Belize – 14. januar 2012
Så er der atter nyt fra May i Belize, som denne gang fortæller om det nye shelters beboere, men også om det kommende besøge fra to volunteers.[divider]
“Livets gang på One Heart Animal Shelter” af May fra Belize.
Kære Venner
Et nyt år med nye spændende udfordringer… One Heart Animal Shelter har efter en temmelig udfordrende flytning i 2011 fundet sin daglige gang igen. Vi er et mindre hyggeligt Shelter omgivet af store områder af natur, hvor hundene kan løbe frit omkring.
Belize hunde har en exstrem frihedstrang. De vil hellere dø sultne og syge som gadehunde end at miste deres frihed. Ingen bruger halsbånd og snore her – hundene går frit omkring. Vi har kun et halsbånd på sheltret. Det kan justeres i alle strørrelser, når de f.eks skal til dyrlægen, vaskes etc.
Vores indhegning bruger vi kun til meget syge hunde og særlige omstændigheder og for det meste står døren bare åben. Jeg er igang med at plante blomster op omkring indhegningen så der bliver rigtigt hyggeligt.
Jeg prøver at undgå at bygge et shelter der meget ofte for en til at tænke på et amerikansk statsfængsel med bure i stål og beton. Jeg tror alt har en betydning for at kunne blive helet og komme tilbage til livet igen for vores hunde. Så jeg har udskiftet bure og snore med frihed og blomster i 2012.
Jeg havde ellers byggeplanerne klar til det store shelter med mange hunde. Men vi må være tro mod os selv for at kunne hjælpe andre, derfor er det nu et cirkus her med hunde i hus og i haven, på verandaen, under borde og stole and you name it… Men alle har en god tid og jeg kan have tæt kontakt til dem alle og det viser sig at de kommer sig hurtigere. Så når året er omme har vi sikkert vi hjulpet det samme antal hunde som hvis vi havde mange på samme tid.
Vi havde et ryk ind et par måneder af hvalpe som nu er blevet placeret i gode hjem. Alle Dores hvalpe kom godt afsted undtagen lille Houdini. Hende kunne jeg ikke give væk. Hun er bare en lille hjerteknuser. Hun er alle de andre hundes kæledække og alle hjælper til med hendes opdragelse. Desværre ender mange i vores arbejde op med mange hunde selv man ikke bare kan give væk af en eller anden årsag… Men også med alle de glæder de giver en.
Lion er ved at få sig en ny smart pels. Hun kommer sig men med hende er det ikke kun sult og sygdomme der skal kureres. Hun har været udsat for stor mishandling og psykisk er hun slet ikke rask. Hun klager sig og brummer som en løve, slæber sig afsted så at jeg til tider bliver jeg i tvivl – taler vi om en ny hofte her ( glem alt om det i Belize). Men så går vi en tur og så fejler bentøjet pludselig ingenting og hun er frisk som en hvalp….? Nå men jeg tror jeg har medicinen for hende.
I februar får jeg besøg af en volunteer, hun hedder Kirstine og hun er fuld af ægte kærlighed og omsorg for dyr. Hun kommer sammen med Rikke fra Danmark til One Heart som volunteers. Rikke, som er stud.vet i Danmark skal hjælpe Vet. Martha, mens hun er her. Martha er uddannet på Cuba som dyrlæge. hvor de får en super uddannelse, men jeg tror nu også Rikke bringer god viden med sig fra Danmark. Der er en ny generation der føler det er naturligt og vigtigt at rejse ud og hjælpe andre – dyr som mennesker. Det har jeg stor respekt for, og Kirstine og Rikke er to af disse med stor omtanke og kærlighed til dyr. Jeg glæder mig til at dele min viden med dem og også få en masse viden fra dem.
Vi fik en ny beboer i denne uge, Princess, som er en gammel kending på sheltret. Et af de værste tilfælde vi har haft. Hun var døende, da hun selv kom til sheltret og pludselig stod på mit dørtrin, med grøn materie sivene ud fra kroppen, skind og ben og alverdens sygdomme, mishandlet af alle med sten og stave. Hun kom tilbage til One Heart, da vores to frivillige Susanne og Tim, som fik hende i pleje, rejste videre til nye udfordringer i Mexico.De vil blive dybt savnet. De var en uvurderlig hjælp for os og sheltret. Altid der, når der var mest brug for det med en hjælpende hånd, en sæk af foder osv.osv. Det er to mennesker som – Walk as they talk – ligesom Dyrenes SOS.
Vi har desværre i 2011 haft flere ”mærkværdige” oplevelser med støtte fra organisationer, der blev bevilget og aldrig ankom og meget andet.. Dyrenes SOS – Walk as they talk – og hvad der bliver lovet, bliver holdt og hjælpen når frem, hvor den skal. Så lige nu er jeres støtte, den eneste støtte vi modtager. Men der er langt til maj…og mange munde der skal mættes.
Jeg modtager et utal af velmenende henvendelser fra folk fra hele verden der elsker dyr, om hvor godt og vigtigt arbejde vi gør, men det kan jeg altså ikke fodre og købe medicin til hundene med. Så når jeg et punkt, hvor jeg tænker, – nu ikke mere snak – nu må der handles. Derfor tager jeg nu et Reaggeband og grillen med mig op nordpå, hvor mange af mine tilhængere holder til. Og så er der fundraising party for One Heart Animal Shelter under sloganet – We walk as we talk.
Det er velbeslåede amerikaner der bor der, som har trukket sig tilbage og dannet en lille koloni, hvor de ikke blander sig med Belizianerne. Men det optager dem meget, hvor dårligt hundene bliver behandlet her i Belize, så de er utrolig begejstret for One Heart
og at der bliver gjort noget ved det de ofte beklager sig over i deres lange emails til mig. Så nu skal de vækkes op af deres dvale og have en chance for at handle og Walk as they talk.
Der er et ordsprog som siger: ”Vi er ikke blot skyldige i hvad vi gør, men også i hvad vi undlader at gøre…” Så sandt, for uden en hjælpende hånd kan vi ikke hjælpe dyrene – så enkelt er det desværre. Vi har lige nu plads til at redde og tage flere hunde ind på sheltret, men vi har ikke nok midler til foder og medicin til at tage flere ind og behovet er stort.
Så hvis I endnu ikke er medlem af Dyrenes SOS kan jeg kun opfordre til i bliver det, da det er en vigtig støtte i giver til os i vores arbejde herude. Og den når frem og gør en stor forskel for dyrene her.
Vores ordsprog på One Heart Animal Shelter – 2012
MORE WALK – LESS TALK
Alt for nu
Varme hilsner fra
May og Vennerne.