Costa Rica – 17. april 2013

Graviditeter skaber problemer. Lise fra Costa Rica bliver bombarderet med hunde og katte, som er givet i julegave, men bliver sat på gaden, når de bliver gravide. Derudover har tre graviditeter blandt Lises fire medarbejdere skabt noget af en udfordring.[divider]Kære alle sammen

Nu er det tid til at sende jer alle en forårshilsen og sige MANGE TAK for jeres donation til mit arbejde. Jeg modtog 2.845 USD, som var meget, meget velkomne, idet dette arbejde jo er noget dyrt, men hvad der går godt, kommer ikke dårligt tilbage!

Vi har haft en del kastrationer. Gruppen i Puriscal arbejder uden mig, eller det vil sige næsten uden mig, for jeg betaler for dem, der ikke kan betale selv. Normalt har de ca. 80 dyr hver gang, og er der for langt imellem hver massiv kastrationsrunde, ringer de til mig og beder om individuel kastration, som I betaler for. Jeg har givet ok til det, men kun for tæver og hunkatte, der er gravide eller i løbetid. Hannerne kan vente, til de har en runde igen.

Jeg selv har lige haft en runde hos indianerne med 78 hunde og katte, som blev steriliseret. Temmelig godt gået for de fleste kom fra indianerreservatet. Jeg gav en god pris, det vil sige 60 kr. pr. dyr og en rabat, hvis den samme ejer kommer med flere end to. Det var godt nok noget bøvl med denne runde, idet sportsstedet, vi bruger, var uden elektricitet, og uden elektricitet kan dyrlægen jo ikke arbejde. Dels skal dyrene barberes på operationsstedet, og dels skal der lys til, når det bliver mørkt. Nå, jeg var temmelig nervøs og sagde til Isabel, ”løs problemet, for vi skal altså have elektricitet”. Ok, de har ingen penge, så vi aftalte, at jeg ville indgå med halvdelen af udgiften, hvilket var ca. 200 kr., og det var pengene værd med så mange dyr.

På et tidspunkt meddelte dyrlægen mig, at han var løbet tør for amoxicilina (et antibiotika), så vi ringede rundt for at høre, hvem der havde det. Jeg futtede af sted og købte det. Det er nødvendigt at give dette, således at der ikke opstår komplikationer med hensyn til infektion etc. Normalt har dyrlæge Blas altid antibiotika oralt, men det løb han også tør for, så jeg blev lidt ”mopset” og sagde, at i fremtiden vil jeg ringe til ham dagen før, så han kan tage rigeligt med af disse ting, eller at jeg ville tage det med, fordi jeg bare ved, at folk ikke tager tiden til at købe det, der skal til. Nuvel, pludselig kom der en fyr med en hund, som var blevet kørt over. Det havde han taget hånd om, og tæven så faktisk udmærket ud. Den skulle opereres, men han kunne ikke beholde hende. Jeg spurgte rundt blandt folket, men ingen ville tage hende, så det så ud til at blive mig. Men så kom der en gut, sin ringede til en veninde, og hun tog den lille, så jeg behøvede ikke at tilføje flere til de 25, jeg har i øjeblikket. Rigtigt mange kom og takkede for, at vi kom. Nu om stunder tage diverse dyrlæger i området en omkring 250 kr. for en kastration, så I kan jo godt se, at den pris, vi tager, er så billig, at vi kan få alle med.

I øjeblikket bliver jeg ”bombarderet” med tæver, der er sat på gaden. Det er for så vidt normalt på dette tidspunkt af året. Det er disse hunde og katte (hvalpe og killinger) der bliver givet i julegave, og som nu går i første løbetid, bliver gravide og så sat på gaden, fordi folk ikke gider det med hvalpe og problemet med at få dem afsat. Men ca. 4.000 personer har mit telefonnummer, og jeg hjælper med foder, ormemiddel, mælk, kalcium til moderen etc. men dyrene bliver hos dem. En god løsning og det er blandt andet det, jeres penge går til. Det er en ”win win”-situation, for dyrene bliver hjulpet, og costaricanerne lærer at tage hånd om gadedyrene ,hvilket de kan gøre, fordi jeg hjælper med udgifter, som de enten ikke kan tage eller ikke ønsker at tage, fordi hunden eller katten ikke er deres, men en der står på gaden foran deres hus og beder om lidt mad og hjemmets varme plus lidt ly for sol og vand. De beder faktisk ikke om mere.

Som jeg skrev senest, har jeg ikke flere schæferhunde udover min gamle gadehund Sissi, som klinger på sidste vers. Hun er nu ca. 20 år, og hendes mor blev 21, så måske har hun lidt tilbage, men jeg har besluttet mig for, at hun skal holde så lang tid, hun kan, men ser jeg, at hun har det skidt, må dyrlægen komme her og aflive hende. Jeg afliver praktisk talt aldrig hos diverse dyrlæger. Turen derhen plus stress er ikke nødvendigt. Det er langt bedre herhjemme i vante omgivelser. Sissi var møgskidt. fordi hun savnede mig i de tre dage, jeg var på min første rejse uden for Costa Rica, og det i 14 år. Hvad siger I så? Nå, der er kommet ”hul på bylden” og der skal lidt mere rejseaktivitet til. Noget min mand og jeg praktiserede i mange år, indtil han blev syg.

På hjemmefronten har jeg taget tiltag til, at nogle af hundene, jeg har haft i flere år, nu bor her i huset. Den ene er Betsy, som en indianerveninde brugte en hel dag på at indfange. Hun var gravid og fik sine fire hvalpe her. Den anden er hanhunden Dexter, som jeg hentede hos en dyrlæge, og som havde ”boet” i en transportkasse i mere end et halvt år hos ham, fordi dyrlægen mente, han var aggressiv og ikke egnet til adoption. Dyrlægen er nok noget at det bedste, vi har – specialist i benbrud – og DEXTER har været forpint over det hele; både forben, hofte og bagben, fordi han blev kørt over. Hans familie betalte alle operationer, men ville ikke beholde ham, fordi han jo var aggressiv. Well, jeg sagde til dyrlæge Alfaro: ”lad mig tage en stirrer på ham, og jeg vil sige dig, om han er aggressiv eller ej”, og hvad skete der? Hunden – en hvid boxer -rejste sig på bagbenene og ”omfavnede” mig. Jeg satte mig på hug, og han begyndte at slikke mig i ansigtet. Dexter er ikke aggressiv, men en hund, der holder på sin ret mht. mad og legetøj. Hvad der er mit, er mit, egentligt ikke anderledes end hos os mennesker. Man beskytter det, man har, og er der nogen, der prøver på at tage det, man har, opponerer man. Fuldstændigt naturligt. Dexter har haft erhligia, og jeg er faktisk sikker på, at det er kommet tilbage. Det gør det ofte, så jeg tager ham til et tjek hos dyrlægen for at få lavet en kit-test og så starte hans behandling, hvis det altså er nødvendigt. Han er tynd, men fordi han ikke spiser som han skal. Jeg har lige købt noget puppy-food og nogle vitaminer, så vi prøver lige det først. Der er ingen grund til at fylde en hund med antibiotika, hvis det ikke er nødvendigt. Han har et overdimensioneret hoved – et resultat af fjollede amerikanere, som vil have, at hovedet er stort. Det rene vrøvl – de avler med en ”storartet pedigree”, fordi folk vil have det, men resultatet er, at hunden har ca. 1 cm mellem tænderne og derfor ikke er i stand til at spise som en normal hund. Han kan ganske enkelt ikke tygge sin mad.

Maria, som hjælper mig i weekenden med at fodre og gøre bure rene, meddelte, at hun er blevet gravid og med en del problemer, så hun kan ikke komme mere, men at Yadira, (min hushjælp og hendes søster) vil overtage. Alle tiders tænkte jeg, indtil Yadira kom en morgen og sagde, at nu var hun også gravid. Gud hjælpe mig om ikke også Laura, som kommer om søndagen og hjælper med kastrationer, har meddelt, at hun ikke længere kan komme, fordi hun er gravid og i risikozonen. Indrømmet, jeg vidste sgu ikke lige, om jeg skulle grine eller græde, men har valgt at grine. Alle tre er gravide med ca. 14 dages tid imellem, og den gode Paul er temmelig ”mistænkt”, for de blev gravide fra det tidspunkt, han flyttede ind hos mig. Men det er nok ”amorinerne”, der har gjort sig gældende – disse som befinder sig her i huset. Ja, summa summarum: Ud af fire medarbejdere er tre gravide.

Forleden nat var hundene fuldstændig urolige og gøede som bare pokker. Jeg blev nervøs, for jeg lige havde købt en dyr pumpe til at pumpe vandet op i huset, så jeg tænkte, at der var nogen, der prøvede at hugge den. Det var imidlertid ikke tilfældet. Problemet var, at Tipper, Sara og Nille gik om bord i et pindsvin. Et af dem som ”skyder” piggene af, så turen gik til dyrlæge Laura, som brugte timer på at få piggene ud af såvel mund som indvendig hals på alle tre. Det er tredje gang, det sker, med normalt på dette tidspunkt af året hvor de vilde dyr søger vand, og det ved hundene og ligger på lur. Synd for pindsvinet som skød alle pigge af og derfor er uden forsvar.

Jeg er igang med at forberede en kastrations-runde i Tabarcia. Et sted hvor der kommer mange dyr, men dyrlæge Blas snupper ca. 15 dyr pr. time. Et teamwork med tre dyrlægestuderende, næsten færdiguddannede. De giver den første beroligende sprøjte, sørger for at de tre borde, han arbejder på, er klare, desinficerer hans udstyr etc. Jeg henter de opererede dyr og observerer, om de er ok efter operationen, trækker vejret normalt og stimulerer dem, der ikke vågner normalt. Så bliver de tjekket, får klippet negle, renset ører, hudproblemer bliver efterset, og ejerne bliver informeret om, hvad de skal behandle med. Jeg bøjer mig over hvert dyr ca. 10-15 gange, så I kan godt se, at det er meget, og dagen efter er jeg noget radbrækket, hvilket går over efter et par dage, så det er til at leve med.

Ja, det var vist alt for i dag. Her er regntiden begyndt til glæde for alle såvel planter som dyr. Vi har jo ikke de fire årstider som I. Kun to; tørke eller regn. Vi har det varmt – ca. 33 o C. Fire tukaner har lige besøgt os og ca. 40 små pericos de amor – små irgrønne papegøjer, som I kan købe i Danmark. Ikke noget jeg er særlig begejstret for. Jeg synes, at dyr skal være i naturen og ikke i et bur, hvis det kan lade sig gøre.

En varm forårshilsen herfra til alle. Jeg sender lidt sol.

Lise