TAWESO – 21. februar 2011
Bombesprængninger i Dar Es Salaam kvæster tusindvis af dyr
Mere end 30 mennesker blev dræbt ved eksplosionerne, over 300 personer er indlagt på hospitalerne med kvæstelser, og mindst 4000 mennesker står uden tag over hovedet, og er midlertidigt indkvarteret på et nærliggende sportsstadium.
Det anslås at der er mindst 500 hunde og katte efterladt i de berørte dele af byen og hundredvis af kvæg, geder og får. Området er tillige centrum for en omfattende fjerkræproduktion, og fjerkræ i tusindvis er derfor også ofre for katastrofen.
Der bliver taget godt hånd om de mennesker der er ramt, men de mange dyr er overladt til sig selv, og vandrer rundt på må og få i gaderne, sårede og sultne.
Dyrenes SOS har besluttet at donere 1000 US dollars til medicin til TAWESOs arbejde.