Save The Dogs hjælper ukrainske dyr

, ,

Vi har gennem mange år haft kontakt til en meget aktiv person, Gregg Tully. Han har arbejdet i mange dyreorganisationer i hele verden –  blandt andet Soi Dog Rescue i Thailand, Kathmandu Animal Treatment Center samt et abeprojekt i Afrika, hvor han i de fleste tilfælde har fungeret som koordinator og chef. Han er nu tilknyttet i et år til en rumænsk organisation, Save the Dogs. 

Flygtninge på vej over grænsen med deres dyrOrganisationen Save the Dogs har base i Rumænien nær den sydlige grænse til Ukraine, hvor de dagligt arbejder sammen med andre organisationer, som modtager ukrainske flygtninge fra den sydlige del af Ukraine. Her deler Save the Dogs foder og andre fornødenheder ud til flygtninge med dyr og hjælper også med dyrlægehjælp samt vaccinationer. 

Save the Dogs har fornyelig reddet 30 hunde fra et hundeinternat i Odessa, som var bombet af russiske styrker. På trods af stress fra bombningerne, rejsen og manglen på mad og deres ejere, var hundene rolige og glade, da de ankom til Save the Dogs i Rumænien, hvor de blev modtaget med varme, mad og drikke.

Save the Dogs tager også ind i Ukraine med mad og fornødenheder til dyreinternater i Odessa området, hvor der er stor mangel på disse ting. De har frem til 11. april sørget for foder til 1200 hunde samt 900 katte i samarbejde med 7 internater og 50 frivillige hjælpere, og der er planer om levering af mindst 15 tons foder indenfor den nærmeste fremtid. 

Bare på den sidste måned har Save the Dogs brugt tæt på 600.000,- på hjælp til hjemløse dyr i den sydlige del af Rumænien, og arbejdet er absolut ikke slut endnu.

Vil du støtte også støtte de ukrainske dyr?

/af

Opdatering: de ukrainske heste

, , ,

Janne og de ukrainske heste

Foreningen Dyrlæger uden Grænser blev i marts kontaktet af Janne, som havde fulgt nøje med i situationen med dyrene fra Ukraine og syntes, at der manglede fokus på hestene.
Der var rigtig mange danske hesteejere, der tilbød hjælp til fx transport og opstaldning, men der manglede struktur. Janne gik derfor i gang med at strukturere hjælpen til heste og hesteejere fra Ukraine i Facebook-gruppen ”Danish help to Ukraine – horses and families”.
Der kan læses mere om baggrunden for gruppen på hestemagasinet Malgré Touts hjemmeside her.

Der var også brug for hjælp til indsamling af donationer, og det var her, FDUG kom ind i billedet. Vi havde allerede gang i en indsamling for dyrene i Ukraine, og det var derfor nemt at indgå et samarbejde om at indsamle til hestene – donationer via MobilePay eller bankoverførsel skal blot mærkes ”Heste” eller “UK hest”, hvis man ønsker, at ens donation går specifikt til Ukraines heste.
De donationer, der indsamles til hestene, vil blandt andet blive sendt til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation (UEF-CF), som hjælper heste ud af Ukraine via Polen, og Animal Rescue and Care (ARCA), som er en rumænsk organisation, der normalt arbejder med de vilde heste i Danube-deltaet samt forbedring af livskvalitet for arbejdsheste i den sydlige del af Rumænien. Under krigen har de sadlet om til at evakuere ukrainske heste via Rumænien og levere foder til stalde i Ukraine.

De første heste er evakueret

Facebook-gruppen har allerede været med til at hjælpe heste ud af Ukraine. Janne blev kontaktet af nogle svenske medlemmer, som havde brug for ekstra chauffører og biler – og takket være gruppen, blev dette videreformidlet til nogle af de danskere, der havde meldt sig under fanerne med hjælp på den ene eller anden måde.
Opdateringerne om evakueringen er indsat som billedserie nedenfor.

Heste i Ukraine under krigen

Janne har sendt os nedenstående rapport om den generelle situation for heste og hesteejere i Ukraine under krigen, og den giver en rigtig god forståelse for, hvilke udfordringer, vi står overfor…

”Efter Ruslands invasion af Ukraine er heste og deres ejere også blevet ramt. Det er mere komplekst at flytte og transportere heste end for eksempel hunde og katte, selvfølgelig både på grund af deres størrelse, men også fordi der er andre EU-regler for kæledyr kontra heste.
Jeg har selv kontakter i Ukraine og Rumænien, og denne statusrapport er blandt andet på baggrund af disse kontakter samt andre organisationer, for eksempel UEF-CF, ARCA, FEI m.fl..

Situationen i Ukraine er særdeles udfordrende, og mulighederne for evakuering er og har været begrænset. Behovet for hjælp til evakuering, foder mm. til hestene er stigende, og situationen bliver mere og mere kritisk. Nogle steder har man set sig nødsaget til at slippe hestene fri, andre steder er hele stalde blevet bombet imens dyrene opholdt sig der, eller russiske soldater har hærget og besat staldene samt skudt heste.
Det forventes at cirka 1000 heste og omkring 100 stalde, rideskoler, stutterier mv. vil få akut brug for hjælp til foder og evakuering i løbet af april måned.
Der er p.t. etableret transitstalde i Ukraine i områderne omkring Kyiv, Lviv samt Zymna Voda tæt på den polske grænse, hvortil de evakuerede heste transporteres. Herfra bliver flere af hestene transporteret til en EU-stald (godkendt til karantæne) i Polen ved navn Lesna Wola, hvor UEF-CF har en samarbejdsaftale med ejeren. Herfra flyttes hestene til andre stalde i Polen eller andre EU-lande.

Transport af hestene ud af Ukraine er vanskelig, og der er mangel på chauffører samt egnede køretøjer, som kan/vil køre ind i Ukraine. Meget er baseret på frivillige. Der er ventetider for hestene ved grænsen. Hestene skal have pas, chip og sundhedscertifikat for at krydse grænsen til EU. Der er også mange ukrainere, som ikke har råd eller haft mulighed for at rejse den nødvendige kapital til transport samt udfærdigelse af dokumenter, som skal følge hesten. Dokumenterne alene koster cirka 800 euro. Rigtig mange ukrainske hesteejere er p.t. desperate for hjælp, og søger den blandt andet i Facebook-grupper som for eksempel ”Danish help to Ukraine – horses and families”.

Der arbejdes fortsat på at finde flere egnede stalde både i Ukraine og Polen, som kan bruges til transit- og/eller karantænestalde. Her har UEF-CF støttet økonomisk, ligesom de har støttet med foder fra indkomne donationer. Med risiko for overfyldte stalde i Polen arbejdes der på at etablere flere bokse og stalde i Lviv i Ukraine, og nogle er allerede doneret af FEI. Men der er fortsat et stort og vedvarende behov.

Foderet til de heste, der fortsat er i Ukraine, transporteres via EU-transportkorridorer med både lastbiler, tog og fly til et opsamlingssted nær Lviv, hvorefter det videredistribueres til stalde i blandt andet Kyiv og Kharkiv. Det er dog særdeles vanskeligt at nå herfra og ud til mindre stalde i Ukraine på grund af dårlige veje, manglende chauffører og køretøjer. Meget af arbejdskraften består af frivillige, som kører længere ind i Ukraine og leverer foder og humanitær hjælp samt hjælper med evakuering. Og med krigens eskalering er dette bestemt ikke blevet lettere. Det er synligt nu, at mange heste har tabt sig væsentligt, ligesom behov for beskæring/skoning ikke opfyldes.”

Læs flere indlæg om dyrene fra Ukraine her.

 

 

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 3

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Det næste indlæg handler ikke direkte om patienter fra projektet, men om et besøg hos en lokal katteshelter.
De gadekatte i Algarve, der er tamme og glade for mennesker, bliver efter indfangning (og eventuel neutralisation eller anden behandling) videreformidlet til nye familier i lokalområdet via en af de lokale shelters. De katte, der er decideret vilde og højst sandsynlig aldrig bliver glade for at bo sammen med mennesker, bliver sluppet ud igen efter neutralisation og mærkning i øret (så de ikke bliver indfanget igen).
Jeg har tidligere hørt historier om grumme forhold i hunde- og katteshelters i andre dele af verden, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en portugisisk katteshelter så ud indefra.
Min mand er frivillig på en af de lokale katteshelters et par gange om ugen, så jeg fik nemt lov at komme på besøg – de ville dog blive rigtig glade, hvis jeg lige ville kigge med dyrlægebriller på et par katte, mens jeg var der.

Jeg fik hjælp af Zippy til at skrive noter om de forskellige katte, efter jeg havde undersøgt dem. Som I kan se, mangler han et stykke af sit venstre øre – dette betyder, at han er neutraliseret.

Millioner af katte!

Cadela Carlota Cat Shelter ligger i Lagos’ gamle bydel i en tidligere offentlig park. Bygningen ligner næsten en middelstor, let forfalden portugisisk villa udefra, men indenfor er der fyldt med katte. Faktisk så mange, at det mindede mig om en side fra en af mine yndlingsbøger, fra jeg var barn:

Billede fra bogen “Millioner af katte” af Grete Sonne.

Okay, indrømmet; der var faktisk ikke millioner af katte, men der var lige omkring 70, hvilket absolut syntes af meget i en enkelt villa!
De fleste af kattene var ikke i bure, men rendte frit rundt indenfor i huset, som var fyldt med kattesenge (og som har et helt rum med kattebakker), eller udenfor i løbegården, hvor der var kattehuse, klatrestativer og en stor “sandkasse” med kattegrus.
Udover rummene med de mange løse katte var der en særlig afdeling til de katte, som har testet positiv for katte-leukæmi, så de ikke risikerer at smitte de andre katte. Som tidligere lovet, er katte-leukæmi og katte-AIDS to sygdomme, jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Et af sengerummene. De store bure er til syge (ikke-smitsomme) katte, eller til når der skal introduceres nye katte.

Der var også stillet et par store bure ind i et af rummene. Burene er til de katte, som enten får behandling med medicin (og så undgår man at skulle finde og fange dem 1, 2 eller 3 gange i døgnet), eller som af en eller anden grund er lidt svage, og derfor får et “helle”, hvor de ikke skal dele mad, vand og kattebakke med andre katte. De bliver også brugt, når nye katte skal introduceres i huset.

Det ene hjørne af løbegården.

Og da jeg tog dyrlægebrillerne på…

Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over, hvor sunde og glade kattene var. Der var selvfølgelig både nogen, der var nysgerrige og glade for at hilse på et nyt menneske og nogen, der holdt sig mere tilbage, men ingen af kattene var underernærede, og ingen af kattene havde rifter eller sår fra slåskampe.

Kropssproget hos kattene var generelt afslappet, lige indtil det var tid til morgenmad – så var der lige pludseligt fyldt med aktivitet! Der var tydeligvis en rangorden om, hvem der spiste først, men der var ingen slagsmål. Jeg fik forklaret, at de faktisk blev nødt til at overfodre kattene for at være sikre på, at der også var nok til dem, der spiste sidst, så jeg måtte se gennem fingre med, at nogle af kattene var overvægtige. Fair nok – det virkede i hvert fald bedre end alternativet.

Hvorfor drikke fra de nyopfyldte vandskåle, når man kan drikke fra håndvasken?

Jeg undersøgte både nogle katte, som den daglige leder havde noteret med et eller andet (snot, øjenbetændelse, kløe eller andet) og et par stykker, som jeg selv spottede.
Der var heldigvis ikke nogle af kattene, der fejlede noget seriøst, og personalet fik instrukser i, hvordan de forskellige katte skulle behandles, og hvornår de skulle kontakte deres normale dyrlæge, hvis det ikke blev bedre.

Anne Gallagher vom Braucke

Her er jeg igang med at undersøge kattene i leukæmi-rummet. Bortset fra en smule overvægt hos Sir Cat, som her bliver undersøgt, var der heldigvis ikke noget at komme efter – ingen af dem har symptomer fra deres leukæmi.

Men hvad sker der med kattene?

Cadela Carlota Cat Shelter videreformidler kattene til folk i lokalområdet via fysiske opslag, Facebook og annoncer i lokalaviser. Personalet havde overraskende godt styr på, hvem der var hvem af kattene (hvilket er svært, når der er +15 sorte katte!) og gør virkelig deres bedste for at finde gode hjem, der passer til den enkelte kat.
Heldigvis er det meste af befolkningen i Algarve klar over, at der er rigtig mange dejlige katte, der leder efter gode hjem, samt kan se fordelene ved en ung eller fuldvoksen kat fremfor en killing.

Jeg var meget positiv efter mit besøg hos katteshelteren, og jeg vælger at tro på, at de andre shelters i området har samme ånd og tilgang til tingene.

Snowball nyder livet i øverste køje – han er i skrivende stund blevet adopteret af en lokal familie.

Opdatering om Terry

Til slut en kort opdatering om Terry, som forrige indlæg handlede om. Han er nu på fuld tid ude af sit bur om dagen, og hans ben bliver stærkere og stærkere. Han er stadig i buret om natten, da han stadig er lidt klodset, så vi vil helst være til stede lidt endnu, når han tager sine teenage-katte-løbeture op og ned af sofaerne og rundt i hele lejligheden 😉
Han får nu også lov at komme ud på vores altan, som heldigvis har en meget høj mur, som han under ingen omstændigheder vil kunne klatre over.

Terry havde lidt store øjne første gang på altanen.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry

/af

De røde pandaer i Nepal – del 3

, ,

Vi har tidligere fortalt om det projekt, som KAT Centre i Nepal har igangsat for at hjælpe både de røde pandaer og de hunde, der bor i bjergområderne i/nær Nepals nationalparker, og som Foreningen Dyrlæger uden Grænser har sendt en god portion penge afsted til.
Læs eventuelt mere her (baggrund for projektet) og her (midtvejsopdatering).

Vi har nu modtaget den endelige rapport for projektet. Den er lang, men den er virkelig interessant, hvis man er nysgerrig efter at vide, hvordan dyrlægehjælp foregår i de dele af verden, hvor man ikke komme til med bil, hvor der ikke er pålidelig elektricitet, og hvor tradition og mangel på uddannelse nogle gange kan spænde ben for ens planer.

K-POP, Januar 2022

Rapport over planlægning, udførelse og resultater fra KAT’s Protection of Red Pandas Project (K-POP) i Rara Nationalpark, ward 3, Kanka Sundari Gownpalika.

Introduktion

Projektet blev implementeret i Kanaka Sundari Gownpalika ward no. 3 i Jumla-distriktet. Det er ét af de 10 distrikter i Karnali-provinsen og anses for at være et afsidesliggende, økonomisk underudviklet område. Ikke mange kan læse og skrive, og området ligger lavt på FNs Human Development Index (læs eventuelt mere her). Nepals regering distribuerer mad til lokalbefolkningen i Karnali-provinsen ved hjælp af FNs World Food Programme (læs eventuelt mere her). Flere NGOer rundt i verden arbejder på at løfte levestandarden for befolkningen i dette område, og der har indtil nu ikke været så meget fokus på dyresundhed og -velfærd.

K-POP havde tre hovedmål:
1. Mindske antallet af ikke-neutraliserede hunde i områder med røde pandaer
2. Mindske risikoen for hundesyge (engelsk: distemper) hos hundene
3. Mindske dødeligheden hos de røde pandaer i Rara Nationalpark ved at reducere antallet af hunde via neutralisation samt reducere smittefaren fra hundene via vaccination

K-POP skulle nå disse tre mål ved at neutralisere og vaccinere (mod rabies og hundesyge) hundene i et område, hvor der hyppigt ses røde pandaer (ward no. 3 i Jumla-distriktet).
Et yderligere mål var at oplære lokalbefolkningen i, hvordan de kan tage sig af deres hunde, hvis de fx kommer til skade, da der ikke er nogle dyrlæger i området normalt. Dette blev hovedsagligt gjort via forklaringer og praktiske øvelser, og da projektet var slut, blev der efterladt bl.a. bandagemateriale og sårrens til fremtidig brug.

Lokation

Lokationen for projektet blev udvalgt med hjælp fra Verdensnaturfonden (WWF Nepal) ud fra følgende kriterier:
• Kendt habitat for røde pandaer
• Rapporter om dødsfald blandt røde pandaer grundet hundesyge
• Fremkommeligt via vej eller til fods (højst to dages vandring)

Ud fra disse kriterier fandtes der fire mulige lokationer. To af disse var i et bjergområde ved Rara Nationalpark. Efter rådførsel med Rara Nationalparks autoriteter og rangere, blev det første K-POP planlagt til at finde sted i ward no. 3, Kanaka Sundari Gownpalika, Jumla-distriktet, Karnali-provinsen.

Vejene efter monsunregn

 

Transport

Projektet blev forsinket i 35 dage grundet voldsom monsunregn, hvilket gjorde det umuligt at komme frem med alle materialerne oppe i bjergene. Projektets manager tog på rekognoscering 14 dage inden projektets start for at finde passende steder at overnatte langs ruten samt for at tjekke vejene.
Da det igen blev muligt at rejse, drog teamet afsted d. 12. november 2021. Rejsen tog i alt 3 dage. Da der ikke var fremkommeligt med bil hele vejen, blev der brugt halvanden dag på at transportere alt udstyret til fods den sidste del af vejen. Så i alt blev der først brugt en bus, siden jeeps, og til sidst et par heste og en flok dragere for at få alt udstyret med til indfangning, operationer og vaccination af hundene.

Opstart

Inden selve projektet gik i gang, undersøgte manageren området og holdt et møde med lokalbefolkningen og de lokale myndigheder for at finde ud af, hvordan projektet bedst kunne udføres. Det blev bekræftet, at de lokale hunde udgør en risiko for de røde pandaer, samt at der havde været problemer med uønskede hvalpe i området. Grundet mangel på dyrlæger i området var der aldrig udført neutralisationer i området. Dette bekræftede K-POP i, at en kombineret neutralisations- og vaccinationskampagne var den bedste måde at fremme velfærden og sundheden hos både de hunde, der var med i projektet, samt hos de røde pandaer i distriktet.

Der var formel opstart af projektet med deltagelse fra både de lokale myndigheder og lokalbefolkningen. Lal Bahadur Raut, formand for the Animal Department, holdt en velkomsttale, hvor han takkede KAT Centre for at organisere projektet, og han rettede en særlig tak til de personer, der aktivt deltog i K-POP. Han nævnte også, at det ikke var unormalt, at uønskede hvalpe blev druknet i floden, men at det ikke længere ville være nødvendigt efter projektet. Formanden for landsbyen, Manbir Budha, holdt en tale i samme ånd, hvor han fremhævede vigtigheden af neutralisation af hundene i landsbyen, ligesom han fastslog, at vaccination mod rabies er kritisk, så længe der dør mennesker, hunde og røde pandaer af rabies i Nepal. Manbir Budha nævnte også, at som tak ville kost og logi være gratis for projektets medlemmer under projektperioden.

Udførelse

Udstyret til vaccination og neutralisationer blev gjort klar i de lokale myndigheders bygning, og selve udførelsen af K-POP varede tre dage. Der var blevet informeret om projektet i god tid, så lokalbefolkningen kunne planlægge i forhold til det.
Den første dag kom folk med deres hunde fra morgenstunden. Projektet startede hver dag ved 10-tiden om morgenen, da det ellers ville være for koldt for hundene at være i bedøvelse. Udstyret til neutralisationerne blev gjort klar i to rum – ét til selve operationerne og ét, hvor hundene kunne observeres under opvågningen.

Den første dag blev der vaccineret cirka 40 hunde, men der var markant modstand fra lokalbefolkningen om at få deres hunde neutraliseret. Dette skyldtes især frygt for, at hundene ville blive mindre aggressive efter neutralisation, og derfor ikke længere kunne bruges som vagthunde for fx huse og kvæg. Der blev derfor holdt et krisemøde allerede næste dag, hvor K-POP i samarbejde med de lokale myndigheder fortalte om vigtigheden af neutralisation af hundene i området, samt at neutralisation ikke ville gøre hundene til dårligere vagthunde. Dr Samir og Dr Ibeu fra K-POP forklarede, hvordan neutralisation foregik, og hvordan det på sigt var gavnligt for både hundene, de røde pandaer og befolkningen, men der var stadig stor modstand fra lokalbefolkningen mod at få deres hunde neutraliseret.
Som konsekvens af dette blev projektet hurtigt ændret en smule, så de 108 lokale hunde stadig blev vaccineret – men uden at blive neutraliseret – og der blev sat flere kræfter ind på at indfange, vaccinere og sterilisere de gadehunde, der ikke havde ejere, men alligevel befandt sig i bjergområdet.
Denne modstand fra lokalbefolkningen var ikke forventet, og der blev brugt meget tid på at fange og bringe gadehunde fra et større område end påregnet.
I fremtiden vil der planlægges et par dage op til projektet, hvor lokalbefolkningen får bedre og mere undervisning i, hvorfor neutralisation er vigtigt. Dette vil forhåbentlig mindske modstanden mod neutralisation i afsidesliggende områder.

Endelige tal

• Samlet antal fritlevende gadehunde neutraliseret: 25
• Samlet antal fritlevende gadehunde vaccineret mod rabies og hundesyge: 25
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod rabies: 108 (og 1 kat)
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod hundesyge: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod orm: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod andet: 6
• Træning af sundhedspersonale i førstehjælp til hunde: 4

Ting, vi lærte under projektet

Ud over den uventede modstand blandt lokalbefolkningen mod neutralisation, var der flere udfordringer under projektet:
• Kølekæde. Det var vanskeligt at sørge for en såkaldt “ubrudt kølekæde” til at holde vaccinerne og visse typer medicin kolde hele tiden. Undervejs blev vaccinerne opbevaret i en pose i den lokale flod, som bliver forsynet med smeltevand fra sneen højere oppe i bjergene. I fremtiden kan det undersøges, om samarbejde med fx FNs World Food Programme kan sørge for en ubrudt kølekæde (da World Food Programme også distribuerer mad, der transporteres på køl).

• Mangel på elektricitet. Der skulle blandt andet bruges elektricitet til sterilisatoren, hvor instrumenterne til operationerne blev steriliseret. Der bliver ført elektricitet til landsbyen, men ikke nok til at få sterilisatoren til at køre. I stedet blev sterilisatoren sat på et gasblus, og instrumenterne blev på denne måde kogt, hvilket ikke er optimalt, men blev nødt til at være acceptabelt i situationen.

• Hypotermi/underafkøling af hundene under og efter operation. Dette var heldigvis tænkt på i forvejen, og K-POP havde sørget for at have nok tæpper og varmedunke med. Frivillige fra lokalbefolkningen var en kæmpe hjælp, når der skulle koges og hentes vand, ligesom lokalt (menneske-)sundhedspersonale holdt øje med hundene og målte deres temperatur hver halve time under opvågningen.

• Oplæring af lokalt sundhedspersonale. Fire lokale kvinder, som alle var sundhedspersonale i forvejen, blev oplært i førstehjælp, sårpleje, behandling af parasitter, pleje af diarre osv. hos hunde. Lokalbefolkningen var generelt meget interesseret i, hvordan de selv kunne hjælpe deres hunde med hyppige lidelser som sår, hudproblemer, diarre osv., da der normalt ikke er en dyrlæge i området.

Konklusion

108 hunde er blevet vaccineret mod rabies og hundesyge. 25 hunde (både hanhunde og tæver) er blevet neutraliseret – alle disse hunde er fra områder med rapporter om høj smitte fra hunde til de røde pandaer med forskellige sygdomme (især hundesyge).
Fire personer med sundhedsfaglig baggrund er blevet oplært i førstehjælp til hunde, om faren ved rabies fra hundebid, og hvordan man sikkert kan håndtere mere eller mindre tamme hunde til fx vaccination.
Lokalbefolkningen blev også undervist i, hvordan de bedst sørger for både deres egne hunde og gadehundene, og hvordan forekomsten af rabies og hundegalskab potentielt kan skade de røde pandaer og andre vilde dyr.

Trods signifikante logistiske og kommunikative problemer blev programmet fuldført, og K-POP har noteret og vil tage ved lære af de udfordringer, der var. Nøglen til succes for fremtidige projekter ligger i kommunikation med lokalbefolkningen inden projektets start.
Der er stadig flere bufferzoner omkring Rara Nationalpark, hvor de røde pandaers fortsatte eksistens er truet af de lokale hunde. Det er vigtigt at kortlægge transmissionen af hundesyge fra hundene til de røde pandaer, så man fremover kan se præcis, hvor stor en forskel, et projekt gør. Seniordyrlægen hos K-POP har derfor foreslået, at der laves research indenfor dette, inden det næste neutralisations- og vaccinationsprojekt opstartes.

/af

Opdatering fra Polen II og III

, , ,

Vores dyrlæge og bestyrelsesmedlem Anne var i Polen sidste uge. Hendes første opdatering kan læses her og hendes anden opdatering er en video, som kan ses her.
Den tredje og sidste rapport fra Polen kommer herunder.

Anne skriver:

Den sidste opdatering om turen til Polen kommer til at have fokus på de enkelte dyr og menneskers historier. Det er måske ikke en traditionel måde at skrive rapport på, men jeg synes, det giver et indblik i, at dagen nogle gange kunne føles helt almindelig (en kat med øjenbetændelse i Polen får samme behandling som en kat med øjenbetændelse i Danmark), og så var det alligevel aldrig det samme som en dag derhjemme – især på grund af de baggrundshistorier, der fulgte med.

Milka

Dagen inden vi ankom til Medyka, var der blevet evakueret en shelter med både hunde og katte lidt udenfor Kiev. Yullia, den ukrainske dame, der ejede shelteren, var blevet indtil hun var sikker på, at hun kunne få alle dyr med ud. Alle hundene og kattene havde selvfølgelig navne, og den her lille fyr hedder Milka.

Under en luftetur fik han bevæget sig ud på en ret dyb, frossen vandpyt – og isen knækkede. En lille hvalp i iskoldt vand til over ryggen er skidt – og han nåede at blive underafkølet, inden vi fik ham på rette fod igen. Det krævede behandling med opvarmet væske samt håndklædetørring foran radiatoren. Der var heldigvis masser af frivillige til den del.

Milka foran den varme radiator.

Dee-Dee

Vi ankom samme dag som hunden Dee-Dee (som egentlig havde et meget langt ukrainsk navn, som hurtigt blev til Dee-Dee). Dee-Dees ejer var på besøg hos noget familie i USA, da krigen brød ud, og hundepasseren havde efterladt Dee-Dee. Heldigvis kunne den ukrainske kvinde komme i kontakt med noget familie i Lviv, som hjalp med at få Dee-Dee ud af Ukraine og til modtagecenteret i Medyka.

USA er ikke et af de lande, der har lempet for indførsel af private ukrainske kæledyr, så det ville ikke være muligt at genforene Dee-Dee med sin ejer i USA. I stedet kommer kvinden tilbage til Europa, hvor hun ville få alle sine egne og Dee-Dees papirer i orden, inden de begge to forhåbentlig kan flytte hen til familien i USA.

Dee-Dee og en af de andre frivillige.

Katte fra Зоокоти

Den ene nat i Medyka ankom over 50 katte, som var blevet evakueret fra Зоокоти (“Zoo Cats Kyiv”).
De havde været uden mad i tre dage, men havde heldigvis haft adgang til vand og læ. Katte kan være ret modtagelige for infektioner i luftvejene (det er bl.a. nogle af de ting, man vaccinerer mod), så mange af dem var snottede, nyste og havde øjenbetændelse ved ankomst. Enkelte, især nogle af de små katte, havde også tegn på lungebetændelse. Afhængig af hver kats symptomer blev der lavet en behandlingsplan (fx antiinflammatorisk til dem, der kun var lidt snottede, øjendråber til dem med kraftig øjenbetændelse og antibiotika til dem, der var meget påvirkede af lungebetændelse).

Jeg snakkede – inklusive tegnsprog – på Facetime med den daglige leder af Зоокоти (som selv var indlagt på grund af sygdom), og selvom vi ikke kunne kommunikere så godt, var det tydeligt at forstå, at han var lettet over, at over halvdelen af kattene nu var i sikkerhed. Der er stadig cirka 40 katte hos Зоокоти i Kyiv, som de arbejder på at få evakueret.

Anne og en af kattene fra Зоокоти – stadig gode venner efter tabletbehandling.

Hundefamilie

Samme nat som kattene ankom, fik vi også en hundemor med tre hvalpe ind. Alle hvalpene havde slem diarre, og den første mistanke gik på parvovirus – en sygdom, der kan være dødelig, især for hvalpe. De testede positiv på en parvotest (vi havde på det tidspunkt kun én test, men den ene hvalp var positiv, og de havde alle tre symptomer), og blev derfor sat i en container for sig selv, og det var kun mig (dyrlægen), der havde lov at gå ind i den container – iført handsker og plastickittel på grund af smittefare.

Der findes ingen direkte behandling mod parvovirus, men man kan give støttebehandling for at prøve at hjælpe hvalpene igennem, mens deres eget immunforsvar kæmper mod virussen.
Den ene hvalp var temmelig slap ved ankomst, og jeg var ret bekymret for den. Den kvikkede heldigvis op, efter der var sat støttebehandling igang, og dagen efter kunne vi få dem flyttet til en klinik i Przemysl – både for at give dem de bedste muligheder for at overleve, men også for at undgå et udbrud af parvovirus hos de andre hunde i modtagecenteret.

Ankomst af over 50 katte fra Зоокоти.

/af

Opdatering om Ukraine-arbejdet

, , ,

Vi er stadig i fuld sving

Vi har været lidt stille!

Det er ingen hemmelighed, at der har været fuld tryk på siden krigen i Ukraine startede, og vi er måske ikke altid så gode til at få opdateret hjemmesiden og Facebook hver dag – det betyder ikke, at der ikke er opdateringer, det betyder bare, at vi har enormt travlt. Bestyrelsen i FDUG er 100% frivillig, så alt arbejde er ulønnet og ved siden af normale jobs.

Men nu har vi haft tid til at samle trådene, så her kommer derfor et overblik over, hvad vi har haft gang i siden sidst.

Vi støtter gennemtjekkede organisationer

Først og fremmest: et KÆMPE stort tak til alle, der har doneret penge til indsamlingen. Vi sætter en ære i, at jeres penge går til organisationer, hvor de bliver brugt på det allervigtigste – nemlig at hjælpe de dyr, der er påvirkede af krigen. Vi undersøger hver organisations hjemmeside og sociale medier og kontakter dem efterfølgende for at have en direkte kommunikationskanal.
Der er desværre nogle mennesker, der forsøger at tjene penge på denne ulykkelige situation, og det er vigtigt for os, at ingen penge havner i de forkerte lommer!
Nogle af de ting, vi tjekker, er om hjemmesider/profiler har eksisteret i mere end et par uger (og altså ikke blot er oprettet siden krigen startede), samt om de bruger deres egne billeder eller billeder, de har fundet på internettet. Vi tjekker også, om deres bankkonti er i organisationens navn, eller om det er privatperson, der modtager penge.

Happy Paw er en af de organisationer, vi har gennemtjekket. Her ses en foderlevering til shelteren “Best Friends”. Billede: Happy Paw.

Dansk fokus på polske grænseovergange

I de danske medier og blandt danske dyreorganisationer er der især fokus på de polske grænseovergange, især den større grænseovergang Medyka. Det er også i det område, vores dyrlæge og bestyrelsesmedlem Anne har været den forgangne uge.
Det giver rigtig god mening for de organisationer, der hjælper med fysiske donationer og frivillige, da det er en af de grænseovergange, der er tættest på Danmark.
Foreningen Dyrlæger uden Grænser har dog fokus på økonomisk hjælp til dyrene i Ukraine. Det giver os lidt friere hænder rent geografisk, og derfor har vi valgt både at sende penge til organisationer omkring Medyka, men også at sende større beløb til organisationer i Rumænien og i selve Ukraine.

Nogle af de mange katte i Centaurus’ modtagecenter i Medyka. Billede: Anne, FDUG.

Hvem får pengene?

Nogle af de organisationer, der har modtaget/vil modtage økonomisk støtte, ses nedenfor. Dette er en udpluk – vi er som sagt stadig i fuld sving med at kontakte organisationer i og omkring Ukraine.

Happy Paw (Ukraine)
Happy Paw er en organisation baseret i Kyiv. De hjælper normalt over 60 dyresheltere rundt omkring i Ukraine. De har under krigen sørget for at køre nødhjælp og foder rundt til de sheltere, som ellers ikke har haft adgang til hjælp.
Læs mere her.

Save Our Paws (Rumænien)
Save Our Paws er en dyrevelfærdsorganisation i Iasi i Rumænien. De har under krigen modtaget og hjulpet rigtig mange dyr fra Ukraine. Det er både dyr i følgeskab med deres ejere (disse dyr skal tjekkes og have hjælp til papirer/vaccination mm.), men også ejerløse dyr, der indleveres.
Læs mere her.

Centrum Adopcyjne Ada (Polen)
Ada er en todelt organisation i Przemysl i Polen. Det er både et dyrehospital og en slags dyrevelfærdsorganisation, som normalt tager sig af dyreværnssager og videreadoption af efterladte hunde, og som behandler og rehabiliterer vilde dyr gratis.
Under krigen har de kørt konvojer ind i Ukraine med foder og nødhjælp, samt hentet dyr ud, som efterfølgende behandles og holdes i karantæne på deres hospital.
Den danske organisation Foreningen Fairdog hjælper også Ada.
Læs mere her.

Fundacja Centaurus (Polen)
Centaurus er en polsk organisation, der normalt har fokus på de større dyr som heste, æsler og køer. Da krigen begyndte, oprettede de en form for modtagecenter af opvarmede containere på en gammel landejendom ved Medyka i Polen, hvor de ligesom Ada kører konvojer med hjælp ind og dyr ud.
Foreningen Fairdog og Dyrenes Beskyttelse hjælper også Centaurus.
Læs mere her.

Animal Park Kiev (Ukraine)
Animal Park Kiev er en lille zoologisk have i Kyiv, som ikke har haft mulighed for at få deres dyr evakueret. Det bliver dyrere og dyrere at købe mad til dyrene, og de har også mistet en af deres medarbejdere til krigen, men de bliver hos deres dyr!
Læs mere her.

Feldman Ecopark (Ukraine)
Feldman Ecopark ligger i Kharkiv i det østlige Ukraine, en by der har været bombet igen og igen den sidste måned. De har desværre mistet både dyr og medarbejdere til bombningerne, men de bliver der, indtil alle dyrene kan evakueres. Da det er både svært og dyrt at evakuere zoo-dyr, kommer det til at tage lang tid endnu før de sidste dyr er i sikkerhed.
Læs mere her.

Robi Animal Protection Association (Rumænien)
Robi er en mindre dyrehjælpsorganisation i Bukarest. De har flere gange kørt foder og andre dyreartikler til den rumænsk-ukrainske grænse til de dyr, der ankommer, samt taget ejerløse dyr med tilbage til deres shelter, så de kan komme i karantæne dér.
Læs mere her.

Billede fra Feldmann Ecopark – dette missil ramte heldigvis hverken mennesker eller dyr!

Nu også målrettet heste

FDUG er desuden blevet kontaktet af initiativtageren bag Facebook-gruppen “Danish help to Ukraine – horses with families” med henblik på at lave en indsamling specifikt rettet mod de heste i Ukraine, der har brug for hjælp.
Da der generelt har været stor fokus på katte og hunde, ville vi gerne hjælpe til med dette.
Der kommer snart mere om dette på vores hjemmeside – indtil videre kan informationen findes i Facebook-gruppen.

OG HUSK FREMTIDEN!

Der er rigtig meget fokus på krigen i Ukraine i medierne og blandt organisationer i hele verden. Alle de organisationer i Ukraine, Rumænien og Polen, vi har kontakt med, spår at det kommer til at tage rigtig lang tid, før alle dyr har fået den hjælp, de har brug for – OGSÅ selvom medierne måske finder noget mere spændende at skrive om, når der er gået et par måneder.
Det er derfor rigtig vigtigt for FDUG, at vi også er med til at udbrede budskabet om, at der vil være brug for hjælp i fremtiden – om en uge, om en måned, om et år, og måske mere!
Der vil fortsat komme dyr over grænserne det næste stykke tid, og der vil også være en lang genopbygningsfase, når krigen er slut. Vi håber, det bliver snart.

Al fortsat støtte er meget, meget værdsat, så vi kan blive ved med at hjælpe kontinuerligt under krigen.

 

/af

Opdatering fra Polen

, , ,

Mens vi herhjemme arbejder for at få kontakt og sende midler videre til de shelters og organisationer, som p.t. hjælper de ukrainske dyr, er Anne, dyrlæge og bestyrelsesmedlem, taget til Polen for at se nærmere på situationen. Anne har netop sendt denne opdatering hjem til os:

Vi ankom til Polen i går, hvor vi besøgte et internat, KTOZ, lidt udenfor Krakow, som modtager mange af hundene og kattene fra den polsk-ukrainske grænse.

Det er normalt et stort internat med god plads, men nu er det fyldt – for ikke at sige overfyldt. Alle dyrene, der ankommer fra Ukraine, skal sidde i karantæne, før de må komme videre til andre steder i Polen eller resten af Europa, da der jævnligt er tilfælde af rabies i Ukraine, og dyrene altså udgør en risiko.

KTOZ opfordrer indbyggerne i Krakow og omegn til at adoptere nogle af de hunde og katte, der i forvejen sidder på internatet, så der er mere plads til de dyr, der ankommer fra Ukraine, og der var da også to hunde og en kat, der fik nye hjem, mens vi var der.

I dag tog vi videre mod grænsebyen Medyka. Der er flere organisationer, der hjælper de dyr, der kommer over grænsen.

En af dem er Centaurus, som administrerer et slags modtagecenter for hunde og katte. Centeret består af en flok opvarmede skurvogne på en gammel landejendom. Der er ingen rindende vand, men der er elektricitet fra et par generatorer.

Frivillige af alle mulige nationaliteter kører over grænsen med fornødenheder til både mennesker og dyr (alt fra hygiejnebind til hundemad) og tager både mennesker og dyr med tilbage til Polen.

I går var der blevet evakueret en shelter nær Kiev. Det tog næsten 30 timer at hente Yullia (den ukrainske shelterbestyrer) og de 50 hunde og katte. Alle dyrene blev tilset af en lokal dyrlæge i går, og lige nu er Yullia igang med at finde ud af, om hun kan leje en gård eller lignende, så hun kan have dyrene i karantæne “derhjemme” i stedet for på modtagecenteret.

Vi har kun været her få timer, men vi har allerede mødt rigtig mange forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, baggrunde og erfaring. Fælles for alle er, at de vil hjælpe dyrene.

Forholdene er temmelig langt fra forholdene ved en dansk organisation. Her er masser af vilje til at hjælpe, og der er transportbure, hundesnore og andre donationer i massevis. Men der er rigtig mange dyr på ikke særlig meget plads, og hygiejnen er ikke altid helt i top. Men igen, en del af de frivillige har ikke nødvendigvis erfaring med at holde så mange dyr tæt sammen, og det kan være svært at forklare, hvor vigtigt det er fx at spritte hænder, når man går fra en container med hunde til den næste.

Modtagecenterets “klinik” er overraskende veludstyret med medicin, selvom man godt kan se, at det meste er donationer fremfor målrettet indkøb – der er fx medicin til visse stofskiftesygdomme, som kun kan diagnosticeres ved blodprøver (og der er ikke mulighed for at få analyseret blodprøver).

Min første eftermiddag er gået med at tilse de dyr, der er her – der er blandet andet en hund med brækket ben, som er blevet opereret hos en dyrlæge i Ukraine, men som skulle revurderes. Der var også en enkelt kat med snotnæse og løbeøjne.

Da det var klaret, var der masser af hunde, der kunne luftes og masser af kattebakker, der kunne tømmes.

Og så venter vi ellers på, at der igen ankommer dyr til modtagecenteret. Alle dyr tjekkes af en dyrlæge, inden de kommer videre til polske internater for at komme i karantæne. Det er normalt en polsk dyrlæge, der kommer med et par dages mellemrum og tjekker dem, men mens jeg er her, er det mig.

Her til aften gik vi en tur hen til grænseovergangen, hvor folk hele tiden ankommer fra Ukraine – med og uden dyr. Der er folk fra hele Europa klar med mad, vand, slik og små pakker med fx shampoo og deodorant og meget andet.

Det er virkelig en situation, der på mange måder gør stort indtryk.

/af

Dyrlægehjælp til 518 dyr i Liberia

, ,

I december sidste år sendte Foreningen Dyrlæger uden Grænser en donation afsted til Liberia Animal Welfare and Conservation Society (LAWCS), som er den eneste registrerede dyrevelfærdsorganisation i Liberia.

Vi har tidligere støttet LAWCS, som efterfølgende sendte en flot rapport (læs eventuelt mere her), og det er virkelig et imponerende stykke arbejde, de udfører! Derfor valgte vi at støtte dem igen, og de har derfor igen sendt en spændende rapport med masser af billeder.

Kø til registrering hos mobilklinikken.

Hjælp til 518 hunde – og katte!

Denne gang er donationen hovedsagligt gået til deres mobile dyreklinik, som sørger for dyrlægehjælp til dyr i afsides områder i Liberia – både neutralisationer, vaccinationer, ormebehandling, sårbehandling, behandling af skab, behandling af hvalpe med parvovirus, parasitkontrol og meget mere.

Hele 518 hunde og katte haft gavn af mobilklinikkens arbejde som følge af donationen!

Væskebehandling af hvalp med parvovirus.

Hvalp med øjenbetændelse.

Hund med voldsomt flåtangreb.

Der var flere folk, der tog deres kat med til mobilklinikken denne gang, hvilket er et stort fremskridt. I mange små landsbyer i Liberia har katte traditionelt været anset for at være hekse i forklædning, og der har derfor været meget negativ overtro forbundet med dem. LAWCS har derfor lagt vægt på at undervise skolebørn og andre interesserede i landsbyerne i, at katte ikke er hekse, men nogle skønne dyr, som man også skal tage sig af på samme niveau som f.eks. hunde.

Det er derfor rigtig dejligt at se, at flere og flere tager deres kat til dyrlægen, når der er mulighed for det – f.eks. når den mobile dyreklinik kommer til området.

Kattevaccination.

Fodring af gadedyr

Ud over de 518 dyr, der fik dyrlægehjælp fra mobilklinikken, har LAWCS haft fodret de gadedyr, der ligesom gadedyr i resten af verden har været påvirket af COVID-19 – blandt andet på grund af højere grad af fattigdom i lokalbefolkningen.

Fodring af gadehunde.

World Rabies Day

LAWCS er også en af de organisationer, der deltager i World Rabies Day (læs evt. mere her), og de har løbende sendt os opdateringer fra deres arbejde. I forbindelse med sidste års World Rabies Day (som blev afholdt over en hel måned hos LAWCS) fik de vaccineret over 500 hunde mod rabies – og der var speciel fokus på rabies i deres undervisning af skolebørn.

Vaccination ifm. World Rabies Day 2021.

LAWCS gør alt i alt et kæmpe arbejde for dyrene i Liberia, og da Liberia er et af de lande, hvor donationer VIRKELIG rækker langt, er Foreningen Dyrlæger uden Grænser glade for fortsat at kunne støtte deres dyrehjælpsarbejde i Liberia.

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 2

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores nyeste projekt, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Projekt “Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve” fik sin første patient allerede dagen efter, projektet gik i luften. Jeg var på klinikken som normalt, da vi modtog et opkald fra en kvinde, som havde fundet en killing, som ikke støttede på det ene ben. Hun ringede til vores klinik, da vi var den nærmeste dyreklinik – og hun havde faktisk ikke hørt om projektet, så det var altså rent held, at det var lige vores klinik, hun fik ringet til!
Vi aftalte med kvinden, at hun skulle prøve at fange killingen, og tage den op på klinikken, så snart hun kunne.

Terry ved ankomst – lidt skeptisk, men nysgerrigheden tog hurtigt over.

Et par timer senere havde hun fået lokket killingen ind i en kasse ved hjælp af lidt mad. Ved nærmere undersøgelse af katten viste det sig, at han snarere var en teenagekat end en killing (ud fra tænderne at dømme). Han var meget tynd, havde bidsår på ryggen fra en anden kat, og støttede slet ikke på det venstre bagben. Han havde også både lopper og øremider. Trods alle disse ting var han utrolig tillidsfuld af en gadekat at være – selvom der kom et par seriøse hvæs, så snart vi rørte ved hans dårlige ben, men det er jo forståeligt nok.
Han blev lagt i bedøvelse, blev kastreret (det er standard ved ALLE indfangne gadekatte i Algarve), fik taget blodprøve for katte-AIDS og katte-leukæmi, som heldigvis var negativ (mere om dette i et senere indlæg), blev vaccineret, fik renset sine bidsår og fik taget røntgenbilleder af benet.

Terrys røntgenbilleder før og efter behandlingsperioden.

Røntgenbillederne viste, at han havde brækket den knogle, der hedder tibia. Det svarer til skinnebensknoglen hos mennesker. Den var heldigvis ikke brækket helt igennem, og der var ikke nogle løse stumper slået af knoglen. Når man endelig skal brække et ben, er denne type brud et af de nemmeste at få til at hele pænt. MEN! Det kræver, at katten får smertestillende og antiinflammatorisk medicin samt holdes i fuldstændig ro, så længe det tager for knoglen at vokse sammen (typisk 3-6 uger). Heldigvis heler yngre katte hurtigere end ældre.
Løsningen blev, at jeg lånte et bur, så katten kunne flytte hjem til mig, indtil han er fuldstændig fit for fight igen.

“Kattehospitalet” hjemme i stuen.

Så… det er nu cirka 4 uger senere, og Terry (som han hurtigt blev døbt) har virkelig fundet sig til rette i vores dagligdag. Han elsker at putte på ens skød, mens man læser, og han er også god til at hjælpe en, når man fx prøver at skrive et indlæg til hjemmesiden her 😉

På dette billede forsøger jeg tydeligvis at skrive et indlæg til FDUGs hjemmeside…

For et par dage siden var han til røntgencheck på klinikken, og hans ben er helet super fint! Vi begyndte derfor at trappe lige så stille ud af det smertestillende, og han kan komme ud i kortere tid af gangen under opsyn. Det er vigtigt, at han lige så stille får trænet de muskler, der hjælper med at støtte op om benet, inden han begynder på vilde klatreture eller giver sig til at hoppe op og ned fra sofaen.
Der hvor kroppen har repareret bruddet, er det nye knoglevæv til at begynde med relativt skrøbeligt, så selvom han synes, det er kedeligt at være i buret, må han indtil videre væbne sig med tålmodighed. Han nyder dog sine 4-5 daglige småture ud og udforske vores stue, mens vi render to mennesker rundt efter ham for at forhindre de vilde hoppeture op og ned af ting.

Der kommer selvfølgelig opdateringer om Terry med tiden 🙂

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 1

, , ,

Vi er glade for og spændte på at kunne præsentere et nyt projekt i Algarveregionen i Portugal!
Vores ene bestyrelsesmedlem Anne er flyttet til Portugal, hvor hun er tovholder på et projekt, der vil gøre det lettere for gadedyrene i Algarve at få dyrlægehjælp, når de har brug for det. Den initielle støtte til projektet er doneret af Foreningen Dyrlæger uden Grænser, og det vil løbende evalueres, hvordan midlerne kan bruges bedst muligt.

Hendes første beretning fra Portugal handler om baggrunden for projektet og herunder en ganske særlig kat, Puto.

Anne fortæller…

Portugal er lidt anderledes end Danmark

Portugal er på mange måder anderledes end Danmark. De mest åbenlyse forskelle er de ting, man også ville opdage på en ferie – vejret, maden, sproget – men også dyrlægearbejdet har forskelle, jeg ikke nødvendigvis havde forventet.

Der er selvfølgelig nogle sygdomme, vi ser her, som kun sjældent ses i Danmark, men den forskel, der fylder mest i hverdagen, er det store antal gadekatte, som vi ser på klinikken. Der er flere forskellige organisationer i området, som sørger for, at så mange gadekatte som muligt (og gadehunde, men dem er der ikke lige så mange af) bliver neutraliseret, og det er oftest i dén forbindelse, vi på klinikken stifter bekendtskab med kattene. Der bliver også sørget for, at de vilde katte bliver fodret på forskellige foderstationer rundt omkring i Algarve, og der er bygget små læhuse, til når det regner eller blæser.

Der er altså kort sagt taget hånd om rigtig meget – men som ved så meget andet NGO-arbejde er der altid mere, man kan gøre.

algarve puto

Puto – en helt speciel gadekat

Puto

Inden jeg kommer ind på de mere praktiske ting omkring projektet, vil jeg gerne introducere en ganske særlig kat, som var med til at føre til beslutningen om at prøve at opstarte et projekt med dyrlægehjælp til gadedyrene i Algarve.

Puto blev fundet på gaden og indleveret på den klinik, jeg nu arbejder på, lige inden jeg startede. Han var den sødeste og kærligste kat, men hans hud og pels var fuldstændig ødelagt, fordi han kløede og slikkede sig så meget. Han havde også meget tynd afføring. Blandt personalet på klinikken er en dyrlægestuderende, Rita, som er på sit sidste år i uddannelsen, og derfor er i sit afsluttende externship ude i praksis. Hun forbarmede sig over den stakkels kløende kat, tog ham til sig og betalte for hans behandlinger. Det viste sig nemlig, at Puto ikke “bare” havde lopper eller skab, men faktisk led af foderallergi, hvilket resulterede i både hans kløe og hans dårlige mave. Og fordi han havde kløet og slikket sig så meget, havde han fået hudbetændelse på det meste af kroppen. Stakkels lille kat!

Hvis man nogensinde selv har haft en kat med allergi, ved man, at der ofte skal mange tjek, prøver og evaluering af hjemmebehandling til. Derfor har Puto været med på klinikken ad flere omgange, og det er gennem disse besøg, at jeg har fået hele hans historie fra Rita.

Efter flere måneder, som har inkluderet både behandling mod både hudparasitter, indvoldsorm, kløe og hudbetændelse ligner Puto nu en helt ny kat, men har stadig det samme kærlige sind. Et eksempel på hans godmodighed ses blandt andet, når han bliver vasket med medicinsk shampoo for at holde hans hudbetændelse nede – han nyder ikke selve badet, men finder sig i det, og han nyder bestemt den efterfølgende håndklædemassage!

Puto efter et bad

Der er flere Puto’er derude…

Puto er ikke den eneste gadekat, som har haft eller får brug for dyrlægehjælp.

Som beskrevet tidligere, er der organisationer, der sørger for neutralisation af gadekattene – og dette er enormt vigtigt for Foreningen Dyrlæger uden Grænser (læs eventuelt mere her) – men der er ikke ressourcer og frivillig arbejdskraft nok til at sørge for dyrlægehjælp til de dyr, der bliver syge eller kommer til skade. Og dette bringer mig til formålet med dette nye projekt: at sørge for dyrlægehjælp til de gadedyr, der ikke kan få hjælp via andre kanaler.

Vi får på klinikken hver uge opkald fra mennesker, der har observeret en gadekat (eller sjældnere en gadehund), der er syg eller kommet til skade. Det er ikke alle forbipasserende, hverken lokale eller turister, der har lyst eller råd til at betale for behandling af et dyr, der ikke er deres, men hvis de ved, at behandlingen bliver betalt, er langt de fleste heldigvis klar til at ofre tid på at sørge for at få dyret til en dyrlæge.

Puto til check – på billedet ser han allerede meget bedre ud, end da han blev indleveret, og til sidste tjek var hans hudproblemer i ansigtet også næsten væk!

Puto nyder livet i haven (billedkvaliteten er lidt dårlig, da det er et skærmbillede fra en video, hvor han fanger fluer).

The Nandi Charity Shop

Men! Jeg arbejder jo bare på en enkelt klinik, og vi får derfor kun en brøkdel af de opkald, der omhandler tilskadekomne gadedyr i Algarve. Derfor blev bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser enige om, at det var en god ide at alliere sig med en af de organisationer, der allerede har kontakt til flere klinikker rundt omkring i regionen, samt er et “kendt navn” indenfor gadedyr i Algarve, og derfor får endnu flere opkald om tilskadekomne dyr.
Valget faldt på The Nandi Charity Shop, som er den ældste og bedst kendte gadedyrsorganisation i Algarve. De har ikke selv shelterfaciliteter, men betaler for neutralisationer af gadedyr, støtter forskellige shelters i regionen, sørger for foder til føromtalte kattefoderstationer og meget mere. Som bonus består deres bestyrelse af 100% frivillig arbejdskraft (ligesom vores), så vi ved, at de penge, der går til projekt “Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve” reelt går til dyrene.

Så i fremtiden, når Nandi får et opkald om et tilskadekomment gadedyr, vil det kunne blive behandlet hos en af de samarbejdende klinikker i området med økonomisk støtte fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser. Hvis det er nødvendigt, kan dyret komme i pleje hjemme hos mig eller på den klinik, hvor jeg arbejder, indtil det er helt fit for fight; og jeg vil løbende evaluere med Nandi om, hvordan det hele kan køre så nemt som muligt.

Med Nandis hjælp og netværk håber jeg virkelig, at projektet kan gøre en forskel for gadedyrene i Algarve, og jeg glæder mig til at kunne fortælle om de forskellige dyr, der får hjælp gennem projektet!

Man kan læse mere om The Nandi Charity Shop her (NB: deres hjemmeside er ikke helt opdateret) og ellers bare glæde sig til opdateringer fra det solrige og katterige Portugal.

 

En af de mange gadekatte har fundet en god plads i solen

 

/af

De røde pandaer i Nepal – del 2

, ,

Vi har tidligere fortalt om det projekt, der ledes af KAT Centre Nepal, der gavner både de røde pandaer og gadehundene i Nepal – så hvis du ikke har fået læst første del, kan du med fordel kigge her, inden du læser videre.
Du kan også læse mere om projektet på KATs egen hjemmeside på engelsk her.

Vi har fået de første opdateringer fra projektet, og det er spændende læsning!

Projekt Røde Pandaer – november

En hurtig opdatering: grundet den voldsomme regn har vejene været ufremkommelige. De er dog snart tørre nok til at køre på igen, og vi regner med at kunne foretage de indledende research-besøg i slutningen af november.

Vores dyrlæge, som er medansvarlig på projektet, Dr Samir har haft travlt med at købe materialer og udstyr til at kunne indfange, neutralisere og vaccinere op til 500 hunde (vi er ikke helt sikre på, hvor mange vi kan regne med at finde i nationalpark-zonerne).

Da hele projektet er blevet lidt forsinket grundet de ufremkommelige veje, kommer projektet til at strække sig ind i vintermånederne. Derfor har vi også været nødt til at købe varmedunke og fem elektriske varmetæpper, så vi undgår hypothermi [for lav kropstemperatur, red.] af hundene efter operationerne, hvor de ikke selv kan sørge for varmeregulering.

pandaer

Nogle af de hunde i området, der har ejere – de løber oftest frit om dagen

Projekt Røde Pandaer – december

  • Vi har mødtes med styrelsen for nationalparkerne, og deres rangere har hjulpet os med at kortlægge de steder, hvor de røde pandaer og de fritlevende hundenes territorier overlapper.
  • Generelt er hundene her i bjergene større end gadehundene i Katmandu, men de fleste synes fredelige og selskabelige, og nogle har endda ejere, som kan indfange og håndtere dem.
  • Vi er igang med at informere lokalbefolkningen i nationalpark-områderne om projektet. Der er en smule modstand mod at få deres hunde neutraliseret, da nogle bruger hundene som vagthunde, og der er en generel tro på, at ikke-neutraliserede hunde er bedre vagthunde. De fleste kan dog se det fornuftige i projektet, og vi tror på, at vi nok skal nå i mål med grundig information og forklaringer.
  • Indtil videre har vi registreret cirka 180-185 hunde i nationalpark-områderne, som har hyppig kontakt med de røde pandaer. Der er yderligere registreret cirka 100 hunde i de omkringliggende landsbyer, som har mindre eller ukendt mængde kontakt med de røde pandaer.
  • Vi vil forsøge at neutralisere og vaccinere alle disse cirka 280 hunde. De hunde, hvis ejere er mod neutralisation, vil vi forsøge at overtale, blandt andet ved at forklare, hvordan neutralisation kan beskytte mod rabies, som jo er farligt for mennesker [læs evt. mere her, red.]. Ejerne skal ikke betale for vaccination eller neutralisation.
  • Hvis der mod forventning alligevel er nogle hunde, vi ikke får lov at neutralisere, vil vi stadig insistere på vaccination mod distemper og rabies.

Et eksempel på en af de større “bjerghunde”

  • Vi har kun set 1 hvalp med distemper [hundesyge, red.] i fuldt udbrud. Den havde tics og rystelser i alle muskelgrupper i kroppen, og blev desværre nødt til at blive aflivet. Der er formentlig andre hunde med distemper, men hvis de er ældre og stærkere, vil symptomerne ikke være så voldsomme.
  • Vi har endnu ikke registreret hunde i alle de omkringliggende landsbyer, da det ikke er alle landsbyer, hvor man kan køre til. Vi har registreret 22 voksne hunde i én af de små landsbyer, og der er yderligere 5 landsbyer indenfor mulig gåafstand. Det går ikke så hurtigt at få besøgt alle landsbyerne, da afstandene er store uden bil.
  • De kommende dage vil vi starte på vaccination og neutralisation af hundene. Vi planlægger at registrere hunde om morgenen og så begynde operationerne efter klokken 10 hver dag, da det stadig er meget koldt om natten, og Dr Samir siger, det er bedre for hundene at være bedøvede, når solen er kommet op, og det er blevet lidt varmere.
  • Rangerne fra nationalparken har planlagt at tage os med ind i nationalparken og kigge efter røde pandaer, så alle vores ansatte og frivillige forhåbentlig kan få set raske røde pandaer i det fri, og ikke kun syge individer.

Vi håber på at kunne se effekten af projektet i form af lavere dødelighed hos de røde pandaer i området fra omkring februar, da det er en meget koncentreret population, som rangerne overvåger nøje. Vi har desværre ikke mulighed for at teste alle hundene for distemper i denne omgang, men det kan måske tilføjes i fremtiden.

En rød panda, som blev indleveret til rangerne efter et hundeangreb – den er nu sluppet løs igen efter at være blevet tjekket for skader.

/af

Oplæring af dyrlæger i Phnom Penh – nyt fra ARC

, ,

Cirka 5 millioner hunde og et ukendt antal millioner katte bor i Cambodja, heraf størstedelen i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Cambodja har en befolkning på cirka 16 millioner, hvilket betyder, at der i Cambodja er næsten 3 gange så mange hunde og over 4 gange så mange katte per indbygger, som der er i Danmark.
Mange af disse hunde og katte bor hos familier, der har svært ved at brødføde sig selv, og mange af dyrene bor på gaden.

Animal Rescue Cambodia (ARC) ligger i Phnom Penh. I efteråret 2021 blev de strammeste af COVID-restriktionerne i Phnom Penh løftet, og der er ikke umiddelbart udsigt til en fuld lockdown igen lige foreløbig. Al personalet hos ARC er blevet vaccineret mod COVID19 og nogle har allerede fået deres tredje stik. Alt dette betyder, at ARC igen kan udføre deres arbejde for fuld styrke med hovedfokus på at behandle syge og tilskadekomne gadedyr på deres klinik, ARC Centre. De kan desuden igen skrue op for antallet af operationer, og deres mål for 2022 er at få neutraliseret over 500 katte og over 2000 hunde. For at nå dette ambitiøse mål, har ARC ansat fire nye dyrlægeassistenter.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har tidligere med succes støttet videreuddannelse af dyrlægeassistenter hos ARC (læs mere her), og ARC ansøgte derfor FDUG om en donation til at kunne træne de fire nye dyrlægeassistenter i såkaldt HQHVSP [High Quality High Volume Spay and Neuter – på dansk ”hurtig og sikker neutralisation”, red.]. Donationen blev sendt afsted i slutningen af september 2021, og ARC har virkelig fået brugt pengene fornuftigt – hurtig og sikker neutralisation af gadedyr er en af grundpillerne i effektive ABC-programmer.
Læs eventuelt mere om ABC-programmer her.

Hvorfor er ekstra træning nødvendigt?

Dyrlægeuddannelsen på Royal University of Agriculture i Phnom Penh er en fireårig bacheloruddannelse. Man kan vælge at læse yderligere to år for at opnå en kandidatgrad, men det er langtfra alle, der vælger dette. Bachelordelen af uddannelsen fokuserer hovedsagligt på at diagnosticere og behandle landbrugsdyr, og undervisningen omhandlende mindre dyr som hunde og katte er ret mangelfuld.

Når ARC ansætter dyrlæger fra universitetet i Phnom Penh, bliver de derfor først ansat med titlen “dyrlægeassistent”. På ARC bliver de trænet i at diagnosticere og behandle hunde og katte, og de arbejder under opsyn af seniordyrlæger – både lokale og internationale – som oplærer dem i de nyeste og bedste metoder indenfor behandling, klinikprocedurer og operationer, samt hvordan de kan opsøge ny viden og blive ved med at udvikle sig i løbet af deres karriere.

Træning af fire nye dyrlægeassistenter

Med FDUGs donation kunne ARC træne deres fire nye dyrlægeassistenter – Ms. Laihouy, Ms. Makara, Ms. Pirun og Mr. Pov – i High Quality High Volume Spay and Neuter. Dette inkluderede oplæring i hele processen lige fra anæstesi, præ-operative undersøgelser og overvejelser, der kan have indflydelse på operationen, selve procedurerne (sterilisation og kastration af både hunde og katte), samt post-operativ overvågning og behandling.
Med disse fire nye par hænder i operationsstuerne er ARCs ambitiøse mål om et højt antal professionelle neutralisationer i 2022 kommet et skridt nærmere.

Andre nyheder fra ARC

Udover den succesfulde oplæring af Ms. Laihouy, Ms. Makara, Ms. Pirun og Mr. Pov, har ARC også arbejdet hårdt for at hjælpe gadedyrene i Phnom Penh i 2021 trods flere omgange med fuld lockdown.

Fra januar 2021 til november 2021 havde ARC:
• Neutraliseret og vaccineret 700 hunde og katte
• Vaccineret yderligere 1000 dyr med kernevacciner og rabiesvacciner
• Omplaceret 190 dyr til gode hjem
• Reddet 77 hunde fra at blive solgt til slagterier(!)
• Behandlet diverse lidelser hos cirka 650 hunde og katte, der holder til ved de lokale templer
• Fodret gadedyr med i alt 995 kg foder under de hårdeste lockdowns
• Undervist cirka 2100 lærere og 58000 elever med fokus på rabies, og hvordan det kan undgås
• Hjulpet 12 forskellige lokalsamfund med i alt cirka 4500 dyr med både dyrlægehjælp og undervisning i god dyrevelfærd
• Trænet 6 dyrlægeassistenter i HQHVSN

Animal Rescue Cambodia har endnu engang imponeret os her i Foreningen Dyrlæger uden Grænser – dyrene i Phnom Penh og de omkringliggende områder har virkelig brug for hjælp, og ARC leverer gang efter gang denne hjælp. Yderligere beskrivelser af ARCs fokusområder kan ses her.

Phnom

/af

De røde pandaer i Nepal – del 1

, ,

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har tidligere støttet Kat Centre i Nepal. I år har de startet et nyt projekt, som hjælper gadedyrene (hvilket er FDUGs hovedmission) og samtidig har den gevinst, at de er med til at beskytte de røde pandaer i Nepal.

Projektet hedder KATs Protection of Red Pandas, og artiklen herunder handler om baggrunden for projektet. Vi vil efterfølgende komme med opdateringer, efterhånden som projektet skrider frem.

En rød panda?

Den røde panda er et lille pattedyr, der – trods navnet – ikke er beslægtet med den sorte og hvide bjørn, som de fleste kender. Man troede tidligere, at de var beslægtede, men faktisk er den røde panda tættere beslægtet med stinkdyrfamilien, mårfamilien og vaskebjørnefamilien.

Den røde panda har i lang tid været betragtet som et symbol på Nepals rige dyreliv, men muligvis kan det ikke vare ved, da der kun er små lommer af vildtlevende individer tilbage – hovedsagligt i de østlige Himalayabjerge – og antallet falder hurtigt.

Størstedelen af de vildtlevende røde pandaer i verden lever i Nepal. Især er Langtang og andre nationalparker i Nepal kritiske for artens overlevelse, da de her er sikre mod krybskytter og mod de voksende byer, som har ødelagt størstedelen af de røde pandaers naturlige levesteder. Dog er der – trods nationalparker – gradvist mere og mere overlap mellem deres naturlige levesteder og omstrejfende hundes territorier… og det er her, KAT Centre kommer ind i billedet.

De røde pandaers udbredelse i Nepal

Hvorfor gennem KAT?

KAT Centre blev gjort opmærksom på, at en af de største trusler mod de vildtlevende røde pandaer var omstrejfende hunde, og dette blev grundlaget for et større projekt, som udover støtte fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser modtager støtte fra Red Panda Alliance, Nordens Ark i Sverige og Verdensnaturfonden.

Omstrejfende hunde – som er noget af det, KAT arbejde med til hverdag – er farlige for de vildtlevende røde pandaer både på grund af slåskampe, men også på grund af overførsel af forskellige sygdomme, som kan have dødelig udgang.

I dag er der kun cirka 2500 røde pandaer tilbage i det fri. Til sammenligning var antallet i 2014 lige over 10000 – et klart signal om, at det er vigtigt at gribe ind hurtigt!

røde pandaer

Udvikling i antallet af vildtlevende røde pandaer

Så hvad kan man gøre?

Helt kort går projektet ud på at mindske kontakten mellem de røde pandaer og omstrejfende hunde på en human måde, så man undgår slåskampe og overførsel af sygdomme.

En af disse sygdomme er virussygdommen distemper (“hundesyge” på dansk), som overføres fra omstrejfende hunde til de røde pandaer, og som næsten altid har dødelig udgang for en rød panda. Sygdommen overføres blandet andet gennem urin, så når hundene sætter duftmærker på de træer, de røde pandaer kravler op og ned af, bliver pandaerne nemt smittede.

Der kan dog også overføres parasitter og andre sygdomme (som for eksempel rabies) fra hundene til de røde pandaer.

Projektet er delt op i flere trin:

  • Kortlægning af de områder, hvor de røde pandaers territorier overlapper gadehundenes

  • Massevaccination af gadehunde mod bl.a. distemper og rabies i såkaldte “bufferzoner”

  • Oplæring af lokale NGO-dyrlæger til at kunne behandle og rehabilitere tilskadekomne røde pandaer

  • Årlige neutralisationsprojekter af gadehunde for at undgå overpopulation og overlap mellem gadehundeterritorier og de røde pandaers levesteder (bonus: neutraliserede hunde sætter færre duftmærker, hvilket fører til mindre smitte)

  • Oplæring af lokalbefolkning og samarbejde med lokale myndigheder for at undgå mishandling og masseaflivning af gadehundene (for dét er også en udfordring!)

Skitse af zone-princippet omkring de røde pandaers levesteder

Hvad får hundene ud af det?

Da Nepal er det eneste land med en betydelig population af røde pandaer, tiltrækker de røde pandaer både naturbevaringsorganisationer, frivillige og turister til Nepal. I området omkring de røde pandaers levesteder er de derfor direkte eller indirekte med til at sørge for jobs til over 500.000 nepalesere.

Da den røde panda har en særlig plads i mange nepaleseres hjerte (både som symbol på Nepals rige dyreliv og som medvirkende til at lokalsamfundene kan overleve på grund af blandt andet turisme), kan det gå meget hårdt ud over de hunde, som også bor i området. En gadehund, der angriber en rød panda, risikerer at blive brutalt straffet af de lokale.

Der er også set eksempler på områder, hvor de lokale myndigheder har beordret aflivning af alle gadehundene for at beskytte de røde pandaer. Dette er en umenneskelig og i øvrigt ineffektiv måde at kontrollere gadehundebestanden på: hvis man afliver alle gadehunde i ét område, vil gadehundene fra de omkringliggende områder langsomt flytte ind over de følgende år. Den bedste måde at kontrollere gadehundebestanden på er via neutralisation, da der på den måde ikke efterlades et “hul”, som andre gadehunde blot vil udfylde. Hvis man samtidig med neutralisationerne vaccinerer mod bl.a. rabies og distemper undgår man, at hundene i området smitter de røde pandaer.

Så alt i alt er projektet med til at sørge for en sundere hundepopulation via vaccination og neutralisation (læs evt. her, hvorfor neutralisation giver en sundere gadehundepopulation), og man undgår mishandling og masseaflivninger af gadehundene.

Gadehunde i nærheden af en af de nepalesiske nationalparker

Læs eventuelt mere om projektet på engelsk og se flere billeder her.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser ansøgte QATO Fonden om støtte til dette projekt, hvilket blev bevilget. Hele beløbet fra QATO Fonden går direkte til KATs Protection of Red Pandas.

/af

Nyt fra ASPA i Tanzania

, ,

Om ASPA

ASPA står for Arusha Society for the Protection of Animals. I over 20 år har ASPA arbejdet for at opretholde sin målsætning om at køre forskellige projekter, der øger velfærden hos dyr – det er fx gennem undervisning i de lokale skoler, behandling af tilskadekomne dyr, hjælp til dyrene med at finde et nyt hjem, dyrlægehjælp til hunde, katte og æsler samt at være med til at have indflydelse på fremtidig lovgivning om behandling af dyr.

Hjælpeprogrammet til hunde og æsler koncentrerer sig hovedsagligt om de dyr, der bor i de fattigste landsbyer i Arusha-distriktet. Programmet tilbyder gratis dyrlægehjælp; blandt andet ormekure, behandling af skab, sårbehandling, trimning af hove, rabiesvaccinationer og neutralisationer. De ejere, der kommer med deres dyr, får også instruktion i, hvordan de bedst holder deres dyr raske og sørger for god dyrevelfærd.

ASPA er den dyrevelfærdsorganisation, der har været længst tid i Arusha-distriktet. De sørger for undervisning i, hvordan dyr skal passes og respekteres, hvordan man kan arbejde henimod at undgå rabies (herunder hvorfor det er vigtigt med kontrol af hundepopulationen), de tilbyder dyrlægehjælp, og de udfører politisk arbejde for at få bedre love om dyrevelfærd. En af organisationens grundpiller er uddannelse af lokalbefolkningen, både for at skabe opbakning om at tage affære, hvis man støder på et dyr i nød, og for at oplyse om, hvordan ASPA kan hjælpe – også, hvis man ikke har så mange penge.

Møde med lokale myndigheder og politikere for at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd

Der er stærkt brug for denne undervisning i Arusha. ASPA har registreret et højt antal af gadehunde og -katte; der er stadig mennesker, der udsætter deres dyr for mishandling på grund af uvidenhed; dyrevelfærden på slagterierne i Arusha har virkelig brug for forbedring; og lokalbefolkningen, der enten selv har dyr, eller som ser dyr i deres dagligdag, der har brug for at vide, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til dyrevelfærd.

ASPA har også tilbudt dyrlægehjælp i over 20 år, hvor hovedfokus har været hunde, katte og æsler. Dette er virkelig faldet på et tørt sted i de landsbyer i Arusha-distriktet, hvor befolkningen ellers ikke har adgang og økonomi til at tage deres dyr til dyrlægen, når det er nødvendigt. ASPA har også arbejdet for indfangning og neutralisering af gadedyr.

Kø til rabiesvaccination og dyrlægebehandling i landsbyen Olei Guruno

Donation fra FDUG

I sommers modtog ASPA igen en donation fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser. Denne donation gik hovedsagligt til vaccination af hunde mod rabies samt undervisning. Denne undervisning er virkelig med til at ændre folks opfattelse af hunde og katte som dyr, der skal passes på og sættes pris på. Donationen har især været brugt til undervisning om rabies samt rabiesvaccinationer til hundene i landsbyerne, hvilket sammen med neutralisationer er med til at mindske forekomsten af rabies i området [og hvordan dét hænger sammen, kan I læse mere om her, red.].

Undervisningsprogrammet henvendte sig denne gang både til skolebørn, til de små landbrug i samfundet og til resten af lokalbefolkningen. Der blev i alt besøgt fem primary schools og tre secondary schools [hvilket i Danmark svarer cirka til 1.-6. klasse og 7.-10. klasse, red.]. Der blev lagt vægt på, hvorfor rabies er så farlig en sygdom, hvordan rabies kan undgås hos hunde og mennesker, hvad man skal gøre og være opmærksom på, hvis man bliver bidt af en hund, og hvorfor det er så vigtigt at få sin hund vaccineret mod rabies. Afslutningsvis var der i forbindelse med hvert besøg mulighed for at tage sin hund til dyrlægen og få den rabiesvaccineret samt at få hjælp til behandling af eventuelle andre sygdomme.

Der blev også lavet og distribueret brochurer og pamfletter for at få budskaberne fra undervisningen ud til den bredere befolkning.

ASPA

Albert fra ASPA underviser børnene i Nadosoito Primary School

Og i tal…

I alt blev 341 hunde og 12 katte vaccineret af ASPAs dyrlæger, distriksdyrlæger og dyreassistenter, der trådte til med en hjælpende hånd. Skolebørn og andre hundeejere bragte deres hund (eller kat) til dyrlægerne for at blive vaccineret, og alle vaccinerede dyr fik efterfølgende udstedt et certifikat. Anbefalingen i Tanzania er en årlig revaccination, og ASPA håber på, at alle vil få deres dyr vaccineret igen næste år.

Udover at komme til vaccination, havde næsten 30% af hundene sår fra fx hundeslagsmål, og disse blev også tilset og behandlet af ASPAs dyrlæger. Mange af hundene havde også andre lidelser som hudinfektioner, øjenbetændelse eller diarre. Ved sidste års besøg i disse områder var der dog endnu flere hunde, som havde en eller anden form for sygdom eller skade, så der sker langsomt men sikkert en forbedring af dyrevelfærden!

Børn og hunde i landsbyen Olei Guruno

Hvad forventer ASPA, at donationen har bidraget med?

  • Færre tilfælde af dyremishandling i Arusha på grund af uvidenhed eller frygt
  • Reduktion i rabiestilfælde i Arusha, både hos hunde og mennesker
  • Bedre muligheder for de lokale myndigheder for at blive opmærksomme på sager om dyremishandling, da lokalbefolkningen nu kan være med til at holde øje og reagere på dette
  • Bedre dyrevelfærd hos dyrene hos de mennesker, der nu har fået instruktion i, hvordan de bedst sørger for deres dyr

Der kan læses mere om ASPA og deres arbejde her.

/af

Nyt fra Animal and Environment Association i Bethlehem

, ,

Vi har i en del år støttet denne organisation, som Diana Gorge har startet. Denne ildsjæl sørger for, at de herreløse hunde og katte i den palæstinensiske del af Bethlehem får hjælp.

Hun sørger for, at de herreløse hunde og katte får dyrlægehjælp samt bliver neutraliseret og vaccineret. Derefter forsøger hun at afsætte dyrene via organisationens meget aktive Facebookside til gode hjem.

Bethlehem

Bethlehem Animal Shelter

Bethlehem Animal Shelter er det eneste hunde- og katteinternat og hjælpeorganisation på Vestbredden, og de har svære arbejdsbetingelser, da befolkningen i området ofte søger de hurtige løsninger, som f.eks. at lægge gift ud til dyrene eller på anden måde dræbe eller skade dem. Da der samtidig ikke er en dyrebeskyttelseslovgivning for området, bliver disse uhyrligheder ikke straffet.

Organisationen forsøger at ændre disse forhold ved påvirkning af lokalpolitikere samt befolkningen. De tager bl.a. ud på mange skoler og holder foredrag om, hvor vigtigt det er at passe godt på dyrene.

Derudover opfordrer de lokalbefolkningen til at indlevere hunde og katte, som er herreløse i området, således at de kan behandles, neutraliseres og vaccineres og derefter adopteres.

Organisationen har et godt samarbejde med lokale dyreklinikker, som udfører en masse arbejde for symbolske beløb.

Hvad bliver jeres støtte brugt til?

Det sidste beløb, Foreningen Dyrlæger uden Grænser donerede til Diana i Bethlehem, gjorde det muligt at:

  • Indfange 50 gadekatte, hvoraf 34 af dem blev behandlet af en dyrlæge, og 16 af dem blev neutraliseret.
  • Redde 50 æsler, hvoraf flere var misrøgtede eller ramt af biler.
  • Redde over 100 hunde, som var enten syge, kommet til skade, misrøgtede, ramt af biler eller forsøgt forgiftede. Næsten 20 hvalpe døde desværre efterfølgende, enten på grund af førnævnte årsager eller som følge af parvovirus. Fem af hundene blev neutraliseret, og 30 af hvalpene beholdes indtil de er gamle nok til at blive neutraliseret. Alle hundene blev vaccineret.
  • De 70 hunde, der allerede boede på internatet, blev også vaccineret.

Du kan læse meget mere på deres Facebookside her.

/af