Møde om gadehundeprojektet Thailand 2016

, ,

Møde-thailand-2016Dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital er atter en gang koordinator og deltager i et stort gadehundeprojekt i Asien. Dyrenes SOS, hvor Mogens Hansen er med i bestyrelsen, har modtaget en opfordring fra Soi Dog Foundation i Thailand, hvor de har brug for vores hjælp i forbindelse med et ekstra stort arbejde med deres gadehunde.

Soi Dog Foundation, som er Thailands største NGO vedr. gadehundearbejde, er gået aktivt ind i arbejdet med at stoppe den ulovlige og inhumane transport af hunde til konsum i nabolande som Vietnam, Cambodia og Laos. Efter en meget bestialsk transport, hvor de bliver stuvet sammen i små bure uden mad eller vand i meget høje varmegrader, bliver de aflivet meget inhumant, hvis de da ikke bliver pelset og kogt levende.

Soi Dog Foundation har stor succes med at stoppe disse transporter sammen med politiet, men derefter forestår der et stort arbejde med at behandle samt registrere, neutralisere samt vaccinere hundene, før de kan overgå til nye ejere og foderværter.Vores team skal netop udføre dette arbejde på et stort antal hunde forskellige steder i Thailand, hvor der bliver arbejdet tæt sammen med Soi Dog Foundation, DogChance samt lokale myndigheder.

Vi har samlet et team på ca. 10 dyrlæger samt ca. 20 veterinærsygeplejersker, som tager til Thailand i de første 3 uger af januar 2016 for at arbejde frivilligt og uden løn eller tilskud til ophold eller rejse. Holdet, som også består af et par frivillige som skal dække rejsens oplevelser, var samlet i uge 46, hvor firmaet Kruuse lagde lokaler til et møde for deltagerne.

Mange materialer m.v. er samlet sammen til turen, men der er brug for hjælp til udstyr, medicin og andre fornødenheder på turen, og derfor vil Dyrenes SOS være taknemmelig for et tilskud til dette projekt. Man kan enten støtte via mobilepay på 3020 2437 (husk at opgive dit navn i tekstfeltet) eller via vores shop.

Husk at du og kan støtte ved at dele og “like” dette opslag, således at vi får spredt det til så mange som muligt.