”Dette er landet, hvor det er godt at være stærk, når man skal klare sig som svag”.

thailand-301215-3I Thailand, som er et  populært ferieland for mange danskere, er der mange gadehunde, de kan lide at opholde sig ved restauranter og hoteller, – dér hvor turisterne kommer – i håb om, at der vanker en godbid eller måske et helt måltid. Hundene kan også ses i gaderne og i et stort antal på strandene – her er der ofte en masse spiseligt affald, de kan gnaske i. Måske, måske ikke sulter hundene, de fleste ser ud til at få både vådt og tørt af godhjertede mennesker, de lokale såvel som turister. Desværre ser vi også mange invalide hunde, hunde er blevet påkørt eller på anden vis er kommet galt af sted.

Disse gadehunde, også kaldet straydogs, deler folk op i to, ja snarere tre grupper. De der holder af hunde, de der hader hunde, og de der er ligeglade med dem.

I den første gruppe er de, der sørger for mad, drikke, dyrlæge og måske det allervigtigste at indfange hundene og få dem neutraliseret – som regel betalt med egne penge. Gruppe to er den farligste og mest usympatiske, det er den der har folk, som ser det som sin opgave at slå, sparke og på andre måde pine og plage hundene. Samt de der lokker hundene til sig, stjæler dem (ofte familiehunde) eller køber dem på markeder for at bruge dem til mad. Når disse hunde er fanget, undergår de en forfærdelig tortur fordi, i de asiatiske lande er man overbevist om, at ”torturerede hunde smager bedst”.

morgenmad-050116Derfor er det også et ubeskriveligt vigtigt stykke arbejde Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser påtager sig, når de pakker tasken og rejser ud i verden for at hjælpe de lokale dyrelæger med at vaccinere, neutralisere og registrere de mange gadehunde. Registreringen er særdeles vigtig, da mange af de løsgående hunde i virkelighede har en ejer. Det er i kulturen, at hundene gerne må løbe frit omkring. Altså med fare for at blive indfanget og ende i gryden, hvis ejerskabet ikke fremgår.

Rabies, også kendt som hundegalskab, har altid været en frygtet sygdom, og er samtidig den sygdom flest hundeejere kender, og er bange for – og med rette!

I vores del af verden behøver vi dog ikke frygte rabies, men i Asien er frygten for at blive bidt af en rabiessmittet hund en del af hverdagen, og desværre er det ofte børn det går ud over. Man regner med at der på verdensplan årligt dør 55.000 mennesker alene forårsaget af rabies, hvilket svarer til et dødsfald hver 10 minut. Størstedelen af disse dødsfald forekommer i Asien, og her er hundebid den største smittekilde. Disse dødsfald kan undgås ved at komme under lægebehandling. Imidlertid er denne behandling meget kostbar, og den fattige del af befolkningen har ikke råd til at søge lægehjælp. De vil udvikle rabies i løbet af uger eller måneder efter at de er blevet bidt, og må gennemgå et uhyggeligt angstfuldt og pinefuldt sygdomsforløb, der med 100% sikkerhed vil medføre døden.

Foreningen Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser har valgt at sætte gadehunde og gadekatte i første række. Derfor har vi udviklet vores ABC- og rabies projekter.

Animal Birth Control-projektet (ABC projekter) er den eneste effektive metode til at udvikle og vedlige- holde en kontrolleret og sund gadehundebestand uden rabies og andre smitsomme sygdomme. ABC projektet går ud på at neutralisere, chip-mærke, parasitbehandle og vaccinere dyrene og derefter sørge for, at de bliver i området. Dette gøres ved, at lokale foderværter dagligt fodrer og tilser hundene. Disse tiltag bevirker, at bestanden af nye dyr i området bliver holdt nede, og medfører samtidig at lokalbefolkningen bedre kan acceptere de sunde og raske gadedyr, og at de derfor ikke griber til deres egne primitiv og grufulde aflivningsmetoder, for nu er de ikke længere i fare for at blive smittet med rabies.

Til ABC projekterne har vi brug for din hjælp – derfor giv et bidrag og hjælp gadedyrene til en tålelig tilværelse, der hvor de er.

I foreningen Dyrenes SOS, dyrlæger uden grænser arbejder bestyrelse og hjælpere helt ulønnet. Alle penge fra donationer går ubeskåret til gadedyrene rundt om i verden. Vi samarbejder og bidrager med økonomisk støtte til udenlandske organisationer og internater, som arbejder for at forbedre vilkårene for gadedyr.

Vi afholder selv personligt alle udgifter til rejse, ophold og fortæring, når vi er af sted.

Vil du støtte vores arbejde:

Bank: Den Danske Bank Reg.- og kontonr.: 1551 47 47 22 31 22

Giro: 1018 5270

MobilePay: 30 20 24 37

Med venlig hilsen

Hanne Stjaner
Bestyrelsesmedlem