Costa Rica – 8. november 2008

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

Så er det igen tid til lidt nyt fra Costa Rica.

I øjeblikket er der, heldigvis, lidt stille med opkald fra folk med syge dyr og det meste kan jeg klare pr. telefon. Her i landet er det sådan, at hver gang vi skifter fra sommertid til regntid eller omvendt, så bliver alle syge, dyr som mennesker, dyrene bliver forkølede med hoste og feber, mennesker får flunse, dvs. virusangreb og ligger i en uge i sengen med det vi kalder “quebra hueso” ( brække knogler) for hele kroppen værker. Det er meget smitsomt og da alle render rundt og kindkysser, så er det næsten umuligt at undgå en smitte. Da min mand, Uwe, ikke kan tåle ret meget medicin, så har vi en aftale med folk der normalt kommer på besøg, at er de syge, skal de ikke komme, Uwe har Parkinsson syge og skal hjælpes med praktisk taget alt men får han feber, kan han INTET, ikke engang vende sig selv i sengen.

Vores regntid, hvor vi bor, skulle holde op midten af dec. andre dele af landet før dette tidspunkt, så har vi tørke i en 3-4 måneder og så brokker vi os alle over at det ikke regner!!! Det er ligesom bønderne …enten for lidt eller for meget!!! men sandheder er, at i dette år har det regnet mere end normalt, man taler om i over 100 år og med masser af oversvømmelser pga. alle floder gik over bredderne og rev alt med sig. Her hos os har vi ikke haft problemer, vi bor på en skråning, har to små floder på hver side af vores 52000 m2 men langt væk fra hus og re-habben men på flade områder, har folk og dyr haft deres problemer, jeg tænker altid på, hvad gør de med deres dyr når vandet kommer??? Køer og grise er på mark eller i stald men uanset hvad, er de jo indhegnet på en eller anden maner og hvad med hunden der står bundet?? Ikke rart at tænke på, så det vil jeg lade være med!!!

I lørdags havde jeg kastrationsklinik i en lille by i nærheden med et stort opland. Sidste gang vi havde en klinik der, kom der omkring 80 dyr så det gjorde, at dyrlægen troppede op 5 mand høj og jeg det samme med mine hjælpere. Vi gjorde “regning uden vært” for der kom ialt 30 dyr, aldrig har vi da været så mange til så få dyr, så vi stod der og jokkede hinanden over fusserne. Dyrlægen, Blas, er noget så organiseret med sin truppe, han opererer på 3 borde, alle ved hvad de skal gøre og det er effektivt. En giver en beroligende injektion til en gruppe dyr, en henter dyrene og fjerner hår på operationsstedet med maskine, derefter bliver dyret lagt til rette, dyrlægen giver anestesi, poterne bliver bundet og han går i gang med at operere. Alt hvad han behøver til operation ligger på bordet inkl. div. indsprøjtninger som han selv giver. Det sidste er min ide for normalt er det en hjælper der giver det men det dutter ikke med min måde at arbejde på, eftersom jeg så ikke ved, hvilket dyr der har fået hvad og vi kan glemme en hen ad vejen. Mens han operer på en, ligger den anden klar og han skal bare flytte sig fra et bord til det andet. Super effektivt og derfor går det hurtigt, han “snupper” i gennemsnit 6-8 dyr i timen!!! en normal dyrlæge bruger mindst en halv time på et dyr, alt efter hvad det er. Blas arbejder med en teknik fra USA, Mc.Kee program og er instruktør rundt omkring i mellem-Amerika hvor han underviser i denne teknik, hvor operationssåret er så lillebitte at folk spørger, hvor er det???? Hvor han også sparer tid er ved det, at han ikke syr det “indvendige” sammen men bruger en lille aflang “tingest” som I kender i Danmark, minder om det man bruger til at lukke en pose med med et hul hvor “snoren” med modhager går igennem og er den en gang lukket, kan man ikke åbne igen. Denne “dims” er udviklet i Mexico og han er den eneste der bruger den her, en lidt dyrere løsning men fungerer, jeg har aldrig haft problemer med de dyr han har opereret, hvor jeg skulle rykke ud med antibiotika etc. Da vi var hurtigt færdige ved denne kastration, inviterede jeg ham og truppen hjem til os for at få en “arbejds-bajer” og de var alle aldeles begejstrede for hvordan jeg har dyrene her, han blev ved med at sige “Lisa, jeg lykønsker dig med det du har opnået” og da jeg viste ham mit hundeapotek blev han helt “flappergasted”, havde aldrig set noget lignende men jeg har altså også virkelig medicin til praktisk taget alt, selv slange-serum som de andre dyrlæger henter hos mig ,for det har de ikke selv. Hver gang jeg får en lidt større donation, køber jeg ind så jeg altid har og ikke skal af sted for at hente det før jeg tilser den syge hund eller kat. Jah, desværre blev det kun til 30 dyr denne lørdag men jeg kan kun takke en for det..og det er mig selv!!! Fejlagtigt, troede jeg at Marta kunne lave kampagnen men der tog jeg fejl. Sidste gang var hun meget obs på det hele, for hun havde selv en hund til kastration og denne gang ingen, ergo var interessen ikke i top og næste gang gør jeg det selv. Jeg havde givet hende alt materiale til at hænge op, hvilket hun ikke fik gjort, havde sagt at hun skulle give en til præsten så han kunne nævne det ved messen, det fik hun heller ikke gjort og på en eller anden vis, har hun følt at denne gang var det ikke så godt så hun hyrede en bil med højtaler, som kørte rundt natten før for at huske folk på klinikken men sådan fungerer det ikke her. Folk skal have tid til at spare op, her i landet bliver folk betalt enten hver måned, hver 14. dag eller hver uge, hvilket betyder, at laver vi en kastrations-runde, så skal det være lørdag eller søndag efter betaling. Midt i perioden, er der ingen penge tilbage til næste lønningsdag, hvis man altså ikke har sparet op inden da. Hvad er det man siger “af skade bliver man klog (men sjældent rig!!)” så det gør jeg anderledes næste gang…….

I går var Uwe og jeg til SASY’s årlige fundraising coctailparty med over 300 gæster, et liveband spillede “gringo-music”, altså de gamle amerikanske travere som jeg sågar kan huske og “bocas” (canapees) og vin flød i strømme, godt nok, jo mere folk får at drikke, jo højere byder de på de 100 ting og sager, der var op til bud.

Når jeg laver min egen “fundraising” til den årlige danske julefrokost hos vores konsul her, siger Allan, som går rundt med kasketten fra Dansk Kennel Klub,” Nej, nej Lise, vent til folk har fået rigeligt med snaps!!!!” Billetterne var dyre i går, 15000.00 colones, svarer til ca USD30.00 pr stk. og derfor ikke nemme at sælge men jeg fik da solgt hele 26 stk. totalt uhørt for en enkelt person, de fleste kommer af med en 3 – 5 stykker så hele SASY’s bestyrelse var vildt begejstrede og sagde mange tak. Godt nok, for jeg kommer stærkt igen, når jeg beder om nye donationer til kastrationer i det næste år!!!!!Jeg mener, “tit for tat” og min indsats til billetsalg, er min tak til dem for at hjælpe mig, uden dem, ville jeg ikke kunne lave så mange som jeg gør, det har jeg ikke råd til!! To personer havde købt billetter men kun for at støtte og de kunne ikke komme så jeg spurgte om jeg måtte give dem til to , Ruth og Natalia, som jo står for kastrationer i Puriscal og som helt klart, ikke kunne betale for dem og det var fint med dem. Ruth og Natalia havde aldrig været til noget lignende, de sad med åben mund og polypper, fik deres vin og bocas og mente at fra nu af, ville de gå igang med at spare sammen til næste omgang,( om et år), så de selv kunne betale, for det her, ville de bestemt ikke gå glip af!!! Jeg går ud fra, at denne oplevelse er i øjeblikket “the talk of the town” i Puriscal!!!! Jah, for dem er det jo nærmest uhørt at komme til et coctaliparty, fyldt med amerikanere, amerikansk musik og Natalia var helt vild for at danse og vise de der “gringos” hvordan man gør det!!! Ruth havde ringet til mig om morgenen og spurgt hvad man skulle tage på af kluns , hvortil jeg svarede , “sådan lidt formelt” og de kom i deres fineste puds,med smykker og hele pivtøjet, var lidt generte men jeg fik dem plantet ved vores bord og så sad de og snakkede med de få der kunne spansk, mente begge, at de nok hellere måtte tage noget engelskundervisning, så de kunne snakke med nogle flere næste gang!! SASY´s “Hoved-ærte-tæller” (også kaldet revisor), Barry, fik jeg talt med i går, fortalte lidt om hvad jeg sådan går og laver, han er ved Gud ikke nem at danse med og det var ham der afslog min forespørgsel om USD 1500.00 for en måneds tid siden men dog accepterede halvdelen. Mit argument var, at inden de får resultatet af gårdagens auktion går der et halvt års tid og hvad gør jeg så i mellemtiden??? I går lærte jeg en gruppe at kende fra en by langt væk fra mig, de har en fundation, laver det samme som jeg men er meget usikre i deres arbejde, ved ikke hvordan det hele foregår, hvilke dyrlæger der er gode og hurtige, så en af damerne, Tammy, (amerikaner) spurgte om hun måtte hente råd hos mig , hvilket hun er velkommen til. Jeg introducerede hende til forskellige boardmembers of SASY som er vigtige at kende, når de engang har det hele klart, til at forespørge om penge til kastrationer, min veninde, Angela, (som var fosterfamilie for MUKI og ANNIE) vil hjælpe dem, hun er professionel fundraiser men gør det gratis for dem så det er jo helt fint og jeg mener, vi er jo alle i samme båd, kan man sige, og arbejder alle for dyrenes velfærd så networking, er ordet.

Jah, kære venner og støttemedlemmer, det var vist alt for i dag, jeg vil gå ud på terrassen og nusse mine fusser og ben, for første gang i 2008 havde jeg høje sko på i går og det kan mærkes, skulle jeg hilse og sige…skoene er nye, gået lidt til herhjemme, til stor forundring for hundene, der så mig trippe rundt på en sær måde, jeg gik lidt forsigtigt for ikke at skvatte og ydermere har jeg fået allergi pga. makeup’en…det er ikke nemt at være “bonde-kone” til bal!!!

En hundehilsen til alle fra…. Lise