Klinikken i Dharamsala – 7. november 2006
Af Dyrlæge Robert Hellebek
Der kommer skam mere info her fra Dharamsala. Der har selvfølgelig stadig været en hel del organisatorisk at ordne, men det meste er da ved at være på plads. Samarbejdet med Tibet Charity og Gunver er exellent. Gunver, som er leder for health-afdelingen, er virkelig fantastisk.
Vi har nu fået lavet et turnus program for de forskellige steder vi tager hen i lokal området for at behandle og operere dyr. Det betyder, at vi om formiddagen tager til et af disse steder og udføre diverse behandlinger “on-site”. Stederne, hvor vi tager hen stiller så lokaler til rådighed. Enkelte steder bliver vi dog nødt til at sætte en camp op da det er alt for langt væk fra Dharamsala.
Klinikkens åbningstider ser sådan ud:
Mandag – fredag: Fra 8-12 er der operationsprogram enten på klinikken eller i marken.
Fra 14-16 er der åben konsultation for alle.
Weekend lukket.
Vi skulle jo også gerne nyde det smukke Himalaya og den dejlige befolkning. Så selv om vi er i Tibet charitys hus, er det ikke kun for tibetanere – alle er velkomne.
I dag var vi nede i Dharamsalas største slum for at vaccinere, skab- og ormebehandle de hunde der holder til der. Dette projekt har det formål både at behandle hunde, men også mennesker får gavn af dette, i det at hverken hunde eller mennesker får rabies, som overføres ved bid fra hund til menneske. En del af de beboerne i slummen bliver bidt af hunde og enkelte er døde af rabies. Mange af dem har også skab og orm. Så ved behandling både af skab og orm, er infektionskilden til disse sygdomme minimeret, så meget som muligt. Skab er den tredje hypppigst forekommende sygdom hos befolkningen i slummen. Ved at behandle hundende for skab forsvinder sygdommen langsomt fra området, da infektionsvejen kun er mulig fra hund til menneske.
Mange ejere opdrager ikke deres hunde, og den eneste motion mange af de private hunde får er, at få lov til at stå på balkonen eller altanen hele dagen. En del af dem har dog også diaetetiske problemer samt vitamin- og mineralmangel, da hundene får menneskemad. Desuden har der indtil nu ikke været en ordentlig klinik til at tage sig af folks private hunde. Så en del døde efter sygdom.
Gadehundende i den øvre del af Dharamsala ser dog meget bedre ud end i den nedre del. Den tibetanske del af byen er den øvre og den indiske del er den nedre. Der har før været camps for gadehundende i den øvre del af byen, og det bærer stadig sit præg – heldigvis. Tibetanerne fodrer dog også hundende (og bare generelt alle dyrene), hvilket inderne ikke gør.
Det kan være enten gadehunde som vores hundefanger fanger eller folk bringer dem selv. Vi er begyndt at have rigtig travlt på OP-programmet, så det bliver godt at få et par dyrlæger mere herned. Der er rigtig mange, som allerede har bedt om vores hjælp i forskellig områder af Kangra (Distriktet hvori Dharamsala ligger).
Vejret er dejligt. En masse solskin, men om aftenen er det begyndt at blive koldt. Vinteren står efterhånden for døren.
Mange hilsener
Robert i Dharamsala