Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Nu er det igen tid til at berette lidt fra Costa Rica, hvor jeg har haft temmelig travlt i de sidste 14 dage, det meste via telefon, som faktisk ikke har “stået stille”, kors hvor har jeg snakket og regeret, i øjeblikket har jeg en 8 – 10 forskellige opkald om dagen, noget er nemt feks. hvornår har I den næste kastration, andet er lidt mere omfangsrigt med syge dyr etc.

I søndags havde vi kastrationsklinik i Puriscal og det var helt vildt!!! Jeg var der ikke selv, kan ikke om søndagen da jeg er alene med min mand og 28 dyr, men er “stand-by” ved telefonen, hvis der skulle være spørgsmaal etc. Kl 10.00 ringede Ruth og fortalte at der nu var over 65 dyr og om jeg ikke kunne hitte en ekstra dyrlæge for det gik langsomt med de to der var der. Jeg brugte lige en 2 timer på at ringe rundt til dem der normalt laver kampagner og ingen kunne!!!Da jeg var ved at opgive, fik jeg endelig fat i Rosalinda som godt kunne men først efter kl. 1330 men ok, det var da altid en hjælp. Lige akkurat denne dag, havde vejrguderne besluttet sig for en ordentlig omgang regn…kors hvor det regnede og jeg var virke-lig bekymret for, at folk ikke ville komme, mange kommer jo gående med deres dyr, idet de ikke har transport. Himlen var sort og der hvor vi opererer, (en basketball-bane) var der ikke lys, så dyrlægerne havde deres problemer med at se. Rosalinda måtte fikse de sidste dyr via en lommelygte!!!, enormt koldt var det og regnen kom fra alle sider, så folk stimlede sig sammen hvor der var tørt, lige akkurat der, hvor dyrlægerne opererede!!! Jeg er MEGET stolt af den lille gruppe af damer, tænk sig, der kom 87 hunde og katte og tager man omstændighederne i betragtning med regn etc. så ville de være kommet op over 100 dyr, havde vejret været bedre!!

En af damerne, Natalia, ringede og sagde, at de havde fanget en gadehund med 4 hvalpe, 2 blev adopteret på stedet og om jeg kunne tage moderen og to hvalpe, en lille han og en lille tæve. Det kunne jeg ikke, jeg er fuldt bookede, men lige inden hun ringede, ringede Rafaela ( indianer fra reservatet) og tilbød at være foster-familie, så jeg satte de to damer i forbindelse med hinanden og da jeg ikke har hørt andet, går jeg ud fra, at de tre er hos Rafaela. Natalia ville bringe noget foder og ormemiddel og jeg har betalt det månedlige beløb på 10000.00 colones, ca USD 20.00. Tæven er opereret i søndags, men hvalpene er endnu for små, så dem tager vi i næste omgang. Denne runde kostede mig 120000.00 colones og jeg fik lige “røven med mig” for jeg havde 127000.00 på SASY kontoen!!!

En grund til, at jeg ikke kunne tage de tre var, at Lalo ringede og fortalte om en tæve der havde “noget mærkeligt” under bugen!!! Tæven har et hjem, hvor manden i huset vil sætte den på gaden men for en gangs skyld, fik konen gennemtrumfet at tæven ,CANELA, skulle blive hvor den bor for hun er meget glad for den. Marito tog hen for at se hvad det var for noget med tæven, ringede til mig og sagde at det virkeligt så sært ud, ligesom huller i huden med noget der stak ud!!!! CANELA er en meget angst hund, men han fik fat i den og tog den hjem til os hvor jeg med det samme så, at den havde brystcancer og skulle opereres dagen efter, da jeg ikke vidste om den havde spist og drukket. CANELA var meget bange og jeg brugte alt hvad jeg vidste om dæmpende signaler for at få hende til at slappe lidt af, så man kunne tale med hende og ae hende, og efter lidt tid hvor jeg talte blødt med hende, klappede jeg hende og strøg hende over hoved og hals, tog hænderne til mig og ventede på en reaktion. Den kom med det samme, hun hylede lidt og vippede med den yderste halespids hvorpå hun fik “præmie” i form af mere kærtegn og sådan blev vi ved en times tid, tror jeg, og nu er hun meget glad når jeg kommer over til hende, hun er bag ved gæstehuset, først bundet men nu fri og bor i hundehuset der, indtil hun kan komme tilbage til sin familie.

Hun blev opereret af dyrlægen, Mariano, med mig som assistent, i fredags, men sårene sprang op, så jeg tog hende til ham igen igår og denne gang har han syet anderledes og jeg har sagt at hun skal have noget andet antibiotika, for jeg tror at hun er resistent overfor cefalexina, så nu får hun Baytril og rimadyl, en anti-inflamatorio som ikke er steroide plus jeg giver hende noget til smerten. Nu er der så bare at håbe på, at stingende holder til sårene er lægt og at hun ikke slikker dem op igen, så hedder det skærm og det er ikke rart for en hund der går frit rundt og er så nervøs som hun er, hun vil få et chok for livet.!!

En Karin har ringet flere gange omkring en tæve med 4 hvalpe som bor i et hul i jorden. Hun ville at jeg skulle hente dem men jeg fik hende overbevist om, at de havde det bedre hos hende og at jeg ville hjælpe med foder og medicin. Hendes mand var vildt i mod men hun fik “lov” til at have dem hos hende. Det er et stykke tid siden og i går ringede hun igen og fortalte at tre af hvalpene havde hun fået afsat og havde nu moderen og en lille tæve men som var syg, kunne ikke åbne øjnene som var klistret til af puds og ydermere har begge skab!! Jeg anviste så behandling og sagde, at hun skulle ringe igen hvis det ikke hjalp for så skal der en dyrlæge til, men jeg ved, at han vil sige det samme som jeg. Hun har ikke ringet igen, så måske er problemet løst!!!

En Zoraida ringede for en uge siden, grædefærdig, for hun tager hunde til sig fra gaden, men nu kan hun ikke betale for deres mad!! Hun har 8 og kan nu kun give dem noget mad en gang om dagen for hun har ikke foder til mere. Tæverne er alle steriliseret, så det er da altid noget og jeg vil hjælpe hende med en sæk foder, 30 kg, som jeg afleverer i morgen, jeg får den til distributionspris, 12000.00 colones og har sagt at hun skal hoste op med halvdelen, hvilket hun mente at hun kunne. Well, kan hun ikke, får hun den alligevel, men lidt skal de alle hjælpe til, jeg har ikke råd til alle, selv.

En indianerkvinde ringede og fortalte at hendes boxerhan ikke kunne komme af med sin afføring i de sidste 4 dage. jeg foreslog mineralolie hvilket hun havde givet ham. Hannen var vildt oppustet og jeg foreslog Laxastat som hjælper med afføring og evt. Microlax som bliver ført op i endetarmen og giver afføring hvis der er en “prop”. Intet hjalp så jeg spurgte om de havde transport, hvilket de havde, og så sendte jeg dem ind til min dyrlæge, Claudio, i San Jose som jo har alt til at undersøge hunde og katte. Det var de ikke meget for, det er jo dyrt, men jeg sagde at jeg ville ringe til ham og sige at jeg ville hjælpe med regningen. OK, de tog ind samme dag og dyrlægen fandt ud af, at hunden havde erhligia, denne blødersygdom som bliver overført at tæger. Tro det eller ej, han hentede 1 1/2 gallon blod ud af bugen på hunden, den fik en gudsbenådelse af indsprøjtninger, doxiciclina piller med til en 28 dages kur plus medicin mod anemi. Claudio er bare en guttermand, han tog kun 25000.00 colones, ca USD 50.00 for alt det. Miguel, indianeren, kunne betale halvdelen og jeg skylder for den anden halvdel MEN de ringede igår og fortalte at hunden havde responderet godt på medicinen, men nu var den gal igen og bugen var opspilet igen!!! Ok, jeg ringede til Claudio, fortalte om sagen og jeg foreslog at dosis, doxiciclina skulle nok sættes op og om vi ikke skulle give den dycinone som er en (dyr) pille, anti-hemoragico dvs. den hjælper blodet til at størkne. Jeg ringede så tilbage til familien og sagde, at de skulle bringe den til dyrlægen igen, og vi aftalte at det skulle ske i dag, Miguel sagde at han nok ikke kunne, dels pga. af hans arbejde, dels kunne han ikke bruge flere penge på hunden selv om han så gerne ville…MEN, jeg sagde, Claudio gør det gratis, det havde han nemlig sagt til mig,…det er godt med sådan en dyrlæge!!! Miguel ville bringe hunden ind her i morges og hente den igen i aften, jeg checker senere om det har fundet sted.

Ovidio, også en indianer, ringede i forgårs og fortalte at hans ene hanhund havde hele ryggen fyldt med torsalos og hvad han skulle gøre??Jeg sagde at han skulle give den 3 piller af det ormemiddel jeg havde givet ham, det har produktet ivermectina i sig og larverne dør, dagen efter presser man så larverne ud. Det gjorde han men i aftes kl 1800 ringede han og sagde at nu lå hunden i korridoren og rystede!!! Ok, med så mange torsalos, fluelarver, har den sikkert fået en infektion og ryster dels af smerte, dels af feber så jeg ringede til dyrlægen, Diego, og bad ham tilse hunden, hvilket han ville gøre omkring 20.00 tiden og derefter ringe til mig. Det har han ikke gjort ej heller Ovidio, så jeg regner med at hunden er i bedring. Ovidio er ekstremt fattig og ham hjælper jeg med foder til hans 5 hunde, han er ikke helt velforvaret i sit eget lille hoved, men er sød ved dyrene og bekymrer sig om dem så det er OK.

En anden indianer, Rafael Angel, ringede og spurgte hvad han skulle gøre for en af hans 4 små tæver, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg spurgte lidt frem og tilbage og sagde til ham, at det lød som hundesyge og at han skulle ringe til Diego og bede ham om at tilse den lille. Diego kom og så med et samme, distemper altså hundesyge og tog hunden med sig hjem for at aflive den. Jeg har bedt Diego om at tage op til de andre tre og give dem anabolico, feks. Mitgan, som styrker immun-systemet i tilfælde af, at den lille har smittet de andre, jeg har vaccine her, men kan ikke give det endnu, der skal gå mindst en måned, man giver jo sygdommen i det øjeblik man vaccinerer. Rafael Angel er også fattig, sagde “Lisa, jeg kan ikke betale, men jeg kan lave nogle ler-askebægre til dig” så det sagde jeg “ja tak” til.

Luzmilda, også indianaer, ringede forleden dag og havde problemer med sarna, skab. En af hendes tæver, hun har 5 hunde,plus en del katte, var syg så jeg gav hende den medicin der skal til, plus noget foder til alle. Jeg har sagt, at hun skal behandle alle dyr så vi undgår en smitte og det ville hun gøre.

I forgårs fik jeg en ny hund, en mellemstørrelse tæve med navnet BLUEY. Denne tæve blev hentet af dens ejere, amerikanere, fordi de var bange for dens liv. De har en stor finca en times tid herfra og der havde de en vagtmand som de måtte afskedige fordi han stjal materiale som de skal bruge til at bygge et lille hus med. Well, de havde tre hunde der, en hanhund er pist forsvundet, en tæve havde brækket hoften, manden sagde at den lige var blevet påkørt men dyrlægen sagde at det var sket for mindst 3 uger siden. Den hentede den og har hos dem selv. Ergo manglede der endnu en tæve som jeg accepterede at tage. Lille BLUEY er så angst at jeg sjældent har set noget lignende, hun er bange for sin egen skygge men jeg bondede med hende meget hurtigt mens familien var der og nu ligger hun kun og venter på, at jeg skal kommer over til hende i dogrun for så bliver der snakket og aet. Hun ville ikke spise af bar skræk så i aftes gik jeg med Marito over og gav hende mad med godddies i og satte mig ved siden af hende og hun spiste!!!! Her til morgen gav Marito hende mad, hun er ekstremt bange for mænd, Guderne må vide hvad de har gjort ved hende??, men der spiste hun også. Jeg har sagt til familien at de skal komme i dag sådan at hun kan se, at hun ikke er blevet forladt. Det vil tage mig lang tid at få hende nogenlunde normal men det er min “specialitet” så med lidt tid, så går det nok. Siden hun kom, har jeg ikke set hende stå eller gå rundt, hun ligger i høet og kigger i retningen af køkkenvinduet hvor hun, måske, kan se mig, der er immervæk ca 100 meter. Når jeg er hos hende, leger vi “fingerleg” dvs. jeg banker lidt i jorden og så sætter hun poten på min hånd, i går fik jeg sågar et lille slik, og så aer vi og hun er helt rolig og nyder kærtegn og kysser, spidsen af halen går men ikke den hele, endnu!!! Det kommer med tid, jeg holder jer underrettet om hende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg blevet bidt af TITO, som jo er den, ingen kan komme i kontakt med eller røre!! Det skete for en uges tid siden hvor jeg gik over til hundene og som bliver helt pjattede, når jeg kommer. Alle vil kæles med, have kysser etc. og det gav noget strid med BARSINA og NELA som kom op at slås. Jeg blandede mig, som sædvanligt, alle 9 hunde stod på samme sted og jeg fik NELA ind i buret og pludselig mærkede jeg en kraftig smerte i underbenet på bagsiden, vendte mig om for at se og hvem stod og spyttede mit bukseben ud ad munden, TITO, som så helt betuttet ud!!! Det gjorde skide ondt, men jeg skældte ikke ud for jeg tænkte, at han ikke kunne forstå hvad der skete, han har helt sikkert tænkt at han skulle beskytte tæverne imod mig, som opførte mig “anderledes” idet jeg jo skulle få dem skilt ad. Nåh, jeg har jo prøvet det før, men besluttede mig for at skifte antibiotika men det var en dårlig ide!! Normalt tager jeg cefalexina men tog nu amoxicilina for at “skifte” lidt og jøsses, det gav dårlig mave, jeg sad på potten konstant og ringede til vores læge som anbefalede cefalexina men med en kombination. Nu er det overstået bortset fra at det tager lang tid til at hele, for han bed helt ind til benet, muskel og hele pivtøjet og det vil nok give, et yndigt ar men hvad, det er jo moderne med “tatoveringer” nu om stunder!!!

Alt for nu, får jeg ikke skrevet til jer inden jul, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og forhåbentligt et nytår uden for megen skyderi for de hunde der går amok i DK kan man jo få beroligende piller, en anden mulighed er, at få en dyrlæge til at give lidt anestesi hvis man ved, at hunden er fuldstændig “ude at køre”!! jeg har ingen problemer her, nul naboer og dem der er lidt i nærheden, har ikke råd til at købe fyrværkeri!!!

Mange TAK til alle der har givet mig en hånd med i dette år – TAK FOR DET!

En hundehilsen til alle fra dyrene i Costa Rica og fra Lise.

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Så er det igen tid til lidt nyt fra Costa Rica.

I øjeblikket er der, heldigvis, lidt stille med opkald fra folk med syge dyr og det meste kan jeg klare pr. telefon. Her i landet er det sådan, at hver gang vi skifter fra sommertid til regntid eller omvendt, så bliver alle syge, dyr som mennesker, dyrene bliver forkølede med hoste og feber, mennesker får flunse, dvs. virusangreb og ligger i en uge i sengen med det vi kalder “quebra hueso” ( brække knogler) for hele kroppen værker. Det er meget smitsomt og da alle render rundt og kindkysser, så er det næsten umuligt at undgå en smitte. Da min mand, Uwe, ikke kan tåle ret meget medicin, så har vi en aftale med folk der normalt kommer på besøg, at er de syge, skal de ikke komme, Uwe har Parkinsson syge og skal hjælpes med praktisk taget alt men får han feber, kan han INTET, ikke engang vende sig selv i sengen.

Vores regntid, hvor vi bor, skulle holde op midten af dec. andre dele af landet før dette tidspunkt, så har vi tørke i en 3-4 måneder og så brokker vi os alle over at det ikke regner!!! Det er ligesom bønderne …enten for lidt eller for meget!!! men sandheder er, at i dette år har det regnet mere end normalt, man taler om i over 100 år og med masser af oversvømmelser pga. alle floder gik over bredderne og rev alt med sig. Her hos os har vi ikke haft problemer, vi bor på en skråning, har to små floder på hver side af vores 52000 m2 men langt væk fra hus og re-habben men på flade områder, har folk og dyr haft deres problemer, jeg tænker altid på, hvad gør de med deres dyr når vandet kommer??? Køer og grise er på mark eller i stald men uanset hvad, er de jo indhegnet på en eller anden maner og hvad med hunden der står bundet?? Ikke rart at tænke på, så det vil jeg lade være med!!!

I lørdags havde jeg kastrationsklinik i en lille by i nærheden med et stort opland. Sidste gang vi havde en klinik der, kom der omkring 80 dyr så det gjorde, at dyrlægen troppede op 5 mand høj og jeg det samme med mine hjælpere. Vi gjorde “regning uden vært” for der kom ialt 30 dyr, aldrig har vi da været så mange til så få dyr, så vi stod der og jokkede hinanden over fusserne. Dyrlægen, Blas, er noget så organiseret med sin truppe, han opererer på 3 borde, alle ved hvad de skal gøre og det er effektivt. En giver en beroligende injektion til en gruppe dyr, en henter dyrene og fjerner hår på operationsstedet med maskine, derefter bliver dyret lagt til rette, dyrlægen giver anestesi, poterne bliver bundet og han går i gang med at operere. Alt hvad han behøver til operation ligger på bordet inkl. div. indsprøjtninger som han selv giver. Det sidste er min ide for normalt er det en hjælper der giver det men det dutter ikke med min måde at arbejde på, eftersom jeg så ikke ved, hvilket dyr der har fået hvad og vi kan glemme en hen ad vejen. Mens han operer på en, ligger den anden klar og han skal bare flytte sig fra et bord til det andet. Super effektivt og derfor går det hurtigt, han “snupper” i gennemsnit 6-8 dyr i timen!!! en normal dyrlæge bruger mindst en halv time på et dyr, alt efter hvad det er. Blas arbejder med en teknik fra USA, Mc.Kee program og er instruktør rundt omkring i mellem-Amerika hvor han underviser i denne teknik, hvor operationssåret er så lillebitte at folk spørger, hvor er det???? Hvor han også sparer tid er ved det, at han ikke syr det “indvendige” sammen men bruger en lille aflang “tingest” som I kender i Danmark, minder om det man bruger til at lukke en pose med med et hul hvor “snoren” med modhager går igennem og er den en gang lukket, kan man ikke åbne igen. Denne “dims” er udviklet i Mexico og han er den eneste der bruger den her, en lidt dyrere løsning men fungerer, jeg har aldrig haft problemer med de dyr han har opereret, hvor jeg skulle rykke ud med antibiotika etc. Da vi var hurtigt færdige ved denne kastration, inviterede jeg ham og truppen hjem til os for at få en “arbejds-bajer” og de var alle aldeles begejstrede for hvordan jeg har dyrene her, han blev ved med at sige “Lisa, jeg lykønsker dig med det du har opnået” og da jeg viste ham mit hundeapotek blev han helt “flappergasted”, havde aldrig set noget lignende men jeg har altså også virkelig medicin til praktisk taget alt, selv slange-serum som de andre dyrlæger henter hos mig ,for det har de ikke selv. Hver gang jeg får en lidt større donation, køber jeg ind så jeg altid har og ikke skal af sted for at hente det før jeg tilser den syge hund eller kat. Jah, desværre blev det kun til 30 dyr denne lørdag men jeg kan kun takke en for det..og det er mig selv!!! Fejlagtigt, troede jeg at Marta kunne lave kampagnen men der tog jeg fejl. Sidste gang var hun meget obs på det hele, for hun havde selv en hund til kastration og denne gang ingen, ergo var interessen ikke i top og næste gang gør jeg det selv. Jeg havde givet hende alt materiale til at hænge op, hvilket hun ikke fik gjort, havde sagt at hun skulle give en til præsten så han kunne nævne det ved messen, det fik hun heller ikke gjort og på en eller anden vis, har hun følt at denne gang var det ikke så godt så hun hyrede en bil med højtaler, som kørte rundt natten før for at huske folk på klinikken men sådan fungerer det ikke her. Folk skal have tid til at spare op, her i landet bliver folk betalt enten hver måned, hver 14. dag eller hver uge, hvilket betyder, at laver vi en kastrations-runde, så skal det være lørdag eller søndag efter betaling. Midt i perioden, er der ingen penge tilbage til næste lønningsdag, hvis man altså ikke har sparet op inden da. Hvad er det man siger “af skade bliver man klog (men sjældent rig!!)” så det gør jeg anderledes næste gang…….

I går var Uwe og jeg til SASY’s årlige fundraising coctailparty med over 300 gæster, et liveband spillede “gringo-music”, altså de gamle amerikanske travere som jeg sågar kan huske og “bocas” (canapees) og vin flød i strømme, godt nok, jo mere folk får at drikke, jo højere byder de på de 100 ting og sager, der var op til bud.

Når jeg laver min egen “fundraising” til den årlige danske julefrokost hos vores konsul her, siger Allan, som går rundt med kasketten fra Dansk Kennel Klub,” Nej, nej Lise, vent til folk har fået rigeligt med snaps!!!!” Billetterne var dyre i går, 15000.00 colones, svarer til ca USD30.00 pr stk. og derfor ikke nemme at sælge men jeg fik da solgt hele 26 stk. totalt uhørt for en enkelt person, de fleste kommer af med en 3 – 5 stykker så hele SASY’s bestyrelse var vildt begejstrede og sagde mange tak. Godt nok, for jeg kommer stærkt igen, når jeg beder om nye donationer til kastrationer i det næste år!!!!!Jeg mener, “tit for tat” og min indsats til billetsalg, er min tak til dem for at hjælpe mig, uden dem, ville jeg ikke kunne lave så mange som jeg gør, det har jeg ikke råd til!! To personer havde købt billetter men kun for at støtte og de kunne ikke komme så jeg spurgte om jeg måtte give dem til to , Ruth og Natalia, som jo står for kastrationer i Puriscal og som helt klart, ikke kunne betale for dem og det var fint med dem. Ruth og Natalia havde aldrig været til noget lignende, de sad med åben mund og polypper, fik deres vin og bocas og mente at fra nu af, ville de gå igang med at spare sammen til næste omgang,( om et år), så de selv kunne betale, for det her, ville de bestemt ikke gå glip af!!! Jeg går ud fra, at denne oplevelse er i øjeblikket “the talk of the town” i Puriscal!!!! Jah, for dem er det jo nærmest uhørt at komme til et coctaliparty, fyldt med amerikanere, amerikansk musik og Natalia var helt vild for at danse og vise de der “gringos” hvordan man gør det!!! Ruth havde ringet til mig om morgenen og spurgt hvad man skulle tage på af kluns , hvortil jeg svarede , “sådan lidt formelt” og de kom i deres fineste puds,med smykker og hele pivtøjet, var lidt generte men jeg fik dem plantet ved vores bord og så sad de og snakkede med de få der kunne spansk, mente begge, at de nok hellere måtte tage noget engelskundervisning, så de kunne snakke med nogle flere næste gang!! SASY´s “Hoved-ærte-tæller” (også kaldet revisor), Barry, fik jeg talt med i går, fortalte lidt om hvad jeg sådan går og laver, han er ved Gud ikke nem at danse med og det var ham der afslog min forespørgsel om USD 1500.00 for en måneds tid siden men dog accepterede halvdelen. Mit argument var, at inden de får resultatet af gårdagens auktion går der et halvt års tid og hvad gør jeg så i mellemtiden??? I går lærte jeg en gruppe at kende fra en by langt væk fra mig, de har en fundation, laver det samme som jeg men er meget usikre i deres arbejde, ved ikke hvordan det hele foregår, hvilke dyrlæger der er gode og hurtige, så en af damerne, Tammy, (amerikaner) spurgte om hun måtte hente råd hos mig , hvilket hun er velkommen til. Jeg introducerede hende til forskellige boardmembers of SASY som er vigtige at kende, når de engang har det hele klart, til at forespørge om penge til kastrationer, min veninde, Angela, (som var fosterfamilie for MUKI og ANNIE) vil hjælpe dem, hun er professionel fundraiser men gør det gratis for dem så det er jo helt fint og jeg mener, vi er jo alle i samme båd, kan man sige, og arbejder alle for dyrenes velfærd så networking, er ordet.

Jah, kære venner og støttemedlemmer, det var vist alt for i dag, jeg vil gå ud på terrassen og nusse mine fusser og ben, for første gang i 2008 havde jeg høje sko på i går og det kan mærkes, skulle jeg hilse og sige…skoene er nye, gået lidt til herhjemme, til stor forundring for hundene, der så mig trippe rundt på en sær måde, jeg gik lidt forsigtigt for ikke at skvatte og ydermere har jeg fået allergi pga. makeup’en…det er ikke nemt at være “bonde-kone” til bal!!!

En hundehilsen til alle fra…. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Dyrlægen, Diego, kom igår , havde tilset tæven der ikke kunne synke og det hun fejlede var, en kæmpe halsbetændelse og nu har Lalo fået medicin til 5 dage og jeg ringer til ham senere for at høre hvordan hun har det, ellers tilser jeg hende i morgen, da jeg anyway er i området for at hente 3 kattekillinger der blev sat på gaden hos Nancy , det skete for en ti dages tid siden og jeg sendte hende mad, ormemidler, mælk og dåsefoder til de små, plus 10000.00 colones for at fostre dem til de var store nok til at gå til nye familier. Jeg afleverer dem i morgen, hos en petshop i Puriscal , som heldigvis accepterede dem.

En mand ringede og spurgte om jeg kunne hente en ung labradorhan for han kunne ikke have den. Den stod bundet og slap fri og da han er møbelpolster, og netop havde ting klar til aflevering, så kom han og så, at hunden, DUKE, havde onduleret nogle af møblerne og så blev han sur!!! Fausto, en taxiven, hentede DUKE og jeg tog ham ind til CHAP og to 4 mdrs. tæver, i dogrun. Det var han ikke synderligt begejstret for og lavede en masse larm, det holdt han op med men det var fordi han blev syg, fik en eller anden infektion og jeg gav ham noget sulfatrimetropin og det kurerede ham. DUKE blev afleveret i mandags hos min søde danske veninde Majken, og der hygger han sig med de andre 4 hun har.

SALLY, en hounddog der stod i vejkanten efter at blive sat på gaden , hentede min SASY-veninde Diana. Tæven var bare SÅ tynd så tynd, vi ved ikke hvor lang tid hun har været i et område uden mennesker og hun åd jord, bare for at fylde maven. SALLY har jeg bundet i gæstehuset, hun har nu fået lidt mere sul på kroppen og jeg har bedt Diana om at tage hende hjem til sig, til hun er opereret og vaccineret for derefter at finde et godt hjem til hende. SALLY var så tynd at jeg havde mistanke om erhligia så jeg har hende på kur med doxiciclina og kan derfor ikke vaccinere hende endnu.

Så ringede en vis Clara om en gadehund hun giver mad men den er blevet påkørt for lang tid siden og går rundt med et stift ben. Hun havde taget den til en dyrlæge i Puriscal men han kunne intet stille op uden et xray for at se hvor skaden var. Det betyder at jeg skal hente hunden, køre den til min dyrlæge i San Jose, blive opereret dvs. benet skal sikkert brækkes op igen og så med gips på, og alt det, ville koste en formue, hun kan ikke betale noget og jeg kan ikke bruge en USD100.00 eller mere, på kun en hund, så jeg foreslog , i samråd med en dyrlæge, at jeg købte nogle piller, Artri-tabs, som afhjælper gigt etc. og dexametasonapiller til at afhjælpe en evt. inflamation. Clara har ikke ringet tilbage, hvilket normalt betyder at hunden er ok, så vidt det går.

Så ringede en vis Maritza, en nabo til en hvis hund gik rundt med et øje udenfor hulningen!!! hun ville gerne at jeg kom og kiggede på hunden men det er der ingen grund til, det er dyrlægearbejde og jeg sendte dem til dyrlægen i Puriscal som opererede øjet som hunden mistede, men den er i live og må klare sig med et øje, det er ikke noget større problem og heldigvis har den en ejer, som ringede og græd så kraftigt, at jeg måtte berolige hende først, jeg kunne ikke forstå hvad hun sagde kun at “nogen har gjort min lille hund fortræd med et hammerslag i øjet”, det tror jeg nu ikke, det skete om natten og ingen går rundt med en hammer om natten, ikke engang i Costa Rica, men en kan have sparket den i hovedet og så er det sket. Jeg sagde til hende, at fra nu af, skal hun binde hunden eller have den indenfor, og så gå tur i snor, noget praktisk taget ingen gør her i landet men det ville hun gøre. Regningen hos dyrlægen er åben, hun kan ikke betale så det gør jeg så, jeg håber at han behandler mig “pænt”!!!!

Så ringede Raffa, en ung handicappet fyr, som man praktisk taget ikke kan forstå når han taler men jeg fik da forstået, at hans lille hanhund hylede om natten og ikke kunne træde på en bagpote. Jeg spurgte ham om hvorvidt hunden spiste, om han havde set efter sår eller sten i poten, knækket negle etc. men nej, der var ikke noget i vejen. Når en hund ikke træder på et bagben, kan det jo have flere årsager…et slag, en stor hund, displasi eller gigt, men ham her var lille så jeg sendte dyrlægen, Diego, til at tilse hunden og han meddelte at han intet kunne se efter af have reviseret hunden. Jeg havde allerede spurgt Raffa om hunden havde flåd,pus, fra næse eller øjne og det havde den ikke , jeg havde tænkt på hundesyge og det viste sig igår, at det havde den og Diego måtte aflive den. Han så i går at den havde “tics”, i benene og det at den hylede om natten var, at den gik i convultion, kramper. Nu er Raffa ked og han vil ringe om kort tid og bede mig om en ny hund, jeg har en mulighed i CHAP som er vaccineret to gange og derfor ikke skulle kunne få distemper eller hundesyge som jo ligger “i luften” i lang tid hvis der ikke bliver gjort ordentligt rent med klor og andre midler. Parvovirus er mest et problem med hunde under et år, ældre hunde kan behandles symptomant men hundesyge, distemper, rammer i alle aldersklasser og er et virus der ikke er nemt at slippe af med.

Så ringede Angela, en ældre indianerkvinde som er fosterfamilie for hunde og katte, der bliver sat på gaden hos hende. Hendes hanhund blev bidt af en giftig slange, terciopele, i hovedet og selvfølgelig skete det søndag aften i øse regnvejr. Jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, at han skulle mandag morgen hente antiofidico, serum, hos mig (det har han ikke selv!!!) lægge hunden i drop med antidot og at hun i øvrigt skulle bede kraftigt for at hunden overlevede natten. Det gjorde den, jeg kiggede til den i mandags og den var , bortset fra en mindre hævelse på bidstedet, helt ok. En dyr historie for mig, han brugte 3 flasker, men ok, hunden har det fint og Angela er glad. Det var hendes nabo ikke for en ti dages tid siden for to tævehvalpe, som Angela foster for mig, løb efter, fangede og åd hendes tre bedste høner. Dem blev jeg nødt til at hente , de står nu i dogrun, opererede i fredags og i morgen vil jeg vaccinere dem. De er ca. 4 måneder, nogle livlige krabater, vil blive store, og derfor svære at få afsat, de er søde og sjove men skal have en god hånd til opdragelse og det er ikke så nemt at finde.

Sidst , men ikke mindst, har jeg afværget at 6 hunde i parken i Puriscal skulle lide den skæbne, at blive sat på gaden i områder uden mennesker!!! disse 6 hunde, tæver og hanner, går i parken og byen med Gerardo, som er gadefejer men eftersom de har dannet flok, blev de aggressive når nogle folk virkede “truende” overfor ham. Borgmesteren havde flere anklager paa halsen og talte med Ruth (som laver kastrationer og fodrer hunde i parken) , meddelte at i morgen kl. 06.00, ville de hente hundene og køre 4 til et øde område og to til en by i nærheden!!! Da jeg hørte det, flippede jeg fuldstændig ud, ringede til borgmesteren og sagde at han skulle give mig tid til at løse problemet…han gav mig en halv dag!!! jeg kontaktede vores store shelter, presidenten Lilian kender jeg i mange år og hun , efter sej kamp, invilligede i at tage de tre mest problematiske, to store hanner og en tæve. Hun var RASENDE , ville anklage borgmesteren personligt for at sætte hunde på gaden, men jeg sagde til hende “Så, tag det roligt, han bliver jo nødt til at gøre noget, hundene har bidt nogle ældre mennesker og var lige ved at bide en lille skolepige på vej til skole, vi skal løse problemet og ikke anklage, han er villig til at hjælpe, men sku ikke med en anklage på halsen af dig”. Naah, jeg brugte alle mine talenter til koordination og fik fat på Pablo, som henter hunde over det hele, Gerardo som passer dem, borgmesteren igen og det hele gik op en højere enhed, de tre er i shelter med en ny chance for et godt liv, Gerardo går med to og Ruth har taget den sidste, så nu har vi forhåbentlig lidt ro, til nye hunde bliver sat på gaden i Puriscal og “henvender” sig til Gerardo ……..også en dyr historie, det kostede mig over USD 100.00 og borgmesteren sagde, “ked af det, jeg har ikke budget til det!!!!!”

En sidste god nyhed er, at jeg er blevet accepteret som medlem at verdensorganisationen for dyrevelfærd, WSPA. Det blev meddelt mig igår og det er jeg vældig glad for. Som man jo kan se på dyrenes sos side, laver jeg jo alt muligt andet end “blot” at have et hundehjem (shelter) og jeg tænkte, at man i London, hovedsædet for WSPA, ikke ville mene at jeg passer ind i deres regi, men det gjorde de heldigvis og så må vi se hvad det indebærer for dem og for mig. Jeg er glad, for det betyder at mit arbejde nu er “internationalt anerkendt”, om ikke andet, ser det godt ud på papiret!!!!

Såå, kære venner, alt for idag, det her beskrevne er bare ti dage og uden alt muligt andet “småt-skidteras, som jeg ikke har fortalt om fordi jeg ikke kan huske det, der er så meget men heldigvis kan det meste ordnes pr. telefon, så jeg også har tid til at passe min syge mand.

Ha det godt allesammen, jeg kommer stærkt tilbage om en 14 dags tid med mere nyt fra regnvåde Costa Rica….. Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

I lørdags havde jeg kastrationsrunde hos indianerne med 52 dyr, hvilket må siges at være et fint resultat, når man betænker at området er besøgt så mange gange at populationen af dyr, nu er totalt kontrolleret. Jeg var glad for at se, at dyrene så godt ud, velnærede med fin pels etc. Jeg tog ingen billeder for der var et hold kamarafolk der optog film og billeder til et projekt man har lavet under Mckee program i Costa Rica. projektet går ud på at man, i øjeblikket på to hoteller nordpå, har et “pet hotel” hvor folk opholder sig med dyr der bliver fodret af folk på hotellet, steriliseret og efterset af dyrlæger. I øjeblikket har man det kun med katte der er sat på gaden, de går frit rundt omkring hotellet og besøgende kan “adoptere en kat” i den tid de er på hotellet, derefter kan man roligt rejse hjem for dyrene bliver passet af personalet, ikke som vi kende det fra Spanien og andre feriemål, hvor man fodrer og så rejser man hjem. I Danmark har man jo også problemet med “sommerhus-katte”!!! Disse to Irlændere som optog film, syntes det var meget spændende at se hvordan sådan en kastrations-klinik foregik, lavede et mini interview med mig, hvordan jeg lavede kampagnen etc. men primært handlede det om katte og de var helt nervøse om hvorvidt der ville komme katte hvor de kunne filme selve operationen. Da jeg så dem stå med hele udstyret, kamara etc. gik jeg ud til indianerne og sagde til dem, at de ville blive filmet og hvis de ikke ønskede at være med på film, skulle de sige nej. Jeg forklarede filmmanden at indianere er “skruet” anderledes sammen end andre og at de skulle bede om lov først, hvilket de gjorde, og ingen sagde nej til det. For år tilbage, før min tid her, kom der hos dem et fotohold fra Canada der kun ville fotografere børn og indianerne blev vældig vrede og bange, fordi de troede at disse billeder ville gå på internet og at deres børn ville blive “hugget” til sex eller organdoner, men denne gang tog de det roligt fordi ALT blev fotograferet eller rettere filmet og fordi jeg havde “advaret” dem først. For mig var det en anstrengende dag, mine to hjælpere kunne ikke komme så da jeg jo skulle gøre “deres” arbejde også, vise hvordan man groomer et dyr, klipper negle, undervise ungerne i, hvordan de undgår at blive bidt, hente og bringe dyr fra operationsbordet, svare på tusindvis af spørgsmål og fortælle hvordan de skal passe dyret efter operationen og sidst men ikke mindst, holde øje med de opererede dyr under opvågning af anæstesien og give OK til hvornår de kan tage deres dyr med hjem. Jeg stod op 5.30 (jeg har jo 34 dyr her også) og kom hjem kl. 1600, fuldstændig mast, hæs og ville bare have et glas vin til at falde ned på…….

Denne kastration blev finansieret af en donor fra Danmark med USD400.00, helt fantastisk, for det betød at de folk der ikke kunne betale de 2500.00 colones havde en mulighed for at komme med gratis. Jeg blev lidt bekymret, for aftenen før ringede præsidenten af deres uddannelseskomite og fortalte at hele gruppen havde besøgt de mest fattige og tilbudt gratis kastration men de kunne kun finde 13 dyr, for de dyr de fattigste havde, var allerede kastreret. Derfor gjorde vi det sådan, at dem der kom først op til 30 dyr, fik det gratis og resten betalte de 2500.00 colones pr. dyr men jeg gjorde det lidt billigere for dem, hvis de havde mere end et dyr med sig, en lille dreng stod og fedtede med sine 1000.00 colones som hans mor havde givet ham og ham tog jeg selvfølgelig med.

Regnskabet ser noglenlunde sådan ud…. 52 dyr fordelt således…..24 tæver, 12 hanhunde, 12 damemisser, og 4 hankatte.

Dyrlægen fik en check over 220000.00 colones, 40000.00 i kontanter, jeg betalte komiteen 5000.00 for lys og vand og 5000.00 til rengøring før og efter samt fotokopier til malebogen og tusch for 6000.00 colones ialt 276000.00 colones, ca USD 550.00, dyrlægen tager USD10.00 pr dyr men han har advaret mig, næste gang bliver det dyrere. Fra vores nationale animal protection organisation havde jeg fået ormemidler der var udløbet i maj, men som stadig virker, og dem uddelte jeg gratis.

Her til slut, vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu engang at sige MANGE, MANGE TAK til den danske donor. Klinikken stod i hendes navn og komiteen har skrevet en lille takkeskrivelse til hende som jeg vil sende pr. fax eller brev.

Mange hilsener til alle…. Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det tid til at sende jer lidt nyheder igen, herfra regnvåde Costa Rica, i øjeblikket skulle man være i lille Danevang!!!! Men det er måske meget godt at jeg er her, for kors hvor folk ringer med alt muligt, hver dag noget nyt og en del bliver henvist til de to dyrlæger, hvor jeg hjælper med regningen, og ofte bliver det hele betalt af mig med jeres donationer, TAK for dem…..

Kastrationsrunden i Puriscal gik fint men denne gang med lidt mindre dyr, 55 hunde og katte. Heldigvis fik gruppen der, med Ruth i spidsen, indfanget 5 gadehunde , alle tæver som går frit på gaden og bliver fodret af venlige mennesker. I Puriscal er der en park og det er der, de fleste hunde bliver “sat ud” til deres egen skæbne, praktisk taget altid tæver som enten er gravide eller i løbetid, mange kender jo slet ikke til biler og blive derfor påkørt, det er bare så synd, så synd. I parken er der tre gartnere der kigger efter hundene der, 4 har de taget til sig, alle opereret og i går lykkedes det en af dem at få fanget en ny tæve der er sat på gaden fordi hun er i løbetid, med en hale af hanhunde de vil prøve lykken!!! Ruth tog den til dyrlægen for at blive opereret og han åbnede hende også, men kunne ikke sterilisere hende fordi hun havde infektion og fibrosis så det hele lignede et edderkoppespind. Dyrlægen ringede til mig for at få et OK på at give hende nogle vanvittigt dyre indsprøjtninger, to stk. koster over USD60.00 og hunden er endnu ikke opereret men hvad skal jeg gøre, bortset fra at få hende aflivet, men det er imod mine principper, ALLE skal have en ny chance til livet.

Det er der sandelig også mange der har fået i de sidste 14 dage, hvor folk har kimet mig ned med forladte hunde og katte og om jeg ikke kunne hente dem. Det kan jeg ikke, jeg har nu 32 hunde for lille BETSY, som har en størrelse af en lille cocker, fik 4 kæmpe hvalpe, hvor den ene ikke klarede den, fordi den døde i forbindelse med fødslen, trist, men for mig en hund mindre til at få afsat og godt nok, fordi de hvalpe er så store og suger alt ud af tæven så måske var det alligevel godt, at det kun blev til tre hanner, hun ville næppe have haft mælk til 4. De har lige fået øjne og nu er det lidt sjovere at se dem, den ene er sågar begyndt at gø, når jeg kommer og det med knap 13 dage, han skal nok blive god til at passe på!!!!

Her et par “solskins-historier”, som sikkert vil glæde jer, i hvert fald glæder de mig. En kone ringede, Rosa, og fortalte at der var blevet smidt to tæver på gaden og den ene var blevet påkørt og var død. nu var hun bange for at den anden skulle lide samme skæbne og ville at jeg hentede tæven, som ovenikøbet var fyldt med skab. Samtidig ringede en mand, Cæsar, der gerne ville have en hund og jeg sludrede frem og tilbage og foreslog ham denne tæve plus at jeg ville give ham USD20.00 om måneden plus mad og medicin og når den har det lidt bedre, ville den blive steriliseret. Denne mand er nu blevet “foster-family” med penge fra Dyrenes SOS og et par dage efter, ringede han og fortalte at han havde taget en anden tæve fra gaden så nu havde han to. Alle tiders, så har vi to væk fra gaden. Fanny, en indianer pige ringede om en kat der var sat på gaden, meget bange og som hun fodrede. Hun kan ikke have den, har allerede 3 katte og tre hunde og denne lille hanmis har et hul i siden som skal behandles. Jeg sagde at hun skulle kontakte dyrlægen i Tarbacia som kommer en del hos indianerne og at jeg ville betale for missen plus at jeg vil kastrere den næste gang vi har en runde hos dem. Det var hun helt med på, nu skal den bare fanges først, kan hun ikke, tager jeg derop, jeg har en god hånd til katte. Så ringede LLenori, også indianer, om en lille tæve der var smidt hos hende og med tre hvalpe. Tæven var meget bange og det var svært at få fat i hende men det lykkedes at få hende, men da hun gik tilbage efter hvalpene, var to af dem døde af kulde, de lå i et lille hul i skoven som tæven havde lavet som rede, men en fik hun da reddet og jeg gav hende foder og kalkpiller plus nogle vitamindråber. Hende har jeg også aftalt med, at jeg tager udgiften til sterilisering af begge når den lille er stor nok, ca. 3 måneder. LLenori passer dem begge og så ser vi videre, heldigvis er de af lille størrelse, så er de nemmere at få afsat. Så ringede Angela, en lidt ældre indianerkvinde, som har det problem, at alle smider hunde og katte hos hende. Først samlede hun to op, jeg gav foder etc., de var meget bange så hendes mand var så sød at fodre dem hver dag efter at have gået ca. en halv time og dem fik hun afsat til en familie. Efter et par dage, ringede hun igen og nu var der et par hvalpe plus to killinger og hvad hun skulle gøre??? Jeg sendte Marito af sted med USD 20.00, foder til hund og kat og de er nu hos hende til de kan blive steriliseret , Angela er virkelig en lille “engel”, Hertil kommer alt “det løse” hvor jeg ikke engang ved hvem der ringer!!!! Hunde der ikke vil spise ( som regel er det mangel på ormemiddel, 80pct sådan cirka) og dem råder jeg så til at købe det der skal til, hunde med skab får samme råd etc. etc. Så ringede Melania, hun bor i indianerområdet og tager hunde til sig som hun ser på gaden. Hun har vist nok 7, og en af dem hun har taget til sig, et labradormix, var blevet syg. Den halsede helt vildt, og kunne ikke rejse sig. Jeg stillede en masse spørgsmål men kunne umiddelbart ikke finde ud af, hvad den fejlede. Det var sent aften og da jeg ikke havde nogen til at se efter min mand, Uwe, der jo har parkinssons, kunne jeg ikke komme selv men sendte dyrlægen fra Tabarcia. Ham kunne hun ikke få fat i, men fortalte at nu kom der blod ud af næsen på hunden og så vidste jeg at den havde fået Erhligia, en blødersygdom,overført af tæger. Dyrlægen kom dagen efter og stillede samme diagnose og jeg sendte hende doxiciclina og nogle piller til at stoppe indre blødninger. Kuren er dyr for den varer 28 dage men hun kunne betale halvdelen selv, så det var jo fint nok.

Sidste solskinshistorie kommer her. I ved jo at vi lever livet farligt i Costa Rica med giftige frøer og giftige slanger og Gud hjælpe mig, om jeg ikke forleden dag så en inde i vores have, dvs. den lå på gangen hvor jeg fodrer Whisky. Da han fik foderet, var slangen der ikke, kom altså indenfor et par minutter og da jeg så den, parat til at angribe, fik jeg i en hulens fart Whisky og hans skål med ind i huset og lukkede døren. Slangen lå helt stille, men i s-form så den har kraft til at rejse sig og bide, den gloede på mig og jeg på den!!!!. Jeg ringede til Marito som kom med en ven og de slog den ihjel, trist, men det går altså ikke med dem. Så ringede en ung fyr, Danilo, også oppe fra indianerne. Hans to hunde var blevet bidt af samme type slange og den eneste dyrlæge der har antiofidico, altså serum, var ikke til at få fat i, jeg har købt denne enormt dyre serum og har den i køleskabet, men det skal gives via vene og i drop for ikke at få en allergisk reaktion , og det har jeg ikke og kan i øvrigt heller ikke lægge et drop. Jeg anede ikke mine levende råd, nul dyrlæge, og overvejede om jeg selv skulle tage op til indianerne og give serum intramuskulært men tænkte også, det er jo dyrlægearbejde men i en snæver vending, kunne jeg jo klare det, mit problem var, at hvis hundene døde af serum, så kunne jeg få en anklage på halsen, jeg er jo ikke dyrlæge, så jeg ringede og ringede til dyrlægen i Puriscal og til sidst fik jeg ham til at komme ud til dyrene i en taxi og de blev reddet lige på stregen. Det bliver en dyr historie, sikkert en USD50.00 eller mere, og Danilo kan kun betale USD 10.00 men han var så glad, så glad og så er det jo det hele værd…….specielt da hundene nu har det godt.

Såååå, kære hundevenner, det er vist alt for i dag…..en hundehilsen fra Lise i regnvåde Costa Rica, og endnu engang tak for hjælpen til dyr og mennesker her, 1000 tak.

Mvh.

Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære dyrevenner

Det har været en god uge for mig og 4 hunde. Maxi fik et nyt hjem i onsdags, og damen der fik ham fortalte, at der om morgenen lå en Schæferlignende tæve foran hendes dør og som havde et grimt sår på skulderen, jah så hentede vi den og fik den syet sammen hos dyrlægen i Puriscal . Damen som hedder Rosa sagde, at hun ville beholde den, det er en temmelig gammel tæve og måske gravid selvom jeg ikke tror det, dyrlægen mente at han kunne føle “noget” men det betyder at jeg skal på en “dagsrejse” til dyrlægen i San jose for at få lavet en scanning og er den kun “lidt gravid” bliver hvalpene fjernet. Maxi har det pragtfuldt, de er meget, meget glade for ham og lige så snart vi har klinik i nærheden, blive han hentet til operation, jeg kunne ikke nå det denne gang og hun blev ved med at plage om at få hunden fordi hun bor ensomt og gerne ville have ham til at passe på. Det lader til, at han ikke rigtigt har forstået, at han skal gø når der kommer nogen, han hilser glad og venligt på alle, også en tyveknægt hvis en sådan skulle dukke op!!!Nåh, med tiden finder han vel ud af det, ellers må jeg finde en “figurant” til at opføre sig underligt og truende, og så kan ejeren give ham godbid for hvert gø. Her var han en god vagthund , gøede som de andre og var dermed støttet af dem.

En anden dame, Sonia, ringede for et stykke tid siden og ville have en eller to hvalpe, hvilket jeg ikke havde. Vi snakkede frem og tilbage f.eks hvorfor det skulle være hvalpe og ikke voksne hunde. Det var fordi hun selv gerne ville forme dem efter hendes behov, som hun havde gjort med den chow chow hun netop selvsamme dag havde fået dyrlægen til at aflive, en gammel han med nyreproblemer. Jeg trøstede så godt jeg kunne og sagde, at hun skulle ringe igen efter et par dage for jeg mente at jeg havde en løsning i form af to hunde. jeg tænkte på DUKE og NELA, de sidste to af min “nytårsgave” som jeg fik 1. januar 2007…en mor med 8 hvalpe, ca 1 måned gamle dengang!!! Sonia ringede så igen og jeg fortalte om dem og hun var interesseret , jeg afleverede dem igår, en times kørsel herfra og de var død-skræmte, klart de kender kun til et liv i rehabben og aner intet om hvad det vil sige at bo i et hus. Jeg blev hos dem en times tid, gik rundt med dem i haven hvor de skal bo, hun gav dem noget at spise og hendes 20 årige søn aede og snakkede med dem og lidt efter lidt, forsvandt skrækken og da jeg ringede i aftes, var de helt ok, de havde leget bold og kælet og nu lå de og sov ovenpå “den store dag” med så mange nye indtryk. De skal nok få det fint der og så kan hun gå i krig med opdragelse af dem, det er meget hurtigere end med små hvalpe, de jo glemmer hvad de har lært efter 5 min. det gør voksne hunde ikke og det var mit argument for at hun kunne prøve med dem.

Nogle gange er det “for godt til at være sandt”, det skete med LONNI som jeg tog tilbage igen og nu er hun her foreløbig. Den familie som hentede hende var meget begejstret for hende, hun er også specielt sød men hun har et problem…hun stikker af hvis hun kan se sit snit til det. Hver gang de åbnede døren til gaden, smuttede hun med og havde det noget så skøgt ved at løbe rundt over det hele men de var bange for at hun skulle blive kørt over idet de bor på en befærdet vej og 4 gange på en uge, måtte de få nogle skolebørn til at fange hende, mod betaling forståes!! Det var ikke holdbart i lægden og så ringede de og sagde at de ville bringe hende tilbage til mig igen, hvilket de gjorde, andre ville bare sætte hende på gaden og få sig en anden hund. Lonni stikker også af her, når Marito tager de forskellige på gåtur til floden, men her gør det ikke så meget, vi har ingen biler hvor vi bor, så når hun er færdig med at snuse rundt og lave ulykker, så kommer hun igen. Forleden tog det dog noget tid og Marito tog ud for at finde hende…hun lå og sov noget så dejligt på gæstehusets terrasse.

Alt for nu, jeg ville egentligt vaske nogle hunde med loppeshampoo men nu er det blevet overskyet og så bliver det for koldt selvom vi har 26 graders varme. ha en god weekend, vi mailes ved…knus Lise