Costa Rica – 23. februar 2010

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

I dag, skriver vi 20. feb. 2010 og vi har kastration i Puriscal. Jeg skulle også have været der en halv dag, men måtte melde afbud, da min mand ligger med feber og har det skidt. Jeg sendte dog Laura, som vil tage sig af dyrene efter operation og vise nogle frivillige, hvordan man tatoverer i øre, mens hunden er under opvågning og derved ikke mærker noget. Marito kørte Laura til Puris og fortalte, at der var mange og det til trods for, at prisen er steget til 7500.00 colones, ca DKK 75.00. Denne runde er ikke en SASY runde, jeg har ikke fået den årlige donation endnu men har fået tilsagn om, at midt marts, skulle der indgå et beløb og så kan jeg/vi gå i “krig” med mindre kastrationer i de små byer, men jeg vil lige have pengene først, så jeg ikke ender med “fletterne i postkassen” !!!!

Apropos kastrationer, så ringede der en Carolina forleden dag og meddelte, at hun havde fået mit telefonnummer fra en nabo og at hun havde lavet et shelter i en lille by, i nærheden af Puriscal. Det er jo fint nok MEN konen er godt tosset!!!! Tænk sig, hun har sat flyers op i området og meddelt, at hvis folk ikke ville have deres hunde og katte mere, så kunne de bare aflevere dem hos hende!! Resultatet var omgående og fluks har hun en 70 dyr på nuværende tidspunkt, gamle, syge hunde som folk ikke vil have mere fordi det nu koster penge til medicin etc. og som de siger, nu er de så gamle at de ikke længere kan passe på ( en yndig måde at afskaffe sin gamle ven på, som har passet på hus og familie i et helt liv), gravide tæver, tæver i løbetid, hvalpe, problemhunde etc. Jeg mener, hun har et stort hjerte og rigtigt er det også, at nogle af disse hunde vil ende på gaden, men så er det der, hun skal tage dem og ikke invitere folk til at aflevere dem hos hende. Jeg har haft hende under “behandling” (på lise-maner!!)og sagt til hende at det vi andre netop prøver på er, at få costaricaneren til at tage ansvar for deres dyr, dels ved at kastrere, dels ved at tage de syge til dyrlægen, at lære dem, at et dyr, det være sig hund eller kat, ikke er noget man bare anskaffer sig og når men ikke gider dem mere, jah så ryger de på gaden og det hun netop gør, er at tage dette ansvar fra dem!!!. Vi prøver på at sige til folk, at når et barn plager for at få en hundehvalp, så er det et levende dyr og ikke en teddybjørn, den kan de købe i en forretning og at et dyr skal passes. I starten er det sjovt og derefter mister barnet ofte interessen. Det er meget normalt, også i DK, men ændrer ikke på, at anskaffer man et dyr, så er det for evigt med mindre særlige omstændigheder gør, at man må finde et nyt hjem til hunden eller katten. Nuvel, Carolina har ingen penge, eller meget lidt og spurgte om hun kunne få en speciel pris til 15 tæver, hun ville tage til kastration i dag. Det fik hun men ringede for tre dage siden og sagde, at vi lige havde et lille problem, for hun havde talt igen og havde faktisk 30 dyr!!!! Well, som jeg sagde til hende, hvordan har du tænkt dig at transportere så mange dyr??? Når de første er opvågnet, er de sidste slet ikke opereret endnu og hvad vil du stille op med dem?? Joh, det havde hun ikke lige tænkt på!!!

Nå, konen skal hjælpes og det gør jeg ved at have arrangeret Vet.Susanna til at tage med mig hen til Carolina på fredag, Susanna, er den hurtigste dyrlæge vi har, hun ondulerer 7 dyr i timen, er ren og har gode assistenter til pre-anestesi og med hende har jeg aldrig haft problemer, så hende og jeg, tager “en tur ud på landet” , ser på forholdene og i hvilken stand hunde og katte er i, opererer alle hun-dyr og da Susanna er venlig men dyrlæge og dermed autoritet og jeg er grov, uden slinger i valsen, så tror jeg at vi sammen kan få konen på “ret køl”. Caroline var stolt over, at hun fik så mange hvalpe afsat i vores store park, Sabana, i San Jose hvilket jo er fint nok, men hun afleverer dem uden at være kastreret, ej heller vaccineret og der, har vi to problemer!!! Folk siger at de selvfølgelig vil kastrere tæve-hvalpen når den er gammel nok, men det der sker er, at det “glemmer” de og den lille har sin første løbetid, bliver gravid og ender på gaden!!! For hannerne, såvel som tæverne er det sådan, at folk har en hvalp der er syg, f.eks. parvo-virus eller distemper (hundesyge), hvalpen har diarre, opkast etc. dør og så tager de til Sabana og anskaffer en ny hvalp. Alle former for virus, bliver i omgivelserne i lang, lang tid også selvom der er gjort rent med klor etc. og resultatet er, at den nye hvalp bliver smittet og dør og således kan man “aflive” de små på kort tid!! Det havde Carolina ikke lige tænkt på, så jeg “hjælper ” hende med disse ting og har sagt at INGEN hund går til adoption UDEN kastration og den første multiple vaccine, til at beskytte de små og det lader til, at hun har forstået ideen!!

Apropos adoptioner i parken, så er det sådan, at en god veninde, Karen Hood, amerikaner, ca. 62 år, har et shelter med, jeg tror i øjeblikket, noget med 150 hunde, hvis ikke mere. Hun er simpelthen fantastisk, hendes mand ligeså (han betaler!!) og i flere år, har hun fast hver søndag, hunde til adoption i parken MEN har været nød til at stoppe aktiviteten for hver gang de kom til området, ja, så stod der op til 20 hunde bundet til et træ, som hun selvfølgelig var nødt til at tage med hjem!!! Costaricaneren, er meget hurtig til at se sin egen fordel og slippe for eget ansvar, så ” Carolina, lige så sød du er, så kommer du til at lære” sådan at vi alle “trækker i samme snor” til. på længere sigt, får bedre forhold for dyrene ved mere ansvarlighed for ejerne. Nå, jeg gruer for fredag og er spændt på at se hvad jeg kommer til at opleve, måske er alt i orden, i hvert fald ekviperer jeg mig med masser af medicin, shampoos, ormemidler etc. heldigvis har jeg min gode ven Felipe, som arbejder i LISAN (farmaceutisk firma med dyrelinie også) og han har lige givet mig 4 kg clotrimazol creme og 2 kilo antibiotika plus anticeptisk sæbe og det vil jeg tage med på fredag, sammen med Susanna, laver vi en liste omkring hvad man giver pr. kilo og for hvad. Carolina bliver bestemt god, hun skal bare lige sættes på “sporet”!!!!!!

Jeg har fatisk haft en del at lave i den sidste tid, syge dyr, i denne måned, mærkeligt nok, ingen overkørsler, hvilket jo er glædeligt. Rafaela, en indianerkone, ringede og meddelte, at MINDST 7 hunde var blevet sat på gaden hos dem og hvad hun nu skulle gøre??? Jeg sagde at hun skulle fange dem, binde dem, jeg ville sørge for foder og så se tiden an og se hvad vi skulle stille op med dem. Ok, sagde hun, det gør vi og så ringede hun dagen efter og grinede….for div. ejere kom, og reklaemere alle deres hanner!!!!Ja, da masser af hunde med ejer går løse og der lige er en lille damehund i løbetid, ja så glemmer de jo alt om alt og prøver lykken hos tæven!!!! Det kan man jo ikke fortænke dem i og jeg sagde til hende, at de skule hitte tæven så den kunne blive opereret. Det er endnu ikke sket og det bekymrer mig for tæven er lille og hannerne store og det betyder normalt, at tæven dør under fødsel eller efter, hvis ulykken skulle være ude og hun går i kalkchock . Jeg har sagt til Rafaela, at hitter hun tæven så får hun et lille beløb som belønning og det plejer at hjælpe!!! Nogle gange, bliver man nødt til at “smøre lidt, så glider det bedre!!!”

Ana, som jo var fosterfamile for tæve med 7 hvalpe, ringede og sagde at der var blevet smidt 6 hvalpe i en kasse på skolen i den lille by hun bor i. To hanner var taget af venlige mennesker, 4 tæver var der endnu og dem tog hun med hjem. De små var totalt under-ernærede, skind og ben så jeg sendte hende foder og ormemiddel plus en dyrlæge, den ene lille tæve døde, men de andre tre, lader til at være levende, det går jeg ud fra, for ellers ville jeg have hende hængende i telefonen. En af dem jeg jævnligt har i telefonen, er Angela, også indianer, og hende giver jeg foder til 3 hunde, som hun passer for mig. Hun ringede sidste fredag og sagde at en stor tæve var syg og om jeg kunne komme. Det kunne jeg ikke men sendte vet. Diege som sagde at han ville komme. Fint tænkte jeg, det er dyrlægearbejde og jeg betaler, MEN diego kom ikke, blev ved med at udskyde det og til sidst tog jeg af sted i mandags og tilså de syge dyr. Well, den største tæve, mente jeg havde erhligia, den sygdom, overført af tæger og som forårsager indre blødninger og anviste medicin som jeg havde med- Man giver doxiciclina, 100 mg hver 12. time, jeg gav ormemiddel til alle (de har en 7-8 hunde) og en lille han, morsom lille fyr, der havde det bedre og syntes det var noget så morsomt at bide i min kjole, så humøret var da i orden. Dagen efter ringede jeg for at høre hvordan det gik og der var ingen forskel, så jeg ringede til en anden dyrlæge som kom og tilså dyrene. han var totalt enig i min diagnose men fortalte mig, at nu havde erligia muteret, nu var der tre typer og der skulle en speciel indsprøjtning til som jeg ikke kender og derfor aldrig har givet , jeg har sagt til Angela, at de skulle binde tæven så vi kan se hvordan hendes afføring ser ud, som jeg siger, der er to måder at se, for almen person, om en hund er syg, en der ikke spiser og en med daarlig afføring, jeg mener, det kan da ikke være enklere, problemet er så, hvorfor??? 80 pct. er pga. mangel af deworming og i den forbindelse, en infektion men som regel er en omgang ormemiddel nok.

Og så har vi holdt fødselsdag!!!! Flicka, min gamle Schæfer-tæve blev 13 år den 04.feb- 2010 og det blev fejret med en god omgang frikadeller, jeg stegte i mit ansigts sved, 30 deller, en til hver hund og en enorm til fødselaren, jeg nynnede sågar HAPPY BIRTHDAY for hende, hvorpå hun gloede på mig og tænkte, hende min mor, hun er sku da ikke rigtig klog men hit her med dellen!!!!

Apropos Schæferhunde, så var jeg på udstilling, det årlige Siegershow, med to tyske dommere. Der var en 150 hunde tilmeldt og jeg kunne have taget dem alle med hjem. For 16 år siden, var Uwe og jeg i bestyrelsen i klubben men som tiden er gået, har jeg valgt at bruge min tid på noget mere “alvorligt” end opdræt af Schæferhunde, jeg har faktisk stadig kennelen “von Schæferhaus” registreret men vil overlade den slags fornøjeligheder til andre der har mere forstand på det, end jeg!!! Uwe, min mand sidder jo i rullestol og jeg tog af sted alene, sjovt for mig at møde “de gamle”, diskutere ankler og vinkler, hovedform, ører etc. sådan noget der er vigtigt for avlere men uvigtigt for mig. Jeg har ikke vist mig til dette show, jeg tror i 5 år eller lign. og blev krammet og knuset til den helt store guldmedalje, det var jo dejligt nok.

Kan I huske, jeg har fortalt om min schæfertæve, BIENE, hende med et blodøje og som jeg har haft til Claudio 4 gange, alfaro 1 gang, Daniel og jorge 1 gang og to dyrlæger har set på hende her og hun blive bare ikke bedre, øjet hæver og det sprøjter ud med pus og blod. Sidste tirsdag tog jeg hende til Claudio igen og mens jeg sludrer med “kollegaer” i venteværelset, så springer abcessen og det flyder ud. Folk var ved at brække sig, det ser altså også lidt voldsomt ud, sådan en lillefingertyk stråle der bare siver ud. Det skete lige inden det var min tur og Claudio stod bare og tænkte. Han gav en sedante og tog prøver af pus plus en knogleprøve som blev sendt til patologi og jeg har svaret på mandag. Jeg har hele tiden været uenig i hans diagnose, knoglekraeft, og nu mener han, at det evt. kan dreje sig om svamp, hvilket godt kan passe, jeg mener at hun er løbet ind i et træ, en gren er gået ind, måske med mos, og gået ud igen og efterladt noget svamp. Jeg ved det ikke, da hun havde det samme problem sidst, tog jeg på eget initiativ til laboratoriet i Puriscal, tog selv en prøve ved at stikke en “øre-renser” i såret og bad om at lab-doktoren skulle checke for bakterier og svamp og lave en sensibilitets-prøve, dvs. hvilket antibiotika der skulle anvendes. Han kom tilbage med stafylokokker af den alm. slags og egentligt den, der findes på hud overfladen, men jeg havde jo taget inde i såret. Jeg giver Biene prednisolon hver dag, men bliver nødt til at give den almindelige dexametasona, det tager hævelsen men giver også gastritis og det dutter jo heller ikke. I morges så jeg, at hun blødte ud ad såret, slim og blod men ikke inficeret så doxiciclina, har i hvert fald taget bakterien, så nu er der bare at vente og se hvad patologien siger.

Da jeg var hos vet. Alfare, fortalte han mig om DEXTER, en boxerhan, som han havde behandlet i forbindelse med en påkørsel, men som familien betalte for men ikke ville have igen. Hunden havde bidt konen og viste aggression overfor en lille pige. DEXTER har levet i en transportkasse hos dyrlægen i næsten et halvt år, han ville ikke aflive ham og spurgte om jeg evt. havde en ejer til ham og det har jeg faktisk. Raffa ringer mig ørerne ned, vil gerne have en god vagthund men hunden skal stå bundet. OK, jeg har selvfølgelig en hund her til ham, men da mine hunde skal have det bedre i deres nye hjem end her, jah så havde jeg ingen, det er den skala jeg arbejder efter. Nuvel, en hund i snor har det bedre end en hund i en transportkasse, så jeg har sagt at dyrlægen skal kastrere DEXTER. Såret er helet op og jeg henter ham med Raffa. Raffa er spastiker, taler meget dårligt, har spastiske bevægelser, men hovedet fejler ingenting. Efter sigende er hunden jo så aggressiv og da jeg var der, sagde jeg til dyrlægerne at det ville jeg lige se om nu også passede og bad dem om at hente ham. Jeg gav lidt dæmpende signaler, hunden responderede og så satte jeg mig ned med mit hoved ved siden af hans og snakkede blidt med ham med ansigtet vendt fra ham og denne aggressive hund….. han slikkede mig i hele fjæset og den afstumpede hale gik som bare fanden og jeg fortalte ham, at jeg nok skulle se, om jeg kunne finde et godt hjem til ham. Jeg ved ikke, selvfølgelig er det pjat, men da jeg talte med den anden dyrlæge et par dage efter, sagde han, “Lisa, jeg tror dit besøg har gjort DEXTER godt, han er begyndt at støtte på det dårlige ben og virker ligesom mere glad, det er nok fordi du har lovet ham at komme væk herfra”. så nu er der bare at se, hvordan det går med Raffa, jeg tager ham “i skole” og ser hvorvidt han kan give dæmpende signaler eller hunden må finde ud af, at Raffa også er handikappet, ligesom ham selv.

Så, nu er det tid til at betale folket, stikke dem en bajer og cola og få en bid mad, og så skrive videre en anden dag………..

Så skriver vi 23. feb. 2010 og kastrationsrunden i Puriscal gik fint med 63 dyr, mest tæver. Prisen er dyr for folket her, hvilket betød at ikke så mange dyr kom som sædvanligt. Sidst gang havde vi 113, altså næsten dobbelt så mange, men der gav jeg rabat etc. til dem med flere end to dyr. SASY, som jo donerer pege til kastrationer vil, vist nok, give os alle noget i midt marts så jeg venter på det og så sætter vi prisen til det folk kan betale, så vi kan få så mange med som muligt.

Jeg skulle aldrig have skrevet det med “få påkørsler” for akkurat i går, ringede en dame, Zoraida, som bor i en lille by i nærheden og som tager hunde ind fra gaden, har vist en ti stykker, og som jeg hjælper med lidt foder her og der, men problemet var en nabokones hund, Husky, som var blevet påkørt om natten og et bagben diglede rundt, hunden blødte kraftigt og havde mange smerter. Det er dyrlæge-arbejde så jeg sendte vet. Mariano som kom og tilså hunden, han ringede til mig og sagde at der skulle mindst to pins i, for benet var brækket på langs og disse operationer foretager han ikke men spurgte mig, om ikke vet. Claudio, som er erfaren i disse ting, kunne tage et kig på hunden og se hvad det ville koste at få den opereret. Nuvel, Mildred, hedder ejeren, havde ikke de penge som det normalt koster, ca. 120000.00 colones (dkk 1200.00) de har ikke engang en bil men hunden, en unge hanhund, er højt elsket af hele familien, specielt børnene, så jeg ringede til Claudio, forelagde sagen, brugte ALT hvad jeg kender til “forhandling” og han ville tage ca. halvdelen og nu er Mildred ude og finde familie og venner som kan hjælpe med regningen, udmærket, de skal prøve selv først, de har sågar fundet en ven der vil tage hunden i bil til San Jose (meget få vil det) og senere ringer jeg til Claudio og høre om prisen stemmer, jeg har aftalt at bliver det mere, så træder jeg ind med penge der evt. måtte mangle.

I øjeblikket er der et gevaldigt HIK-HAK med en boxer-tæve der er ejet af en mand, der er mentalt syg. Tæven står bundet i fuld sol, uden vand og ofte uden mad. Tæven er meget aggressiv og man har bedt mig om at evaluere hende for at se, om hun kan blive adopteret efter “endt behandling” hos mig, men problemet er, at jeg simpelthen ikke har tid, hverken til at tage hen til hende, noget med 2 timer herfra i bil, tiden hos hende og to timer tilbage. Nuvel, tæven bliver banket af sin ejer, han er selv mentalt syg, hun står bundet og angriber alt og alle, hvilket jo er klart, eftersom hun ikke kan løbe væk. En hund eller et andet dyr, har to muligheder hvis de kommer i en situation hvor de bliver bange for deres liv, (eller smerte) enten stikker de af, eller bliver for at slås, ok det er lidt enkelt sagt, men mere eller mindre i den retning. Tæven står bundet, ergo kan ikke løbe væk fra det truende og derved beskytter hun sig, ved at bide. For ti minutter siden, fik jeg en information, at når hun bliver sluppet, så opfører hun sig nogenlunde normalt, i hvert fald ikke aggressivt og det er jo gode tegn, hun vipper sågar med den lille halestump, så nu har jeg sagt til alle, at hvis der virkelig ikke er andre muligheder for, at en eller anden kan tage hende, så har jeg et hundebur frit til (emergencies) ovre i re-habben hvor hun vil gå med 8 andre hunde, tæver som hanner, og så må vi se videre derfra. Har hun “glemt” sit hundesprog, ser jeg det med det samme, (hvis hun ikke udviser dæmpende signaler) og så bliver hun i buret, til hun får kigget sig lidt omkring og ser de andre, derefter bliver hun taget ud med en ad gangen, når hun er klar og de andre også. Vi skulle nødig rende ind i slagsmål, det er næsten umuligt at få pillet af, div. i flokken, i øvrigt en erfaring jeg har gjort, at bider en hund dig en gang, kan man næsten altid regne med at den bider igen, i hvert fald snapper. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, måske har det noget at gøre med, at den er bange for “repressalier”. En hund ved, at den ikke må bide, hverken mennesker eller andre hunde, jeg mener, det er jo det dæmpende signaler handler om, i hvert fald er den meget, meget opmærksom på dig og dine handlinger, det bunder jo nok i en dyb angst, men uanset hvad er resultatet det samme, den er utryg og bider.

Så, min hushjælp er ved at kokkerere lokal mad, yuca med hvidløg som en form for mos og det dufter i hele hytten. Marito vil køre Uwe ind fra terrassen, hvor han sidder og læser avisen og så skal vi have en godbid, et glas vin og så en siesta, hvorefter vi kan lidt igen!!!

Ha det dejligt alle sammen, jeg kommer snart tilbage….
Et forårsknus (det kommer snart!!!) fra Lise