knus til jer fra mig….

Lise