Opdatering fra Polen

Mens vi herhjemme arbejder for at få kontakt og sende midler videre til de shelters og organisationer, som p.t. hjælper de ukrainske dyr, er Anne, dyrlæge og bestyrelsesmedlem, taget til Polen for at se nærmere på situationen. Anne har netop sendt denne opdatering hjem til os:

Vi ankom til Polen i går, hvor vi besøgte et internat, KTOZ, lidt udenfor Krakow, som modtager mange af hundene og kattene fra den polsk-ukrainske grænse.

Det er normalt et stort internat med god plads, men nu er det fyldt – for ikke at sige overfyldt. Alle dyrene, der ankommer fra Ukraine, skal sidde i karantæne, før de må komme videre til andre steder i Polen eller resten af Europa, da der jævnligt er tilfælde af rabies i Ukraine, og dyrene altså udgør en risiko.

KTOZ opfordrer indbyggerne i Krakow og omegn til at adoptere nogle af de hunde og katte, der i forvejen sidder på internatet, så der er mere plads til de dyr, der ankommer fra Ukraine, og der var da også to hunde og en kat, der fik nye hjem, mens vi var der.

I dag tog vi videre mod grænsebyen Medyka. Der er flere organisationer, der hjælper de dyr, der kommer over grænsen.

En af dem er Centaurus, som administrerer et slags modtagecenter for hunde og katte. Centeret består af en flok opvarmede skurvogne på en gammel landejendom. Der er ingen rindende vand, men der er elektricitet fra et par generatorer.

Frivillige af alle mulige nationaliteter kører over grænsen med fornødenheder til både mennesker og dyr (alt fra hygiejnebind til hundemad) og tager både mennesker og dyr med tilbage til Polen.

I går var der blevet evakueret en shelter nær Kiev. Det tog næsten 30 timer at hente Yullia (den ukrainske shelterbestyrer) og de 50 hunde og katte. Alle dyrene blev tilset af en lokal dyrlæge i går, og lige nu er Yullia igang med at finde ud af, om hun kan leje en gård eller lignende, så hun kan have dyrene i karantæne “derhjemme” i stedet for på modtagecenteret.

Vi har kun været her få timer, men vi har allerede mødt rigtig mange forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, baggrunde og erfaring. Fælles for alle er, at de vil hjælpe dyrene.

Forholdene er temmelig langt fra forholdene ved en dansk organisation. Her er masser af vilje til at hjælpe, og der er transportbure, hundesnore og andre donationer i massevis. Men der er rigtig mange dyr på ikke særlig meget plads, og hygiejnen er ikke altid helt i top. Men igen, en del af de frivillige har ikke nødvendigvis erfaring med at holde så mange dyr tæt sammen, og det kan være svært at forklare, hvor vigtigt det er fx at spritte hænder, når man går fra en container med hunde til den næste.

Modtagecenterets “klinik” er overraskende veludstyret med medicin, selvom man godt kan se, at det meste er donationer fremfor målrettet indkøb – der er fx medicin til visse stofskiftesygdomme, som kun kan diagnosticeres ved blodprøver (og der er ikke mulighed for at få analyseret blodprøver).

Min første eftermiddag er gået med at tilse de dyr, der er her – der er blandet andet en hund med brækket ben, som er blevet opereret hos en dyrlæge i Ukraine, men som skulle revurderes. Der var også en enkelt kat med snotnæse og løbeøjne.

Da det var klaret, var der masser af hunde, der kunne luftes og masser af kattebakker, der kunne tømmes.

Og så venter vi ellers på, at der igen ankommer dyr til modtagecenteret. Alle dyr tjekkes af en dyrlæge, inden de kommer videre til polske internater for at komme i karantæne. Det er normalt en polsk dyrlæge, der kommer med et par dages mellemrum og tjekker dem, men mens jeg er her, er det mig.

Her til aften gik vi en tur hen til grænseovergangen, hvor folk hele tiden ankommer fra Ukraine – med og uden dyr. Der er folk fra hele Europa klar med mad, vand, slik og små pakker med fx shampoo og deodorant og meget andet.

Det er virkelig en situation, der på mange måder gør stort indtryk.