Costa Rica – 11. juni 2010

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

For et par uger siden, havde vi kastrations-runde i San Antonio og der kom 52 dyr, de fleste “dame-dyr”, en kat slap ud af min transportkasse fordi hendes ejer gik rundt med den og låsen gik op. Vi ledte og ledte men missen var og blev væk, naturligvis skræmt fra vid og sans med de gøende hunde. Der kom også et tv-hold fra Puriscal og optog såvel selve kastrationerne af de forskellige dyr, opvågningsfasen hvor vi klipper negle og børster dyrene og det nye jeg har fundet på og indført, tatoveringen af tæver!!! Hver gang vi kastrerer, er der en eller to der allerede er opereret, denne gang to, hvor ejerne havde taget dem fra gaden. En solskins-historie i den forbindelse var, at en mand afleverede et par piger med deres lille tævehvalp og jeg så, at en stor tæve, boxertype, løb efter hans bil og ville ind i kabinen. Jeg stoppede ham og spurgte om det var hans tæve og han sagde at den var kommet tilløbende for tre dage siden og havde besluttet sig for, at blive hans hund!!!! Ok, sagde jeg, skulle vi ikke kastrere den hvortil han svarede at det havde han ikke penge til men jeg sagde, at jeg ville overtage udgiften. Ok han fandt et reb og bandt den og jeg tog lige et check på mavsen og så noget der kunne ligne et ar, så tog jeg et kig på øret og minsandten om jeg ikke så en P C tatovering hvilket betyder at hunden er blevet kastreret i Puriscal. Han sagde at da den var opereret ville han tage den lige på stedet, så den bor nu hos ham og løber ikke rundt på gaden!!!!

En pige på omkring 12 år kom med en lille tæve der var blevet påkørt og havde en kæmpebule på ryggen og kunne ikke bevæge sig men spiste godt. Tæven var meget nervøs over alt det hurlumhej der er . Jeg tog den forsigtigt op og satte den på jorden men den kunne ikke stå. Den ene dyrlæge ville aflive den lille, men jeg sagde, at jeg ville have at pigens mor kom eller i hvert fald tale med hende, for pigen forstod ikke at hunden ville dø, hun troede at den ville vågne ligesom de andre hun så folk tog med hjem efter operation. Jeg talte så med moderen og forklarede situationen og hun sagde at det var OK at aflive den men så tænkte jeg lige, at jeg ville tjekke om den havde bare en lille smule nerveforbindelse til bagbenene og lavede det tjek, som jeg altid gør. Jeg kniber den HÅRDT mellem trædepoterne og trækker i benet bare lidt. Jeg kunne se, at der var forbindelse og med massage og terapi, kan den komme til at gå og stå. Laura og jeg har fået to tæver op at stå på denne maner, den ene, OLIVIA (hun bor her) og den anden har Laura adopteret , så det kan altså lade sig gøre. Jeg sagde til dem, at de skulle tage til en dyrlæge for at lave et røntgenbillede og ved ikke om de har gjort det, jeg vil se om jeg kan få fat i dem via nogle kontakter og høre hvordan det går den lille.

Denne gang havde vi tre nye frivillige og de alle tre arbejde fint og syntes det var såvel sjovt som interessant at klippe negle, tatovere og den slags og de vil gerne hjælpe til, i fremtiden. Det får de lov til den 03.juni 2010 hvor vi har kastration i nærheden af Tabarcia, hvor vi jo har været for et års tid siden og jeg er ved at forberede en ny runde i Puriscal den 31.juni 2010. Dette er meget nødvendigt for der har alle været så mange gadehunde der som nu, flere en 20 hanner og hunner og Natalia, der er gravid i 7 måned, er ved at opgive ævret. Marito har jeg lige netop sendt af sted til hende med 30 kg foder, som jeg har købt for jeres penge. Nogle af tæverne er i løbetid og det kan være grunden til, at der er så mange hanner der forsøger “lykken” og ikke vender hjem til deres familier om morgenen, som I ved, er det sådan her i landet at dyrene er i have eller står bundet om dagen og kl. ca. 1900, bliver de sat på gaden og der løber de så rundt og besøger “gutterne” leger, markerer etc. og senere på aftenen, kommer de hjem igen.

Til denne runde kom der en dame, Damaris, som jeg har ledt efter i lang tid for hun tager alle mulige hunde og katte til sig, fra dumme mennesker der giver hende alkohol mod at hun tager hunden eller katten. Damaris er dybt alkoholiseret og har lige været indlagt i over en måned og dyrene gik for lud og koldt vand, men jeg afleverede noget foder til en der kom til vores kastration i Guyabo. Hende der kom med Damaris tæve der bare var SÅ gravid og ikke kunne blive opereret. Den fik 12 hvalpe, 8 overlevede og hun har fået afsat de fleste men ville beholde 2 hanner selv, hvilket jeg sagde til hende, at det skulle hun ikke gøre, for hun havde jo ikke engang råd til at fodre de andre hun har. Hende har jeg iøvrigt også givet noget foder og det vil jeg blive ved med, hende vil jeg besøge og også give ormemiddel og evt. vaccinere.

Dem der læser med, kan sikkert huske LISSY som jeg hentede i Guyabo og denne LISSY fik jo sine hvalpe her, også 12 stk. hvoraf jeg har en lille tæve tilbage, LISSY var i øvrigt en af Damaris “hunde” og måske vil jeg lave en deal med hende om, at hun tager LISSY igen for jeg er ked af hvor hun og Laica er, det er jo dem der henter sko hos naboen og derfor må stå bundet hele tiden og det var ikke aftalen i sin tid, det skrev jeg vist om i sidste brev, men ideen er, at jeg vil “sanere” lidt hos Damaris og få hendes hunde op at stå og så kan hun give væk hen ad vejen, når de er opererede og fedet op, jeg selv vil så tjekke dyrene og lave aftaler med fodring, når hun har sine alkohol ture……..

Sidst men ikke mindst, havde jeg det uheld, at Lucy, som jo VAR fosterfamilie for såvel Natalias hunde som mine, lavede “en streg” med mig. Hun tog 5 hanner af LISSYS, 4 blev givet væk og hun beholdt en han, JOCHO. Denne han, fik et ekstremt ræveskab, den havde jeg med hos dyrlæge Claudio som fastslog via mikroskop, at det drejede sig om skab, sarna, og ikke allergi eller svamp. Hunden er blevet behandlet efter alle kunstens regler men blev ikke bedre og oven i købet, smittede den de andre hunde, bla. Natalias SISSI, som, om muligt, så værre ud end ham. Jeg havde aftalt med Lucy at hendes søn skulle komme med JOCHO til kastrationen, således at de to dyrlæge-damer kunne se ham og give deres besyv med, havde sagt at hun skulle skrive ned hvad han havde fået af behandling etc. OK, sønnen kom, afleverede et brev til mig og gik!!!!!!! I brevet havde hun skrevet, at hun ikke kunne have ham, at hun ville aflive ham men at hun vidste at det var jeg imod fordi jeg syntes at hunden skulle have en chance for, bortset fra skabet, var han ok, spiste fint, legede osv. Nuvel, der stod jeg med fletterne i postkassen og anede ikke mine levende råd!!! Jeg har her 31 hunde, nogle er i dogrun, andre i rehabben og 5 løse, en i kæde og de går jo tur med hinanden, så smittefare er enorm med så mange. Jeg forhørte mig hos forskellige om de kunne tage ham og behandle ham men ingen kunne, de tre frivillige prøvede at ringe hjem, men fik et klart NEJ. Jeg var grædefærdig, ligesom JOCHO der bare var så ked….dyrlægerne også og da jeg spurgte om de havde medicin med til aflivning sagde den ene nej, den anden sagde ikke noget!!! MEN, JOCHO blev reddet på stregen idet en veninde herfra Jaris, Hollænder, spurgte sin mand, der også var der, om han var indforstået med, at tage hunden og behandle ham og han syntes det var så synd, så han gav grønt lys. Ok, jeg købte den medicin der skulle til, foder, og afleverede den kæmpe transportkasse jeg har til det og som er blevet skænket af WSPA, tæpper etc. for han er uden pels men Nancy, som nu er fosterfamilie, betalt af jer, fortalte i går, at pelsen er ved at komme, han spiser fint og at de går tur med ham flere timer om dagen, sådan at han ikke skal væere i kassen hele tiden. Jeg har meddelt at han under INGEN OMSTAENDIGHEDER må have kropslig kontakt med de tre tæver hun har før at han er helt og holdent rask, derefter skal have have “efter-behandlig” i form af ivermectina, der slå skabet ned og jeg vil give hende det samme til de andre, præventivt.

På hjemmefronten har jeg hentet en ny lille tæve-hvalp, SUSI, en morsom lillle størrelse, noget med ruhåret og vil blive lille. Hende hentede jeg på gaden hvor hun gik i stærk trafik og var for lille til det, så jeg tog hende med hjem. Hun er de-wormed, og nu også opereret og hende skal jeg bare lige vaccinere og saa er hun klar til adobtion. Nogle af jer kan måske huske TESSA, hende og hendes søster var hos Cæsar, som var fosterfamilie for dem plus et par andre, for et par år siden eller mindre. TESSA tog jeg, søsteren blev stjålet og TESSA gik frit rundt her, en ualmindelig dejlig tæve, stor efter vores forhold, og hun var god til at passe på sammen med TIPPER og SARA. Jeg blev ringet op af en canadisk ægtepar, der gerne ville have en stor hund, de kom og så på hund og valgte TESSA lige der….hun charmerede sig lige ind i deres hjerter og jeg afleverede hende for en ti dages tid siden. Det var et godt match, jeg havde ellers tiltænkt dem LUCY men de ville hellere have TESSA og måske vil de have en til, så hun har en legekammerat, for deres lille DUFFY, gider ikke lege med så stor en hund MEN jeg tror jeg har en hanhund, LUCKY BOY, som kunne være noget for dem. Det vil tiden vise men ham har jeg haft i lang tid og han kunne godt trænge til “hjemmets varme”.

BIENE, min Schæfertæve med knoglekræft, ville jeg egentligt aflive i går, men hun er altså ikke klar endnu, hun æder som en mejetærsker og opfører sig fuldstændig normalt MEN jeg har set, at hun har fået en bule ved ribbenene og går derfor ud fra, at kræften har spredt sig….hvis jeg dog bare vidste, om hun har ondt, det må jo gøre ondt, spørgsmålet er HVOR ondt?? Nå, jeg vil give hende lidt mere tid, havde vet. Mariano nede forleden dag og spurgte ham, hvad han mente og han mener, at hun endnu ikke er klar, han ser hende som fuldstændig normal bortset fra kræften over det ene øje. Grunden til han var hernede var, at TIPPER og SARA havde fundet et porcypine, pindsvin, som går rundt på vores område og begge havde hele munden fyldt med pigge, SARA lader os tage dem ud men TIPPER!!! Han fik noget sedante men han var stadig meget vred og bange , det gør ondt med disse pigge i en ømtålelig mund og tunge så vet. Mariano lagde ham i fuld anestesi, til stor skræk for Marito, for han åndede meget lidt og han troede at han ville dø!!! Nå, det gjorde han ikke, for næste dag, havde han igen pigge i munden, ikke helt så mange, så dem hev vi ud, little by little, inden han nåede at blive rigtigt sur!!!

Gamle FLICKA på, snart 13 1/2 år gammel, har besluttet sig for, at hun gerne vil blive her lidt endnu, hun har fået en opblomstrings-periode, spiser med god appetit, altså KUN de brune hundekiks, ikke de røde, som bliver opblødt i vand og mixed med råt hakkekød og det ryger. Lille Whiskye er nu fuldstændig blind men kan stadig bruge næsen til at finde “mor”…han spiser med stor glæde, insisterer på, at når jeg har vasket øjne, så står den på godbidder, det er noget alle mine hunde er vænnet til, først “gør vi noget”, medicinering, sprøjte etc. sågar børstetur eller negleklipning, ja, så futter de alle hen til godbidderne og det morsomme er, at uanset hvor han er, så kender han vejen til dem!!!

Min lille mand, Uwe, går det langsomt men sikkert ned ad bakke med og jeg er meget, meget bekymret for fremtiden, både med ham og uden……han lider af alskens ting og sager og nu har han fået en ekstrem anemi, blodmangel, sådan at laboranten er meget bekymret, lægen ligeså, for ikke at tale om mig…..da han jo er praktisk taget 100% invalid og ligger i seng hele tiden, ja så er han begyndt at få liggesår og de er svære at komme af med, for han vil kun ligge på ryggen, hver gang vi vender ham med puder og det hele, så går der 10 min. og så ligger han på ryggen igen. Jeg har klistret nogle patches på ryggen og det lader til at afhjælpe smerten lidt, men jeg siger jer, det er ikke nemt det her, men der er ikke andet for, end at hænge i og gøre det hele så godt som muligt….mere kan man jo ikke…

Jah, det var vist alt for i dag…jeg kommer tilbage med flere infos, der er masser at berette om, noget skidt men også solskinshistorier og dem vil vi jo helst have flest af…IKKK????

Nu håber jeg virkelig at I snart får sommer…….

Knus
Lise