Af May fra Belize

Nyt fra Belize

Kære venner

Så er One Heart kørende efter en hektisk flytning. Vi måtte tage nogle alternative løsninger, som vi kan forbedre hen af vejen, så vi kunne åbne døren til sheltret igen. Det vigtigste er at vi er der til at kunne tage os af dyrene, og det kan  vi nu. En stor tak til alle jer der hjalp os på vej. I denne uge fik vi 7 nye beboer. Først ankom Houdini. Navnet fortæller vist alt ;)) En lille 3 ugers hvalp som vores 2 frivillige, danskfødte Susanne og hendes mand Tim (US) spottede på deres vej rundt i området. Det er de iøvrigt ret gode til og er en stor hjælp for sheltret.

Houdini var blevet efterladt alene med et stort dybt  hul i hendes bagdel, fyldt med mider. Det viste sig at moren til hvalpen var blevet efterladt af hendes familie, da de flyttede og ”glemte” hende og hendes 5 små hvalpe – desværre almindeligt her i Belize. Jeg finder det ganske kynisk.

Det tager hundene nogle dage før de forstår at de er blevet forladt hvor de er temmelig forvirret. Det samme var moren til Houdini. Hun flyttede alle hvalpene over til naboen i håb om at få mad der. Men omgivet af 10 løse hunde var hendes hvalpe i fare hele tiden. Vi måtte derfor have hende ud derfra og ind på sheltret. Men hun var på tærene og i forsvar, så vi kunne ikke fange hende ind og måtte nøjes med for nu at tage lille Houdini med os. Vi kørte forbi vores dygtige vet. Martha og Houdini fik den store tur og hun fik alle mider ud af såret.

9 dage lå foran os med sutteflaske hver 2-3 time, bleskift og konstant  pletter på tøjet. Enhver mor og far genkender sikkert denne periode, hvor man slæber sig selv rundt i konstant søvnmangel som en Zombie. Giv mig 20 voksne hunde istedet at passe, det vil fra nu af føles som en feriedag.

Min mand Shalom, som er Belizeaner, viste sig at være en udemærket ”amme mor” – Ikke almindeligt for en Belizean mand, så jeg fik mig en skjult griner : ))) Hver gang Houdini hører hans stemme tror hun det er hendes mor.

Det lykkedes til sidst at få fanget moren og de 4 andre hvalpe ind og bragt dem til One Heart, hvor hele familien blev bragt i sikkerhed og forenet igen, til stor glæde for alle undtagen Houdini. Hun tror stadig hun er fejlplaceret og det er min mand der er hendes rigtige mor. Hun har hvinet i 2 dage, men er nu faldet til patten hos sin mor og der er en dejlig frydefuld ro i lejren igen.

Vi kan igen høre aberne lave lyde, fuglene kvidre og papegøjerne sladre. De mødes i store flokke i vores have, morgen og aften, og så går sladderen i munden på hinanden, inden de flyver hver til sit.

Vi fik også Lion ind i denne uge. En stor dejlig Bullmastiff. Stærkt underernæret og medtaget af hudsygdommen Mange. Hun blev smidt ud af sin familie da hun blev syg af skab og har siden vandret rundt, uden nogen ville vide af hende.

Men nu er hun i heaven her på One Heart. Hun får nu masser af god mad, vitaminer, pleje og en masse kærlighed. Jeg er sikker på vi vil se en ny flot pels gro frem igen på Lion når først vores dygtige vet. Martha har fået behandlet hende.

Og så vil ALLE gerne have hende. Hun er en ægte Bullmastiff og med nye smart pels, stor og velernæret, er hun en drøm af en vagthund her i Belize. MEN DE FÅR HENDE IKKE. Hun har været igennem så meget forfærdeligt. Hun fortjener et rigtig godt liv nu. Så hun bliver på One Heart. Det var alt for denne gang fra Beutyfull Belize. Her er som altid varmt og solen skinder. Hvis nogen af jer har lyst til at komme og besøge os på ferie eller som frivillig, vil i være hjertelig velkommen. Og samtidig støtter i og redder mange dyr til et bedre liv.

ALL THE BEST FRA
MAY OG VENNERNE