Lises oplevelser med arbejdet for gadehundene i Costa Rica
Allerførst vil jeg sige mange, mange tak til alle for jeres donation om faldt på et tørt sted, her er mange udgifter, det gode er at pengene ”gør godt” for mange dyr, deres familie, jer og mig!!!
Jeg har en del at berette om, men starter med en ”skandale”, som blev udskreget i nyheder, aviser etc. Det drejer sig om en gruppe der laver det samme som jeg, MEN i stor stil. De henter hunde på gaden… også dem der har en familie, men som går løse og derfor ikke er gadehunde. Men hunde der går frit på gaden, ”læser avisen”, markerer og så går de hjem igen og lægger sig til at sove, hvis det altså ikke lige er, at de bliver indfanget og vil befinde sig blandt 700 (syv hundrede) andre hunde!!! Jeg skal være den sidste til at kritisere deres arbejde for de tager faktisk mange ”rigtige” gadehunde, og hvis folk vil af med deres hund, uanset grunden, tager de også den i stedet for at aflive den – hvilket passer i min ”ånd”, det gør jeg heller ikke.
En frivillig hjælper kontaktede medierne og fortalte at hundene ofte gik uden mad i op til tre dage, mange var syge af forskellige årsager, nogle blev behandlet andre ikke, fordi der mangler penge til det. Uden at kritisere vil jeg mene at de mangler et koncept, de gør deres arbejde men uden hoved og hale og det dutter ikke.
SENASA, som er under landbrugsministeriet og fungerer som dyreværn, aflagde et visit hos dem og fandt ikke mindre end 6 døde hunde i deres fryser !!!! Forklaringen var at de ikke havde plads til at begrave dem, så derfor ventede de i fryseren til de kunne blive rigtigt begravet og ikke bare blive smidt i floden, som ofte er tilfældet og et eller andet sted kan man vel sige at det er al ære værd – men DET udløste et ramaskrig i hele landet. Personligt mener jeg at de har udviklet sig til en ”losseplads” for hunde, der ikke er ønskede af forskellige årsager, og i og med at de tager alle, tager de samtidig ansvarligheden væk fra costaricaneren og det er lige akkurat DET jeg er imod, folket her skal lære at tage ansvar for deres dyr, uanset hvilket, har de et problem skal de lære selv at løse det og ikke bare skubbe problemet over til en anden, på den måde, lærer de det jo aldrig, vel ???
Nåh, SENASA, ” kom så” og meddelte dem at de skulle have en fastansat dyrlæge til alle de hunde, alle tiders, men hvem betaler en sådan, når de ikke engang har penge til mad? De skulle have en installation, hvor de nyindfangede hunde plus dem, der var syge skulle isoleres, ok, hvem betaler for det??? SENASA kom med andre forordninger som jeg ikke vil trætte jer med, men i det store og hele er det hele vist en ordentlig omgang rod, og som sagt uden koncept, og det at holde af hunde, er bare ganske enkelt ikke nok.
Jeg skal love jer for at jeg holder af dyr, uanset hvilket, men ringer folk og beder mig om at hente en tæve med 7 hvalpe, siger jeg NEJ, men foreslår løsninger, blandt andet at jeg hjælper med foder, mælk, vitaminer, og når de små er store nok, bliver de steriliseret og vaccineret, men de bliver hvor de er og ikke her. Det er mit koncept og på den måde har jeg udgået at have en 300 hunde her i øjeblikket, og costaricaneren har ansvaret for dyrene, skal selv finde ud af, hvordan de får fundet hjem til hunde og katte. I tror det er løgn, det fungerer fordi jeg stille og roligt forklarer dem, hvordan ”landet ligger” og de kan jo godt forstå, at har jeg 28 hunde, så kan jeg ikke tage flere. Jeg har konstant dårlig samvittighed over dem jeg har her, bortset fra de 9 her i huset, jeg kan ikke give de andre ”hjemmets varme”, dem i huset har ”takket” mig for venligheden og ædt 2 kurvestole, et hjørne af klaverbænken, hjørner af div. træstole, to bænke, gravet nyplantede planter op etc. etc.
Naturligvis korrigerer jeg, men ser jeg det ikke i momentet de laver ulykker, kan jeg jo ikke korrigere 1 time efter, der ved de slet ikke hvad jeg taler om!!! Nåh, min gamle lædersofa er ikke længere ”interessant”, min 14 år gamle slyngplante i palmehaven startede de på, men der var jeg smart, idet jeg lavede en blanding af vand og tabasco, som lugter stærkt og smager endnu stærkere …….. I kan bare komme an……
Det samme siger jeg omkring SENASA her, jeg var 4 mdr. bagud med mit kontingent, klart min fejl, men havde glemt det, hvilket normalt bare betyder en lille bøde, og nu skal jeg starte forfra med ny registrering, betale omkring 600 kroner, hente et papir fra banken som siger at jeg rent faktisk er ejer af ejendommen hvor hundene befinder sig etc.
Jeg blev temmelig mopset, (læs…flippede ud) og spurgte, hvad der ville ske hvis jeg ikke længere ønskede at være registreret, hvortil de svarede at så ville de lukke re-habben… hvortil jeg svarede ”alle tiders, og hvad med de 28 hunde, hvad vil I gøre med dem??? I har jo ikke noget sted hvor I kan tage dem hen til, så de skal vel aflives eller hvad??? At blive vred overfor en costaricaner er dumt gjort, det ved de ikke hvad de skal stille op med, så jeg skyndte mig at sige til den unge dame at jeg godt vidste at hun bare fulgte regler, men at jeg var skide sur over alt det bøvl, og mente at SENASA i virkeligheden skulle betale MIG og alle de andre for at vi sådan set overtager deres arbejde og omkostninger i forbindelse med dette.
Nåh, pengene er betalt, de har alt hvad de behøver, og nu venter jeg på en dyrlæge fra dem, der garanteret aldrig kommer, men det vil jeg insistere på, han kan komme og se installationerne og vil sikkert sige det samme, som direktøren fra WSPA, som mente at han dog aldrig havde set noget så fint lavet og organiseret, dyrene i fin stand osv. og derfor skænkede de mig et tagudhæng i re-habben, så hundene ikke blev våde i regnstorm, 3 kæmpe transportkasser til små tæver med hvalpe, et overvågnings-anlæg som aldrig blev installeret, fordi distancen til huset var for langt. Nåh, SENASA kan bare komme an og så vil jeg i øvrigt spørge dem om, hvordan det kan lade sig gøre at jeg ikke er registreret MEN at de henviser til mig når folk ringer til dem!!!!!