Costa Rica – 21. maj 2009

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Der er jo lavet en mægtig god brochure i Finland hvor der er det billede som Lars Friis tog, det er det med min beskidte T-shirt med logo fra Proplan…hvor jeg er i rehabben, Jenny springer op og
de andre leger….. et billede hvor man kan se dynamikken i flokken. Hvis I vil, kan jeg spørge Raili i Finland
om hun kan sende diverse billeder til jer, hun fik en Guds benådelse af Lars, Diana og Angela og valgte nogle herfra rehabben samt operations-klinikker hos indianerne, hvor man kan se, hvordan vi lærer folk at pleje deres egne dyr.

På lørdag kommer der et tv-hold hertil og vil lave et interview med mig omkring dyr der bliver forladte dvs. sat på gaden og som dermed bliver gadehunde. De baserer deres tv-program omkring ” en hunds dagbog” jeg fik den for ca 4 år siden af en amerikansk veninde, oversatte den til spansk og publicerede den i en avis , den der er mest læst af folket her, noget Ala ekstra bladet. Jeg har læst den over 30
gange og tuder hver gang men det er Bl.a. den, der gør, at jeg fortsætter fordi jeg synes det bare er så synd for de dyr, der bliver til gadehunde og katte.

Jeg er i fuld sving med jeres klinik i Acosta, den foreløbige dato er den 20. juni 2009, jeg har, vist nok, de tre dyrlæger og mangler et totalt OK fra præsten omkring deres kommunale salon som skulle være stor nok til alle, de fleste dyr kommer jo med , ihvertfald to personer og kommer der 150 dyr, så skal der være plads til over 300 personer under tag, da det regner cats and dogs om eftermiddagen og vi kan ikke operere på våde dyr. nå, ideen er
at jeg tager min gode husbond ud på en tur dertil, dels kommer han lidt ud, dels kan jeg lige kigge på forholdene og få en sludder med præsten og dem der vil hjælpe med kampagnen.´

Jeg er også i fuld gang med at bede om en donation fra WSPA til
forbedringer af de allerede installerede bure etc. Det er et værre bøvl med indhentning af priser på materialer etc. plus arbejdskraft, det kan jeg jo ikke , kun estimere, idet jeg ikke ved, hvor lang tid det tager at lave disse forbedringer, det nemmeste var, at indhente tilbud på en stor semiautomatisk vaskemaskine, således at jeg kan bruge den til dyrene i rehab og dogrun…(altså ikke dyrene men deres tæpper!!!)har også bedt om 3 gigantiske transportkasser, een til at hente gadehunde i, to til brug som
hundehuse, når jeg ikke har plads i burene, så har jeg bedt om en radio med god reception, et isolerings område bagved gæstehuset, som i øvrigt nu står færdigt, et gulv i rehab, som også er færdigt, det har Uwe og jeg betalt, USD 500.00 kostede det, kunne ikke vente idet det var der, hvor de giftige biller kom op af jorden, deres “tid” er nu forbi og i år havde jeg ingen problemer med syge dyr der skulle i drop på klinikken. Sidst men
ikke mindst, har jeg bedt om en udvidelse af taget i rehabben således at dyrene ikke bliver våde når det regner med vindstød……det er såmænd det hele!!!

Nå, de kan jo bare sige nej til noget af det men det tror jeg nu ikke. I morgen går det afsted til London og så er der bare at vente på godt nyt!!!!

Jeg er smuttet, vi har lige strømsvigt men jeg har tid på laptoppen til at sende så det vil jeg gøre nu.
Knus Lise