Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Ja, her går det som sædvanligt på livet løs!!!! Jeg har en del at berette om, denne gang også omkring mine egne dyr, hvor jeg har haft en del problemer, men nu går det igen, håber jeg!!! Uwe, min mand og jeg, har jo selv, her i huset 8 hunde og en gammel han mis. Desværre har jeg været nødt til at separere 3 Schæferhunde fra de andre 5, de har ellers altid gået sammen, også med katte, men efter et besøg af folk der ikke forstod, at når man har så mange sammen, så skal man opføre sig anderledes end hvis man feks. kun har to eller tre.

Det har at gøre med flok-mentaliteten, hvor der er overhunde, mellem- og underhunde og det skal respekteres ellers går der KUK i det og det gjorde der også. Folk kælede kun med de små underhunde og så blev overhundene vrede på de små og hele balladen startede. Jeg har en del ar efter slagsmål, hvor jeg blandede mig bla. ved at åbne gabet på en Schæferhund for at “pille” en lille hund ud, men det gør jeg pr. instinkt, jeg kan jo ikke bare stå og se på, at en af de små bliver bidt ihjel, men i kampens hede, bliver jeg også bidt, det ved hunden ikke engang selv, for den er for ophidset og bider bare rundt til den mærker “noget” mellem tænderne, som feks. kunne være mig!!!

En af de tre jeg har separeret, Biene, sover i hunderummet med sin mor, Flicka, og sin bror Baldur, og en morgen for ca. 14 dage siden, gik jeg ud om morgenen for at lukke dem ud, der kl. halv seks, og ved Gud, om jeg ikke ser med det samme, at et eller andet er galt med Biene. Hun lå bare helt apatisk, hilste ikke som sædvanligt og jeg ser, at et øje praktisk taget er ude af øjenhulen, totalt svulmet op og hun kunne ikke lukke øjet. Jeg blev meget bange, gav hende noget smertestillende, fodrede alle de andre og da Marito var færdig med sit arbejde, gøre bure rent, fodre i re-habben etc. kørte han mig ind til min dyrlæge, Claudio, for jeg var alt, alt for nervøs til at køre selv. Claudio undersøgte øjet, tog en blodprøve, mente at det måske kunne være erhligia eller lupus, som jeg behandler hende for med prednisolona, han lavede en ultrasound af øjet for det kunne også være en tumor bag ved øjet som evt. var bristet men selvfølgelig også et slag eller rettere, at hun var løbet ind i feks. en gren???

Nåh, jeg fik nogle sprøjter med samt baytril, antibiotika, som virker på mange ting men specielt øjne. Hævelsen er der stadig, nu efter 14 dage, så jeg spurgte ham om jeg ikke skulle give hende noget anti-inflamatorio, feks dexametasona hvilket han var helt enig med mig i, men foreslog den der virker i 21 dage, så det har jeg gjort. Hun spiser fint og jeg drypper øjet med nogle dråber der består af dexametasona/neomicina for at behandle lokalt. Nu må vi se om hævelsen ikke snart går tilbage, ellers må vi ind igen, og se om man nu kan se en evt. tumor via et ultrasound. Sidst var det hele for hævet til rigtigt at se noget.

Chasqui, min grå Scæferhund, holdt stille og roligt op med at spise og sker det, er der helt sikkert noget galt, han er en ædedolk og inhalerer praktisk taget sit foder. Det skete, naturligvis en lørdag aften med NUL dyrlæger, ej heller søndag, så jeg vidste ikke i første omgang, hvad jeg skulle gøre ved problemet. Han havde frygtelig ondt i maven og diarre med blod så i første omgang gav jeg ham noget smertestillende.

Søndag var han stadig skidt og jeg gav ham ormemiddel og det så ud til at hjælpe så jeg tænkte, det var nok et kraftigt anfald af orm, eftersom han havde lopper, til trods for, at jeg havde givet ham en pipette, frontline, mod lopper om fredagen og det slog mig, at han evt. kunne være allergisk overfor dråberne og at det hele var en allergisk reaktion!!!

Well, mandag morgen gik turen igen til min dyrlæge Claudio for hunden havde det skidt. Han ville lave erhligia test, tog en blodprøve men jeg sagde at hunden aldrig har haft tæger på sig, så han lavede en afføringstest og sagde “Lisa, blodprøve etc. er ikke nødvendigt, hunden har ”amøber” og rigtigt nok, jeg har da aldrig set en sådan “bevægelse” i et mikroskop, det vrimlede…….
Nå, hvor kommer sådan nogle så fra??? Normalt dårligt vand men så ville alle vi andre jo også have problemer, og han var den eneste af såvel hunde som mennesker. Vi har vores egen brønd, hvor vandet kommer fra en kilde og som altid er i orden, vi tjekker vandet hvert halve år og selvfølgelig sendte jeg en prøve af sted med det samme til vores lab. og venter resultat i morgen.

Chasqui fik og får metronidazol i 7 dage og som skal fortsættes 21 dage efter første behandling, men jeg syntes ikke at han rigtigt responderede, så jeg startede et ekstra behandling med sulfatrimetropina i går og allerede i dag, synes jeg han har det bedre og ville spise halvdelen af sin portion i morges. Jeg tog dette skridt uden at spørge Claudio, fordi jeg ved at amøberne, yardia og coccidia, behandles således. Chasqui er et legebarn, han elsker at gå rundt med bolde etc. i munden, tygger ikke i dem men går bare og bærer på dem og jeg bad Claudio om at lave et ultrasound af hans mave/tarm-system for at se, om han evt. kunne have slugt et stykke legetøj som jeg havde givet ham og som var lidt for lille, til en Schæferhund, for sagen var den, at vi har været 5 mand i gang med at finde dette stykke legetøj i hus og have og vi kan bare ikke finde det. Men Claudio kunne ikke se noget i maven eller tarmen på hunden, så det var ikke derfor han ikke ville spise men hør så lige her…..han fandt ud af, at Chasqui har galdesten, 1 cm store og kan ikke passere af sig selv og får han problemer med at tisse f.eks, blod, skal han opereres, så om ikke andet , hjalp ultralyd på det.

Flicka, min gamle Schæfertæve , som bliver 13 år den 4. feb 2010, så lidt trist ud, lørdag aften , hun slikkede sig meget på albuen hvor hunde jo har hud uden hår, so to say og jeg så, at hun var meget hævet og havde 3 huller, hvor det ene var temmelig dybt. Hun er jo gammel, ligger meget ned og jeg går ud fra, at der har dannet sig en abcess som er bristet og det lugtede necroidt, altså af “dødt kød”, så først gav jeg hende noget smertestillende, anti-inflamatorio og neobol, en antibiotisk spray, som jeg bruger, når vi har kastrationer, og en hund bider med en hugtand og såret lukker sig med det samme,( med bakterier i såret, det kan give en grim betændelse, derfor må man aldrig sy et dybt bidsår helt op, men skal lade et dræn være åbent). Denne spary er meget “komprimeret” og går ind i et hvilket som helst lille hul så det har hjulpet, nu lugter det ikke længere, samtidig satte jeg hende på en antibiotikakur med cefalexina som virker godt på alt der har med hudproblemer at gøre og til trods for kun to dages behandling, er såret ved at lukke sig indefra. Egentligt skulle det opereres men det er i fuld narkose og jeg er ikke meget for at lægge en så gammel hund i den, så vi prøver lige dette her først, går det ikke, ringer jeg til Claudio. Hun slikker sig en del, egentligt godt, hun holder såret rent og egentligt skidt for så heler det ikke op men så får hun en skærm på så hun ikke kan nå, det er dog det sidste jeg vil gøre, det stresser hunde at gå med skærm og der er jo ingen grund til at stresse en så gammel hund……

Inden den 5. Nov. 2009, skal jeg til slagteren og bestille masser af fars til frikadeller!!!!!! Vi skal fejre “hundefødselsdag” for ruhåret-foxen Whisky bliver 14 år, Biene og Baldur bliver 10 år og jeg skal til IL DIVO koncert på en åben stadium hvor vi er 4 tøser, der skal til koncert, den eneste der bliver holdt i central Amerika. Det vil bestemt regne i stride strømme, så jeg tager nogle store plastikposer med, klipper hul til hoved og arme, en paraply går ikke, så kan dem bagved jo ikke se noget af de dejlige herrer, men uanset hvad, kan vi jo høre musikken og opleve stemningen……..altså, jeg er bare helt pjattet med den gruppe… ALT er udsolgt, men mutter her HAR hentet vores 4 billetter…..

Lissy og hendes 8 hvalpe har det strålende, tykke og fede og jeg introducerede rigtig mad for dem i lørdags – opblødt hundefoder med mælk på og det var en succes. I går fik de deres nr. 2 ormekur og det var noget der ville noget, i morges checkede jeg alle deres prutter og de var fyldt med tenia-orm så nu venter jeg 10 dage og gentage kuren igen med et andet produkt, sådan gør jeg altid for at bryde “mønstret”, ved godt at dyrlæger siger, at man skal gøre det hver 14. dag, men jeg gør det anderledes og det virker.

Lissy er jo en rigtig “urhund” og hun mener, at hendes hvalpe skal være i naturen, dvs. i busk og krat på bjerget, så forleden dag kom Yadira, min hushjælp, og sagde at vi havde et problem for Lissy var der men ikke en eneste hvalp!!!! Jeg var ved at opgive, for hvor finder man 8 hvalpe på et frit område så jeg sagde til hende, at hun skulle sætte sig og vente for tæven ville føre hende til hvalpene på et eller andet tidspunkt og rigtigt nok, de lå i en klump og så blev de flyttet ind i stuen i gæstehuset med døren lukket, for hun flytter dem hele tiden, bærer dem i munden.

Egentligt skal hun have lov til det og det er udmærket for hvalpene, MEN vi har jo giftige slanger og frøer og så dutter det ikke. Marito har lige slået en slange, Zopilota, ihjel lige der, hvor tæven tager dem hen og den var så stor, at den sagtens kunne have taget en hvalp. Den tager dyr, rotter, mus, fugle etc. Bagved gæstehuset, hvor jeg har lavet en god indhegning, skal Lissy og hvalpene bo, men ikke lige i øjeblikket for vi har fået en tæge-plage, nogle små brune skiderikker som bare er overalt. Vi har sprøjtet hele 3 gange men alligevel er der stadig enkelte på væggen så der skal være helt, helt frit for dem, før jeg kan flytte ungerne. Jah, such is life in the tropics!!!

De små har fået tænder, vejer mellem 900 gram og 1.4 kg og i går blev de tjekket og fik klippet negle, så de ikke skærer moderen ved patterne når de sutter…..Lissy, er en god mor, ungerne er vildt lækre, lige til at “bide i”……

Forrige lørdag havde jeg de tre hvalpe, SYSY,SONNY og SISSE jeg hentede fra gaden, til adoptionsrunde i en større by i nærheden. Der kom ikke et øje og jeg var på vej hjem da en gruppe af 4 unge mennesker kom og forelskede sig på stedet i de tre hvalpe…..de så nu også vildt bedårende ud, men de unge mennesker kunne ikke bestemme sig for, hvilke to de ville tage, så min overraskelse var stor, da de besluttede sig for alle tre!!!!

Jeg spurgte forsigtigt til deres økonomiske forhold, at tre der vil blive middelstore jo spiste en del, men det var ikke noget problem. Jeg kiggede på deres bil, en nyere årgang af en 4-hjulstrækker, kiggede lidt på deres tøj osv. og tænkte, ok det her ser fornuftigt ud, så jeg accepterede at de tog alle tre, dog var jeg lidt bekymret for de skulle transporteres langt, 7 timers kørsel i bil, så jeg sagde at de skulle gøre forskellige stops på vejen, ALDRIG lade dem i en varm bil, huske vand til turen etc. og jeg tjekkede dem hver dag i 5 dage og alt ser ud til at være ok hos dem, nu venter jeg en uge, og så ringer jeg igen, har sagt til familien, at hvilket som helst problem der måtte opstå, betyder en samtale med mig, det være sig fysisk som mentalt, at holde styr på 3 livlige “banauser”, er ikke altid nemt, men de har 7000 m2 til at boltre sig på og lave ulykker, så det går nok!!!

Da de blev afgivet til familien, kom der et TV-hold og ville snakke med mig og familien så mutter kom lige i TV og snakkede lidt om hvor jeg havde dem fra, hentet dem fra gaden, bad folk om IKKE at sætte deres dyr på gaden etc. og da denne sender er den mest sete i Costa Rica, resulterede det i en storm af folk der ringede og bad mig om at hente hunde her og det fra hele landet men det sagde jeg nej til, sagde at de skulle hjælpe dyrene, for jeg kan jo ikke klare det hele selv, to herrer kom her i bil med tæver og hvalpe men dem sendte jeg hjem igen, tilbød gratis kastration, gav mit nummer og at de skulle ringe ind i mellem for at høre hvornår den næste runde løber af stabelen…..Nå, jeg så ikke mig selv i fjerneren, heller ikke nødvendigt, jeg har jo et spejl….

Den 20. sep 2009 havde vi kastration-klinik i Puriscal….114 dyr blev opereret, et fantastisk resultat, det største antal nogensinde der men for mig, også noget der gør indhug i min “klinik-kasse” for masser der kom, kunne ikke betale, mange kom med flere dyr hvor jeg giver rabat etc. en 8 gadehunde kan jo ikke betale men det er jo det vigtigste med dem og af de fattige der kom, havde jeg sagt til Laura og Natalia, at de skulle være “storslået”, at står de der med dyret, tager vi dem også til 5 kroner pr dyr, hovedsagen er, at de bliver opereret.

Den 8.nov 2009 har SASY (Stop Animal Suffering, Yes) deres årlige fund raising og jeg har lagt mig i selen for at sælge billetter og skaffe donations. Af billetter har jeg allerede solgt 16, de er dyre og derfor uhørt, de fleste sælger et par stykker eller tre og af donations har jeg brugt mit netværk af læger som har doneret alt fra lab-undersøgelser, ultrasound, lægebesøg, internist-besøg, hjertelæger etc.alt i alt, ca. USD500.00 og det er faktisk godt gået, men jeg mener, hvis man gerne vil have eller opnå noget, må man jo også hjælpe til selv, jeg mener , ingenting kommer af sig selv her i livet og det er jo også derfor, at jeg “skriver bøger” til Dyrenes SOS således at mine trofaste læsere og folk der støtter mig, kan se, hvad jeg laver og bruger donationer på, som jeg får fra jer….

Til slut vil jeg lige sige at jeg planlægger en stor runde igen i Acosta, sidst opererede vi 183 dyr – 66 måtte jeg sende hjem og jer tror at denne gang kommer der måske flere til trods for, at jeg kommer til at bede folk om at betale et eller andet beløb. Jeg har stadig en smule fra min SASY konto, men nok ikke nok til det hele, jeg er i øvrigt den eneste af alle der har noget tilbage men det er fordi jeg “husholder” lidt til dårlige tider, dem der får fra kastrationspenge fra SASY, får først når det hele er afregnet og det er normalt til marts næste år og hvad skal man så gøre fra nu til da???

Jeg påtænker Acosta til midt eller slut november 09 og antager vi, at der kommer ca. 200 dyr, nærmer vi os ca. 1000 dyr, vi har opereret i 2009 og faktisk et meget, meget fint resultat, når man tænker på, at vi er tre personer om det, os der får det hele til at løbe af stabelen, arbejdet først med at finde stedet, kampagnen, netværket til denne, arbejdet under kastrationerne, og til slut men ikke mindst, arbejdet efter, hvor jeg ringer rundt til praktisk taget alle for at høre om dyrene er OK og har det godt…….

Dyrlægerne tjener gode penge, men vi andre betaler bare og så siger folk til mig…” jamen Lise, det er jo din hobby”…og hvor tager de fejl, mit arbejde er ikke en hobby, da kunne jeg sku have fundet noget der var lidt morsomt i stedet for kun problemer der skal løses, på den anden side set, så glæder det mig hver eneste gang, at jeg ser det lykkes, det kan være kastration, en god adoption, få en syg hund rask eller at jeg har fået løst et problem til glæde for en hund eller kat, der kan og skal hjælpes…det er det der “driver værket” og får mig til at sove godt om natten………altså til næste morgen, hvor vi starter forfra…bare anderledes…..

Nå, nu slutter jeg virkelig, ellers bliver det til en hel bog men der har jeg sandelig nok stof, hvis det endelig skulle være, men nu vil jeg gå over til Lissy og de små, de skal fodres, specielt hende, hun er tynd, tynd til trods for at hun får 6 kopper hvalpefoder, 1 liter mælk, 400 gram råt kød eller andet til at styrke hende, kalkpiller med vitaminer og mineraler men snart, vil hun se bedre ud, når hvalpene spiser selv og ikke suger alt ud ad hende.

Pels og øjne ser godt ud, hun er behandlet for orm så nu er det bare at vente, få hende opereret, vaccineret og så er det om at finde et godt sted til hende, hun er en dejlig hund med alle sine urhunde-instinkter i takt, om 10 år, er de hunde desværre væk, og desværre, har jeg en del skyld, idet de bliver opereret, men det kan ikke være anderledes, her er simpelthen for mange hunde og for få, til at tage dem til sig….jah, desværre…der er INTET som en urhund, den ved alt af sig selv og behøver ikke at lære, den har det i sig fra fortiden, har selv valgt faderen til sine hvalpe, spredt sine gener, i og med at tæven vælger hanner til et kuld, en eller flere, for at sikre sig graviditet og reproduktion. Det er jo det det hele i livet går om – reproduktion af enhver art, bien og blomsten, kan man sige, hvis I forstår, men vi mennesker blander os i dyrenes produktion, avlere af hunde, sætter to sammen der måske slet ikke vil have den anden fordi de ved instinktivt, at partneren ikke er den rigtige til hende og går det ikke, inseminerer vi mennesker, helt helt forkert og også derfor, at vi ser så mange syge hunde med alle mulige defekter, tænk på feks. Schæferhunden, blandt en hel masse andre, for 100 år siden var det en sund hund og i dag???

Jeg selv, er registreret i såvel vores lokale kennelklub som schæfer hundeklubben under navnet “Schæferhaus” men havde dårligt avls materiale fordi tæverne var for små vaginalt til at modtage hannen og problemer med at føde, så det skete to gange og jeg kastrerede hele bundtet ud fra den betragtning at hvis hundene ikke er i stand til at tage hannen og føde naturligt, så er det ikke rigtigt og derfor skal man lade være…sådan er det….lidt naturlighed , skal der være tilbage…

Et hundeknus til alle og tak for hjælpen…Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Ja, denne gang er det hele i en stor pærevælling, der er så meget at skrive om, men jeg vil bare tage noget af det vigtigste…..

Det vigtigste og værste for mig har været, at vi mistede vores dejlige Schæfertæve Bonnie for ca. 14 dage siden. Hun havde skrantet lidt , forstået på den måde, at hun gik noget krumrygget, men da hun var næsten 10 år og havde hostedysplasi, så tænkte jeg, at det nok var det og alligevel, det var anderledes så jeg tænkte, at det måske også kunne være nyrerne.

Jeg fik en dyrlæge herfra landet til at undersøge hende og han mente, at hun havde ondt når han trykkede ved den ene nyre, sikkert en infektion sagde han og ordinerede antibiotika, hvilket jeg gav hende. Det skete en lørdag, hun opførte sig normalt, spiste, legede, løb rundt og gøede, men mandag aften, syntes jeg at kunne se at hun havde mere ondt og sagde til min mand, “jeg tager hende til dyrlægen, Claudio, i morgen, så vi kan få taget nogle blodprøver og en gastroskopi” for Bonnie havde, for et par år siden, et problem med at hun kastede blod op, og det viste sig, at hun havde enten, et blødende mavesår eller en tumor der sprængte.

Og rigtigt nok, tirsdag morgen så jeg at hun var meget skidt, havde kastet blod op i store mængder, gammelt, størkknet blod så jeg gav hende dicynone, noget koagulerende, ringede til Claudio som anviste hvad jeg skulle købe og give hende, han kunne ikke komme selv men det havde heller ikke hjulpet, hun skulle have “menneske-medicin.

Nu var det sådan, at Marito havde meldt sig syg, Yadira havde fri, min mand skal have én her hele tiden, så jeg ringede til apoteket, de havde hvad jeg skulle bruge, ringede til en taxi-ven som kørte det ned til os, hun fik medicinen, lå stille men halsede meget, ville gerne drikke lidt vand og var mere rolig når jeg sad hos hende så det gjorde jeg.

Jeg syntes ikke at medicinen virkede så jeg ringede igen, igen til Claudio som sagde at jeg jo lige skulle give det noget tid til at virke, hvilket jo er rigtigt nok men jeg kunne se, at hun bare blev svagere og svagere men løftede dog hovedet når jeg gik væk fra hende ligesom for at sige,,,”bliv her, jeg er ved at dø”…..Det kunne jeg godt se og da hun fik sort blod-afføring, der simpelthen bare stank, vidste jeg at nu var det forbi, prøvede at få fat i en dyrlæge til at aflive hende men der var ingen der kunne, hun begyndte at strække sig og hive efter vejret, jeg havde Claudio i telefonen hvert kvarter og til sidst, kunne hun ikke trække vejret og han sagde at det var fordi hun ikke havde blod nok i kroppen til lungerne og så døde hun stille og roligt.

Hun klagede sig ikke eet sekund, lå bare stille med en sofapude under hovedet og kiggede på mig og i øjnene, kunne jeg se, at livet var ved at ebbe ud, de blev slørede og matte. Jeg snakkede blødt med hende, fortalte at vi jo klarede den sidste gang og at hun nok skulle blive ok igen, jeg gjorde alt for ikke at tude, det bliver hunde kede af og forskrækkede over, men efter hun sov ind, i ordets betydning, tog jeg den store tur, Gud hvor gør det ondt hver gang…..dog må jeg sige, at jeg var glad for, at hun ikke skulle tage den lange tur til dyrlægen i bilen, dernæst alt hurlumhej hos ham, med den normale angst dyr har hos en dyrlæge, men bare kunne sove ind her i vante omgivelser. Jeg tændte et lys for hende, bad en bøn til Francisco de Asis og bad om at hvis hun skulle genopstå som hund, så i hvert fald ikke som gadehund!!!

Jah, og hvad nu, tænkte jeg??? Hun skulle jo begraves så jeg ringede til Marito og spurgte om han ikke kunne sende nogle venner til at lave hullet og putte hende i, ringede til Yadira, om hun kunne komme og fodre alle de andre 28 hunde for jeg var helt opløst.

De kom begge to og havde en onkel med og så blev hun begravet sammen med de andre på den lille “kirkegård” som vi har lavet. De tog af sted igen og jeg sagde til min mand, “jeg lægger mig lige lidt og tuder færdigt” og hvad ser jeg i soveværelset??? Lille Fanta, et gadekryds på ca. 12 år, ligger og ryster som et espeløv, fuldstændig udstrakt og bare kiggede på mig.

Jeg undersøgte hende og så at hendes ene analkirtel var meget hævet, tog hendes temperatur, som var 40 grader, gav hende noget til smerten og ringede igen til Claudio som sagde at det var en analkirtel-infektion og jeg skulle give noget antibiotika, jeg ikke havde men jeg havde noget andet sulfa, som jeg gav hende intramuskulaert, hele 2 cc til den lille hund og jeg spurgte ham 3 (tre) gange om han nu var helt sikker på hvilken hund vi talte om, for normalt giver jeg 2 1/2 cc til en hund på ca. 35 kilo og Fanta vejer ca. 9 kg. ??

Naah, han sagde at det skulle jeg gøre, jeg mener han er dyrlæge og det virkede faktisk efter en times tid , jeg ville give noget anti-inflamatorio til bylden men det skulle jeg ikke, sagde han. Jeg lavede noget kamillete, frøs te-bladene og lagde dem på bylden, teen drak jeg selv!!! Fanta var for så vidt ok igen efter nogle timer, ville ikke spise aftensmad men det regnede jeg heller ikke med.

Næste morgen var bylden sprunget og jeg undersøgte hende og vaskede såret og lod hende selv klare resten, hun fik 2 cc til og er nu ok, skal bare have renset analkirtlerne oftere selvom hun hader det, for det gør ondt på hende, normalt kommer der stinkende væske ud men hos hende, er det hårdt som sten. Nå, den lille overlevede, godt nok, jeg havde ikke kunne klare at miste to hunde på en dag!!!!!

I gør jer ikke begreb om hvor mange der ringer og om alt muligt, mange opkald handler om hvornår den næste kastrations-klinik finder sted og hvor??? Det er jo til at leve med, de værste er, når folk ringer og spørger om jeg kan hente hvalpe som er smidt på gaden og det kan jeg ikke, jeg har ikke plads til så mange men her forleden, blev jeg nød til at tage tre små tæver fra en dame jeg kender fra før og hvis mand mener det, når han siger at han ville sætte dem på gaden igen, der var 5 hvalpe, en han fik hun givet væk, en anden han, tog Victor i petshoppen i Puriscal, den var der kun i to timer, så kom der et ægtepar og adopterede den efter at jeg havde aftalt med Victor, at jeg ville betale for vaccine, som han gav.

Marito hentede så de tre tæver som nu er her. De var meget ængstelige men det fik jeg hurtig pillet af dem ved brug af dæmpende signaler, lidt blød snak, godbidder, naturligvis og OSO, som jeg har til opfodring, var ikke særlig samarbejdsvillig i starten, han mente at godbidder tilstod ham og KUN ham, men nu går de alle 4 i et lille område bagved gæstehuset og OSO er blevet til legeonkel hvilket passer ham godt, tæverne hyler og skriger når han ikke er der. De tre små kommer på et andet shelter i næste uge, en aftale jeg lavede i aftes med dem.

Sagen er den, at en gammel mand fra et slumkvarter, kom på hospitalet og døde. Han havde en masse hunde og katte, jeg kan ikke rigtigt huske om det var 40 ialt eller 40 hunde og 40 katte, i hvert fald blev de hentet af dette shelter som spurgte os alle, der laver det samme som jeg, om vi kunne hjælpe, for dyrene så Herrens ud. Ok, jeg meldte mig på banen og sagde at jeg ville tage de tre værste med skab eller to med mentale problemer, begge dele min “specialitet”.

Siden vi aftalte det, har jeg jo så hentet de tre tæver og har ikke plads til hverken eller, men så fik jeg den ide at spørge om vi ikke kunne lave en “deal”, de tager hvalpene som vil have det bedre hos dem, de har mange frivillige som kan tage sig af dem, og jeg tager to hunde som er så bange at de ikke engang vil ud af hundeburet af bare skræk.

Her hos mig er der stille og roligt, ikke noget larm bortset fra gøen hvis der kommer nogen, så her kan de slappe af og jeg vil gå i gang med at få dem beroliget. Aftalen er så, at når de er ok til adoption, så skal de sørge for en god familie og jeg betaler for operation af hvalpene hos dem, de er alligevel for små til at blive steriliseret. I morgen vil jeg købe vaccination til dem og give det inden de skal hen til et sted hvor der er mange hunde der ikke er vaccineret endnu, således at de dog er lidt beskyttede.

Jah, det er jo alligevel ikke alt der “lykkes i en gasovn” men her til morgen, havde jeg held med at finde fosterfamilie til hhv. 3 , næsten, nyfødte killinger og to hvalpe, der bor med deres mor i et hul i jorden, jah bogstaveligt talt. Tæven er en gadehund der er blevet “vild”, man kan ikke røre hende og Natalie, min “kollega” fra Puriscal, giver hende og to andre af samme slags mad hver dag, og de alle tre, er nu nedkommet med i alt ti hvalpe.

Natalia har ledt og ledt efter deres reder, fandt til sidst hvad hun søgte, et hul i jorden og nogle var døde, andre halvdøde og de sidste i elendig forfatning, men Natalie fik fat i de fleste. Hun har fået dem ind hos familier der gerne vil give en hånd med og nu har jeg så fundet et sted til de to små som er ca. 1 måned gamle, men selv kan spise.

Problemet er tæven, hun ved hvor hendes andre hvalpe bliver passet, og sidder og hyler og kalder på dem, på fortorvet, hver nat og folk er ved at gå grasat, der er ingen af naboerne der kan sove. Jeg tænkte lidt på, om man ikke skulle lade tæven beholde en han, indtil videre, jeg synes det er synd for hende at vi tager alle væk, men så har vi jo bare en gadehund til, som vil blive vild og det går jo heller ikke, sådan en lille fyr, skal jo socialiseres så vi kan hitte et godt sted til den.

I vores lille landsby, Jaris, er der også “gang i biksen” bønderne her, er lade og nærige, de kommer aldrig til de kastrationer vi laver i området, enten har de ikke transport eller de vil hellere lave noget andet eller har ikke penge til deres dyr, så NU laver jeg en kastrationsrunde herhjemme hos mig selv i gæstehuset, til en lille pris og håber så på at det NU lykkes at få folk til at komme!!! Jeg tænker på den 30. august 09 og dyrlægen vil fortælle mig i morgen, om han kan komme. Jeg har sagt at det nok bliver en lille runde, men til gengæld kan han få en god frokost, han er glad for mad!!!!

Om en times tid, er jeg inviteret til en 2 års fødselsdag hos en nabo og der vil komme mange, egentligt gider jeg ikke tage af sted for jeg VED bare hvad der vil ske….lige så snart folk ser mig, kommer de med historier om at der hvor de bor, løber der hunde rundt som er forladt, killinger etc.men jeg tager af sted alligevel, for så kan jeg fortælle om min runde her og så tager de måske deres egen, plus gadehundene med hertil og muligheden for at de tager sig af dem, er dermed større. Det fortæller jeg om senere….

Apropos kastrations-klinikker, så har jeg lidt over USD1000.00 på SASY-kontoen og dem vil jeg bruge på min lille by her, en runde i Puriscal og så Acosta men de to sidste, kommer folk til at betale lidt mindre end dyrlægen tager, så det bliver nok ikke så dyrt og jeg må hoste op med lidt god mad til dyrlægen, så han føler sig “forkælet” som han meddelte mig forleden dag, at var nødvendigt, ellers kan vi ikke få div. dyrlæger til at komme så langt!!!!!

Nå, jeg vil gå ud til min lille mand, lave noget frokost til ham, putte ham i seng vente på at Laura kommer og kigger lidt efter dyrene og så gå til den der fødselsdag hvor jeg bliver bombarderet med problemer og spørgsmaal, heldigvis kan jeg kun blive en time for så kommer en psykolog-veninde og det er ved Gud, noget morsommere, så er det mig, der kan “hælde vand ud ad ørerne”…….

En hundehilsen til alle fra Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Så er det igen tid til “en sang fra de varme lande”, jeg har haft meget at lave men i øjeblikket (touch wood) er der lidt ro, så længe det varer!!!!!

Nå, det varede ikke længe, fik lige skrevet det og så ringer der en dame med en syg hankat som blev opereret i Acosta den 4. juli 2009. Det er en inde kat og den tisser blod!!! Jeg spurgte om forskellige ting, og hun fortæller, at det er som om den vil tisse men der kommer ikke noget, det kan jo være flere ting men nok mest sandsynligt en urinvejsinfektion eller blære, måske har den sten i systemet men hvor om alting er, sendte jeg hende til dyrlægen , som er ligeså meget dyrlæge som jeg, ingen uddannelse men med erfaring.

Hun sagde, at hun ikke kunne gå i dag fordi der er byfest og alt er lukket, men at hun i morgen ville bede “nogen” om at hente medicin hvortil jeg svarede “No, No , Mamita (lillemor på dansk), De tager katten med til dyrlægen og IKKE i en sæk, hvor den ikke kan ånde”. Heldigvis har hun et form for bur og det ville hun så gøre.

Jeg spurgte om missen spiste og drak og det gjorde den, så jeg sagde ok, så dør den ikke inden i morgen!!!!! Det lyder groft, men hvis jeg ikke gør sådan, så sker der ikke noget!!! Jeg mener, hvis min kat tisser blod, så tager jeg den til dyrlægen med det samme, her venter man en rum tid, håber på at nok går over af sig selv, ofte gør det, men resultatet er ofte, at de venter for længe og dyrlægen kan ikke længere behandle, det nu, og så hedder det sig bagefter, at dyrlægen ikke “er god nok”……

Apropos dyrlæge, så fortalte man mig, at en hanhund, en af mine hvalpe, som er blevet adopteret at Maritos Far, blødte i strømme ud ad næsen, den kunne knap trække vejret gennem næsen og der lå en hel blodpøl, af helt frisk blod.. Marito kommer kl. 0700, ordner burene og fodrer i re-habben og dogrun og efter det, sendte jeg ham til min dyrlæge, Claudio i San Jose for at se, hvad der var galt.

Når en hund bløder ud ad næsen, kan det enten være fordi den har fået et slag, spark, er blevet påkørt eller er faldet på næsen etc. og da denne hund, for ca. 6 måneder siden havde det samme, også var hos Claudio, der konstaterede at hunden havde fået et slag og havde brækket næsen, jah så var det jo en stor sandsynlighed for, at det samme var sket fordi den jager kvæg og bliver sparket.

Men alligevel tænkte jeg, at det kunne være erhligia, denne blødersygdom som giver indre blødninger, overført af tæger, så jeg fik fat på Claudio og sagde at Marito var på vej med hunden, og at jeg ville overtage regningen. Claudio lød anderledes end normalt, lidt sur eller bekymret, sagde til mig at han ikke ville være der men at hans assistent, Danny, var der og at han ville ringe til ham.

Jeg ringede så til sekretæren og sagde det samme, og det viste sig rent faktisk, at jeg havde ret i min første antagelse, Tarzan, hedder hunden, har erhligia, og det blev fastslået efter et kit-check samt hemogram, og nu er den på antibiotika, doxiciclina, en større dosis og i længere tid for sygdommen dvs. tægerne har muteret og den almindelige dosis i kortere tid, hjælper ikke længere.

Nuvel, heldigvis er det en “ur-hund” og derfor har den et stærkere immunforsvar, det ser anderledes ud for racehunde, de doer som regel, når sygdommen er så fremskreden at de bløder ud af øjne og næse.

Tarzan, spiser, har det godt , løber rundt og leger så faderen slap med skrækken, moderen også, for dør der en hund af deres, så spiser og taler faderen ikke i 10 dage, så trist bliver han. Regningen hos dyrlægen blev 53000.00 colones, familien fik chocket….man skal tænke på, at Marito tjener 50000.00 colones for 50 timers arbejde om ugen!!! Maria, hans søster, gav 10000,00 colones, hun er fosterfamilie for MUKI og det er det hun får pr. måned for at passe ham, resten af familien, vil arbejde skylden af, her på farmen, jeg selv deltager med 10000.00 colones, trækker ikke Marito i løn og har givet bil og benzin til San Jose.

Rosa ringede, naturligvis en søndag morgen, og fortalte at MAXI, som hun har fra mig, var kommet hjem om morgenen med et øje hængende ud af øjenhulen og hvad spurgte hvad hun nu skulle gøre. Det er dyrlægearbejde og jeg sagde, at hun skulle kontakte Diego og høre, om han kunne komme og tilse hunden. Hun sagde, at det ville hun gøre men hvem skulle betale ham, for hun har ingen penge!!!!. Det ved jeg passer og selvom jeg har tilbudt, at hun kan hente lidt foder til ham ind i mellem hos den lokale købmand, har hun aldrig gjort det, så der hjælper hun jo mig, og så hjælper jeg jo naturligvis også hende, dvs. hunden i første omgang.

Diego kom og hentede ham, opererede øjet, som han mistede. Skal man operere for at beholde øjet dvs. synet, så skal det praktisk taget gores med det samme, i hvert fald inden for et par timer. Jeg ringede til Rosa og spurgte til hunden, den havde det godt og jeg sagde at hun skulle kontakte Diego igen, så han kunne pille stingene ud, jeg har alt til det også, den rigtige stumpe, runde saks, en pincet, der lukkes sammen med et specielt greb etc. men MAXI er en stor hund og stærk og vil bestemt ikke ligge stille mens jeg klipper, og så kan jeg skade ham, Diego har bestemt givet ham noget beroligende medicin, en form for pre-anæstesi, så han ligger lidt stille, øjet er jo et sensibelt område og bisserne er tæt på!!!!

Mens jeg sidder og skriver, ringer der en dame og spørger, hvad hun skal gøre, for hendes lille pincher, som blev opereret sidst i Puriscal, havde små blister med pus over det hele!!!. Jeg spurgte naturligvis, hvad er “over det hele”, har den disse omkring operations-arret??? på maven??? øjne etc. og det viser sig, at den har det på bagparten, fra halen og nogle centimeter op ad ryggen.

En “dyrlæge” har givet tæven noget antibiotika og noget prednisolon men det har ikke hjulpet, så nu ville hun høre, om jeg ville komme og tilse hunden???. Det vil jeg ikke, der findes en “rigtig” dyrlæge i Puriscal, og ham har jeg sendt hende hen til. Havde det været i sidste uge, hvor han havde fri, ville jeg være taget afsted med min medicinboks, undersøgt hunden og ringet til Claudio for at høre hvad han mente jeg skulle give og i hvilket mål.

Claudio er den venlige sjæl, der bare altid tager mine opringninger uanset hvad han laver, opererer etc. Han er en af de få mænd, de kan gøre TO ting på samme tid…hihi…ok, ok, undskyld til jer mænner!!!

Så ringede Allan, kl 22.15 om aftenen, hev mig ud af min sofasøvn, jeg snorksover hver aften på det tidspunkt. Allan undskyldte det sene tidspunkt men var lige kommet fra arbejde, og han havde to problemer, en Pekingesertæve, lidt ældre gik rundt på gaden med en byld under bugen, hun gik lidt, lagde sig osv. var ligesom udmattet og havde besvær med at spise det han gav hende.

Den lille var blevet en gadehund, hun havde oprindeligt et hjem men manden dampede af til USA, konen fandt en anden og han kunne ikke lide hunde, og så blev hun sat på gaden. Den lille gik så der på gaden og hun så syg ud. Folk kyste hende væk med koste etc. for at hun ikke skulle smitte deres egne hunde, men Allan syntes det var så synd for hende, hun lå i kloakken og var våd og stank, og spurgte han mig, hvad han skulle gøre.

Allan har transportmuligheder, så jeg sendte ham til dyrlægen i Puriscal, så han kunne checke hende. Jeg fortalte ham, at det kunne være at det var nødvendigt at aflive hende, men hvis ikke, om han så ville tage hende og jeg ville hjælpe med foder og ormemidler, og det ville han gerne. Det viste sig, at hun havde en kæmpe levertumor, og hun blev skånet for mere smerte – hun blev aflivet!!! Det er vel den bedste “medicin” man kan give når situationen er således.

Hans andet problem var, at en af hans hunde var blevet kørt over og havde brækket et bagben. Hans lille datter kom grædende hjem og sagde, at føreren af bilen slet ikke havde prøvet på at undgå påkørslen og det er ikke unormalt her, desværre. Well, han ville købe noget antibiotika og spurgte om jeg kunne hjælpe med forbindinger, creme til heling, et par træ-ispinde til at fastholde og støtte benet osv. Jeg sendte Marito hen til ham med de ting han skulle bruge, og da jeg ikke har hørt noget siden, går jeg ud fra, at hunden har det ok igen …ellers ringer han igen, helt sikkert.

En amerikansk bekendt ringede og sagde “Lisa, vi har lige reddet en hund!!!!” OK, sagde jeg, det var da godt at høre men tænk jer, et amerikans ægtepar gik en tur ved floden og så en hvid fodersæk bevæge sig!!! De nærmede sig , åbnede sækken ved bredden og deri lå en hund!!!! Disse sække er vandtætte af hensyn til foderet og duderne må vide, hvor lang tid hunden har ligget i den. Dem der har smidt hunden i floden, har måttet ønske at den druknede, men den flød bare ovenpå og hunden ville være død af iltmangel på et eller andet tidspunkt!!!! Altså, man skal vist høre meget før ørerne falder af!!!! Frygteligt, siger jeg bare. Nå, min amerikanske bekendt har taget hunden til sig, den har det fint nu.

Jeg har masser af samme skuffe, folk der ringer og spørger om jeg kan hente gadehunde, i går ringede en indianerkvinde og ville høre om jeg kunne hjælpe med foder, til hendes 6 hunde, taget fra gaden. En gut ved navn Juan, som jeg mødte i Puriscal sagde til mig: ”hvad skal jeg gøre, jeg tjener ikke nok til at fodre de ti hunde jeg har samlet op fra gaden og sådan er det bare hele vejen igennem…. Jeg er ved at blive vanvittig, for jeg kan heller ikke hjælpe, jeg bruger allerede på nuværende tidspunkt ca USD 500.00 pr. måned til foder, medicin, dyrlæger etc. og jeg er ved at skrabe bunden. Jeg må snart finde på noget, således at jeg kan få nogle lokale donationer, det kunne godt være en mulighed, jeg er jo registreret i vores skattevæsen og hvis folk her giver en donation, så kan de trække det fra i skat. Det vil jeg gøre lidt mere ved hos de lokale i Puriscal. I går afleverede jeg en brochure til en trælasthandel og datteren der, ville snakke med sin far om der var nogle muligheder, så det må jeg kigge lidt paa, måske også et større supermarked, hvor vi er gode kunder, ville hjælpe til…anyway, det skriver jeg om næste gang.

Siden et par dage, er jeg blevet plejemor for Chep, en 9 årig hanhund, som har haft erhligia og nu lider af inkontinens, dvs. han “vådter” sit hundetæppe og drypper hver gang han rejser sig. Chep tilhører Pernille og Morten, et dansk ægtepar som er udstationeret her og skal hjem til DK om ca. et år, de skulle på ferie og spurgte om jeg kunne tage Chep i pleje.

Morten og Pernille er rigtige hundemennesker, har været fosterfamilie for Miss Molly, den lille hvalp som blev afleveret ved vores port med et brækket ben, det har jeg skrevet om tidligere. Ideen med en fosterfamilie er jo, at de passer den til de kan finde et godt hjem til hunden eller katten. Selvom Molly er den dejligste hund, sød og legesyg, som finder en pind og bare leger med den, så har det været svært at finde hjem til den, for de folk der virkelig er gode ved dyrene, har allerede en 4-5 stykker og kan ikke tage flere.

Pernille har en rideveninde, Christina, som er tysker, og som har et form for rejsebureau. Alle medarbejdere der, havde taget en syg gadehund til sig og skillinget sammen til behandling af hunden, MEN porten var åben til gaden og hunden løb ud, blev påkørt og døde. De ville gerne have en ny hund til kontoret, og Molly har nu været der to dage. Jeg ringer senere og hører hvordan det går. Går det ikke som det skal, henter jeg hende hertil og så ser vi tiden an, med lidt god vilje kunne det sågar være, at Chep ville blive glad for at se hende. Pernille og Morten har lånt mig penge til at få lavet en løbegård bagved vores gæstehus, penge som jeg regnede med, at WSPA ville betale men det vil de ikke.

Alligevel, fordi jeg blev nødt til at lave indhegningen før de havde accepteret det. Jeg har misset 4 deadlines, ikke mig, men her er WSPA simpelthen så sløve, at de ikke får sendt min ansøgning af sted til London og NYC i tide, det er ekstremt irriterende men sådan er det når vi taler om store organisationer, det tager en hulens tid, med at få tingene til at passe sammen. Mit “forsvar” er, at såvel direktøren for WSPA her, samt dennes projektleder HAR været her, set forholdende før, og kan komme og kigge på det igen, så de kan se, at jeg har brugt penge på det, vi havde aftalt. Så hvis der ikke sker noget der, må jeg skrive direkte til hovedsædet og se, om DET hjælper. Nå anyway, den gode Chep, er jo en dansk familiehund, og jeg skal love for, at jeg kan se forskel på ham og en gadehund!!!!

Chep er en delikat spiser, nul godbidder, som jeg altid bruger men en god omgang kærtegn og dæmpende signaler, har gjort, at vi er de fineste venner. Jeg får sågar et par slik på næsen når vi ses, jeg vender siden af ansigtet til ham og lukker øjnene, ellers kigger han væk, gør jeg ikke det, kommer han med en forpote og siger dermed, “skal vi ikke være gode venner”?? og så forsætter vi med at ae.

Han ville ikke spise sin mad, det vidste jeg fra Morten, men en hund skal jo spise, så jeg har købt kyllingebryst som han få blandet med sit foder, sammen med suppen det er kogt i og det spiser han, sågar om morgenen, jeg prøvede med tun i vand og han kiggede bare på mig som han ville sige “har du tænkt dig at jeg skal spise det???” OK,OK tænkte jeg, så prøver vi med stegt kotelet, og det spiste han kun fordi Tipper stod på den anden side af hegnet, bare sådan at han ihvertfald ikke skulle have det.

Han havde lidt dårlig mave da han kom, og jeg ved at han har fået ormemiddel, så orm kunne det ikke være, gik ud fra, at det var stress, og da jeg luftede ham i morges, var maven i orden igen MEN Chep er en bestemt herre, han nægtede at gå ind i løbegården, strittede med alle fire poter og viste mig hvor han ville hen, først hen og skændes med OSO, som jeg har til opfodring, og derefter ind i stuen i gæstehuset, hvor han lagde sig gemytligt på et tæppe jeg har købt til ham. Han har det dejligt der, åbenbart, lytter til stille jazz på radioen jeg har tændt for ham, hans “nattesengetøj” er til tørre sammen med fars t-shirt, så der lugter lidt af “hjem”.

Chep har ingen hale, men han vrikker med hele bagkroppen når jeg besøger ham, han er en dejlig hund og en af dem, der benytter sig mest af dæmpende signaler sammen med aggression, egentligt en mærkelig konstellation men han er meget, meget udtryksfuld i sine signaler, meget mere end en gadehund eller flokhund.

Apropos dæmpende signaler, har min skrive-veninde gennem mange år, Turid Rugaas, sendt mig sin video om dæmpende signaler, fordi jeg er blevet kontaktet af en tv-selskab som gerne ville sende noget om disse og derfor behøvede jeg noget “grundelag” til at fortælle om disse signaler. Jeg kan med stolthed berette, at hvad jeg så på dvd´en, er også det jeg ser til hverdag. Jeg har jo kun læst mig til det før og fået øjnene åbne for disse signaler, og jeg kan kun anbefale alle at “få øjnene op”, se signalerne og handle derefter, derved kan man få hunden i “tale” så at sige, og se hvor den befinder sig mentalt, helt fantastisk. Gud hvor har det hjulpet mig i mit arbejde med gadehunde og mine egne her i huset, og Turid, skulle du læse disse linier, så siger jeg dig tak for at du skrev bogen og lavede videoen.

Så, nu ringede det lige igen og denne gang var det ikke noget problem, det var Majken, en dansk veninde som har adopteret to hunde af mig, Panda og Duke, den sidste et lab-mix som har kraftige kæber og elsker at tygge i et eller andet med det resultat, at der ikke befinder sig noget som helst i haven, der ikke er gennemtygget!!!! Glem alt om haveslanger, tøj på tørresnor, selv “undestructable” legetøj er splittet ad på få minutter, nu ved jeg snart ikke, måske et jernrør???

Duke går med 4 andre hunde men det er altså ikke nok at lege med dem, han er noget grov i sin leg og så gider de andre ikke. Haven er stor og masser af plads til at boltre sig på så det er ikke problemet. I huset opfører han sig vist “ret pænt”, men tak skæbne for, at han “landede” hos en god familie der accepterer, at han er lidt anderledes sat sammen. Hos en enhver anden, var han vist blevet sat på gaden!!!!

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige hurtigt fortælle om klinikken i Puriscal, den 19. juli 09 der kom 91 dyr, to gad ikke at vente, heldigvis hanhunde, så alt i alt blev der opereret 89 dyr.

De var to dyrlæger i denne omgang – den ene ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med, det var ham der opererede i Acosta hvor en hankat døde, og denne gang døde en tæve, hentet fra gaden 14 dage før, men det skulle egentligt ikke betyde noget.

Dødsfaldene opstår ved opvågning, ikke under selve operationen, så et eller andet siger mig, at der bliver givet for meget anæstesi. Jeg har sagt til dyrlægen, Blas, at jeg godt kunne tænke mig, at enten checker man hjertet inden operation, under preanestesi som selvfølgelig er anderledes end uden anæstesi, for at se om hjertet kan klare det, eller at han fremover med sine assistenter, bedøver hun/kat for den nye dyrlæge, har andre, uprøvede assistenter i forbindelse med store klinikker og det er jo lidt i stil med at to skallede låner hinanden en kam!!!! Det går ikke sådan og de kommer til at finde en løsning, i 15 år har jeg kun haft et tilfælde med en hankat der døde og nu 2 tilfælde til og det indenfor en måned og med en ny vet, så det lyder jo logisk at problemet ligge der, omvendt han skal jo også have erfaring til disse store klinikker som ved Gud ikke er det samme, som at få en hund eller kat opereret “normalt”, derfor er det også dyrere, hvis det drejer sig om en enkelt hund.

Sidste gode nyhed er, at jeg har fået afsat Puppy og Patti til en sød familie og de er bare så glade for dem. Begge tæver er hentet fra gaden, en med skab og den anden smidt på gaden. Efter rekuperation her hos mig, er de nu ok.

Så nu hører jeg et ordentligt uvejr i det fjerne, så jeg skal lige nå at kigge til Chep, lukke hundene ind i burene, så de ikke bliver våde og give min mand noget frokost, køre ham til sengen, hive ham op af rullestolen, putte ham, og så selv se at få lidt hvile. Hiver stikket ud, ellers ringer og regerer det og jeg får ikke min siesta, som jeg har brug for men sjældent får.

Ha det dejligt, I har jo nærmest costarikansk vejr…og jeg vender tilbage…

Knus fra en udmattet Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

I gør jer ikke begreb om, hvor meget jeg har haft om ørerne, faktisk har jeg været ved at opgive flere gange men af en eller anden årsag, går det alligevel!!!

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg har min gode husbond i rullestol, han kan praktisk taget ingenting og skal have hjælp til alt, ind – og ud af stolen, køres rundt, tøj på etc. og det er ikke svært men tager tid og det har jeg jo ikke så meget af, når jeg også skal tage mig af dyrene jeg har her plus alle de andre jeg tager hen til for at behandle for div. sygdomme. Heldigvis har jeg min caretaker og min hushjælp og de er rigtig gode til at hjælpe til, Marito klarer en del indkøb således at jeg kan blive hjemme og passe min mand. Nåh, når man passer en invalid, så er det ofte sådan, at man bliver syg selv og det blev jeg!!! Jeg havde haft nogen maveproblemer og gik til laboratoriet for at aflevere en afføringsprøve som viste at jeg have denne bakterie som vi alle har, men jeg temmelig rigeligt må man sige, helicobactor pylaris, med 3 plusser efter…Jesus, de tre læger var helt oppe og køre og sagde “Lisa, du er jo skide syg” hvortil jeg svarede “det ved jeg da godt, det er jo derfor jeg er her”!!!

Nåh, afføring var fyldt med blod, fordelen var, at jeg var kommet i tide, for havde disse bakterier angrebet på en gang, jah så kunne jeg nok ikke skrive til jer idag, lad mig sige det sådan!!!. Nuvel, dagen efter fik jeg lavet en gastroscopi, et endoskop ned gennem halsen for at se om mave, spiserør, duodunal etc. var ok, og alt er ok der, så nu skal vi lige have et check på tyktarmen for at se, om der er noget der, der ikke bør være der og alt efter resultatet, ser vi videre derfra, dette check skal ske den 30.06.09, så der må I gerne krydse fingre for mig, please……jeg fik en meget skrap antibiotikakur i 10 dage, 3 forskellige stærke typer som gjorde at de “brændte” tunge, hals og mave, selv et glas vand sved og jeg er ved at tabe håret men det kommer vel igen på et senere tidspunkt. I fredags tog jeg så til vores gode privathospital og sludrede lidt med lab-doktormanden der, fortalte om mit problem og han lavede div prøver som , heldigvis, viste at NUL blod i afføring ej heller bakterier, så happy var jeg, jeg tror næppe jeg ville have kunnet klare endnu en omgang antibiotika af anden type. Nåh, jeg har det egentligt udmærket, er gået, (næsten) på vandvognen og er ved at drukne i vand og gaterade, dødsygt men en enkel lys øl, kan jeg da få listet ned og så i øvrigt håbe, på bedre tider!!

Syg eller ej, er der jo arbejde der skal passes mht. dyrene og folk ringer og regerer som bare pokker. Her til morgen blev jeg ringet op kl 6.00, en nabo, der fortalte at en lille hanhvalp var blevet kørt over og nu lå og led, skreg, og om jeg ikke kunne komme og tilse den. Det er dyrlæge-arbejde og jeg ringede til de to der er her, ingen svarede så jeg lagde besked, sagde til konen, at hun skulle give den noget mod smerter indtil en af dem kunne komme, og da hun gjorde det, så hun, at den allerede var død, hele bagpartiet var smadret af påkørslen og jeg regner med at det også er gået ud over de indre organer og så er der ikke noget at gøre. Den lille hvalp er blevet sat på gaden af en eller anden idiot, sikkert taget fra moderen og søskende, har naturligvis ingen ide om “gadeopførsel”, aner ikke hvad en bil er og det er dette der gør , at jeg bliver så vred, så vred over at folk sætter hvalpe på gaden, de har ikke en chance, forstår jo intet, det er babies som bliver passet af deres hundemor som passer dem fint, for derefter at stå helt, helt alene, nogle venlige mennesker tager dem til sig, ringer som regel til mig men andre, kyser dem væk, hælder vand på dem så de forsvinder, nogle gange kogende, truer dem med koste, slår dem etc. og det er ikke til at holde ud at tænke på hvordan sådan en lille størrelse skal kunne forstå noget som helst, det samme sker for voksne hunde men de har jo noget erfaring at trække på, det har en lille hvalp ikke. Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at åbne øjnene hos folket her og for et stykke tid siden, kom der et TV hold her og optog en video på en 45 min. hvor jeg fortalte om gadehunde og hvorfor folk sætter dem på gaden, der er ALTID en forklaring eller årsag men INGEN af dem, dutter for mig. Min slutbemærkning var, at folk skal udvise ansvarlighed overfor den beslutning de engang tog, omkring det at have et dyr, det være sig hund eller kat, og søge en løsning for dyret, løsningen er IKKE at sætte dem på gaden og derved overgive problemet til andre eller dyret selv!!!

For to dage siden ringede en kone fra Puriscal og fortalte om en nabo som havde en mini-pincher som have skab. Min veninde sagde at det var jo nemt og billig at kurere og at hun ville købe det der skulle til, MEN mindsanten om hun ikke så den lille tæve, ca. 3 1/2 kilo, omkring 7 måneder gammel, ligge på fortovet i byen, rullet sammen og med alle tegn på skræk. Hun lå bare der og tænkte, hvis jeg ligger helt stille, så sker der mig nok ikke noget.!! Min veninde købte noget dåsemad og gav hende, det gaflede hun i sig, eftersom hun ikke havde fået mad i 5 dage, Karen som veninden hedder, lod hende ligge og ringede til mig som sagde at hun skulle smide hvad hun havde i hænderne og se at få fat i den lille. Hun fik fat i hende, nemt, hun lå der hvor hun var blevet smidt 5 dage før, havde ikke rørt sig ud ad flækken og nu er hun her!!! en sød lille størrelse, og bare fordi hun havde skab, blev hun smidt på gaden!!! Karen kender jo “ejeren” , havde spurgt om hun ikke kunne komme tilbage igen men konen sagde nej, hun havde en anden og ville ikke have PUPPY, som tæven blev kaldt. Jeg havde mest lyst til at sagsøge hende for mis-treatment men det kan jeg ikke for Karen bor kun 4 huse fra konen og det giver nabostrid hvor de hver især forgifter hinandens dyr for at skade hinanden, det er “normalt” her, desværre. Jeg har sagt til Karen, at hun skal holde sig gode venner, hvis hun kan, med konen således at hun kan checke den nye hvalp hun har anskaffet sig men sker der noget igen, så sagsøger jeg hende og Karen må tage skraldet, vi har fået nye love her i landet der gør, at man kan få bøde, også fængselsstraf for mishandling af dyr inkl. at sætte dem på gaden, MEN der skal vidner til og de er svære at finde af angst for represalier, ydermere sætter folk dyrene på gaden om natten hvor folk sover så dermed er der ingen vidner….

Se, nu sker det igen…mens jeg sidder og skriver har jeg haft 5 opkald af forskellig art, om jeg kan hente hunde her og der og lige nu, ringede de fra vores lokale animal protection for at spørge hvornår jeg har kastrationer i Puriscal , der er en kone med 10 dyr til kastration, hun har ingen transport og ingen penge til dyrene. Jeg bad om telefon nr.. og navn på konen og jeg er næsten sikker på, at det drejer sig om en kone jeg allerede er i kontakt med men som ikke er fra Puriscal men herfra den lille landsby hvor vi bor. Hun er mægtig sød , bekymrer sig om hunde og katte der er sat på gaden. Hun har for et par måneder siden taget to tæver til sig som var gravide og de kom med 9 hvalpe, en fik 4 den anden 5, derudover har hun en 4 katte og tre voksne tæver, bor til leje, er alenemor og har ingen penge!!!! Den er vist hjemme!!!!!

Jeg har givet hende foder til alle, ormemidler til alle og sagt at hun skulle prøve at afgive hvalpene til folk der vil passe dem ordentligt, hun ringede oprindeligt til mig for at høre hvad hun skulle gøre ved 3 voksne hunde der var blevet forgiftede, to var hendes, en hos en nabo og hendes fik hun reddet med min hjælp, naboens overlevede ikke. Hun bor i rækkehus og naboerne forstår ikke at hun hjælper disse dyr, så derfor har hun problemer med gøen, hun har dem ikke indhegnet så de render rundt over det hele og det vil naboerne ikke acceptere f.eks. at de skider på deres terrasser etc. Det kan man jo godt forstå et eller andet sted, og at have et godt hjerte, er ikke altid nok, hvis man ikke har mulighederne for så mange dyr. Nuvel, hun skylder mig penge for foder så det er nok derfor at hun ikke tør ringe til mig og prøver med ANPA, der kommer hun ikke langt for de tager 7000.00 colones, pr. dyr, jeg gør det for det folk kan betale og er det hende, Elisa,ved jeg, at det har hun slet, slet ikke mulighed for. Hvad hun ikke ved, fordi hun ikke har ringet er, at jeg er ved at lave en “hjemme-kastration” her i vores gæstehus for de hunde og katte hvor jeg ved, at de behøver en operation, dels er de i løbetid, dels allerede gravide og på nuværende tidspunkt, har jeg vel samlet en 20-25 stykker, nok til at få en dyrlæge herud fra San Jose. I tror det er løgn, men herude på landet er folk SÅ ignorante at de ikke engang kan finde ud af at komme selv med deres dyr og jeg vil æde en gammel hat på, at jeg kommer til at hente og bringe dyrene, det er virkelig fortvivlende men jeg gør det fordi jeg ved at kommer der offspring, bliver de sat på gaden hvis ikke inden når tæven er gravid og må få sine hvalpe et eller andet sted i bjergene under en busk, hvor hun har gravet et hul og der drukner hvalpene……

Nåh, uanset hvad, er det da blevet lidt bedre og havde vi ikke den verdenskrise som vi har, så ville det se endnu bedre ud. Krisen kradser gevaldigt her, folk er uden arbejde og her har vi jo ikke et socialt sikkerhedsnet som man har det i Danmark, her må hver i sær klare sig som de nu kan og det betyder, at der knap er til familien og derfor da slet ikke til dyrene. Derfor er der også sket det, at nu begynder man at sætte små hunde på gaden. Før var det de store der naturligvis spiser mere og lige akkurat igår, hentede Marito en hanhund, OSO hos en kone, Nuria, som jeg har besøgt en gang før og givet foder etc. til hendes hunde og katte. Nuria er en hjælpsom sjæl mht. hunde og katte, men hun har ikke mulighed for at fodre dem med det resultat, at de nogle gange går i dagevis uden mad. Jeg har betalt for, med donationer, dyrlæge til en af hendes katte der var så inficeret af orm, at de sprang ud af numsen når man trykkede missen på maven, den døde. Hun havde også en hvalp med parvovirus, hvor jeg betalte for at en dyrlæge tilså den, den døde også, så hentede hun en anden hvalp som selvfølgelig blev smittet, den døde også, og nu vil hun have at jeg kommer ned og vaccinerer en lille hanhvalp inden den også doer, hvilket jeg vil gøre i morgen. Jeg har dog sagt til hende, at i det øjeblik jeg giver vaccinen og hvis hunden allerede har virus, jah så giver jeg jo sygdommen og hunden dør, men hun siger at den ikke har været hvor de andre er, og at hun vil tage chancen hvilket for så vidt er ok, jeg mener har den virus, så dør den alligevel, har den ikke, kan den reddes. Nuria har denne hanhund OSO, og jeg siger og skriver, jeg har da aldrig set så tynd en hund, den er bogstaveligt talt kun skind og ben og da hun sagde at den var tyndere end da jeg så den først, sagde jeg til hende at jeg ville tage den herhjem og fede den op, han er et mix med noget collie og pelsen består kun af knuder som jeg vil klippe af når den har fået lidt sul på kroppen og ikke fryser pga. manglende pels, han er en sød og kærlig hund og ham skal jeg nok få op at stå sålænge han spiser og det gør han. Han er simpelthen bare så sulten. Han fik ormemiddel med det samme og går i indhegningen sammen med hvalpen, Puppy. Jeg har startet treatment af hende og håber på at hun ikke smitter ham med sit skab, men jeg giver ham noget forebyggende.

I aftes ringe en desperat herre fra Puriscal og bad mig hente en ung tæve som han påstår er sat på gaden , han vil ikke gøre den “noget ondt”, når folk siger dette betyder det, at de ikke vil forgifte den eller sætte den på gaden, så det er da altid noget MEN hans kone hader dyr, (normalt foreslår jeg udskiftning af kone!!!) , han bor til leje og denne person vil ikke have at folk der lejer hos hende, har husdyr!!!! Jeg henviste til gruppen i Puriscal og de ringede naturligvis hertil igen og vi blev enige om, at Natalia henter tæven i dag kl1600, har den hos hende, vil se om en eller anden vil adoptere den mod jeg betaler for operation, og ellers henter jeg den hos hende på fredag. Hunden fejler vist ikke noget efter sigende, det håber jeg passer for hun kommer til at gå med Oso og Puppy i en indhegning, jeg har kun to hundehuse men håber at de vil acceptere en ny i et af husene, ellers bliver hun pladdervåd når det regner, og så må jeg finde på noget andet, ved ikke lige hvad men jeg finder som regel en løsning på div. problemer, det bliver jeg jo nødt til.

En god nyhed er at jeg har modtaget en donation fra jer, Dyrenes SOS, til en gratis kastrationsklinik i Acosta, en lille by med et stort opland og med en Guds benådelse af gadehunde som går for lud og koldt vand, får lidt at spise her og der af venlige mennesker men som alle der, har en masse dyr selv som ikke er opererede. befolkningen er bønder, de har mad men ingen kontanter, så jeres donation falder på “et tørt sted”, kan man sige. Mange, mange tak til alle, på dyrenes vegne. Jeg har haft en del bøvl med at få denne runde op at stå, men nu er det lykkes, og datoen er fastsat til 04. jul 2009. Jeg har lokalet, 3 dyrlæger af de hurtige, de har hver 2 assistenter og jeg er ved at “indfange” mine frivillige håber på en 4-5 folk plus min egen lille person og det er også nødvendigt, jeg regner med ca. 150 dyr. Hvert dyr kommer med ledsagelse af mindst to personer så pladsen var et problem, idet vi skal have alle, specielt dyrene, under tag, man kan ikke operere en våd hund eller kat. det bliver bestemt et værre “gedemarked” men ok, bare det hjælper dyrene og deres familier, så er det godt nok med mig. Jeg er i gang med lister over alt det jeg skal have med, vit. k1 til de dyr der er i løbetid eller må abortere, de bløder altid efter operation, masser af doxiciclina til dem med erligia, der er sikkert mange idet det er landområde med kvæg som har disse tæger der overfører denne sygdom, antibiotika, ormemiddel, svampecremer , til hannerne, dexametasona, et middel i pilleform til at tage hævelse omkring scrotum plus sulfa til betændelse samme sted og en hel masse andet. Jeg har fået en ny frivillig til at komme og tage billeder af os med t-shirts fra dyrenes sos ,som han så sender til jer, så I kan se, hvad jeres donationer går til og at disse bliver brugt til det, de er beregnet til. Jeg betaler alt med checks og sender en opgørelse når jeg har det hele færdigt. Det jeg mangler lige i øjeblikket er, at få flyer færdig , denne gang bliver det med Dyrenes SOS logo, information om hvordan man kommer med dyret dvs. uden mad og drikke fra aftenen inden og at de skal være behandlet for orm indenfor den sidste uge. Det bliver nok det springende punkt, folk aner ikke på landet at man skal give ormemiddel. Sidste gang i Tabarcia havde vi hunde på over to år, der aldrig havde fået ormemiddel og for at det ikke skal være løgn, ville en ung, dum pige give sin kat ormemiddel som hun lige havde købt, mens den stadig var i bedøvet…Jesus, jeg så det heldigvis i sidste øjeblik og spurgte om hun var tosset , det mente hun ikke, jeg havde jo sagt at katten havde problemer med opvågning fordi den ikke havde fået ormemiddel, så derfor gav hun den det nu, sådan den ville vågne!!! Jah, “mod dumhed, kæmper selv Guderne forgæves” men det er jo det, jeg bla. er her for, at oplyse sådan at folk selv kan klare sig og derfor er jeg også i gang med at lave et stykke papir omkring de mest almindelige ting som opstår mht. sygdom, forgiftning etc. som jeg vil give folk, jeg har masser af materiale som vi giver til folk, omkring hvordan de skal behandle deres dyr, noget så almindeligt som frisk vand etc. men de læser det ikke!!! Jeg holder altid en lille tale inden vi starter og siger, læs nu materialet og har i spørgsmål, så kom og spørg hvis de er noget I ikke forstår og tro det eller ej, de kommer med alle de spørgsmål der står skrevet i materialet, ok, ok, nogle har glemt deres briller, andre kan ikke læse eller skrive men ungerne kan og de spørger også.

Så, nu er det frokosttid og om lidt har vi tordenvejr der vil noget, sådan er det altid i regnsæsonen så det er om at ruppe sig mens tid er.

Ha’ det dejligt allesammen og nyd den dejlige danske sommer, pas godt på jeres dyr, jeg gør hvad jeg kan for “mine” og jeg vender snart tilbage.

Knus
Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Der er jo lavet en mægtig god brochure i Finland hvor der er det billede som Lars Friis tog, det er det med min beskidte T-shirt med logo fra Proplan…hvor jeg er i rehabben, Jenny springer op og
de andre leger….. et billede hvor man kan se dynamikken i flokken. Hvis I vil, kan jeg spørge Raili i Finland
om hun kan sende diverse billeder til jer, hun fik en Guds benådelse af Lars, Diana og Angela og valgte nogle herfra rehabben samt operations-klinikker hos indianerne, hvor man kan se, hvordan vi lærer folk at pleje deres egne dyr.

På lørdag kommer der et tv-hold hertil og vil lave et interview med mig omkring dyr der bliver forladte dvs. sat på gaden og som dermed bliver gadehunde. De baserer deres tv-program omkring ” en hunds dagbog” jeg fik den for ca 4 år siden af en amerikansk veninde, oversatte den til spansk og publicerede den i en avis , den der er mest læst af folket her, noget Ala ekstra bladet. Jeg har læst den over 30
gange og tuder hver gang men det er Bl.a. den, der gør, at jeg fortsætter fordi jeg synes det bare er så synd for de dyr, der bliver til gadehunde og katte.

Jeg er i fuld sving med jeres klinik i Acosta, den foreløbige dato er den 20. juni 2009, jeg har, vist nok, de tre dyrlæger og mangler et totalt OK fra præsten omkring deres kommunale salon som skulle være stor nok til alle, de fleste dyr kommer jo med , ihvertfald to personer og kommer der 150 dyr, så skal der være plads til over 300 personer under tag, da det regner cats and dogs om eftermiddagen og vi kan ikke operere på våde dyr. nå, ideen er
at jeg tager min gode husbond ud på en tur dertil, dels kommer han lidt ud, dels kan jeg lige kigge på forholdene og få en sludder med præsten og dem der vil hjælpe med kampagnen.´

Jeg er også i fuld gang med at bede om en donation fra WSPA til
forbedringer af de allerede installerede bure etc. Det er et værre bøvl med indhentning af priser på materialer etc. plus arbejdskraft, det kan jeg jo ikke , kun estimere, idet jeg ikke ved, hvor lang tid det tager at lave disse forbedringer, det nemmeste var, at indhente tilbud på en stor semiautomatisk vaskemaskine, således at jeg kan bruge den til dyrene i rehab og dogrun…(altså ikke dyrene men deres tæpper!!!)har også bedt om 3 gigantiske transportkasser, een til at hente gadehunde i, to til brug som
hundehuse, når jeg ikke har plads i burene, så har jeg bedt om en radio med god reception, et isolerings område bagved gæstehuset, som i øvrigt nu står færdigt, et gulv i rehab, som også er færdigt, det har Uwe og jeg betalt, USD 500.00 kostede det, kunne ikke vente idet det var der, hvor de giftige biller kom op af jorden, deres “tid” er nu forbi og i år havde jeg ingen problemer med syge dyr der skulle i drop på klinikken. Sidst men
ikke mindst, har jeg bedt om en udvidelse af taget i rehabben således at dyrene ikke bliver våde når det regner med vindstød……det er såmænd det hele!!!

Nå, de kan jo bare sige nej til noget af det men det tror jeg nu ikke. I morgen går det afsted til London og så er der bare at vente på godt nyt!!!!

Jeg er smuttet, vi har lige strømsvigt men jeg har tid på laptoppen til at sende så det vil jeg gøre nu.
Knus Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Siden jeg skrev sidst, har jeg haft en masse at lave, dels med dyrene, dels med min mand der var meget syg og faktisk skulle være indlagt på hospital men da han er een af dem der står i første række og råber “her, her”, når der “bliver uddelt div. sygdomme” så ville det ikke være nogen god ide….man skal have et godt helbred hvis man skal på hospital!!!! Nå, nu er han mere eller mindre ok , og så kan vi lidt igen…..

Den 28. februar 2009 havde vi kastrations-klinik i Tabarcia med 107 dyr, flest tæver og kattedamer, mange af dem i løbetid eller nyligt bedækkede så der undgik vi lige en masse hvalpe og killinger. Vi startede kl. 830 og sluttede kl. ca 1700, så det gik stærkt med de 2 dyrlæger og deres 5 assistenter, jeg var der selv med 2 hjælpere og det tog mig lige en 3 dage at kommer over “ondt i benene” af at bøje mig ned, rejse mig op etc. når vi efterså dyrene. Dyrlægerne var forbavsede over dyrenes sundhedstilstand, ikke een med skab eller svamp, praktisk taget alle godt i stand, så det var en fornøjelse at se. En lille gut på en ti år kom dampende med en trilleboer hvori der var en kasse med 5 hvalpe som var til adoption, heldigvis havde han også moderen med så hun blev opereret sammen med 3 tævehvalpe og de blev alle givet væk, damen, Lidiet, der hjalp mig, havde 7 katte med og gav 4 væk, så alt i alt, var det en rigtig god dag, selvom anstrengende. Min ide er, at “rydde op” i dette område omkring en måneds tid idet vi blev nødt til at afvise 15 dyr men foer det, skal vi lige have en runde i Puriscal hvor jeg jo ikke bliver nødt til at deltage. I en større by, Acosta, ligger en halv times kørsel fra Tabarcia, siges der, at der er en mængde dyr, så der skal jeg også hen i nærmeste fremtid, måske med en special donation således at vi kan få alle med, i Acosta bor der kun bønder uden cash, så enten skal det være gratis eller ihvertfald meget billigt, i Tabarcia gjorde jeg det for 2000.00 colones og hvor SASY betalte differencen op til de 6000.00 colones dyrlægerne tog, det er ca. USD10.00.

Når vi kastrerer så mange dyr, er der jo altid en del “efter-veer” i form af tæver der slikker såret op, hanhunde der bliver ophovnet etc. så jeg har haft en del opkald men ikke noget helt slemt bortset fra en lille pincher-tæve, Odie, hedder hun, som var i løbetid og fik indre blødninger, hun var så syg, så syg pga. at hendes lever blev dårlig af at udskille det gamle blod hun havde i bugen, hendes afføring var gul og blød, hun var så dehydreret at hun ikke kunne åbne øjnene, ville ikke spise og brækkede sig i lange baner. Well, jeg sendte en dyrlæge afsted, han gav den noget medicin men som ikke hjalp men heldigvis var familien meget obs på situationen og lige akkurat den dag min gode dyrlæge Claudio var på visit her for at checke mine hunde, ringede de og jeg sagde at de skule komme hertil så han kunne tilse hunden. Manden kom med hende på motorcykel, den lille pakket godt ind i en taske og hunden blev behandlet her, noget medicin samt dråber til leveren og en creme til de lukkede øjne som hun straks åbnede efter cremen blev givet. Familien ringede igår og sagde at hun nu spiste, gøede, legede men at hun ikke åbnede øjnene helt endnu så jeg sagde at de skulle ringe til Claudio. Denne familie er lidt anderledes end de fleste, Claudio tog ikke noget for at behandle hunden, jeg betalte for medicinen og de insisterer på, at betale de penge tilbage!!!Det er ikke normalt, de fleste er bare glade for at jeg betaler og så er den potte ude!!! Af skade bliver man klog siges det, og jeg sørgede for, at alle hanhunde fik dexametasona piller med til 5 dage plus noget sulfa, for det er bombesikkert at de hæver op og lige så sikkert er det, at folk ikke får købt medicinen til at tage det værste og hunden risikerer at dø af infektionen, hvis den breder sig til f.eks. bagben. Jeg ringer altid rundt et par dage efter en runde, alle hanner bliver checket og dem der har medbragt flere end 3 dyr, bliver ogå ringet op og her var der en lille han , der havde det skidt, meget , meget hævet sagde konen. Hannen fik medicinen og jeg anbefalede at hun lavede en stærk kamille te med masser af te-blade, te´en skulle i køleskab og bladene i fryseren, derefter skulle hun bade området med te´en og lægge de frosne blade på og repetere hver time og sandelig om hun ikke ringede dagen efter og sagde at nu så området helt normalt ud, rådet har jeg fra vores naturlæge som bruger kamille-te til alt der har med hævelser at gøre…rådet er hermed givet videre, også til hævede fødder….

Saeti, der bor i indianer-reservatet ringede og fortalte at hendes 3 måneder gamle hvalp var blevet forgiftet og jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, så han kunne behandle den lille. han kom , behandlede men hunden blev ikke bedre så jeg sagde at hun skulle ringe igen, hvilket hun gjorde og så tog han den med hjem og lagde den i drop, hun ringede igår og sagde at han ville komme med den idag for nu var den ok igen. Saeti er meget , meget glad og sød ved hunde og tidligere var hun fosterfamilie for mig men det har jeg droppet for hun bor klods op ad en befærdet vej og så betyder det at hunden skal stå bundet hele tiden og det dutte ikke.

En kvinde ringede og fortalte at hendes hanhund var blevet kørt over, hun påstod MED VILJE, for hunden gik i vejkanten og en bil kørte så tæt på den, at den blev ramt. Hun var fuldstændig hys fordi hunden skreg af smerte og hun sagde at hun ville finde een, der kunne komme og skyde den!!!!!Jeg fik hende beroliget, sagde hun skulle tage hunden ind og ringe til Diego, det gjorde hun men han var ikke til at få fat i, hvilket gjorde hende endnu mere hys. Jeg sagde at hun skulle give hunden noget smertestillende og blive ved med at ringe til ham og til sidst, fik hun fat i ham, han tilså den lille og ringede til mig, fortalte at det ville blive en dyr operation, konen kan ikke betale men jeg sagde at han skule se hvad han kunne gøre evt. amputere hvis det skulle være nødvendigt, evt. gipse benet ind men det er alt for hævet til det. Til konen sagde jeg, at vi ville gøre hvad vi kunne men at det kunne være at den ikke vil få den normale førlighed men da i hvertfald være i live, nu må vi se, hvad der kan gøres, hun har ikke ringet igen. Luis, een jeg hjælper med hundefoder til hans tre hunde, ringede at der var blevet sat to små tævehvalpe på gaden hos ham og at han havde taget dem til sig men ikke havde foder. Jeg kørte hen med foder, gav dem ormemiddel og sagde til konen at sådan som de stod der i snor, gik det ikke, f.eks. havde de ingen vand og stod i sol!!! Jeg gik så vidt at jeg sagde at de ville dø i løbet af dagen hvis hun ikke gav dem vand, specielt når de får toerfoder!!! Hun var lige ved at opgive ævred men nogle gange bliver jeg virkelig nødt til at “smøre tykt på” ellers fiser den ikke ind og da jeg kørte forbi forleden dag, uanmeldt, havde de vand og stod i skygge. Den samme mand ringede og sagde at en hanhund var blevet overkørt , han havde den hos sig og jeg sagde at han skulle ringe til Diego som skulle se på hunden og se skadens størrelse, enten reparere eller aflive på stedet sådan at hunden ikke lider unødvendigt, jeg ved ikke i skrivende stund, hvad resultatet blev.

Man skal høre meget før ørerne falder af og jeg skal love for at jeg fik en skideballe af en mand, hvor jeg tilså en hund der havde en hævet penis og noget kræftsvulst ved mundvigen. hunden havde været i behandling med anti-inflamatorio plus antibiotika i 5 dage da jeg tilså den igen. Jeg kom, sagde lige hej til manden og gik iøvrigt hurtigt hen til hunden, en vagthund ingen kan roere og der stod den og logrede med halen og slikkede mine hænder, manden var flappergasted, troede ikke sine øjne og begyndte at blive lidt småsur. Hunden stod bundet ligeså en anden lille hand og uden vand i 33 graders varme!!! Det gjorde jeg opmærksom på, den syge havde vand i en gummispand som jeg lige tog en stirrer på!!!jeg siger jer, vandet var GRØNT og SLIMET, jeg tog spanden og spurgte, ironisk, om han havde lyst til at få en slurk og da “gik den på Dagmar” han blev så vred at jeg troede han ville slå mig……jeg slutter lige nu, vi har jordskælv og strømmen er gået…kommer tilbage…..

Jah, jordskælvet er overstået, 6.2 på Richter scala så det var noget der ville noget, strøm og telefon røg sig en tur men kom tilbage efter en times tid.

Nåh, den rasende mand var ikke til at få i tale, Marito var ikke til meget hjælp, han sad i bilen og gloede ligefrem og så gik jeg, spurgte ham om han ville lade sit raseri gå ud over hunden og det mente han ikke. Da jeg kom hjem og også selv faldt lidt ned, tænkte jeg lidt over situationen og om aftenen ringede jeg til konen , der ikke vidste noget om det skete, lidt underligt, og for mig betød det, at han alligevel godt kunne se, at jeg havde ret til at skælde ud pga. vandet. Jeg sagde til konen at jeg gerne ville undskylde for min opførsel bare for at få ham i tale og han tog telefonen!!!! Det skal dertil siges, at costarikanerne ikke kender til ironi og det burde jeg vel efterhånden vide, jeg har jo boet her i 15 år og man går heller ikke ind på folks område uden at give hånd etc. så han havde faktisk ret til at blive sur men da ikke rasende. Nuvel, når man begår en brøler, må man også stå ved det og han accepterede min undskyldning og sagde “med mig, har De ingen problemer” og Marito og Yadira var totalt flappergasted dagen efter, da jeg fortalte at jeg havde ringet…det er nemlig noget en costarikaner ALDRIG vil gøre, det er derfor de har så mange problemer med hinanden og forbliver uvenner for evigt.

Forrige lørdag var Uwe og jeg inviteret til 50 års fødselsdag hos Jens, et “karibisk party” hvor mutter var stadset ud til den store guldmedalje med autentisk kjole fra oeen Guadelupe, halve blondehandsker, stiletter, orange hat…jah ikke et øje var tørt!!! Meeen…det var lige før at jeg ikke kunne tage afsted for Maria kom løbende og “fangede mig i badet” totalt uhørt her, men SALLY gik med skum om munden, kunne ikke rejse sig og gik i krampe. Jeg styrtede over i dogrun, tog hendes temperatur som var 38 grader, normalt for en hund. Jeg ringede til Claudio og efter hvad jeg fortalte, mente han at det var et frøbid men der er ingen frøer i dogrun og jeg mente at det var evt. et giftigt insekt så jeg gav hende antihistamin og dexametasona hvilket hjalp men kun for en kort stund og så startede det hele forfra da hun fik noget mad sammen med de andre. Ok, Claudio een gang til…som insisterede på, at det var et frøbid og at jeg skulle vaske munden med vand og give citron som antidot. Det gjorde jeg men intet hjalp, nu var hun gået i krampe igen og så ringede jeg een gang til og sagde til ham, uanset hvad du siger, så giver jeg hende atropin, 0.2 cc og det gav han ok til. Nu var det jo blevet sent og jeg havde stadig en del gaver jeg skulle købe, kl. var lige ved 1800 og så er det altså bare mørkt her i landet og jeg ser dårligt om aftenen, det ved min mand Uwe og han blev nervøs for at jeg ikke skulle nå over bjergene inden. Well, jeg tog afsted, nåede det selvfølgelig ikke og havde det ikke været fordi jeg havde en del gaver her, ville jeg ikke være taget afsted med en syg hund, der evt. kunne dø. på den anden side set, var der ikke mere jeg kunne gøre så jeg ringede ikke engang hjem for at høre hvordan det gik og troppede op, næste morgen med et par enkelte tømmermænd, til en hund der var fuldstændig normal!!!! Ingen ved, hvad SALLY havde men en intoxikation var det, af een eller anden art. Det var en pragtfuld fest, jeg har i årevis ikke danset og flirtet sådan, så det gjorde mig rigtigt godt, også at gøre noget for mig selv, alt hvad jeg laver, er noget med problemer, folk ringer ikke for at fortælle at syge dyr er blevet raske etc. og det er faktisk lidt deprimerende en gang i mellem, så det er dejligt at kunne “slå roeven i vejret” og bare more sig for en gangs skyld…..

I går var jeg, sammen med 11 andre, inviteret til en reception hos SASY (Stop Animal Suffering, Yes) hvor vi alle fik en check, til at dække omkostninger i forbindelse med kastrationer. vi blev opdelt i 3 grupper, de nye, hvor man ikke rigtigt ved hvordan de arbejder,de skal bede om penge til enhver kastrations-klinik, en “mellemgruppe” som er kendt for deres arbejde og de fik USD1500.00 og den sidste gruppe, hvor jeg var i sammen med 3 andre, fik en check på USD3000.00 !!! I denne gruppe var der folk der virkelig er meget aktive og jeg var PAVESTOLT over at tilhøre denne gruppe!!!! OK, det skal dertil siges at jeg er meget aktiv når det gælder om at hjælpe med at sælge billetter, kalendere etc. til SASYs fundraising og jeg er faktisk den der sælger mest, bortset fra en co-founder af SASY, saa det er nok det, de har tilgodeset også. Altså, idag er jeg ikke til at “skyde igennem” og er virkelig glad……glad for at få et skulderklap for det jeg gør.

Jeg er lige blevet ringet op af en kvinde der havde fået mit telefonnummer af en dyrlæge i nærheden, hendes hund var i krampe og dyrlægen havde ikke medicinen men som hun sagde, “det kan være, at Lisa har det”??? det er ikke unormalt at dyrlæger spørger for jeg har virkelig et “hunde-apotek” der vil noget, men desværre, denne medicin har jeg ikke og da det er søndag, er alt lukket og kan ikke skaffes. Well, damen ringer nok igen og fortæller at hunden er død men jeg sagde, at hun skulle ringe til Diego, som kunne tilse hunden. Diego, dyrlægen fra Tabarcia, var her i forgårs, ville gerne se lidt penge, USD200.00 som jeg lige akkurat har men det er fantastisk som dyrlægerne behandler mig, et visit til et sygt dyr, tager han knap USD10.00 for, det betaler ikke engang benzinen hvis jeg selv skulle afsted. pengene fra SASY er “øremærket” må kun bruges til kastrationer og INTET andet men som jeg sagde til dem igår, “det er sku meget godt at vi kastrerer, men hvis dyrene doer af sult bagefter, så kan det vel være lige meget”!!!!!

Jah, det var vist alt for idag, jeg har masser “på kistebunden” men det må blive en anden dag..Caesar, som er fosterfamilie for TESSA og TIGRA har lige ringet og fortalt at TIGRA har ædt to kaniner…slemt nok for det er naboens…..men i det mindste spiste hun dem og slog dem ikke bare ihjel for sjov, jeg tænker tilbage på Konrad Lorenz bog, “Wie der Mann auf dem Hund kam” hvor han fortæller om hans hund, der gik efter mus!!

Ha det godt allesammen, jeg skriver igen en anden dag med lidt nyt fra “de varme lande”..vi har mellem 28 og 32 grader, nul vand i over 3 måneder og alt er bare så tørt , så tørt…..en hundehilsen herfra…Lise

Af Lise fra Costa Rica

Kære Allesammen.

I går havde den lille gruppe af damer kastration i Puriscal, hvor der kom 60 hunde og katte, ikke helt så mange som normalt men det hænger sammen med, at nu er ungernes “sommerferie” snart slut og der bliver brugt penge til uniformer, sko, skoletasker og den slags og så er der ikke penge til dyrene men alt i alt, var det et glimrende resultat. De fleste ejere kunne betale selv, dem der kom med flere end to dyr, får jo rabat og så hentede man den del tæver, gadehunde, rundt omkring og dem betaler jeg for med donationer. Jeg var der ikke selv, men fik fortalt at dyrene så godt ud, det glæder mig, det bliver bedre hele tiden!!!

Her på det sidste, har jeg haft temmelig travlt, det meste via telefonen men også herhjemme. For en ca. 3 ugers tid siden, var der pludselig en ny, kæmpe tæve på området. Hun så godt ud m.h.t. foderstand, en dejlig tæve men hun var helt klart syg. De fleste gange en hund eller kat ser syg ud, er fordi de har orm så jeg prøvede at give hende ormemiddel direkte i halsen men den gik ikke, hun snappede efter mig, så jeg prøvede med hakkekød og det tog hun men med besvær, hun havde problemer med at tygge og da hun var angst og derfor bed efter mig, kunne jeg ikke undersøge hende ordentligt. Well, vi lod hende i fred og jeg tænkte, i morgen har hun det nok bedre. To dage før havde BETSY larmet meget om natten, så meget, at jeg, søvndrukken fandt en kraftig lommelygte og gik over til gæstehuset hvor jeg har hende og SALLY. BETSY ville ikke komme da jeg kaldte, det gør hun ellers altid, så et eller andet var SÅ interessant at det overskyggede mig, og det har bestemt været denne tæve, der havde gemt sig oppe på bjerget. Tæven var her nogle dage, hun spiste med besvær og gik “lidt slæbende” med bagdelen og min første tanke var, hundesyge eller distemper, dog havde hun ikke de typiske tegn, pus fra næse, øjne etc. Hun indtog en plads på terrassen, spiste og drak men havde stadig problemer med det og jeg bad dyrlægen fra Tabarcia om at komme og give et bud på, hvad hunden fejlede. Han kom og mente ikke at det var hundesyge men da hun ikke blev bedre, tog Marito hende til dyrlægen i Puriscal og han mente heller ikke at det var hundesyge for hun udviste ikke typiske tegn f.eks. fortykkede trædepuder, hun fik antibiotika og så startede problemerne for hun begyndte at gå i convulsion, dvs. krampetrækninger, først med mellemrum, derefter mere frekvente og så bad jeg Marito om at tage hende til min dygtige dyrlæge i San Jose, Claudio. som undersøgte hende og ringede til mig. Vi diskuterede frem og tilbage og i den time hun ventede på at det skulle blive hendes tur, gik hun i krampe 6 gange og meget, meget kraftigt. Claudio mente at det kunne være hundesyge men en anden mulighed kunne også være encefalitis/meningitis, noget som kan behandles antibiotisk men han mente at hun var over det stade, at skaden var for stor til en evt. helbredelse. Jeg spurgte om det kunne være epilepsi men det mente han ikke og på mit spørgsmål om procenten af helbredelse sagde han, “Lisa, praktisk taget nul” og så måtte jeg jo tage den tunge beslutning og lade hende aflive, sådan at hun ikke skulle lide mere for efter hvert anfald, blev hun rolig men var totalt konfus, blev “væk” i øjnene, nærværende og så bange, og det er jo synd. Well, da vi jo ikke vidste om det evt. var hundesyge, gik jeg i krig med at vaccinere alle 16 hunde jeg har i re-hab, dogrun og de to løse plus de to i gæstehuset for alle har en eller anden kontakt med hinanden og da jeg havde vaccinerne her, indkøbt med penge fra Dyrenes SOS, fik alle deres nr. 2 vaccine som reinforcement. Alle er ok, så jeg tror vi slap med skrækken….

Lille LUCY som jeg jo hentede i et vandrør, er blevet adopteret af en sød familie som jeg kender gennem flere år. De ville have hende med det samme, men da de havde haft en hvalp med parvovirus for to måneder siden, skulle hun vaccineres her først og efter en uges tid skulle hun være beskyttet, hun blev opereret i går.

CANELA, som jo havde brystkræft har det dejligt, da Marito afleverede hende hos sin familie, lavede hun bare 8 taller, konen var lykkelig for at få hende tilbage og fortalte at hun nu slet ikke var så nervøs som hun var inden hendes ophold her, men faktisk er det sådan, at vi/jeg er gode til nervøse dyr, jeg bonder meget hurtigt med dem og da Marito er den der normalt fodrer, så er han og jeg et godt team.

TESSA er blevet afleveret til Cæsar hvor hun går med sin søster TIGRA, han er fosterfamilie for de to og jeg betaler ham for det med donationer fra jer. SANDY, den tynde, tynde tæve jeg hentede på vejen, er stadig hos dyrlægen i Tabarcia, han ville komme med hende sådan at jeg kan se, hvor fin hun er blevet, en gammel tæve men dejlig. Han har prøvet at få hende afsat men har ikke kunnet fordi tumpen ikke har opereret hende så det bad jeg ham om.

En kone ringede om jeg kunne hente en lille tæve med 6 hvalpe, men det kan jeg ikke, så vi aftalte at hendes datter skulle passe dem til hun skal begynde i skolen igen her den 15. februar 2009, og derefter ser vi videre, så dette problem er på stand-by, jeg sagde at hun skulle skaffe kalk til moderen for en lille tæve med 6 unger, kan ikke klare så mange uden at bruge af sine egne knogler og så kan vi risikere et kalkchok hvor både mor og hvalpe dør hvis hun ikke bliver behandlet hurtigt med kalkinjektioner.

Yadira, min hushjælp og søster til Marito, ringede og sagde at hun havde samlet en lille hvalp op hos vores læge i Puriscal. Hun var så stiktosset over at dennes sekretær havde vippet den lille hvalp ud fra konsultationen med en KOST!!! Jeg ringede med det samme og spurgte hvad det her nu var for noget, hvorfor de ikke ringede til mig osv. og hun sagde at hun havde bare udført ordrer fra hendes chef som jeg så ringede til og gav en skideballe!!! PINTA er den lille blevet døbt og jeg ringede og klagede min nød til Maritos familie, for den lille var SÅ utilfreds med ikke at være hos mennesker men i min dogrun, at hun hylede konstant og jeg mener konstant. Jeg bad om en uges tid for jeg har faktisk en familie til hende men faderen forelskede sig i hende og nu bor hun der, pragtfuldt for hende for den familie ligger som nr. 1 på min skala, så det er jeg enormt glad for, selvom jeg gerne ville have afleveret en tæve, JENNY, til dem da deres PINTA blev forgiftet og døde, hvilket medførte, at deres far ikke var til at tale med, ej heller spiste han i en hel uge. PINTA er vel en 2 måneder gammel og nu klar til en hvalpe-vaccination som jeg vil give i denne uge.

Vores lille SISSI gav mig chokket efter at jeg så at hun havde ædt medicinen og nogle omega-piller som var beregnet til den syge tæve. Tænk sig, hun åd 15 omegapiller og 7 Baytril 150mg (til store hunde som Schæfere) som jeg havde liggende ved min medicinkasse men udenfor og disse omega piller er tykkepiller med leversmag og de lå i samme pose som antibiotikaen, så hun snuppede lige alt, inklusive staniolen!!! Naturligvis blev hun syg og hun brækkede sig lange baner men jeg gav hende noget aktivt kul for at beskytte leveren og det hjalp og hun blev ok efter et par timer. SISSI er allergisk overfor antibiotika hvis det sprøjtes så skal hun have noget intramuskulært, så skal jeg altid først give et antihistamin og så er der ikke noget problem.

For en ti dages tid siden blev jeg ringet op af Suley, som havde en hanhund der blødte ud af penis, og hvor naboen så “velvilligt” havde tilbudt at skyde den eller tage den et eller andet sted hen!!!! Suley er ikke dyreven, som hun sagde, jeg kan ikke lide at røre dyr men de bliver passet med mad og vand og det der skal til. OK, tænkte jeg, jeg tager lige en stirrer på hannen, medbragte noget anti-inflamatorio og noget cefalexina, som er antibiotika, og anviste hvordan de skulle give pillerne. Jeg efterlod til 5 dage som egentligt er normal behandling, men efter 5 dage tilså jeg bamsen igen, og det så helt fint ud men manglede lidt endnu så jeg efterlod til 5 dage til. Da hannen så mig, knurrede han lidt for han kunne da godt huske, at den første gang gav jeg ham en sprøjte så jeg blev nødt til at bruge noget “korruption” i form af hundekiks og så blev vi helt gode venner igen og han tillod mig, et kig på hans “ædlere dele”!!! Sønnen i huset, en gut på 15 år, blev så ked af det på hundens vegne og endnu mere over at den skulle skydes, så han sagde til sin mor, “lad os ringe til Lisa og se hvad hun siger”, drengen er sød og kærlig ved bamsen og det passer mig fint, det er de unge vi skal have fat i!!!!!!

Mens jeg har siddet her og skrevet, blev jeg ringet op af en dame, Lidiet, fra Tabarcia, som vil hjælpe med at få en kastrations-klinik op at stå der. Hun er en veninde til Ruth i Puriscal, meget aktiv i hendes lille landsby og det er lige det jeg mangler. Hun spurgte naturligvis til pris, sagde at de i området har en mængde dyr og at folk jo er bønder og ikke har mange penge. Jeg spurgte om folket kunne betale 3000.00 colones, ca USD 8.00 og det mente hun nok kunne lade sig gøre. Samtidig sagde jeg, at hvis hun kendte til folk der ikke havde de penge til det, så skulle hun invitere dem alligevel og jeg overtager udgiften, dem vil der bestemt være mange af men ok, bare vi får dyrene kastreret, så er det fint, der er MASSER af gadehunde der der går for lud og koldt vand, er de en gang opereret, er det nemmere at få dem afsat. Jeg skal så nu i gang med kampagnen, have fundet en dato der passer med at folk har fået løn (hver 15dag), fundet en to til tre dyrlæger af de hurtige, have fundet nogle frivillige til at hjælpe på selve dagen, lavet info af enhver art, køre en 40 min for at møde hende, aftale det sidste og så skal hun, hendes hjælpere, Marito og jeg, hænge infos op over det hele, i hele området, og jeg vil bede hende om, at kontakte busselskabet om lov til at sætte noget i bussen også, det er faktisk det der “giver noget”, de fleste her på landet, bevæger sig med bus. Præsten, en ny, kan vi glemme alt om, han er hverken til at hugge eller stikke i, men ham vil jeg lige aflægge et visit og forklare lidt om tingenes tilstand mht.overbefolkning af dyr, nogle af vores præster er så stok-katolske at de ikke tillader hverken operation eller abort, heller ikke på dyr!!! JESUS…nååå, men ham skal jeg nok få “onduleret”!!!

Jah, det var vist alt for i dag, der er masser mere af samme skuffe, men det må blive en anden dag. Marito og Yadira er i fuld sving med at vaske hunde med loppeshampoo , vi har nu en 29 grader om dagen men natten og morgenen er utroligt koldt for vores forhold, i morges kl 5.30 da jeg lukkede vores hunde ud, havde vi 13 grader så da jeg hoppede i dynen igen, inviterede jeg 4 hunde til en gang opvarmning!!!

Ha’ det dejligt allesammen og hundeknus herfra… Lise