Af Dr. Thomas W. Kaherma

Tanzania Animal Welfare Society (TAWESO) er en non-profit, Non-government organisation, registreret I Tanzania (00NGO/0492). Hovedformålet er at fremme dyrevelfærd I Tanzania. Vi er en gruppe mennesker (dyrlæger, lærere og andre), der lige nu hovedsagligt arbejder på frivillig basis.

Myndighederne giver ikke økonomisk støtte til civile foreninger. TAWESO er en græsrodsbevægelse, registreret 18. april 2008. Vi er en frivillig organisation, dedikeret til at kæmpe imod alle former for dyremishandling. I Tanzania er dyrevelfærd meget lavt prioriteret hos de fleste mennesker, da flertallet af befolkningen kæmper med mange andre basale problemer såsom gadebørn, ekstrem fattigdom og sult.

Derfor arbejder vores forening meget hårdt på forskellige dyrevelfærdsprogrammer: Vi yder hjælp og pleje til dyr, populationskontrol blandt hunde og katte. Vi hjælper arbejds-aber, og vi har undervisningsprogrammer i dyrevelfærd for at forbedre forholdene for både gadedyr og husdyr i landet. Vi har repræsentanter i 4 regioner i Tanzania: Mwanza, Dodoma, Kystregionen og hovedkvarter i Dar es salaam.

World Rabies Day 2010:
TAWESO fejrede dette års World Rabies Day den 29. September. Vi gennemførte 71 rabiesvaccinationer I en forstad til Dar es salaam.

World Animal Day 2010:
TAWESO deltog i Dyrenes Dag 2010, hvor vi gennemførte et undervisningsprogram, og den 6. oktober tilbragte vi i Bonyokwa i kinindoni-området. Her tilbød vi gratis rabiesvacciner til både hunde og katte, ormebehandlinger og neutraliseringer. Ved denne lejlighed var vi så heldige at have to frivillige dyrlæger fra World Vets, Mike og Colleen, og fra Taweso deltog Richard Itaba, Steven Mhando og Dr. Thomas W. Kahema. Vi fik vaccineret i alt 45 hunde og 6 katte, behandlet 5 hunde med skab, og 6 dyr blev neutraliseret.

 

Tak fra Tanzania Animal Welfare Society Team