Nyt fra Lise i Costa Rica

Allerførst vil jeg sige til lykke med det flotte resultat af “kastrations-runden” i Thailand. Jeg har naturligvis fulgt med på siden og kan se at der i princippet ikke er stor forskel på der og her i Costa Rica.

For 20 år siden organiserede jeg min første “massive kastrations-runde” med 15 dyr, hvor jeg på knæ bad folk om at tilmelde sig, jeg gik og bankede på døre og Gud hvor var jeg stolt over de 15 hunde og katte som blev opereret. Som tiden er gået ligger landet anderledes i dag hvor folk rent faktisk opsøger datoer til kastration hvor de kan få deres dyr opereret for ca. DKK 100.00 pr. dyr og der er rabat hvis man medbringer flere end to. Vi uddeler information omkring pasning af dyrene efter operation, tilbyder antibiotika til en billig penge som folk køber, og for han-hunde skal der lidt ekstra til for at tage opsvulming omkring såret og som tæver normalt ikke får. En haveslange med koldt/køligt vand omkring såret gør underværker og kold/frossen kompres med kamille-te ligeså.

I året 2015 opnåede vi et resultat af 863 dyr, fordelt på 11 kastrationsdatoer, den mindste var med 25 dyr og den største 115 dyr, en 78 dyr pr. runde hvilket er godt gået med een dyrlæge, han medbringer en 2-3 hjælpere som er næsten fuldt-uddannede dyrlæger og som skal have noget praksis i dette arbejde, hele processen  omkring hvem gør hvad og hvornår og når dette er indarbejdet i et team, så går det strygende derudad, vi andre almindelige “dødelige” står for pasning af dyrene i opvågnings-fasen. Vet. Blas er den eneste der opererer og syr sammen, det har jeg bedt ham om år tilbage hvor jeg havde problemer omkring syning da de næsten uddannede havde en anden ide om hvordan man laver kun et enkelt sting for at lukke såret.

Her hos mig har jeg nu “kun” 24 hunde, min bedste hunde-veninde har omkring 70 og en anden 480 hunde!!!! så som I kan se, har jeg det “rene luksus” som hænger sammen med at jeg siger nej til dem der ringer og beder om at jeg henter dyrene. For et par dage siden blev jeg ringet op af en kvinde, hvis søn havde hentet en tæve med 10 hvalpe, tæven er American Stafford, hannen ved vi ikke noget om, hun fødte på en mark, hvor hun havde lavet en rede i form af et hul i jorden. Tæven er venlig overfor mennesker og måske bringer hun dette gen til sine hvalpe, vi har temmelig mange problemer med denne race, pittbulls ligeså, her i landet, hvor små børn bliver bidt, indtil videre i år er vi på 3, alle 2-årige, hvor forældrene ikke passer på deres unger, de små tager/leger med hundens mad, kigger den direkte i øjnene og griner…… (viser tænder) ikke noget for sådan en type hund som i virkeligheden er en dejlig hund, hvis den får noget opdragelse af folk der forstår, hvordan den er sat sammen og ikke som de bliver holdt her,  i en lille kæde og uden mulighd for at bevæge sig. Konen lod den løs og det første den gjorde var at slå naboens papegøje ihjel som gik og kiggede efter lidt godbidder i græsset…..såh, nu er der nabostrid. Jeg kan- og vil ikke tage denne tæve med 10 hvalpe, jeg har ikke plads og henviste konen til en organisation som tager sig af rescue af denne race som de kender og ved hvor,  og til hvem, disse hunde kan placeres.

Jeg har haft et godt held med adoption af Benji som fik et godt hjem hos en hindu familie, de havde adopteret en gadehund, som var SÅ meget gadehund at den kun ville være på gaden og familien ville have en “sofahund”, hvor Benji passer fint i billedet og nu har Benji lært sin “veninde”, hvor fedt det er at ligge i sofaneseren og lege sammen…

Naturligvis hjælper jeg her og der alt efter graden af nød!! Jeg hentede en tæve, Teresa, og bragte hende til sterilisation samt at få fjernet flue-mider som hun havde over hele kroppen. Ideen var at hun skulle steriliseres og under narkosen skulle disse døde mider fjernes. Min dyrlæge var ved at opgive ævred da hun så over 50 mider fordelt på hele kroppen af hunden, de fleste på ryggen hvor hun jo ikke kan nå og få slikket dem af og da dyrlægen pressede dem ud, blødte hunden så kraftigt at der kunne være tale om erhligia som via test viste sig at være tilfældet. OK, 1 måned her med medicin. Jeg puttede en gammel t-shirt over hendes krop, bandt det sammen med maskin-tape så nye fluer ikke kunne komme til og lægge nye æg. Hun tog på i vægt eftersom hun fik god mad og råt kød til at tage pillerne….MEN det viste sig at hun var gravid med 10 hvalpe som blev  bort-operet før de blev for gamle til  ikke at foretage denne operation, dvs. omkring en måneds graviditet. En tæve tager ca.63 dage fra kontakt med hanhund til fødsel.

En lile tæve med 5 hvalpe blev “afleveret” hos en nabo  i en kasse!!! Hun tager på arbejde kl 5 om morgenen og kommer hjem kl 21 om aftenen og kan naturligvis ikke passe mor og hvalpe.  Well, here we go again…jeg fik fat i en indianer-kvinde via en hunde-veninde som kunne være foster-familie for tæven og de små,  jeg giver foder og mælk og har lige betalt for vaccine til mor og unger som jeg har taget fra donationen fra dyrenes sos. Moderen til hvalpene plus 4 katte er netop blevet steriliseret privat ved en anden dyrlæge som tager DKK 100.00 pr hund/kat selvom vi ikke taler om ”massiv” kastration hvor det kan gøres for samme penge på grund af mængden af dyr, anestesi er dyrt men da en kat betaler det samme som feks. en hund på 40 kg, så udlignes det på den måde og derfor kan vi lave ens pris for alle.

Jeg hentede jo lab-hannen, Mike og to små tæver fra gaden, alle blev vaccinerede og de små tæver skulle opereres hvilket ikke kunne blive gjort i første omgang idet de havde erhligia, ergo blev de behandlet for det her og da det var slut efter 28 dage, kom de tilbage til vet. Laura igen og blev steriliseret .  Eet eller andet skete der der, de kom tilbage hertil men de så ikke ok ud, dårlig afføring og puds i øjnene. Begge dele blev behandlet lokalt, øjendråber og noget medicin til at stoppe diareen, de spiste ok og legede og fjollede med de andre dyr. Jeg syntes ikke rigtigt at noget hjalp på situationen så jeg tog begge til check igen og det viste sig at den ene havde distemper på dansk hunde-syge. Hundesyge er et virus som alle dyr kan have eller få via smitte, her hos os har vi jo mange vilde dyr bla. Coyotes, mapaches, zorillos etc. som går rundt på området og kan smitte dem der går frit rundt som igen smitter de andre som er i indhegning. Gud være lovet at vi lever i sub-troperne for dette virus er nemt at eliminere via varme og tør luft og en god omgang klor og sæbe.

Jeg var ved at opgive ævred fordi alle de 25 hunde har een vaccine, nogle har to og andre tre men jeg har ikke noget program om at een gang om året skal der vaccineres, dels fordi det er dyrt og dels fordi  hundene her jo ikke har kontakt med hunde på gaden, altså bortset fra de 4 der går løse. Hunde jeg tager ind kommer ikke engang ind her men først til dyrlæge-check og bliver vaccineret.

Nuvel, Laura kom og vi vaccinerede alle 25 inkluderet rabies, jeg har 5 som kun jeg kan få ” krops-kontakt” med så dem tog jeg mig af, hun giver vaccinen under huden men det tager alt for lang tid med en nervøs/angst hund så jeg giver intra-muskulært og det gør jeg så hurtigt at hunden slet ikke opnår hvad der sker bortset fra et lille prik og så er den potte ude, det lærte jeg for 21 år siden (efter at have øvet mig med vand i en sprøjte og ind i en appelsin det gik) og da det er lidt mere brusk for hundens krop og enkelte hunde får en allergisk reaktion, har jeg altid noget anti-histamin ved hånden.  Den lille med ”full-blow” hundesyge blev aflivet, inkubations-tid for hunde-syge er omkring 14-18 dage, alle spiser ok og afføring er ok så jeg tror jeg slap med ”forhånds-skrækken” idet jeg så i ånden at nu ville de alle dø!!!! Nu slapper jeg lidt af eftersom vi er ovre 20dage og alt ser fornuftigt ud.

Alt for nu, i dag har vi kastration i Puriscal med omkring 82 dyr og af dem er der 18 fra gaden så det bliver lidt af en udskrivning og Gud være lovet, at vi har hjælp fra jer i Dyrenes SOS….mange, mange tak for det….

Et knus til jer fra mig….

Lise