Kritines anden uge i Grenada

Kære læsere.

Så er endnu en uge passeret, og jeg har haft 2 ugers jubilæum her i paradis, bedre kendt som Grenada. Den sidste uge har, ligesom den første, været utrolig begivenhedsrig og udfordrende.

Jeg har udført mine første operationer hos GSPCA – både sterilisation og kastration af hund, som forløb uden komplikationer. Det er over 2 år siden, at jeg har neutraliseret hunde, så jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå. Heldigvis viser det sig, at det er ligesom at cykle. Jeg var alene kirurg, men kunne altid tilkalde hjælpe, hvis nødvendigt. Det er virkelig rart, at der er tiltro til ens evner her, men at man samtidig kan få alt den hjælp og rådgivning, som man har brug for.

Alle de patienter som jeg skrev om i sidste uge, er her ikke mere. Den trebenede hund, Drama, har fået det så meget bedre af sin fysioterapi og kost, at han nu spurter rundt på sine tre ben, uden at virke generet på nogen måde. Nu håber vi bare, at ejeren kan tage sig ordentligt af ham, selvom hun er en kvinde med få ressourcer.

Finn, den unge herreløse hanhund med ekstern skinne, er kommet i pleje hos en dyrlægestuderende. Hun vil komme ind med ham, hver gang hans bandage skal skiftes og så ellers hjælpe med, at få ham adopteret.

Tilsidst var der Barfi – hunden som havde åbnet sit eget kastrationssår. Ham kommer vi nok til at følge lidt tid endnu, desværre. Vi sendte ham hjem over weekenden, i håbet om, at ejeren kunne holde ham fra, at prøve at komme til sit sår. Han var fuldstændig dækket til af bandage og havde en krave, da han blev hentet i fredags. Alligevel er det lykkedes ham at kradse sig selv så meget, at han nu har fået to dybe sår på begge sider af ryggen, og hans kastrationssår ser heller ikke for godt ud. Vi har ikke indlagt ham, men han har været her et par gange i løbet af ugen til bandageskift, hvor vi også har prøvet at få ejeren til at forstå, hvor vigtigt det er, at hun holder øje med ham hele tiden. Nu må vi se, hvor godt det er lykkedes.

I sidste uge fortalte jeg om alle de hvalpe vi har til adoption, og hvor de fleste faktisk blev adopteret i løbet af ugen. Den nye uge startede så med, at jeg søndag morgen åbnede min dør og dér, på mit dørtrin, stod der en papkasse med en lille hvalp liggende i. Nogen havde altså sat kassen der, i håb om, at GSPCA ville tage hunden til sig. Det gjorde vi selvfølgelig, og jeg brugte min søndag på, at give hvalpen et bad, mad og vand, og fjerne frygtelig mange fede flåter. Hvalpen hedder nu Gwen, og er blevet lederen af hvalpe-slænget. Senere den dag blev der fundet én til hvalp et sted på øen, som vi hentede hjem, og mandag blev der dumpet to mere ude foran klinikken. Denne weekend er der så blevet fundet to hvalpe, som åbenbart er af samme kuld, som dem der kom til os mandag, så lige nu er der fest i hvalpegården. Vi håber, at de alle kan blive afsat hos nogen søde familier.

Endelig vil jeg fortælle om en ny patient, som har fyldt meget i denne uge. Hans navn er Google. Mandag fik vi en opringning fra hans ejer om, at Google ikke havde spist siden fredag, og at han havde kastet op i 2 dage. Da ejeren ikke selv kunne bringe hunden, måtte vi køre hjem til ham. Ejeren var meget venlig og virkede som en fornuftig mand, men han kunne ikke finde ud af, at passe på sin hund – det var tydeligt. Google var ekstremt underernæret, og han stod bundet til en kæde i en garage, helt alene uden nogen kontakt til hverken andre hunde eller mennesker. Da jeg nærmede mig ham, var han også meget tæt på at bide mig.

Vi kunne ikke undersøge ham på stedet, så med mundkurv på måtte vi bringe ham tilbage til klinikken. Her blev han testet positiv for hjerte/lungeorm og flåtbidsfeber. Senere sendte vi ham derfor hjem med medicin mod dette, samt en opsang til ejeren om, at tage sig bedre af sin hund. Dagen efter fortalte ejeren, at Google havde det meget bedre. Onsdag kom han dog tilbage. Han var begyndt at kaste op igen, og havde det meget dårligt. På klinikken fik han et krampeanfald, hvilket gjorde, at vi sendte ham til universitetshospitalet, der kunne udrede ham, men også tage sig af ham natten over.

Næste morgen fik vi at vide, at de på røntgenbillederne havde fundet et fremmedlegeme i hans tyndtarm, som akut skulle fjernes. Ejeren havde dog ikke råd til, at de udførte operationen, men da GSPCA er billigere, gik han med til, at vi opererede Google. Operationen forløb uden komplikationer, og i hundens tyndtarm sad der et stykke af en majskolbe. Google er nu indlagt weekenden over.

Jeg tager mig af morgen- og aftenmedicinering, og han er nu en meget glad og livlig hund. Lidt for livlig faktisk. I fredags bed han mig, da han troede, at jeg ville tage hans mad fra ham, og i morges gentog det sig så. Sådan noget bliver taget meget seriøst her, så jeg er blevet udsat for diverse antibakterielle behandlinger. Jeg kan dog ikke bebrejde hunden noget, for han er vant til at sulte, så når han tror, at nogen forhindrer ham i at få mad, er det klart, at han vil prøve at gøre alt for, at dette ikke kommer til at ske. Man skal heller ikke nærme sig mig, hvis jeg er blevet forhindret adgang til mad.

Det var lidt om mit arbejdsliv, men jeg vil også berette lidt om den anden del af livet – fritidslivet. Også denne del byder på mange nye og spændende oplevelser. Grenada er utroligt diverst, så der er meget forskelligt at se og tage sig til. Lige fra sejlture til vandreture, fra dykker/snorkelture til vandfaldsture, fra romsmagning til chokoladesmagning osv osv. Mulighederne er mange. Jeg har slet ikke prøvet alt endnu, da det eneste jeg har tid til i hverdagen efter arbejde, er mit daglige dyp i det caribiske hav til de smukkeste solnedgange.

Heldigvis har jeg mine weekender, hvor jeg får oplevet lidt mere af øen og havet.  Folk er virkelig søde og hjælpsomme her, og selvom der bliver råbt lidt efter “hende den høje lyshårede pige på gaden”, så føler jeg mig på ingen måde chikaneret. Folk er bare nysgerrige og meget ligefremme. Alt er generelt meget let og ligetil her. Det er let at komme i kontakt med folk, let at få venner, let at handle og let at transportere sig fra A til B. De lokale minibusser kører hele tiden, og man kan bare hoppe af og på som man vil for kun 7,5 kr.

Håber, at den næste uge også bliver let, men med små spændende udfordringer undervejs – det skulle jo nødigt gå hen og blive kedeligt her i Caribien…

Mange venlige hilsener

Kristine

---