Costa Rica – 14. oktober 2015

Kære alle sammen.

Her en efterårshilsen til jer fra regnvåde Costa Rica. Oktober måned er den mest regnvåde, derefter lidt mindre for til sidst at opholde til vi kommer til apr/maj, hvor vi starter forfra.

Som I ved, laver jeg det meste af mit arbejde via telefon forstået på den måde at folk ringer med et problem som vi så løser, det kan være alt muligt, overkørte hunde, hunde sat på gaden, individuelle kastrationer hvor folk ikke har tid til at vente til den næste kampagne etc. så er der dem med mangel af penge til at fodre deres hunde så der giver jeg en hånd med via en donation fra en veninde, kan hun ikke hjælpe med foder, betaler jeg selv, et temmelig stort indhug i min enkepension men dyrene skal jo have mad, det kan jo være ligegyldigt om dyrene er opereret, vaccineret og orme-behandlet, hvis de dør af sult!!!!

For en uges tid siden ringede der en vis Francisco fra slumkvarteret i nærheden og hvor vi har afholdt 2 kastrationsrunder som var gratis og betalt af dyrenes sos. Han havde fået mit nummer af deres præst og ville høre om jeg var dyrlæge (det tror de fleste) og om jeg kunne ordne papirer således at han kunne tage 1 kat og to hunde med tilbage til Nicaragua hvor han kommer fra. jeg fortalte lidt om div. vaccinationer, rabies som skal være “up to date” dvs. en vis periode inden/efter vaccinen. Jeg henviste til vet. Laura og hørte ikke mere fra ham. Ved totiden gøede hundene som bare pokker, både dem i gæstehuset, hundene her i huset og i re-habben men da min nabo har ca. 70 hunde og en del aktivitet omkring hans arbejde, tog jeg ikke særlig notits af dette. Det skulle jeg have gjort for en anden nabo ringede og fortalte af der var en hund bundet til vores indgangsport og om det var min??? Jeg sagde til ham at han skulle give mig 5 min. således at jeg kunne få de 4 løsgående sat i bur og det tog kun 5 min. men var for sent. en halvstor tæve, godt passet, fin pels etc. havde kvalt sig selv ved at dreje sig igen, igen og igen og snoren hun stod bundet i, kvalte hende. Jeg troede naturligvis at den gode Francisco havde bundet hende, een af dem han ikke kunne betale for men efter at denne historie gik omkring i landsbyen, viste det sig at det var en ukendt person fra  en by en halv times kørsel herfra som havde forespurgt om min adresse, fået den og i god tro, ville aflevere den til een som ville tage hende. I gør jer ikke begreb om hvor trist jeg var, min nabo indvilligede i at begrave hende.

To dage efter, ringede en gammel bekendt som i tidernes morgen adopterede to tæver fra mig. Hun sagde at hun godt vidste at hun kun ringede når hun havde problemer hvilket jeg gav hende ret i og spurgte hvad problemet var. To små tæver, ca. 2-3 mdr. gamle plus en gammel Labrador-han havde søgt ly hos hende og om jeg ikke kunne hente dem. Jeg henviste til William som hjælper gadehunde og han hentede dem. Dagen efter hentede Marito og jeg dem, de var skræmte men så ellers ok ud.

Den gamle lab-han haltede og lå bare der, nul haleviften etc. kiggede bare på mig apatisk. Jeg undersøgte ham, pels ok, manglende fortænder, ikke kastreret, vel ernæret og tænkte ved mig selv, hvem i alverden efterlader en så gammel hund til dens egen skæbne??? Han havde gamle ar fra at være stået bundet i tidernes morgen, en ring omkring halsen hvor een eller andet har lagt en snor eller halsbånd på ham og som de ikke havde fjernet og derfor blev indgroet i halsen, disse ar vurderede jeg til at være i hvert fald 10 år gamle. Jeg tog alle tre til vet. Laura, bad hende om at sterilisere de to små tæver, vaccinere dem eftersom jeg bad om 2 dage til observation , den gamle han bad jeg om vaccine men ikke operation eftersom han er for gammel til det.

Det viste sig at han ikke havde dysplasi, som jeg oprindeligt troede, men at han havde vandret en lang vej og havde råt kød under een pote.  Alle tre har fået en anti-biotika-kur her og er nu sammen med de andre i re-habben, hannen, som er døbt MIKE af mit sted-barne-barn, er allerede adopteret af en venlig mand som sågar tog sig tid til at socialisere sig med ham i fredags inden en rejse på 14 dage og jeg accepterede at tage hannen her i disse dage. De to små tæver er ved at socialisere sig med andre voksne hunde som er venlige , i morgen tager jeg sting sammen med Yadira og så er de klar til at blive givet væk til folk som vil passe dem ordenligt. Mht. MIKE så er jeg i tvivl om hvorvidt han er sat på gaden eller bare går rundt som det passer ham!!! En hund på gaden er ikke nødvendigvis en gadehund men bare een der render rundt og besøger hundevenner, læser “dagens avis”, markerer med en sjat pis for lige at fortælle at her har jeg været!!!

Da jeg hentede ham hos dyrlægen noterede jeg en vis lugt, kunne være en grisestald eller kostald,  assistenterne hos vet Laura kunne ikke lugte det, men jeg har en ualmindelig god lugtesans og selvom jeg hurtigt “bonder” med praktisk taget alle hunde, jah katte for dens skyld også, så er denne MIKE en “mande-hund” som jeg så da Marito kom ind i billedet. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre med denne gamle hanhund, jeg kunne tage ham med til messe på søndag, finde hans evt. ejer, men så er vi jo tilbage på “square one”, han vil gå rundt på gaden og kan blive overkørt etc. så jeg tænker at det ville være bedre at han kommer til den nye ejer som har området lukket….jo mere jeg tænker om det, så tror jeg det er den bedste løsning og desværre for den evt. ejer, hvis vedkommende overhovedet eksisterer!!!

Eugenia og Luisa laver et et godt arbejde og som de siger, “det du har lært os”  og lige rundt om hjørnet i Tabarcia. De laver det arbejde jeg oprindeligt gjorde,  de laver et fint arbejde, jeg er bare i baggrunden med evt. råd og dåd og betaler for de hunde der er uden en ejer og som dyrenes sos betaler for. Et fint samarbejde, de laver arbejdet selv, men har mig i baggrunden og jeg har jer i baggrunden… et helt i gennem et godt samarbejde for dyrene her og TAK til Dyrenes SOS for at muliggøre dette.

Alt for nu, jeg sender billeder i fremtiden, jeg har en del historier men vil være for meget i dag….

En hundehilsen herfra…..
Lise