Costa Rica – 5. september 2008

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Dyrlægen, Diego, kom igår , havde tilset tæven der ikke kunne synke og det hun fejlede var, en kæmpe halsbetændelse og nu har Lalo fået medicin til 5 dage og jeg ringer til ham senere for at høre hvordan hun har det, ellers tilser jeg hende i morgen, da jeg anyway er i området for at hente 3 kattekillinger der blev sat på gaden hos Nancy , det skete for en ti dages tid siden og jeg sendte hende mad, ormemidler, mælk og dåsefoder til de små, plus 10000.00 colones for at fostre dem til de var store nok til at gå til nye familier. Jeg afleverer dem i morgen, hos en petshop i Puriscal , som heldigvis accepterede dem.

En mand ringede og spurgte om jeg kunne hente en ung labradorhan for han kunne ikke have den. Den stod bundet og slap fri og da han er møbelpolster, og netop havde ting klar til aflevering, så kom han og så, at hunden, DUKE, havde onduleret nogle af møblerne og så blev han sur!!! Fausto, en taxiven, hentede DUKE og jeg tog ham ind til CHAP og to 4 mdrs. tæver, i dogrun. Det var han ikke synderligt begejstret for og lavede en masse larm, det holdt han op med men det var fordi han blev syg, fik en eller anden infektion og jeg gav ham noget sulfatrimetropin og det kurerede ham. DUKE blev afleveret i mandags hos min søde danske veninde Majken, og der hygger han sig med de andre 4 hun har.

SALLY, en hounddog der stod i vejkanten efter at blive sat på gaden , hentede min SASY-veninde Diana. Tæven var bare SÅ tynd så tynd, vi ved ikke hvor lang tid hun har været i et område uden mennesker og hun åd jord, bare for at fylde maven. SALLY har jeg bundet i gæstehuset, hun har nu fået lidt mere sul på kroppen og jeg har bedt Diana om at tage hende hjem til sig, til hun er opereret og vaccineret for derefter at finde et godt hjem til hende. SALLY var så tynd at jeg havde mistanke om erhligia så jeg har hende på kur med doxiciclina og kan derfor ikke vaccinere hende endnu.

Så ringede en vis Clara om en gadehund hun giver mad men den er blevet påkørt for lang tid siden og går rundt med et stift ben. Hun havde taget den til en dyrlæge i Puriscal men han kunne intet stille op uden et xray for at se hvor skaden var. Det betyder at jeg skal hente hunden, køre den til min dyrlæge i San Jose, blive opereret dvs. benet skal sikkert brækkes op igen og så med gips på, og alt det, ville koste en formue, hun kan ikke betale noget og jeg kan ikke bruge en USD100.00 eller mere, på kun en hund, så jeg foreslog , i samråd med en dyrlæge, at jeg købte nogle piller, Artri-tabs, som afhjælper gigt etc. og dexametasonapiller til at afhjælpe en evt. inflamation. Clara har ikke ringet tilbage, hvilket normalt betyder at hunden er ok, så vidt det går.

Så ringede en vis Maritza, en nabo til en hvis hund gik rundt med et øje udenfor hulningen!!! hun ville gerne at jeg kom og kiggede på hunden men det er der ingen grund til, det er dyrlægearbejde og jeg sendte dem til dyrlægen i Puriscal som opererede øjet som hunden mistede, men den er i live og må klare sig med et øje, det er ikke noget større problem og heldigvis har den en ejer, som ringede og græd så kraftigt, at jeg måtte berolige hende først, jeg kunne ikke forstå hvad hun sagde kun at “nogen har gjort min lille hund fortræd med et hammerslag i øjet”, det tror jeg nu ikke, det skete om natten og ingen går rundt med en hammer om natten, ikke engang i Costa Rica, men en kan have sparket den i hovedet og så er det sket. Jeg sagde til hende, at fra nu af, skal hun binde hunden eller have den indenfor, og så gå tur i snor, noget praktisk taget ingen gør her i landet men det ville hun gøre. Regningen hos dyrlægen er åben, hun kan ikke betale så det gør jeg så, jeg håber at han behandler mig “pænt”!!!!

Så ringede Raffa, en ung handicappet fyr, som man praktisk taget ikke kan forstå når han taler men jeg fik da forstået, at hans lille hanhund hylede om natten og ikke kunne træde på en bagpote. Jeg spurgte ham om hvorvidt hunden spiste, om han havde set efter sår eller sten i poten, knækket negle etc. men nej, der var ikke noget i vejen. Når en hund ikke træder på et bagben, kan det jo have flere årsager…et slag, en stor hund, displasi eller gigt, men ham her var lille så jeg sendte dyrlægen, Diego, til at tilse hunden og han meddelte at han intet kunne se efter af have reviseret hunden. Jeg havde allerede spurgt Raffa om hunden havde flåd,pus, fra næse eller øjne og det havde den ikke , jeg havde tænkt på hundesyge og det viste sig igår, at det havde den og Diego måtte aflive den. Han så i går at den havde “tics”, i benene og det at den hylede om natten var, at den gik i convultion, kramper. Nu er Raffa ked og han vil ringe om kort tid og bede mig om en ny hund, jeg har en mulighed i CHAP som er vaccineret to gange og derfor ikke skulle kunne få distemper eller hundesyge som jo ligger “i luften” i lang tid hvis der ikke bliver gjort ordentligt rent med klor og andre midler. Parvovirus er mest et problem med hunde under et år, ældre hunde kan behandles symptomant men hundesyge, distemper, rammer i alle aldersklasser og er et virus der ikke er nemt at slippe af med.

Så ringede Angela, en ældre indianerkvinde som er fosterfamilie for hunde og katte, der bliver sat på gaden hos hende. Hendes hanhund blev bidt af en giftig slange, terciopele, i hovedet og selvfølgelig skete det søndag aften i øse regnvejr. Jeg sagde at hun skulle ringe til Diego, at han skulle mandag morgen hente antiofidico, serum, hos mig (det har han ikke selv!!!) lægge hunden i drop med antidot og at hun i øvrigt skulle bede kraftigt for at hunden overlevede natten. Det gjorde den, jeg kiggede til den i mandags og den var , bortset fra en mindre hævelse på bidstedet, helt ok. En dyr historie for mig, han brugte 3 flasker, men ok, hunden har det fint og Angela er glad. Det var hendes nabo ikke for en ti dages tid siden for to tævehvalpe, som Angela foster for mig, løb efter, fangede og åd hendes tre bedste høner. Dem blev jeg nødt til at hente , de står nu i dogrun, opererede i fredags og i morgen vil jeg vaccinere dem. De er ca. 4 måneder, nogle livlige krabater, vil blive store, og derfor svære at få afsat, de er søde og sjove men skal have en god hånd til opdragelse og det er ikke så nemt at finde.

Sidst , men ikke mindst, har jeg afværget at 6 hunde i parken i Puriscal skulle lide den skæbne, at blive sat på gaden i områder uden mennesker!!! disse 6 hunde, tæver og hanner, går i parken og byen med Gerardo, som er gadefejer men eftersom de har dannet flok, blev de aggressive når nogle folk virkede “truende” overfor ham. Borgmesteren havde flere anklager paa halsen og talte med Ruth (som laver kastrationer og fodrer hunde i parken) , meddelte at i morgen kl. 06.00, ville de hente hundene og køre 4 til et øde område og to til en by i nærheden!!! Da jeg hørte det, flippede jeg fuldstændig ud, ringede til borgmesteren og sagde at han skulle give mig tid til at løse problemet…han gav mig en halv dag!!! jeg kontaktede vores store shelter, presidenten Lilian kender jeg i mange år og hun , efter sej kamp, invilligede i at tage de tre mest problematiske, to store hanner og en tæve. Hun var RASENDE , ville anklage borgmesteren personligt for at sætte hunde på gaden, men jeg sagde til hende “Så, tag det roligt, han bliver jo nødt til at gøre noget, hundene har bidt nogle ældre mennesker og var lige ved at bide en lille skolepige på vej til skole, vi skal løse problemet og ikke anklage, han er villig til at hjælpe, men sku ikke med en anklage på halsen af dig”. Naah, jeg brugte alle mine talenter til koordination og fik fat på Pablo, som henter hunde over det hele, Gerardo som passer dem, borgmesteren igen og det hele gik op en højere enhed, de tre er i shelter med en ny chance for et godt liv, Gerardo går med to og Ruth har taget den sidste, så nu har vi forhåbentlig lidt ro, til nye hunde bliver sat på gaden i Puriscal og “henvender” sig til Gerardo ……..også en dyr historie, det kostede mig over USD 100.00 og borgmesteren sagde, “ked af det, jeg har ikke budget til det!!!!!”

En sidste god nyhed er, at jeg er blevet accepteret som medlem at verdensorganisationen for dyrevelfærd, WSPA. Det blev meddelt mig igår og det er jeg vældig glad for. Som man jo kan se på dyrenes sos side, laver jeg jo alt muligt andet end “blot” at have et hundehjem (shelter) og jeg tænkte, at man i London, hovedsædet for WSPA, ikke ville mene at jeg passer ind i deres regi, men det gjorde de heldigvis og så må vi se hvad det indebærer for dem og for mig. Jeg er glad, for det betyder at mit arbejde nu er “internationalt anerkendt”, om ikke andet, ser det godt ud på papiret!!!!

Såå, kære venner, alt for idag, det her beskrevne er bare ti dage og uden alt muligt andet “småt-skidteras, som jeg ikke har fortalt om fordi jeg ikke kan huske det, der er så meget men heldigvis kan det meste ordnes pr. telefon, så jeg også har tid til at passe min syge mand.

Ha det godt allesammen, jeg kommer stærkt tilbage om en 14 dags tid med mere nyt fra regnvåde Costa Rica….. Knus Lise