Costa Rica – 14. oktober 2009

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Ja, her går det som sædvanligt på livet løs!!!! Jeg har en del at berette om, denne gang også omkring mine egne dyr, hvor jeg har haft en del problemer, men nu går det igen, håber jeg!!! Uwe, min mand og jeg, har jo selv, her i huset 8 hunde og en gammel han mis. Desværre har jeg været nødt til at separere 3 Schæferhunde fra de andre 5, de har ellers altid gået sammen, også med katte, men efter et besøg af folk der ikke forstod, at når man har så mange sammen, så skal man opføre sig anderledes end hvis man feks. kun har to eller tre.

Det har at gøre med flok-mentaliteten, hvor der er overhunde, mellem- og underhunde og det skal respekteres ellers går der KUK i det og det gjorde der også. Folk kælede kun med de små underhunde og så blev overhundene vrede på de små og hele balladen startede. Jeg har en del ar efter slagsmål, hvor jeg blandede mig bla. ved at åbne gabet på en Schæferhund for at “pille” en lille hund ud, men det gør jeg pr. instinkt, jeg kan jo ikke bare stå og se på, at en af de små bliver bidt ihjel, men i kampens hede, bliver jeg også bidt, det ved hunden ikke engang selv, for den er for ophidset og bider bare rundt til den mærker “noget” mellem tænderne, som feks. kunne være mig!!!

En af de tre jeg har separeret, Biene, sover i hunderummet med sin mor, Flicka, og sin bror Baldur, og en morgen for ca. 14 dage siden, gik jeg ud om morgenen for at lukke dem ud, der kl. halv seks, og ved Gud, om jeg ikke ser med det samme, at et eller andet er galt med Biene. Hun lå bare helt apatisk, hilste ikke som sædvanligt og jeg ser, at et øje praktisk taget er ude af øjenhulen, totalt svulmet op og hun kunne ikke lukke øjet. Jeg blev meget bange, gav hende noget smertestillende, fodrede alle de andre og da Marito var færdig med sit arbejde, gøre bure rent, fodre i re-habben etc. kørte han mig ind til min dyrlæge, Claudio, for jeg var alt, alt for nervøs til at køre selv. Claudio undersøgte øjet, tog en blodprøve, mente at det måske kunne være erhligia eller lupus, som jeg behandler hende for med prednisolona, han lavede en ultrasound af øjet for det kunne også være en tumor bag ved øjet som evt. var bristet men selvfølgelig også et slag eller rettere, at hun var løbet ind i feks. en gren???

Nåh, jeg fik nogle sprøjter med samt baytril, antibiotika, som virker på mange ting men specielt øjne. Hævelsen er der stadig, nu efter 14 dage, så jeg spurgte ham om jeg ikke skulle give hende noget anti-inflamatorio, feks dexametasona hvilket han var helt enig med mig i, men foreslog den der virker i 21 dage, så det har jeg gjort. Hun spiser fint og jeg drypper øjet med nogle dråber der består af dexametasona/neomicina for at behandle lokalt. Nu må vi se om hævelsen ikke snart går tilbage, ellers må vi ind igen, og se om man nu kan se en evt. tumor via et ultrasound. Sidst var det hele for hævet til rigtigt at se noget.

Chasqui, min grå Scæferhund, holdt stille og roligt op med at spise og sker det, er der helt sikkert noget galt, han er en ædedolk og inhalerer praktisk taget sit foder. Det skete, naturligvis en lørdag aften med NUL dyrlæger, ej heller søndag, så jeg vidste ikke i første omgang, hvad jeg skulle gøre ved problemet. Han havde frygtelig ondt i maven og diarre med blod så i første omgang gav jeg ham noget smertestillende.

Søndag var han stadig skidt og jeg gav ham ormemiddel og det så ud til at hjælpe så jeg tænkte, det var nok et kraftigt anfald af orm, eftersom han havde lopper, til trods for, at jeg havde givet ham en pipette, frontline, mod lopper om fredagen og det slog mig, at han evt. kunne være allergisk overfor dråberne og at det hele var en allergisk reaktion!!!

Well, mandag morgen gik turen igen til min dyrlæge Claudio for hunden havde det skidt. Han ville lave erhligia test, tog en blodprøve men jeg sagde at hunden aldrig har haft tæger på sig, så han lavede en afføringstest og sagde “Lisa, blodprøve etc. er ikke nødvendigt, hunden har ”amøber” og rigtigt nok, jeg har da aldrig set en sådan “bevægelse” i et mikroskop, det vrimlede…….
Nå, hvor kommer sådan nogle så fra??? Normalt dårligt vand men så ville alle vi andre jo også have problemer, og han var den eneste af såvel hunde som mennesker. Vi har vores egen brønd, hvor vandet kommer fra en kilde og som altid er i orden, vi tjekker vandet hvert halve år og selvfølgelig sendte jeg en prøve af sted med det samme til vores lab. og venter resultat i morgen.

Chasqui fik og får metronidazol i 7 dage og som skal fortsættes 21 dage efter første behandling, men jeg syntes ikke at han rigtigt responderede, så jeg startede et ekstra behandling med sulfatrimetropina i går og allerede i dag, synes jeg han har det bedre og ville spise halvdelen af sin portion i morges. Jeg tog dette skridt uden at spørge Claudio, fordi jeg ved at amøberne, yardia og coccidia, behandles således. Chasqui er et legebarn, han elsker at gå rundt med bolde etc. i munden, tygger ikke i dem men går bare og bærer på dem og jeg bad Claudio om at lave et ultrasound af hans mave/tarm-system for at se, om han evt. kunne have slugt et stykke legetøj som jeg havde givet ham og som var lidt for lille, til en Schæferhund, for sagen var den, at vi har været 5 mand i gang med at finde dette stykke legetøj i hus og have og vi kan bare ikke finde det. Men Claudio kunne ikke se noget i maven eller tarmen på hunden, så det var ikke derfor han ikke ville spise men hør så lige her…..han fandt ud af, at Chasqui har galdesten, 1 cm store og kan ikke passere af sig selv og får han problemer med at tisse f.eks, blod, skal han opereres, så om ikke andet , hjalp ultralyd på det.

Flicka, min gamle Schæfertæve , som bliver 13 år den 4. feb 2010, så lidt trist ud, lørdag aften , hun slikkede sig meget på albuen hvor hunde jo har hud uden hår, so to say og jeg så, at hun var meget hævet og havde 3 huller, hvor det ene var temmelig dybt. Hun er jo gammel, ligger meget ned og jeg går ud fra, at der har dannet sig en abcess som er bristet og det lugtede necroidt, altså af “dødt kød”, så først gav jeg hende noget smertestillende, anti-inflamatorio og neobol, en antibiotisk spray, som jeg bruger, når vi har kastrationer, og en hund bider med en hugtand og såret lukker sig med det samme,( med bakterier i såret, det kan give en grim betændelse, derfor må man aldrig sy et dybt bidsår helt op, men skal lade et dræn være åbent). Denne spary er meget “komprimeret” og går ind i et hvilket som helst lille hul så det har hjulpet, nu lugter det ikke længere, samtidig satte jeg hende på en antibiotikakur med cefalexina som virker godt på alt der har med hudproblemer at gøre og til trods for kun to dages behandling, er såret ved at lukke sig indefra. Egentligt skulle det opereres men det er i fuld narkose og jeg er ikke meget for at lægge en så gammel hund i den, så vi prøver lige dette her først, går det ikke, ringer jeg til Claudio. Hun slikker sig en del, egentligt godt, hun holder såret rent og egentligt skidt for så heler det ikke op men så får hun en skærm på så hun ikke kan nå, det er dog det sidste jeg vil gøre, det stresser hunde at gå med skærm og der er jo ingen grund til at stresse en så gammel hund……

Inden den 5. Nov. 2009, skal jeg til slagteren og bestille masser af fars til frikadeller!!!!!! Vi skal fejre “hundefødselsdag” for ruhåret-foxen Whisky bliver 14 år, Biene og Baldur bliver 10 år og jeg skal til IL DIVO koncert på en åben stadium hvor vi er 4 tøser, der skal til koncert, den eneste der bliver holdt i central Amerika. Det vil bestemt regne i stride strømme, så jeg tager nogle store plastikposer med, klipper hul til hoved og arme, en paraply går ikke, så kan dem bagved jo ikke se noget af de dejlige herrer, men uanset hvad, kan vi jo høre musikken og opleve stemningen……..altså, jeg er bare helt pjattet med den gruppe… ALT er udsolgt, men mutter her HAR hentet vores 4 billetter…..

Lissy og hendes 8 hvalpe har det strålende, tykke og fede og jeg introducerede rigtig mad for dem i lørdags – opblødt hundefoder med mælk på og det var en succes. I går fik de deres nr. 2 ormekur og det var noget der ville noget, i morges checkede jeg alle deres prutter og de var fyldt med tenia-orm så nu venter jeg 10 dage og gentage kuren igen med et andet produkt, sådan gør jeg altid for at bryde “mønstret”, ved godt at dyrlæger siger, at man skal gøre det hver 14. dag, men jeg gør det anderledes og det virker.

Lissy er jo en rigtig “urhund” og hun mener, at hendes hvalpe skal være i naturen, dvs. i busk og krat på bjerget, så forleden dag kom Yadira, min hushjælp, og sagde at vi havde et problem for Lissy var der men ikke en eneste hvalp!!!! Jeg var ved at opgive, for hvor finder man 8 hvalpe på et frit område så jeg sagde til hende, at hun skulle sætte sig og vente for tæven ville føre hende til hvalpene på et eller andet tidspunkt og rigtigt nok, de lå i en klump og så blev de flyttet ind i stuen i gæstehuset med døren lukket, for hun flytter dem hele tiden, bærer dem i munden.

Egentligt skal hun have lov til det og det er udmærket for hvalpene, MEN vi har jo giftige slanger og frøer og så dutter det ikke. Marito har lige slået en slange, Zopilota, ihjel lige der, hvor tæven tager dem hen og den var så stor, at den sagtens kunne have taget en hvalp. Den tager dyr, rotter, mus, fugle etc. Bagved gæstehuset, hvor jeg har lavet en god indhegning, skal Lissy og hvalpene bo, men ikke lige i øjeblikket for vi har fået en tæge-plage, nogle små brune skiderikker som bare er overalt. Vi har sprøjtet hele 3 gange men alligevel er der stadig enkelte på væggen så der skal være helt, helt frit for dem, før jeg kan flytte ungerne. Jah, such is life in the tropics!!!

De små har fået tænder, vejer mellem 900 gram og 1.4 kg og i går blev de tjekket og fik klippet negle, så de ikke skærer moderen ved patterne når de sutter…..Lissy, er en god mor, ungerne er vildt lækre, lige til at “bide i”……

Forrige lørdag havde jeg de tre hvalpe, SYSY,SONNY og SISSE jeg hentede fra gaden, til adoptionsrunde i en større by i nærheden. Der kom ikke et øje og jeg var på vej hjem da en gruppe af 4 unge mennesker kom og forelskede sig på stedet i de tre hvalpe…..de så nu også vildt bedårende ud, men de unge mennesker kunne ikke bestemme sig for, hvilke to de ville tage, så min overraskelse var stor, da de besluttede sig for alle tre!!!!

Jeg spurgte forsigtigt til deres økonomiske forhold, at tre der vil blive middelstore jo spiste en del, men det var ikke noget problem. Jeg kiggede på deres bil, en nyere årgang af en 4-hjulstrækker, kiggede lidt på deres tøj osv. og tænkte, ok det her ser fornuftigt ud, så jeg accepterede at de tog alle tre, dog var jeg lidt bekymret for de skulle transporteres langt, 7 timers kørsel i bil, så jeg sagde at de skulle gøre forskellige stops på vejen, ALDRIG lade dem i en varm bil, huske vand til turen etc. og jeg tjekkede dem hver dag i 5 dage og alt ser ud til at være ok hos dem, nu venter jeg en uge, og så ringer jeg igen, har sagt til familien, at hvilket som helst problem der måtte opstå, betyder en samtale med mig, det være sig fysisk som mentalt, at holde styr på 3 livlige “banauser”, er ikke altid nemt, men de har 7000 m2 til at boltre sig på og lave ulykker, så det går nok!!!

Da de blev afgivet til familien, kom der et TV-hold og ville snakke med mig og familien så mutter kom lige i TV og snakkede lidt om hvor jeg havde dem fra, hentet dem fra gaden, bad folk om IKKE at sætte deres dyr på gaden etc. og da denne sender er den mest sete i Costa Rica, resulterede det i en storm af folk der ringede og bad mig om at hente hunde her og det fra hele landet men det sagde jeg nej til, sagde at de skulle hjælpe dyrene, for jeg kan jo ikke klare det hele selv, to herrer kom her i bil med tæver og hvalpe men dem sendte jeg hjem igen, tilbød gratis kastration, gav mit nummer og at de skulle ringe ind i mellem for at høre hvornår den næste runde løber af stabelen…..Nå, jeg så ikke mig selv i fjerneren, heller ikke nødvendigt, jeg har jo et spejl….

Den 20. sep 2009 havde vi kastration-klinik i Puriscal….114 dyr blev opereret, et fantastisk resultat, det største antal nogensinde der men for mig, også noget der gør indhug i min “klinik-kasse” for masser der kom, kunne ikke betale, mange kom med flere dyr hvor jeg giver rabat etc. en 8 gadehunde kan jo ikke betale men det er jo det vigtigste med dem og af de fattige der kom, havde jeg sagt til Laura og Natalia, at de skulle være “storslået”, at står de der med dyret, tager vi dem også til 5 kroner pr dyr, hovedsagen er, at de bliver opereret.

Den 8.nov 2009 har SASY (Stop Animal Suffering, Yes) deres årlige fund raising og jeg har lagt mig i selen for at sælge billetter og skaffe donations. Af billetter har jeg allerede solgt 16, de er dyre og derfor uhørt, de fleste sælger et par stykker eller tre og af donations har jeg brugt mit netværk af læger som har doneret alt fra lab-undersøgelser, ultrasound, lægebesøg, internist-besøg, hjertelæger etc.alt i alt, ca. USD500.00 og det er faktisk godt gået, men jeg mener, hvis man gerne vil have eller opnå noget, må man jo også hjælpe til selv, jeg mener , ingenting kommer af sig selv her i livet og det er jo også derfor, at jeg “skriver bøger” til Dyrenes SOS således at mine trofaste læsere og folk der støtter mig, kan se, hvad jeg laver og bruger donationer på, som jeg får fra jer….

Til slut vil jeg lige sige at jeg planlægger en stor runde igen i Acosta, sidst opererede vi 183 dyr – 66 måtte jeg sende hjem og jer tror at denne gang kommer der måske flere til trods for, at jeg kommer til at bede folk om at betale et eller andet beløb. Jeg har stadig en smule fra min SASY konto, men nok ikke nok til det hele, jeg er i øvrigt den eneste af alle der har noget tilbage men det er fordi jeg “husholder” lidt til dårlige tider, dem der får fra kastrationspenge fra SASY, får først når det hele er afregnet og det er normalt til marts næste år og hvad skal man så gøre fra nu til da???

Jeg påtænker Acosta til midt eller slut november 09 og antager vi, at der kommer ca. 200 dyr, nærmer vi os ca. 1000 dyr, vi har opereret i 2009 og faktisk et meget, meget fint resultat, når man tænker på, at vi er tre personer om det, os der får det hele til at løbe af stabelen, arbejdet først med at finde stedet, kampagnen, netværket til denne, arbejdet under kastrationerne, og til slut men ikke mindst, arbejdet efter, hvor jeg ringer rundt til praktisk taget alle for at høre om dyrene er OK og har det godt…….

Dyrlægerne tjener gode penge, men vi andre betaler bare og så siger folk til mig…” jamen Lise, det er jo din hobby”…og hvor tager de fejl, mit arbejde er ikke en hobby, da kunne jeg sku have fundet noget der var lidt morsomt i stedet for kun problemer der skal løses, på den anden side set, så glæder det mig hver eneste gang, at jeg ser det lykkes, det kan være kastration, en god adoption, få en syg hund rask eller at jeg har fået løst et problem til glæde for en hund eller kat, der kan og skal hjælpes…det er det der “driver værket” og får mig til at sove godt om natten………altså til næste morgen, hvor vi starter forfra…bare anderledes…..

Nå, nu slutter jeg virkelig, ellers bliver det til en hel bog men der har jeg sandelig nok stof, hvis det endelig skulle være, men nu vil jeg gå over til Lissy og de små, de skal fodres, specielt hende, hun er tynd, tynd til trods for at hun får 6 kopper hvalpefoder, 1 liter mælk, 400 gram råt kød eller andet til at styrke hende, kalkpiller med vitaminer og mineraler men snart, vil hun se bedre ud, når hvalpene spiser selv og ikke suger alt ud ad hende.

Pels og øjne ser godt ud, hun er behandlet for orm så nu er det bare at vente, få hende opereret, vaccineret og så er det om at finde et godt sted til hende, hun er en dejlig hund med alle sine urhunde-instinkter i takt, om 10 år, er de hunde desværre væk, og desværre, har jeg en del skyld, idet de bliver opereret, men det kan ikke være anderledes, her er simpelthen for mange hunde og for få, til at tage dem til sig….jah, desværre…der er INTET som en urhund, den ved alt af sig selv og behøver ikke at lære, den har det i sig fra fortiden, har selv valgt faderen til sine hvalpe, spredt sine gener, i og med at tæven vælger hanner til et kuld, en eller flere, for at sikre sig graviditet og reproduktion. Det er jo det det hele i livet går om – reproduktion af enhver art, bien og blomsten, kan man sige, hvis I forstår, men vi mennesker blander os i dyrenes produktion, avlere af hunde, sætter to sammen der måske slet ikke vil have den anden fordi de ved instinktivt, at partneren ikke er den rigtige til hende og går det ikke, inseminerer vi mennesker, helt helt forkert og også derfor, at vi ser så mange syge hunde med alle mulige defekter, tænk på feks. Schæferhunden, blandt en hel masse andre, for 100 år siden var det en sund hund og i dag???

Jeg selv, er registreret i såvel vores lokale kennelklub som schæfer hundeklubben under navnet “Schæferhaus” men havde dårligt avls materiale fordi tæverne var for små vaginalt til at modtage hannen og problemer med at føde, så det skete to gange og jeg kastrerede hele bundtet ud fra den betragtning at hvis hundene ikke er i stand til at tage hannen og føde naturligt, så er det ikke rigtigt og derfor skal man lade være…sådan er det….lidt naturlighed , skal der være tilbage…

Et hundeknus til alle og tak for hjælpen…Lise