Costa Rica – 2. november 2009

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen

Her har vi “gang i biksen”, skulle jeg hilse og sige!!!! Alle dem, der laver det samme som jeg, stønner over alle de tæver med hvalpe som folk, enten smider på gaden, eller dem der ringer og spørger om vi ikke kan hente dem, jeg hører til den sidste kategori, for vi bor så langt fra alfervej og en lukket vej, så det er sjældent at vi finder tæver bundet til porten med hendes hvalpe i en kasse, heldigvis da, måske skulle jeg lige sige her…touch wood!!!!

Forleden dag, var jeg i Puriscal og handle og pludselig ser jeg Marito og tænkte ,hvad laver han her??? han så helt forskrækket ud, og jeg tænkte, at der var sket et eller andet med min mand, Uwe, men han sagde, at TIPPER var forgiftet, vidste ikke af hvad og han havde ham i bilen, stadig levende, men i slem forfatning. Naturligvis var der ingen af de tre dyrlæger til stede i byen, så jeg måtte selv behandle ham, på gaden i bilen, first aid, kan man sige. Jeg spurgte om han havde undersøgt hunden for slangebid, det havde han og kunne ikke finde nogle bidsår, det ville normalt være hævet og bløde, grunden til spørgsmålet er, at giver jeg atropin, så forstærker jeg giften og hunden dør!!!

Jeg sendte Marito af sted for at købe citroner og mælk, jeg selv købte en stor sprøjte til at give ham det i munden, en flaske atropin plus en sprøjte til at give denne i/m, intra-muskulært for nu var han gået i krampe. Hjemmefra, havde Marito allerede vasket ham i munden således at giften ikke længere “arbejder” derfra, så nummer to step er citron, og ser man at hunden går i krampe, gives atropin som virker umiddelbart, dvs. med det samme. Da ingen af os vidste hvad TIPPER var forgiftet af, tog Marito babu babu ind til Claudio i San Jose, det tager over en time fra Puriscal, så i mellemtiden ringede jeg til Claudio og fortalte hvad jeg havde givet hunden af medicin, sådan at han ikke giver det samme, atropin skal man være forsigtig med, man giver først 0.2 cc, derefter 0.1 cc og max 0.5 cc.

Nå, TIPPER blev lagt i drop, Claudio kunne ikke sige hvad forgiftningen bestod af, sagde enten frøbid eller ukrudts-middel, lacnate, som folk forgifter hunde og katte med. TIPPER blev indlagt i en dag og han overlevede, heldigvis, han er vores lille “coyote” og højt elsket af alle. Marito og hans tvillingebror, Elbert, gik hele området efter for at finde årsagen, en død frø eller kødstykker med lacnate. De fandt intet, så vi ved ikke hvad der skete…..

Marito og Elbert er i øjeblikket i gang med at lave en indhegning hos Lucy, en sød kvinde der gerne vil være fosterfamilie for mine 8 hvalpe, de blev født den 12. sept.2009, og er nu så store at de spiser selv, og selvom de gerne vil have en “sluk efter” hos deres mor, LISSY, så vil hun ikke. Hun har stadig en del mælk så min ide er, at give Lucy de 5 hanner og selv beholde tæven med de tre hunner, jeg er bange for, at bliver de givet væk før de er kastreret, så kan de ende på gaden for selv om folk siger at de kastrerer dem, (på min regning, selvfølgelig), så glemmer de det osv, og så starter vi forfra. Jeg vil beholde dem her til de er 3 måneder, neutralisere dem og så kan Lucy få dem senere og finde gode familier til dem.

Jeg har sagt til hende, at hun skal vente med at give hannerne væk, til jeg har givet den første vaccine for at beskytte dem, jeg ved at dyrlæger “starter i det små” dvs. først giver man mod hundesyge, efter 14 dage parvo-virus men det har jeg ikke tid til at vente på, hvalpene bliver for store og ikke “nuttede” og så vil ingen have dem, så de får en multiple med det samme når de er ca. 2 1/2 måned gamle, lidt af en “coctail” for de små, men det virker…i den er der mod distemper, parvo-virus, corona-virus og hepatitis, jeg køber den dyre vaccine, her i landet fremstiller man også vaccine men det er det rene vand!!!!Efter en måned får de så forstærkning af den første og så er de beskyttede til man giver den årlige…

Ja, man skal jo høre meget “før ørerne falder af” og ved Gud, om jeg ikke hørte telefonen forleden nat ringe, lige nøjagtig kl. 12.00 midnat!!! Jeg tænkte, det er en eller anden tumpe i Europa, der ikke har hørt om tidsforskel, men det var en ældre dame, Carmen, der spurgte, hvad hun skulle gøre for hendes hund havde en grimt snitsår ved halen, givet af en mand som havde en machete, noget i retning af en sabel, og han havde givet hunden dette snit – 2 centimeter åbent og 2 cm. dybt – og den blødte helt vildt.

Jeg sagde at hun skulle lægge en stram forbinding og give noget smertestillende, spurgte om hun havde noget vitamin K (til at blodet koagulerer) men det er jo ikke noget folk ligger inde med, og det havde hun heller ikke. Jeg gav hende numret til dyrlæge Diego og så ønskede jeg hende held og lykke og lagde mig til at sove igen. Det kunne jeg selvølgelig ikke og næste morgen gik jeg i gang med at finde ud af, hvem denne kvinde var. Det eneste jeg vidste var, at hun bor i en lille by i nærheden så jeg gik i gang med at bruge mit netværk, ringede lidt rundt og fik fat i hendes nummer, fik også fat i hende og spurgte til hunden. jeg brokkede mig gevaldigt fordi som jeg sagde, hvis De henter mig ud af sengen midt om natten, så synes jeg, at det mindste De kan gøre er, at informere mig om hunden og hvad der er sket!!! Ok, Carmen er 83 år gammel, så hun er lidt undskyldt men alligevel. Nå, det viste sig, at de havde taget hannen hen til dyrlæge Mariano (ca. 45 min. kørsel) og han opererede den kl. 2 om natten, såret gik helt ind til benet men ikke længere, heldigvis, at lukke et sår med en rift i en knogle, er ikke nemt, giver altid problemer.

Om aftenen ringede jeg igen til Camen og vi fik en “sludder” på en time (det er billigt at ringe indenrigs i Costa Rica!!!) og den gamle dame, havde fået det man kalder på tysk “Quassel-wasser”, jøsses, hun fortalte mig om hendes liv, hun er analfabet, kan heller ikke regne, har født 12 børn, den yngste er 35 år, en Guds benådelse af børnebørn og oldebørn, altså jeg var helt svedt efter denne samtale også fordi jeg sagde til hende, at hun skulle lære at sige, hvad hun gerne vil, at børnene kunne foretage sig med hende, for som hun sagde, jeg er altid hjemme, går ingen steder, for ingen inviterer mig!!!!

Jeg gav hende en rigtig “pep-talk”, sagde at hun skulle prøve at gøre sig løs fra den tanke, at hendes familie af sig selv ved, hvad hun gerne vil og at hun skulle sige det til dem, for ellers kan de jo ikke vide det!! Nå, jeg venter lige et par dage, så ringer jeg igen og giver videre pep-talks, er der ikke sket noget på den front, tager jeg hende lidt ud, så hun kan få “luftet vingerne” og måske medfører det, at hun vil være begejstret og at familien vil tage sig lidt af hende, det gamle liv!!!

Mens jeg sidder her og skriver, ringer en Audry, det typiske spørgsmål er, “kan du huske mig – jeg opererede en tæve for 3 år siden?” Jeg sagde nej, der er så mange der ringer og vi har kastreret så mange hunde men hvad er dit problem??? En french poodle der slikker sig vildt på testikler og penis men de er ikke noget sår så det kan være alt muligt men nok mest sandsynligt, blære eller nyresten der er på vej ud, eller sediment som lukker for urin-udførsel etc. Jeg sendte hende til Claudio, der har det hele til at se, hvad der er i vejen.

Paulina, en dame jeg ikke kender, ringede og fortalte at deres store hanhund var blevet kørt over og havde et øje hængende ude af hulen, og hvad hun skulle gøre??? Hun ville gerne at jeg skulle tilse hunden, men det er der jo ingen idé i, det er dyrlægearbejde så jeg sagde, at hun skulle få fat i dyrlæge Mariano, så hunden kunne blive opereret. Well, hun kom med en lang forklaring om at hun ingen penge havde, og at det jo nok var dyrt, derefter en længere historie om, at hunden jo var meget stor og ikke ville passe ind i bilen…og til slut, at bilen var gået i stykker!!!! På det tidspunkt var jeg allerede godt muggen, sagde at jeg ville sende Mariano, hvilket jeg gjorde. Hunden fik taget øjet ud, syet sammen, jeg havde sendt Baytril-piller (anti-biotika) med Marito og nu vil hun have jeg skal komme og tage stingene!!! Det gør jeg ikke, har “pudset” Mariano på hende og meddelt, at jeg kommer med regningen som de kan betale i form af keramik. De har et lille værksted og der er nok et eller andet jeg kan bruge…Mariano har, som sædvanligt, behandlet mig pænt, tog kun 160.00 kroner og jeg vil se hvor meget de kan betale….

Wilma, der er fosterfamilie for 4 hunde, ringede og ville spørge hvad hun skulle gøre for en af hendes egne hunde, havde fået papiloma, en virussygdom, der er smitsom og hun havde spurgt to dyrlæger der begge mente, at hunden skulle aflives inden den smittede de andre. Det var jeg ikke enig i, jeg mener, vi er her for at redde dyr ikke slå dem ihjel, så hende sendte jeg ind til vet. Claudio, så han kunne se på hunden og se om han kunne lave vaccine, det alt efter hvilket type papiloma det er.

Jeg har selv behandlet hunde med papiloma, men af den type, hvor væksten er ligesom en vorte og der bruger vi hestehår eller kohår og binder om, således at der ikke kommer blod til og så falder den af sig selv men samtidig, under processen, “vaccinerer” hunden sig selv og danner antistoffer, et trick, Claudio har lært mig for 10 år siden men jo ikke dutter inde i munden.

Ok, hun tog ind selv med sin mand, Claudio tog alle de små “gevækster” ud (mange helt nede i halsen) og lavede en vaccine som hun skulle hente i fredags og give hunden intramuskulært, hun har ikke ringet, så jeg går ud fra, at det har hun gjort. Jeg spurgte hende hvor meget hun havde betalt Claudio og hun sagde ingenting!!!

Hun sagde, at hun troede at jeg ville betale, for havde hun vidst at der var en udgift forbundet, ville hun slet ikke have taget hunden ind til ham.. jah, jah, here we go again, men jeg ved rent faktisk, at de har det meget svært økonomisk som så mange andre i disse tider.

En dame ved navn Lency ringede og spurgte, om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe!!! Hende pudsede jeg Natalia på, som tilbød, med min hjælp, ormemidler og foder for det var problemet, Lency ville gene have dem og jeg har tilbudt gratis kastration til såvel moder som hvalpe, når de er gamle nok. Det var hun glad for og jeg har et problem mindre……

For at par dage siden, ringede en dame og spurgte om jeg kunne hente 4 killinger for de var blevet smidt i en kasse foran hendes dør, men hun har to American Stafford-hanner og de ville ondulere de små. Hende sendte jeg til Elisa, som før har været fosterfamilie for katte og da jeg intet har hørt, går jeg ud fra, det er gået i orden!!

En dame ved navn Alice ringede og spurgte om jeg kunne hente en lille hanhund der var blevet påkørt og ikke kunne bevæge sig. Hende sendte jeg til vet. Mariano, men hun havde en ven der arbejder på vores vet-skole, universitet, og hunden blev bragt derhen!!! Jeg spurgte hende om hun havde aftalt en form for pris for det er normalt meget dyrt hos dem. Hun mente dog at det ikke ville blive så dyrt, for hunden ville blive brugt som “erfaring” for de næsten færdige dyrlæger, og det er jo godt nok. Hun vil tage hunden til den er ok igen og derefter finde en familie til den, fint med mig, et problem mindre!!!

Forleden dag var jeg ved at miste vores gamle hankat, OTTO. OTTO bor her på kontoret. Om dagen bliver han inde, selvom han kan komme ud men, forleden dag blev han forskrækket over at se vores Schæferhund Chasqui og han prøvede at stikke af, nåede det ikke og der lå katten med alle fire ben i vejret og hunden prøvede at få fat i ham. Jeg stod i køkkenet og hørte katten skrige, løb som bare Fanden og fik fat i hunden men katten blev liggende, turde ikke løbe væk. Heldigvis var Marito i nærheden, så han tog katten, fik ham ind og jeg holdt hunden, til katten var i sikkerhed.*

Chasqui er jordens dejligste hund, søn af de bedste hunde vi har haft, SVEA og RASMUS, en af dem, man bare kigger på og så vipper halen, men han er umulig med andre dyr der ikke hører til i flokken. Forleden morgen slap LUCY fri, og da jeg ville gå over til rehabben og binde hende igen, kom hun glad løbende for at hilse på, men fik en forpote ind mellem tremmerne på vores port. Chasqui mente at det her var “farligt” og tog fat i hendes forpote og ville bare ikke slippe hende, selvom jeg slog ham hårdt over snuden og forsøgte at åbne gabet ved at presse hårdt ved mundvigen, tog fat i over- og undermund og trak, men han slap ikke.

I mellemtiden kom Cindy, hans søster og mente at hun jo også kunne “hjælpe lidt til” med at bide, så der stod jeg med en skrigende LUCY, en bidende Chasqui, et forben indenfor porten, som Cindy var ved at bide i, TIPPER, TESSA og SARA, som jo går løse, begyndte at slås og jeg anede ikke mine levende råd !!!, men der er jo ikke andet for, end at håbe på, at hunden slipper i et kort øjeblik og det skete også, LUCY løb op i sit hundehus og jeg undersøgte hende, hun havde et lille sår, men gik almindeligt, altså ikke noget brækket eller ude af led, så vi slap med skrækken. Min kiropraktor var glad!!!, for ham måtte jeg lige aflægge en visit efter at stå foroverbøjet og holde to Schæferhunde i 15 min – det er ikke liiiige det rigtige for min gamle ryg!!!

Jeg har modtaget en ny hund!!!! Ikke at jeg er specielt begejstret for denne hanhund, et gadekryds med noget pittbull i sig, som er så bange, at en 10. del ville være rigeligt. Blandt div. organisationer indenfor mit område, er det nok den mest “berømte” hund, over 30 forskellige personer har prøvet t få fat i ham for sagen var den, at han løb rundt som gadehund, det er der jo ikke noget nyt i, MEN han havde en ståltråd om halsen der sad 2-3 cm. indei kødet som var fyldt med pus og maddiker!!

Jeg blev ringet op, fordi man havde hørt at jeg er god til at få fat i rædselsslagne hunde ved brug af dæmpende signaler, foder og den slags, men der hvor han gik, er langt herfra og jeg kan ikke bruge mange, mange timer på det, jeg skal jo også være her til at passe min mand. Nuvel, jeg fik fat i dyrlægen fra WSPA som arbejder med pile til at bedøve vilde dyr, men hun havde ingen, vores zoologiske have heller ingen. Man prøvede med et bur som lukker sig ved at hunden træder på en udløser, men den gik heller ikke, det var han for smart til, tog maden men UDENFOR buret. Jeg sagde til div. der ringede at de skulle se, om han alligevel ikke havde en form for ejer som kunne få fat i ham og det lykkedes til sidst. En mand ringede og sagde at nu havde han ham bundet og han kunne afhentes. Det gjorde Graciela og Jessica så, de tog ham til vet. universitetet og der blev han behandlet for sine sår og de er nu helet helt op.

Problemet med Willy er, at han er så rædselsslagen, bange for sin egen skygge og utrolig håndsky. Hænder for ham, er NO GOOD, jeg ved ikke hvad der er sket med hænder og ham, men det har bestemt ikke været kærtegn. Han var på dyrehospitalet i flere uger men ingen kunne få kontakt med ham, skulle han luftes, lagde han sig bare ned og nægtede at gå. Pigerne prøvede at få fat i en etolog, spansk, men han kunne ikke tage ham,så de spurgte om jeg kunne og det kunne jeg. Han er bag ved gæstehuset i en indhegning og med to hundehuse, det ene med en dyne som han elsker, han har aldrig sovet så “gemuetlich” i hele sit liv!!!!. Nå, jeg er ved Gud ikke kendt for at være tålmodig, men jeg er det med dyr og jeg skulle hilse og sige, at her kommer min tålmodighed på prøve.

Pigerne havde “døbt” ham Valiente..på spansk “den udholdende” og den stakkels hund, har virkelig måtte være udholdende men jeg sagde at navnet var for langt, så nu hedder han Willy, ikke “free Willy” (historien om hvalen) men “save Willy” og det er lige akkurat DET, jeg har tænkt mig!!! Willy er god til hundesprog, Tak Turid for at have skrevet bogen og sendt mig videoen om dæmpende signaler, altså virkeligt…. uden den, ville jeg være lost for jeg kan aflæse ham hele tiden og respondere med “mit” hundesprog, så nu har Willy og jeg opnået, at han falder i søvn når jeg kærtegner ham, fedt!!!

I starten, for en uge siden, kun på hovedet og ved mundvigene, men nu tillader han, at jeg rører ham på hele kroppen. Han kryber ikke op i et hjørne, men nu sidder han ned, kigger MEGET intenst på, hvad jeg foretager mig og en for hurtig bevægelse, så bliver han bange og vi starter forfra, men nu tager det ikke så lang tid, inden han beroliger sig, et minuts tid, vil jeg tro. Han får lov til at gemme sig i hundehuset et stykke tid til, men så lukker jeg dem af, når vi laver terapi og han bliver nødt til at konfrontere mig, jeg vil binde ham indenfor indhegningen og se om han stadig accepterer mine kærtegn, det har jeg afprøvet flere gange og det virker normalt, men med ham, Willy, er jeg ikke så sikker.

Jeg håndfodrer ham, først med lækkerier, råt kød, dåsemad etc. men nu spiser han tørfoder af hånden. I starten talte jeg ikke med ham for min stemme gjorde ham bange, men nu fortæller jeg ham, hvilken dygtig hund han er, blødt og venligt og det accepterer han nu. På dyrehospitalet, blev han ikke kastreret, hvilket er utroligt dumt, så nu bliver jeg nødt til at gøre det, men med en dyrlæge der kommer her. Jeg vil ikke selv være til stede for jeg er jo den “gode”, den man kan stole på, og alt hvad jeg har opnået, vil være lost , et eller andet sted, skal han jo kunne stole på et menneske, så Marito vil være den, plus dyrlægen, der tager sig af det.

Willy er meget hanhund…..når jeg kæler med ham, har han penis ude, jeg tog LISSY, moderen til de 8 hvalpe ind til ham, men hun blev sur på ham, for det eneste han ville var, at slikke hende bagpå og DET gider hun sku ikke!!! jeg har en anden tæve, BETSY, som er god til nervøse hvalpe, men om hun gider med en “yssen” (sønderjysk for elskovssyg) hanhund, vil tiden vise??? Det er det eneste tidspunkt hvor han kommer ud fra sit skjul, simpelthen fordi, tæven er mere interessant end angsten for mig!!!!! så det afprøver vi lige igen med BETSY. Jah, Willy blilver en “lang fødsel”, men lad os nu se om det ikke lykkes……folk har sagt til mig, “Lise, afliv dog hunden, den tager for meget tid og du ved jo ikke om den nogensinde bliver adopter-bar” men det vil jeg ikke, den skal, som alle andre, have en chance og hvis ikke andet, så sætter vi den på gaden igen, der hvor den kom fra, og aftaler med en familie, at de fodrer den, giver ormemiddel etc. Men det bedste ville jo være, at finde en forstående familie til ham, så han kan få et rigtigt hjem og føle sig, holdt af!!

Alt for nu, vil gå over til den famøse Willy og se, hvad han har tænkt sig med mig i dag?????

Hav det dejligt, alle sammen, i det danske efterår, jeg savner at se de smukke farver, men hvad, kulden kan jeg godt undvære, og man kan jo ikke få det hele…..

Knus Lise