Costa Rica – 2. december 2009

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Allerførst vil jeg sige MANGE, MANGE TAK for en overførsel af DKK 10.600.00 som er på vej til min “slunkne konto” – tak til Dyrenes SOS, enkeltpersoner som donerer fast og en speciel tak til en person, Inger Larsen, som donerer et større beløb hver måned, uden jer alle, ville jeg ikke kunne gøre noget som helst med alle de dyr, jeg har med at gøre. I disse krisetider, har jeg mange foder-udgifter til hunde og katte, hvor fattige familier ikke kan betale, ikke engang til dem selv og resultatet bliver, at de sætter deres dyr på gaden i håb om, at en eller anden vil tage dem til sig, hvilket er temmelig usandsynligt eftersom vi jo alle er i samme båd, hvis man kan sige sådan.

I går betalte jeg dyrlægen, vet. Mariano i Puriscal, et større beløb, men han har behandlet mig pænt mht. udgifter til operationer, dels kastration af gravide tæve, gadehunde som Natalia har indfanget, 6 kattedamer, påkørte hunde, vaccinationer af en 15 hvalpe plus et par voksne, hormonbehandling af en tæve der fik 8 hvalpe for en 3 mdrs tid siden og er på vej i løbetid igen, medicin etc. Nu mangler jeg at betale vet. Diego, men det holder sig indenfor rammerne, håber jeg!!!

Lucy, som er fosterfamilie for mine 5 han hvalpe, plus har en 4 hvalpe fra Natalia, går det godt, alle er passet fint og Natalia og jeg deler om udgifterne, dvs. jeg står for de fleste eftersom jeg får donationer og hun betaler af sin lille sekretær løn for dem, hun har med at gøre – alt der har med operationer at gøre, betaler jeg, så hun står for foder, primært. Med hende, har jeg fået et rigtigt godt samarbejde, til glæde for dyrene, og for hinanden, er vi bare to, så kører det faktisk fint, vi kan ikke klare alle gadedyr men mange og hende, Ruth og jeg, er i “krig” med den sidste kastrationsrunde i Puriscal i dette år, som vil blive den 5. december 2009. Jeg har bestilt et stort telt, betaler kun halvdelen af den normale pris, den anden er donation og Ruth lægger hus til, for det er næsten umuligt at finde egnede lokaler med vand og el, og som er store nok til dyr og mennesker.

Jeg har denne gang sat prisen til det dyrlægerne tager pr. dyr, giver rabat til dem der kommer med flere end 2 dyr, gadehunde- og katte, er naturligvis gratis, fra vet. firmaet Lisan, har jeg bedt om ormemidler, cremer, antibiotika etc. som en ven, der arbejder der, vil bringe på selve dagen så nu er der bare at håbe på, at der kommer mange. Jeg har to dyrlæger der hver især, opererer 6 dyr i timen. Fra dette firma, modtager jeg ind i mellem en creme, Clotrimazol BN, en creme mod svamp, B står for Betametazona, (sår helende hormon) N for Neomicina (antibiotika) og da jeg får cremen i poser, fik jeg den ide, at købe urin prøveglas på apoteket, og så fylder jeg cremen i disse glas til de dyr der behøver denne behandling.

Med hensyn til de dyr jeg har her, så er det sådan, at jeg har hentet en ung tæve, måske er hun ca. 1/2 år gammel og som boede på en kirkegård. Vi har fodret hende i en ti dages tid, men hun er meget angst og jeg kunne ikke få fat i hende, men der på kirkegården, arbejder der en ung fyr, som også fodrede hende, og han fik fat i hende i går og nu er hun her, ikke sårlig tilfreds, hun er vant til at gå frit, men det kan hun jo ikke her i øjeblikket, hun vil løbe væk. Hun vil ikke være i bur, ikke stå i kæde, hvilket jeg udmærket kan forstå, så nu har jeg sat hende i dog-run med 4 andre, deriblandt BETSY som er en rigtig god tæve til nervøse hunde. SALLY er ligeglad med hende, NICK synes hun er sød og PLUTO accepterer at hun hugger hans plads i hundekennelen!!!

Lige nu gør hun, det er dog bedre end at hun hyler, så lige om lidt vil jeg gå over til hende, bruge dæmpende signaler og se om hun vil komme til mig af sig selv. Det tror jeg at hun vil, hun føler sig sikker hos mig, jeg sætter mig i skrædder-stilling og putter hende mellem benene og så aer vi og snakker blødt. Den unge fyr kalder hende PINTA og jeg vil høre ham om han evt. vil adoptere hende efter hun er blevet steriliseret. Hun er ekstrem tynd, men jeg håber på at få hende op at stå, inden den 5. december, så bliver hun opereret sammen med de 3 tævehvalpe jeg har bag ved gæstehuset, sammen den famøse WILLY. Denne dag henter jeg også 3 tævehvalpe hos Ana, så hun kan få dem afsat, moderen, en gadehund der løber efter biler, gav jeg en hormon-indsprøjtning i går, den varer en 3 måneders tid. Så med hende, har vi lidt tid til næste kastrationsrunde.

Denne gadehund, SAMY, hedder hun, gik med en lille hanhund, en lidt ældre fyr der blev påkørt for ca. 10 dage siden og som bare havde det så dårligt, kunne ikke gå p.g.a. smerte, men havde ikke brækket noget men hele hans “indre” system, tarm, mave, lever etc. var en stor “pære-vælling” og vet. Mariano, troede først at han bare havde en abcess, indtil han åbnede og så “all the damage”. Ham har jeg i en kæmpe kennel, havde ham først i gæstehuset men der “kvitterede” han min indsats for at hjælpe ham med at spise trådnettet i døren, så der røg han hurtigt ud og vil åbenbart gerne være i buret.

Jeg har ham under behandling men desværre har operationssåret åbnet sig en to cm. og da huden er fortykket ved såret, så er der ikke andet for, end at vente til at det lukker sig indefra, jeg give ham cefalexina, (antibiotika), plus noget antiinflamatorio, Stich-spray plus antibiotisk creme. Som vet. Mariano sagde, havde det ikke drejet sig om en zaguate (urhund) havde den aldrig overlevet de ti dage i den forfatning den var i, disse hunde er utroligt stærke, kan drikke råddent vand, spise råddent mad, tåle stærk smerte og de overlever. Masser af de hunde, har i hele deres liv, aldrig fået ormemiddel, de er helt fantastiske “sat sammen”. Jeg var meget bekymret for den lille han, han havde ikke leveret noget afføring i 2 dage, ej heller urin og det er nødvendigt efter operation, at disse ting sker, så min glæde var stor i går aftes – at se en fin prut ligge der hvor jeg havde lagt avispapir plus noget brugt hø, det var åbenbart det, der skulle til.

Den lille er også noget af et nervøst gemyt, men nu har jeg ham da såvidt, at han vipper med halen når jeg kommer, nok fordi der vanker godbidder og appetitten er der ikke noget i vejen med, det er det jeg siger, spiser dyrene, så får jeg dem op at stå. Jeg påtænker at beholde ham til han er helet op og så går han tilbage til skolen, hvor han bliver fodret og bor, der er han glad og børnene for ham, problemet er, at nu får ungerne snart sommerferie i to måneder og hvem skal så fodre ham??? Nå, det er et problem der kan løses, jeg kende en del folk der og de vil bestemt hjælpe ham…og mig!!!

Der er enkelte der har spurgt, hvordan jeg har tid til at skrive lange “epistler” til siden, men dels skriver jeg hurtigt og jeg skriver ikke alt på samme dag men tager en time her og der, alt efter tid, lyst og lune og ovenstående skrev jeg for nogle dage siden. og i mellemtiden er der sket en del nyt bla. med den lille sorte hanhund, som var i bur ved gæstehuset.

Jeg fodrede ham og de andre en morgen, og han blev lukket ud og lå helt stille og roligt. Natten før var der en del larm, alle gøde og jeg gik i nattens mulm og mørke over med lygte for at se hvad der var i vejen og mindsandten om jeg ikke ser den lille løbe rundt uden for buret, ved ikke hvordan han har fået lågen op, men ude var han og var ikke stukket af, derfor lukkede jeg ham ikke ind i buret igen. Det var i søndags og da Maria, som hjælper mig et par timer om søndagen med alle dyrene, kommer og fortæller at hun ikke kunne finde ham, tænkte jeg, “naah, han har nok lagt sig til at sove et rart sted, kommer nok når han bliver sulten”. Han var væk i nogle timer og så begyndte vi at lede men hunden var væk!!! Om aftenen kom han heller ikke og nu blev jeg så nervøs, for han er jo syg og skal have sin medicin, plus han halter og render rundt med det ene operations sår åbent helt ind til kødet !!!

Jeg lukkede ikke et øje hele natten, vi har næsten fuldmåne og vi har vildhunde (coyotes) som ville ondulere ham , lige der!! Jeg tænkte, han kunne være faldet i et hul og ikke komme op selv, jah jeg tænkte alt muligt… Mandag morgen, lavede jeg nogle papirer med info om ham, at hvis han var blevet set, så skulle man kontakte mig og jeg ville give en belønning til dem der havde ham eller kunne fange ham. Marito blev sendt i byen for at hænge disse infos op, jeg ringede rundt til en masse for at høre om de havde set ham etc. Uwe og jeg skulle til Puriscal og på hjemvejen, hægte jeg info op mht. kastration på lørdag og der kommer der en gut på en 12 år og spørger “er du Lisa??” Jeg er Daniel, Lucys søn og jeg sagde “Daniel, der er sket noget frygteligt for den lille sorte hund er stukket af, og vi kan bare ikke finde ham” og ved Gud, om drengen ikke siger, “han er på skolen, han har selv fundet hjem!!! “!!

Jeg blev så glad, kunne kysse hele verden, og jeg gik op på skolen, og der lå han og sov lige til jeg kom!!!! jeg kaldte på ham, og da han så mig, har han sikkert tænkt “hende der, gider jeg ikke, hun lukker mig bare i et bur og kommer ækelt spray i mine sår, så Fanden tog ved ham og han løb væk og gemte sig. Ok, Marito var kommet i mellemtiden og ham sendte jeg af sted til Puriscal for at købe medicin og jeg aftalte med kokke konerne på skolen, at de skulle give ham medicin etc. eftersom han jo helst ville være der, hans hjem, og det var alt i orden. Vi talte om at det var helt fantastisk at han har kunnet finde vejen, her fra os og til San Antonio er der dels langt, op ad bakke og med mange muligheder for at “gå forkert” og hvor han skulle vælge, “går jeg her til højre eller venstre”.

Jeg kørte igen, men da Marito ville aflevere medicin etc. hos konerne, fik han at vide, at skoleinspektøren under ingen omstændigheder ville have ham der, så Marito måtte tage ham med hertil igen og nu har jeg puttet ham i re-habben hvor han har det godt og har sluttet venskab med min “assistent” Barsina som altid er god ved nye hunde der. Hans trængsler er ikke forbi, for om lidt kommer vet. Mariano, skulle være kommet i går, men havde noget emergnecy og jeg ringede til ham i morges og sagde at han skulle tage noget lidocain med (lokal anestesi) og nål og tråd til at lægge et evt. sting eller to så såret kan lukkes lidt og hele op lidt hurtigere.

Han kan ikke lukke såret helt, der er jo bakterier og jeg tror ikke, at den lille er kandidat til en ny operation, hvor man skal skære hud fra, så man kommer ind til det friske. Jeg har ondt af den lille men har fortalt ham, at lige så snart såret er lukket, kommer han hjem og Daniel har sagt, at han vil fodre ham over sommerferien. I parentes bemærket, den lille er nu mægtig glad for at se mig, kommer af sig selv og vipper med halen og så kæler vi og sludrer…..

Så, nu har vet. Mariano været her og syet den lille op med 3 sting. Yadira havde fejet fint, (et vindstød med støv, kan blive et problem i såret). Marito havde hentet mit operationsbord og alt var klart, vi manglede kun hunden, som jeg bad Marito om at hente men det gik ikke, den lille var bange og bed ham så jeg gik ind i buret, satte mig ned, gabte lidt (dæmpende signal) og han kom glad og frejdig hen til mig, så aede vi lidt og jeg løftede ham op, ingen problemer der. Han fik en pre-anestecia og blev rolig, ikke helt bedøvet men “halv-vejs”!!! Mariano mente at vi lige kunne prøve at sy 3 sting uden lidocain og den lille tog det fint, rørte ikke på sig, kun lidt da han, med skalpel, kradsede lidt op på den gamle sårkant, således at huden er frisk og kan gro sammen. Det andet store ar under bugen, tog han 3 sting ud ad, 2 blev tilbage for at holde lidt på skindet og dem kan jeg pille ud om et par dage.

For en ti dages tid siden, var jeg til “World Woof Tour” med Oscar og hans ejer, Joanne. Min veninde Patricia stod for arrangementet her i landet og det var flot sat op, desværre uden ret meget presse, så der kom få folk til de ca. 40 hunde, der var sat til adoption. Der var en del aktiviteter, bla. kom narko politiet og viste deres hundes kunnen, de havde 2 med, min gamle hundetræner, Leo, om med tre hunde, to til lydighed og en til agility, brandvæsenet kom med 3 hunde der kunne snuse sig til en evt. ildspåsættelse etc. og de få folk der kom, var meget tilfredse. Jeg selv var hæs af at snakke med folk, egentlig gider jeg ikke den slags foranstaltninger, men Patricia insisterede på at jeg kom, hun syntes at min lille organisation “urhundens venner” skulle være præsenteret, så jeg kom for at fortælle om Turid Rugaas dæmpende signaler, så jeg havde dagen inden, købt karton og tusch, en stok til at sømme karton fast på og så dampede jeg af.

Jeg havde malebøger med fra SASY og tog fat i enhver unge jeg så og gav dem en bog og havde de en god ven, en til ham eller hende også, sagde til forældrene, at de skulle “medundervise” deres børn og jeg personligt ville garantere, at fulgte ungerne rådet i malebogen, ville de aldrig blive bidt af en hund!!!! Ok, lidt flot sagt men den fes ind…. I kan læse om world woof tour på deres website, et morsomt initiativ fra en ung kvinde fra Sydafrika, som har taget Oscar til sig fra et internat der og nu “tourer” de verden rundt, har været ved eiffletårnet, tash majal etc. sågar canopy´ing i Costa rica,!!! Jesus, ikke noget jeg ville have ladet mine hunde deltage i, men Oscar er nu også en meget, meget speciel hund, han futtede rundt over det hele, sørgede for at hans “mor” var sådan nogenlunde i sigte, men var mest glad for to små tæver i kørestol….I skulle se de to små, de drønede rundt over det hele i deres kørestole, nok de mest fotograferede af alle hunde, (ok, bortset fra Oscar)..kors hvor var de morsomme og havde det pragtfuldt, det var rigtigt dejligt at se, at også en handicappet hund i kørestol har et godt og morsomt liv……

Overskuddet fra foranstaltningen skulle gå til Patricias shelter men som så ofte, “utak er verdens løn” og hun endte op med et underskud som hun selv betaler, hun har dog fortalt mig, at det holder sig indenfor rammerne men mangel på presse, er nu virkelig et problem, jeg sagde til hende, at næste gang der er noget større under opsejling, så få fat på pressen først, så de kan informere, og så gå i krig med foranstaltningen, ellers sker det samme igen, det er det samme som at have en kastrationsrunde…. enten uden doktor eller uden lokale, jeg mener, så er man jo lige vidt!!!

Nå, nu tror jeg at jeg vil slutte for i dag, således at jeg, hurtigst muligt, kan få sagt TAK til jer alle som støtter mig i mit arbejde og jeg fortsøtter med at skrive, her og der, inden jul……..ha det dejligt i den søde juletid, stemningen savner jeg men i hvert fald ikke vejret…..Jesus, vi har 27 graders varme og jeg har det lidt småkoldt, tro det eller ej….25 år i troperne gør blodet tyndt og man fryser let…

Masser af julehilsener til alle og knus fra Lise