Nyt fra Lise i Costa Rica

Kære alle sammen.

I dag har jeg lidt af hvert at berette om. For ca. 14 dage siden tog Marito og jeg til messe i Guyabo hvor jeg prøvede at finde ejeren til MIKE, den sorte han Labrador som jeg hentede fra gaden sammen med to små tæver. Vi havde ikke meget held der, jeg tror jeg talte med en 100 personer denne søndag og præsten var venlig og samarbejdsvillig men ingen ville vedkende sig hunden. Værende en søndag var de fleste jo hjemme og vi kørte og kørte i området, spurgte overalt og ved et vejkryds sagde jeg til Marito at han skulle stoppe , en ung kvinde sad med sin mobil og jeg spurgte igen, igen om hun kendte til hunden hvilket hun ikke gjorde. Familien har ikke andre dyr hvilket var kriteriet for om MIKE kunne få en familie for det var hans sidste chance for at beholde livet!!!!

Sagen er den at MIKE havde angrebet en hanhund i re-habben, Marito blev nødt til at give ham et “gok i nødden” for han ville ikke slippe taget i halsen på DUKE, enten ville han ikke eller han kunne ikke, en gang i mellem låser kæben sig fast og hunden kan faktisk ikke slippe grebet, man kan afhjælpe dette ved at løfte bagbenene højt op og det “aflåser” biddet men hvem tør gøre det hvis det ikke er mig??? Jeg har blandet mig i Schaeferhunde-slagsmål masser af gange og skildt hundene fra hinanden, de låser normalt ikke men hunde med underbid har tendensen. Af een eller anden årsag bider selv de mest aggressive hunde mig ikke med mindre jeg blander mig i slagsmålet og det har medført mangen en gang på klinikken for at få syet her og der men det er jo min egen fejl, når en hund bider om sig ser den rødt og bare bider, også mig!!!

Vi adskildte de to hanner i hver deres hundebur som de kun sover og spiser i. MIKE blev stresset og bed et mindre hul i hegnet og i  dette lille hul, ca. 25 cm. hev han NELA ind som bare lige gik forbi!!! Yadira så det og er stadig traumatiseret, blod over alt, de andre hunde blev også ophidsede og det hele var bare kaos. Jeg fik fat i en taxi som tager hunde i bilen og tog til dyrlægen Laura, som beholdt hende i en uges tid med bandager, antibiotik etc. Herhjemme er hun behandlet med antibiotika, vask af en mængde småsår ( vi taler ca. 50) som jernet i buret rev op da MIKE hev hende ind, et stort åbent dybt bidsår i nakken, ca. 2 cm. og hvor jeg brugte en gammel t-shirt som løs bandage bundet sammen med det garn man bruger til rullesteg!! Vi bor jo på landet og med produktionsdyr, grise, køer, høns og som tiltrækker fluer som lægger æg i hud/sår det er hermed undgået og hun er 80 pct i orden nu , såret er endnu ikke lægt, men vil være det i løbet af en uges tid. Hævelsen på bagbenet med alle sår gav jeg en svag massage i 3 dage, fra pote og opad for at dræne og er nu forsvundet. Jah, en solstråle historie hvor jeg faktisk troede at den gamle hunnie ikke ville kunne klare skærene.

Mht. MIKE har jeg også en solstråle-historie.  Efter det skete tænkte jeg at hvad Søren skal jeg stille op med denne dejlige hanhund som bare ikke kan finde ud ad det med andre dyr.  Jeg kontaktede 3 dyrlæger for at høre om de kunne tage ham, een kunne ikke, hans hunde havde kennelhoste og alt for mange dyr, een kunne ikke tage ham pga. mangel på plads, een ville tage ham i 14 dage, jeg skulle betale for foder og rengøring af bur hvilket jeg var indforstået med og modtog med glæde eftersom alternativet var aflivning!!! Mit shelter er et “no-kill” jeg går virkelig til ekstremer for at finde en løsning og i dette tilfælde var løsningen denne familie hvor konen aldrig har haft hund. Jeg spurgte om familien kunne tage hannen i 3 dage til jeg fandt en løsning, jeg forklarede vidt og bredt omkring hundehold og specielt MIKE  og hun sagde OK, men jeg skal vente og høre min mand om han er indforstået. Det var han ikke i første omgang idet MIKE bed naboens hund som kom ind på hans område men det passede familien fint idet de er trætte af at alle naboers løsgående hunde kommer og skider hos dem hvor manden arbejder med træ. Efter dette tænkte jeg at jeg bliver sku nødt til at tage hunden fra dem så han ikke laver ulykker men da jeg meddelte dette  begyndte den 13 årige dreng at græde og bad om ikke at tage ham væk. Konen har som sagt aldrig haft hund og hun fortalte mig “Lisa, jeg aede Mike på hovedet og han viftede med halen”!!!!!! OK, jeg tilbageholdte himmelvendte øjne, et smil og sagde bare at det var jo fint. Hendes mand er af anden kaliber, han arbejder med kvæg og tager Mike med i snor til stedet, hvor de har kvæget og hunnie løber frit rundt og har det dejligt, derefter kommer han hjem hvor han er lænket der hvor manden arbejder…. super-duper liv for en hund her,  kan faktisk ikke være bedre, hunden har udløb og menneskelig kontakt hele tiden, lige noget for en labrador og kryds fingre for at det holder men egentlig ser jeg ikke hvorfor ikke…

Alt for idag, kommer tilbage med andre solstråle historier fra Costa Rica…

Knus
Lise