Costa Rica – 4. august 2010

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Idag har vi tirsdag den 3. august 2010 og i lørdags, havde vi kastrationsrunde i Puriscal med 92 dyr, denne gang mange katte, mest hunner og en del tæver. Denne gang regnede vi med flere dyr og havde derfor to dyrlæger med deres assistenter, jah faktisk regnede vi med en 120 dyr men, desværre kom der “kun” 92 og det hænger nok sammen med, at vi har den 15. august 2010 Mors dag og der ønsker “mor” sig alt fra vaskemaskine, køleskab, en ny smart handy etc. alt sammen noget der er dyrt og derfor er der ikke plads/penge til at kastrere en hund eller kat.

Denne gang var der ellers gjort ekstra ud af kampagnen, en dame, Milagros, har kontaktet mig for ca. en måneds tid siden og sagde at hun nu var SÅ træt af gadehunde der lå i hendes have og at nu skulle vi virkelig se og gøre noget ved problemet. Hun underviser børn i Catakismus, forberedelsen til den første Communion og havde god kontakt til præsten, så jeg satte hende i forbindelse med Natalia og hun skrev et indlæg i en bulletin, der går ud fra kirken, ca hver 2. måned. Præsten var målløs over problemet med gadedyrene, vidste ikke at det var et problem, troede at alle dem han så, var familiehunde, der bare gik løse på gaden men han tog emnet gadehunde og ansvarlighed op i hele 3 “misas” og talte til folks samvittighed og bad om at de skulle kastrere og ikke bare sætte deres dyr på gaden. Her er folk jo meget, meget troende og vi troede, at denne besked gik ind og derfor ville der være flere dyr, men det var der så ikke. Jeg tror, at efter Mors dag, så skal folk lige samle lidt penge sammen igen eftersom de har sat sig i skyld for Mors dag, så tager jeg en tur hen til præsten og så prøver vi igen, måske det går bedre denne gang????

Kastrationen startede kl 0800, vet Blas er altid til tiden, men pladsen er lille, han opererer på to borde og vet. Olman tog resten af pladsen, så os, almindelig dødelige, havde meget lidt plads til at overvåge dyrene efter operation så denne gang, blev det ikke til negleklipning, ørerens etc. kun tatovering blev gjort 100 pct. for igen, havde vi en tæve der allerede var kastreret, jeg checkede hendes øre og jo, der var et PC så derfor gik jeg ud til folket og sagde at alle skulle kigge i ørerne og se, om der var en tatuering således at de ikke skulle bruge penge, men specielt at hunden ikke behøver at lide den tort, at bliver åbnet igen og evt. komplikationer derefter.

Natalia og jeg gik så på “hunde-jagt” på bedste stil i parken, hun ved hvilke hunde vi allerede har opereret men der var een, der lige har været i løbetid og hun skulle findes. vi fandt hende men hun blev bange da jeg ville løfte hende ind i bilen så hun bed mig, ikke hårdt og i øvrigt er jeg ligeglad med et par bid, hvis de er “tørre” altså uden hul, er de store, bløder og mange, snupper jeg 5 dages antibiotika og så er den potte ude.

Der hvor Natalia arbejder, er der et par store, unge hanner og de lave noget ravage i egnen og hun er bange for, naboer vil forgifte dem så efter at have afleveret tæven, tog vi ud for at finde dem. Vi fandt dem, jeg “indfangede” dem med dæmpende signaler, foder kan vi jo ikke bruge da de skal være nøgterne til operatonen og jeg så en kat i forbifarten, som også er gadekat, og hende fik Natalia fat i. Desværre rev katten hende, no good, Hun er højgravid og har allerede haft toxoplasmose i den første del af graviditeten, så vi var lidt bekymrede.

Da vi indfangede hannerne, kom der en dame og sagde at hos hendes nabo, en ældre dame på over 80 år, var der en gadehund, tæve, som den gamle dame giver mad, og heldigvis kom den ældre dame hjem, mens vi var der og vi snakkede frem og tilbage om den lille ikke skulle opereres hvorpå hun sagde “det kan man da ikke, hun er jo gravid!!!” Jeg sagde til hende at hun havde ret og at hvis jeg ville hjælpe med foder etc. om hun så kunne passe dem og det ville hun helst ikke, den anden gadehund hun har taget til sig, var også gravid og fik 8 hvalpe!!! Ergo sagde jeg, vi tager hende med og så må vi se hvad dyrlægen siger, MEN det kan ende med en abort af hvalpene og det var hun ked af, men invilligede til slut.

Vet Blas bad jeg så om at komme ud til bilen og han sagde at hvalpene var store og hun ville føde indenfor en uge og DER plejer jeg at stå af, hvalpene er jo færdige og så betragter jeg det som “mord”!!! Jeg var i 7 sind, havde jeg haft plads her, havde jeg taget hende, men det har jeg ikke. Vet. Blas sagde, “Lisa, der er få, men de har kæmpe hoveder og hun vil ikke kunne føde dem selv” og det gjorde, at jeg måtte bide i det sure æble og acceptere. Tæven er lille og der var to hvalpe, kæmpe for hendes størrelse, så måske har vi gjort hende en tjeneste og de 2 uønskede hvalpe!!!

Apropos hvalpe, så kom der en ung pige til mig og sagde, at der var to hvalpe i grøftekanten i nærheden af huset hvor vi havde kastraton. Hun sagde at de bare lå der og at der var mange fluer så jeg gik ud for at se, hvad det her nu drejede sig om og rigtigt nok, der lå to store hvalpe, ca. 3 mdr gamle og de var så bange at de bare lå der, de turde ikke engang løbe væk. Jah, hvad gør man i denne situation, man tager dem med og håber på, at en venlig person vil hjælpe med at få dem op at stå og senere få dem adopteret. Nåh, jeg snakkede med alle og ingen ville tage dem MEN så kom min redning fra en side, jeg ALDRIG ville have troet på!!! Dem der følger med på siden, vil kunne huske den mand jeg troede ville slå mig for jeg tog hans hunds vand, der var ir-grønt, spurgte om han kunne tænke sig en tår og derefter smed jeg vandet ud i en busk og sagde, at jeg håbede at busken ikke ville dø!!! Hans sted-datter Mery, som havde en tæve med til operation (Gud være lovet, den har lige haft 8 hvalpe) havde sagt at hun gerne ville passe dem, men hun bor hos sin stedfar og han ville næppe give et OK…

Jeg tog tyren ved hornene og gik hen til ham og spurgte om han ikke ville give sit OK, det drejer sig om kort tid og så flytter hun og han sagde mindsanten ja og glad var jeg. Hannerne lagde vi under en bænk og der blev de liggende hele tiden, flyttede sig ikke men bare lå der til de faldt i søvn, jeg havde sagt til alle, at de ikke skulle røre dem eller lignende, således at jeg kunne tage dem med mig, når vi var færdige og aflevere dem hos Mery. De to små er ualmindelig fine i stand, jeg ved ikke hvad der har fået ejeren til at smide dem der, normalt smider man tæver men faktisk aldrig han-hvalpe. anyway, jeg købte en sæk foder, noget ormemiddel og de blev afleveret af Laura og mig på hjemvejen, jeg har ikke hørt noget fra Mery og går derfor udfra, at alt er ok???

Vi sluttede omkring 1530 tiden, dyrlægerne dampede af og normalt er det Laura og jeg, der lige checker de sidste inden vi giver ok til, at de kan gå hjem men en ældre hankat ville bare ikke gå ud ad anestesien og vi havde hele tiden haft et problem med en tæve, der åndede vildt og inderligt og hun lå der stadig, hende lagde dyrlægerne i drop og med hende var det et værre bøvl, vi måtte varme hende op med Ruths hår tørrer, og hun lå pakket ind i tæpper etc.

Heldigvis var det en god bekendts tæve og da hun kom for at spørge til tæven, fortalte hun at den netop var blevet overkørt af en bil og det er sikkert årsagen til, at den havde problemer, måske en perforeret lunge eller lign. men det havde nok været smart at fortælle det INDEN operationen, for så havde jeg sagt nej og at vi venter til næste gang.

Nåh, jeg kom hjem, snuppede mig et glas rødvin og så ringede en god bekendt, Christian!!! Hans hund, en hanhvalp, var blevet forgiftet og hvad han skulle gøre. Få hunden til dyrlæge sagde jeg, gav ham de tre numre hos dem i området, men han kunne ikke få kontakt med nogen, ergo sagde jeg, kom med hunden og jeg vil se hvad jeg kan gøre. Jeg troede først at den havde bidt i en giftig frø og behandlede den mod det, vaskede munden, gav den limon, men det første jeg gjorde var, at give den atropin, en anti-dot både mod frøer, ukrudtsmiddel og insektmiddel,( det er det “normale” man bruger her) så ringede jeg til vet. Mariano for at høre dosis af dexametasona, anti-inflamatorio og så gav jeg hunden aktivt kul, oralt, ( det “samler” eller isolerer giften i leveren) som jeg har fra DK, her kan man ikke få det.

Egentligt ville jeg sprøjte B-complex og vitamin E med selen (også hjælp til leveren) men produktet var udløbet, så jeg turde ikke give det. Hunden fik det helt klart bedre, gik rundt og snusede , vippede lidt med halen, så Christian gik hjem og var glad. det var han så ikke dagen efter, for hunden havde fået et tilbageslag og jeg sagde, selv om det er helligdag, så få fat i vet. Diego, han holder aldrig fri og få hunden lagt i drop og med medikamenter. Det skulle så være sket igår og jeg krydser fingre for, at hunden overlever, en sød lille størrelse som bare er hund, som de fleste, MEN har tendens til at skide hos naboerne og det er de trætte af og eet eller andet sted, kan man jo godt forstå det men da ikke til den grad, at de forgifter hunden. I vil se, det kommer der en masse nabo-strid ud ad, Chiristian er “up in arms”, jeg har prøvet at berolige ham og sige, at han er delvis skyld i det, fordi han ikke har lært hunden at gøre sig ren hos ham, det er forholdsvis nemt, man tager hvalpen i snor til et bestemt sted hver gang den har spist og ind i mellem og så venter man og roser, når den gør det den skal MEN, sådan et enkelt råd, følger en costaricaner ikke og så må hunden og ham selv lide under det, jah desværre har vi lang vej igen mht. opdragelse af hunde her, men een eller anden dag , fatter de vel budskabet!!!!

Lige inden jeg afslutter, vil jeg fortaelle at jeg har haft kennelhoste, både i re-habben og i dog-run og 4 af mine her i huset, altså “touch wood”, jeg tror at det værste er overstået men mens det står på, er det en værre historie….alle hoster og det er utroligt smitsomt, går via dræbeinfektion dvs. hoste men også det slim de kaster op fordi de hoster så kraftigt, at de kaster op. Det har holdt mig vågen i 10 dage om natten for gamle Whiskey og gamle Sissi, hostede og hostede og hostede. kennelhoste er “vist nok” en virus, man taler også om microbios i jorden etc. men uanset hvad, så har jeg måtte isolere nogle.

I dogrun havde Tito hosten, og ham har jeg behandlet med antibiotica, Baytril, Lucas fik det også, han fik sprøjter i 3 dage, et produkt man giver grise for de har har utrolig mange problemer med hoste fordi de er så mange på eet sted, de andre hunde fik en tendens men det blev ved det, Sara og Tipper startede og fik Cefalexina men det tog kun det værste, her i huset, har jeg givet gamle Schæfertæve, Flicka, (imorgen 13 1/2 år) og 11 årige Baldur sulfa som preventivt efter aftale med vet. Claudio. Kennel-hoste går i princippet over af sig selv efter en ti dages tid, men man skal passe på at det ikke udvikler sig til bronkitis eller lungebetændelse og forestil jer lige, med 30 hunde og køb af medicin!!! Nåh, jeg tror jeg slap med skrækken og kun få fik hosten, men nu holder vi et vågent øje med de andre og et enkelt host, jah så står menuen på antibiotika.

Alt for nu, jeg holder lige et par dages pause og så går jeg i krig med en kastration i Morado hvor vi jo sidste gang, havde 24 på venteliste, dem ringer jeg til og så må vi se, hvor mange der kommer denne gang…

En sommerhilsen til alle og jeg lader høre fra mig igen på et senere tidspunkt……

Knus
Lise