Costa Rica – 8. november 2011

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Allerførst: Jeres donation er ankommet og mange, mange TAK skal I have. Det første jeg gjorde var at betale min gæld hos dyrlæge Laura. Lidt af et indhug – ca. 3.500 danske kroner, men alle pengene værd. Der er mange småbeløb, men det løber jo alt sammen op, og den stakkels kone var helt elendig over beløbet, men som jeg sagde til hende ”du har jo arbejdet for pengene.” Og jeg siger jer; hun behandler mig virkelig godt.

I fakturaen er der virkelig alt mellem himmel og jord – fx kastration af diverse hvalpe, vaccination, overkørte hunde, aflivning af en enkelt der ikke kunne reddes og tre hunde som havde hele munden fyldt med pigge fra et pindsvin (det har hun taget et billede af, som hun vil sende til jer – I får et chok. Jeg har set det masser af gange, men ikke så slemt – ligner kaptajnen fra Knold og Tot). Derudover er der de seks hvalpe, som blev “givet til mig” sammen med den blinde franske puddel – alle hvalpe har hun fundet et hjem til, men de er for små til at blive opereret. Men de er vaccinerede alle sammen, plus alle har fået ormemiddel. Det giver hun, ligesom jeg, som det første, for der ser man, hvad der yderligere skal til – antibiotika eller noget til diarre etc. Kastration af katte er det også blevet til, og alt i alt er jeres penge givet rigtigt godt ud og igen: TAK skal I have.

I søndags havde vi SASY-event. SASY står for Stop Animal Suffering Yes. Det er et årligt arrangement – fundraising – hvor vi der “arbejder i marken” kan få et beløb til kastrationer, det vil sige de massive. Dawn, en kollega på halvøen Guanacaste, og jeg plejer at få de største beløb – måske fordi vi er de mest organiserede, hvis man kan sige sådan, selv om jeg personligt synes, at alle de andre laver et alle tiders arbejde, men blot ikke har SASY’s fortrolighed, som hun og jeg har.

Nå, jeg har et ”godt navn” hos SASY, fordi jeg kommer med ideer, er den af de diverse grupper som sælger flest billetter til deres event og i år har jeg (møjsommeligt) fået skrabet donationer sammen fra diverse dyrlæger, læger, ultralyd, internister, tandlæger – sågar en frisør blev det til – og det til et beløb på ca. 1.300 dollars. Det er godt gået, når man betænker, at det alle er mindre beløb. En konsultation hos en familielæge i Puriscal koster 150 danske kr., så I kan godt se, at her skal “balderne klemmes” for at opnå et så stort beløb.

Billetsalget gik fint, MEN jeg havde “no-shows”, som det hedder i airline-business. Dog var de så ansvarlige at ringe til mig inden og donere deres biletter til dem, der hjælper, når vi har kastrationer i mit område. Derved kunne jeg betale for ni personer fra Puriscal med disse penge, for de ville gerne deltage, men kunne ikke betale billetten, som koster 15.000.00 colones, (ca. 150 kr.). Gruppen fra Puriscal lagde sammen og betalte for en lille bus, og ikke et øje var tørt. De var SÅ glade og taknemmelige for, at kunne få lov til at komme. Dog blev de enige om, at de nu bliver nødt til at lære engelsk, for ALT foregik på engelsk, og de sad så der og anede intet om, hvad der blev sagt. Ej heller kunne de forstå, hvad der stod skrevet på det, de gerne ville byde på. Well, der var praktisk taget kun udlændige – jeg vil tro omkring 98 pct. Denne fundraising gav sidste år lidt over 40.000 dollars, men jeg tror, at det i år vil blive mindre. Krisen kradser også her, og folk går efter spa, yoga, frokoster, middage, hotelophold etc.

Nå, det vil jeg vide mere om senere i dag. SASY har et “manøvrekritik-møde” i øjeblikket, og jeg tror, at de vil gøre det anderledes, så der fremover vil være mindre ting, man kan byde på. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er en god ide, for alt der bliver doneret er jo gratis, og selv et lille beløb er en indtægt for dem. Nå, at lave fundraising er i begyndelsen en ”hovepine”, men når det kører, er der mange muligheder. Måske det ville være en ide for Dyrenes SOS. Jeg kunne skaffe informationer fra SASY, som kunne bruges i Danmark? Det har jeg faktisk allerede fået lovning på, at de giver erfaring videre, så man ikke skal starte på helt bar bund og lave de samme brølere som dem. Jeg kunne forestille mig, at det kunne være et hit i Danmark. Men som nævnt er det besværligt i begyndelsen, og derefter kører det af sig selv, og der kan virkelig samles mange penge ind til aktiviteter over hele verden.

Jeg havde det pragtfuldt i de fire timer, det varer. Folk ”beundrede” mig for mit smarte outfit – Ivan Grundal eller sådan noget lignende, som blev købt for 25 år siden – kunne ikke lukke nederdelen, så en sikkerhedsnål var på sin plads. Havde sågar lagt makeup – det vil sige lidt pudder som Yadira blev nødt til at medbringe og lidt mascara, som hun også kom med. Jeg mener, alle kender mig med tøj fyldt med huller, bukser med aftryk fra hundepoter, plastiksko osv. Jeg fik talt med kollegaer og fik de nyeste ting at vide, blandt andet at der er tiltag til at stoppe “hunde-fabrikker” – en ny lovgivning omkring dette for det er virkelig noget svineri, som disse tæver må lide. De “bor” under de mest kummerlige forhold, og kun når de ligger med hvalpe, bliver de passet lidt – resten af tiden er det noget nær frygteligt. Jeg håber virkelig, at dette tiltag kan blive til noget og også et andet tiltag, der går på, at folk, der maltrakterer deres dyr – uanset hvilket – kan blive anklaget, betale en dyr boede eller må en tur i spjældet. DET ville virkelig være fantastisk. For at undgå det sætter de dyrene på gaden, og der kan vi så hente dem, så jeg mener, at vi skal gøre, hvad vi kan og forklare – mange er simpelthen for dumme til at forstå, at det de gør, ikke er korrekt og mener, at når bare hunden får noget at spise og drikke, så er den potte ude. MEN folket skal forstå, at den bundne hund skal beskyttes mod sol og regn, have et hundehus og en løbeline, hvis den ikke kan gå løs, så den i det mindste kan bevæge sig etc. Jah, som I ser; her er masser at tage fat på, MEN vi er ved Gud bedre kørende end for 19 år siden. Langt, langt bedre er dyrenes forhold nu om stunder, og det er jo glædeligt, men der mangler stadig den sidste del. Vi skal nok nå det, og rigtig mange hunde i Costa Rica lever et rigtigt dejligt hundeliv, går frit rundt, besøger “gutterne”, markerer her og der, og i mange henseender er de bedre stillet end den ensomme sofahund – dem er der ikke så mange af her, for folk har holdningen, at hvis de ikke har plads nok eller bor i lejlighed, så vil de helst ikke have hund. Måske en kat, ikke at den ikke skal have opmærksomhed, men i en lidt mindre grad end en hund. Jeg foreslår en hamster eller en kanin, helst to af samme slags og helst samme køn, hvis man virkelig gerne vil have et kæledyr.

Godt, inden jeg slutter for i dag, vil jeg lige berette, at kastrationsrunden i Puriscal den 15. oktober 2011 gik fint med 67 dyr. Nu er vi i gang med en runde til i november, den sidste i dette år, og så har vi en til den 3. december 2011 i Barbacoas hvor der er mange, mange dyr. Derefter skal “lille Lise” have lidt juleferie, hive stikket ud og nyde det gode vejr. Regntiden er Gud være lovet ved at være forbi, for hold op, hvor har det regnet i år.

Inden jeg helt ”forsvinder” fra skærmen, skal I lige have en vits, jeg har fået fra en 68-årig veninde fra Toronto, Canada. Here we go: To kvinder er ude at spille golf, og ved siden af dem er der en gruppe på fire mænd. Kvinden sender bolden af sted som bare fanden, og hun ser, at en af mændene tager sig til skridtet og hopper rundt som en ung ged, smider sig i græsset, ruller rundt og har virkelig ondt. Hun styrter over til ham og siger: “Undskyld, undskyld, det var virkelig ikke meningen, men jeg er fysioterapeut, så måske jeg kan give en lille massage for at afhjælpe”. ”Jah, jah, bare gør et eller andet,” siger han, og helt forsigtigt, åbner hun hans lynlås i bukserne, tager hånden ind og giver en blød massage og spørger efter et stykke tid: “Har du det bedre?”, hvortil han svarer. “Jah, pragtfuldt, tusind tak, men jeg er sgu stadig sikker på, at min tommeltot er brækket!”

Smil fra Lise