Costa Rica – 3. april 2008

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Nu er det tid til at skrive lidt om hvad jeg har lavet i den sidste tid og det er ved Gud, en del !!!

I Costa Rica, ved denne årstid, hvor vi går fra tørkeperiode til regnperiode, er der mange syge dyr og mennesker og jeg skulle hilse og sige, at de over 500 personer der har mit nummer, har benyttet det flittigt men det er ok sådan, nu ringer de da i det mindste i stedet for, som før, bare at lade hunden ligge og dø af noget der kan kureres.

En kone ringede til mig for en 20 dages tid siden og spurgte, om jeg ikke kunne komme og se til hendes tæve. Hun fortalte at der “kom noget sort med hår på, som lå i en pose” ud fra vagina!!!! Tæven så ud som om den var død, reagerede ikke på noget som helst etc. Jeg måtte forklare hende, at det der kom ud var hvalpe, men at der åbenbart var komplikationer og derfor skulle hun opsøge den dyrlæge i Puriscal , der kunne tage sig af det. Det hun skulle gør nu var, at rive posen af hvalpene hvorefter hun sagde at DET kunne hun altså ikke gøre, det var for ulækkert, men jeg insisterede. Hun sagde at hun ikke havde transport muligheder og ingen penge, så jeg sendte Marito afsted for at hente hunden, ringede til dyrlægen og forklarede at Marito var på vej. Tæven var totalt underernæret, skind og ben og var ved at gå i koma men dyrlægen ordnede situationen , gav drop og en af hvalpene var i live, de to andre døde. Ideen var at jeg skulle tage tæve og hvalp. Hvalpen skulle sondefodres, men det er ikke noget problem, jeg har sonder men jeg har ikke plads og spurgte dyrlægen om han ikke kunne hjælpe og tage tæven bare en dag til med drop hvilket han gjorde. Dagen efter ringede jeg for at se, hvor vi skulle hente de to ,men da var hvalpen død, årsag kendes ikke, men tæven var stabil så Marito hentede den og den kom hjem igen med medicin, vitaminpiller og hvalpetoerfoder plus ormemiddel. prisen hos dyrlægen var 22000.00 colones (5000.00 colones er ca. USD 10.00) og de penge havde Audrey ikke, så jeg spurgte: ”hvor meget kan du betale?” og hun sagde ”12000”, så ok, jeg betalte resten. Ved sidste kastration kom hun med tæven og den blev opereret, den så ok ud og hele den lille familie var bare så glade for at jeg havde hjulpet dem. Hendes lille pige på 8 år kom hen og gav mig et stort knus og sagde, at det vel nok var godt at hendes lille hund var blevet reddet og det var jo sødt!!!

En anden dame ringede til mig og spurgte om jeg ikke kunne komme og tilse hendes hund der så ud som om den var blevet forgiftet. Den havde ikke skum om munden som er normalt, og hun vidste ikke hvor længe hunden havde haft det sådan eftersom hun havde været på påskeferie, og en ung mand havde passet hunden. Jeg sagde at hunden skulle i drop og have atropin, og hun skulle tage den til dyrlægen hvilket hun ikke kunne, eftersom hun ikke havde transport!! OK, jeg skulle alligevel til Puriscal, ringede til dyrlægen for at høre om han var der, og så hentede jeg hunden. Hun så godt nok sølle ud, var helt apatisk, kastede op etc. hos dyrlægen kom hun i drop og fik atropin og andre stimulanter men hun reagerede ikke på behandling men gik i krampe. I dette tilfælde giver man noget der “blokerer hjerne” og hunden bliver stille, ja ser nærmest død ud men da virkningen holdt op, gik hun i krampe igen. Denne gang kunne tæven ikke reddes og den led, hylede og skreg og jeg sagde at dyrlægen skulle ringe til konen og få tilladelse til at aflive den lille, hvilket hun gav. Der hvor jeg hentede den lille har de begravet hende, ud til vejen og med en bougainvilla ovenpå, jeg ved at de var så triste over at have mistet hende og derfor betaler jeg dyrlægen, det bliver vel en 15000.00 colones, dyrlægerne behandler mig godt!!!

Jeg har ca. 5 forskellige opkald om alverdens ting hver dag og noget kan klares på telefonen, f.eks. er der en del hunde der ikke vil spise, og der anbefaler jeg først at give ormemidler, virker det ikke dagen efter, så skal de ringe igen hvilket de fleste ikke gør fordi det nemlig lige akkurat var mangel af det. Her i landet skal man give ormemiddel ca hver 2. måned, jeg selv giver mine hver måned, vi har masser af lopper og de giver orm, vi har jo ikke frost etc. der afliver lopper, aeg , larver og her i tørkeperioden, er jorden tør og det er lige noget for lopper. Masser af de opkald jeg har fået, har jeg videregivet til dyrlægen i Tabarcia som laver mange sygebesøg og altid er villig til at hjælpe mig eller rettere dem. Det er alt fra overkørte katte og hunde, slangebid, frøforgiftninger, rotteforgiftninger etc. alt sammen dyrlæge ting som jeg ikke kan klare idet dyrene skal lægges i drop og det kan jeg ikke. Hos dyrlægen har jeg sikkert en kæmperegning, jeg har heldigvis glemt de fleste tilfælde men bliver “reminded” når jeg skal betale ham, for indianerne har ingen penge til deres dyr, de har knap nok til sig selv og landbefolkningen har mad men ingen kontanter så det gå sku fint.

Som om det ikke var nok, så laver jeg jo en del kastrationer og nu prøver jeg at gøre det anderledes. Det vil sige, at jeg prøver at få folk lidt mere involveret dels i kampagnen, finde et sted at holde klinikken og i øvrigt klare sig selv med min hjælp, men at jeg ikke fysisk behøver at være der. En gruppe kvinder i Puriscal har netop afholdt en kastrations-klinik sammen med min unge veninde, Laura, som står for det pengemæssige. Jeg kom med alt det de skulle bruge, mit groomingbord, børster og kamme, loppemidler, store sorte plastikposer til det der blive opereret væk, forlængerledninger, en lille støvsuger til hundehår efter at de er blevet barberet ved indsnittet, vat og øresæbe til rensning af disse, cremer til sår eller svamp i huden, karton og vinylduge til at lægge dyrene på til opvågning, så de ligger varmt og rent, køkkenrulle etc. og sidst men ikke mindst, læsestof til folket, så mens de venter, kan de blive lidt klogere!!! Der står alt om hvordan de skal passe deres dyr i al almindelighed og specielt efter operation. Denne klinik var en stor succes, der kom 85 dyr og en 5-6 tæver fra gaden blev hentet og opereret. Det var lidt dyrt for mig, jeg skylder dyrlægen 70000.00 colones som han lige må vente lidt med til jeg har nogle donationer men han siger at det er ok, han ved jo at han får dem når jeg har dem. Denne klinik var den 16. marts 2008…

En dame ringede og spurgte hvornår jeg havde den næsteste, fordi hun ikke kunne komme til den i Puriscal. jeg spurgte hvor hun boede og det var i en lille by her i nærheden, og så sagde jeg til hende “vi kan sagtens lave en i din by, du skal bare finde lokalet og så arrangerer jeg dyrlaegen” !!! Hun ringede 5 min senere, havde lokalet og jeg fik dyrlægen. Det var den 31.marts 2008, og der kom 71dyr deriblandt mange gadehunde som venlige folk fodrer men de bor på gaden. Alene det, at de fodrer og passer dyrene er jo fint nok, så jeg gav operationen til dem gratis samt ormemidler til dagen efter, der var vel en 14 tæver og et par hunmisser og derfor dyrt, der skylder jeg dyrlægen 105000.00 colones men det var godt at få disse tæver med, dels var de gravide eller i løbetid og hvis man beregner et kuld fra hver på gennemsnitlig 6 hvalpe, ca halvdelen tæver som går i løbetid efter ca 6 – 7 måneder , så kan I jo se hvad dette betyder for hundebestanden når dette sker hver halve år!!!

Til denne klinik var jeg der selv, jeg tog af sted kl 8 om morgenen og kom hjem kl. 17, dødtræt og helt hæs af at snakke og regere. Jeg satte det hele i gang, jeg havde to hjælpere Laura og Eugenia, dyrlægerne laver deres og vi laver vores. jeg havde denne gang masser af materiale/læsestof og til ungerne en malebog jeg har lavet baseret på dansk kennelklubs program “barn og hund”. jeg meddelte folket at i dag skulle vi gøre det anderledes, at hver i sær skulle groome deres egne dyr og Eugenia var der til at hjælpe med det. Laura kasserede først og derefter hjalp hun Eugenia og alle var mere end villige til at lære. Jeg selv tog en gruppe børn, en 20 stykker og dem der kunne læse, skulle læse op fra malebogen og så diskuterede vi teksten f.eks. alt det man ikke skal gøre for derved at undgå at blive bidt, ikke klappe en hund man ikke kender, aldrig stirre en hund direkte i øjnene etc. Jeg involverer ungerne med små sketches kan man sige, f.eks ikke stirre, gør jeg sådan at jeg tager en dreng, den mest frække i gruppen, siger til ham at nu er du hund og jeg er dig!!! Der sker dig ikke noget, og han står op og jeg går hen mod ham, stirrende i hans øjne og ender op helt tæt på. Så spørger jeg ham: ”hvordan føler du dig, er du bange?”, og svaret er altid “ja, jeg har det ikke godt”. OK siger jeg så, nu gør vi det igen, bare på en anden måde!! jeg går igen hen mod ham, men denne gang standser jeg lidt op, går i bue og kigger ikke på ham, jeg ender op på samme måde som før , helt tæt på ham og spørger om han er bange?? ”Nej”, siger han, ”jeg har det godt!!!” Denne dreng var en lille frækkert, 12 år og lige den alder hvor drenge driller alt og alle inkl. hunde, men efter denne “session” var han helt rolig og ikke så fjollet. jeg spurgte gruppen om der var nogle de kendte der drillede hunde og Gud hjælpe mig om ikke den 12aariges to små brødre sagde, at det gjorde han!!!! hvorpå jeg sendte ham et strengt blik og sagde at fra nu af, holder du op med det hvilket han lovede!!!Det gør han nu næppe, men jeg har sået et lille frø!! I malebogen lærer de også, at man ikke skal tage mad og legetøj fra en hund og næste gang vil jeg købe slikpinde, give en til hvert barn, bede dem om at holde den op i luften og derefter samler jeg dem ind igen og putter dem i en pose!!!!. Jeg er så ufin at glæde mig til at se deres øjne når jeg tager den igen og putter den væk!!!! og så vil jeg høre om hvordan de syntes det var, at have noget for derefter ikke at have det og derefter får de naturligvis slikkepinden igen. Når vi har gennemgået malebogen og teksten som også er på engelsk, så farvelægger de med tush som jeg har købt billigt, og disse kan de tage med hjem og snakke og fortalle om det de har lært til de andre søskende, nogle i gang med at lære engelsk, forældrene hører det og den gamle bedstemor også, og mit håb er, at de fatter hvad det er det handler om.

Jah, kære hundevenner, det var det jeg ville berette om idag. ha det godt allesammen, nu kommer sommeren snart til jer og vi venter på regnen, vi har 30 graders varme, lidt overskyet og forhåbentlig kommer der en skvæt vand til dyr og planter….. Knus Lise