Gadehunde-projekt i Thailand – 2005

Af veterinærsygeplejerske Katerina Bartova fra Overgades Dyreklinik

Da jeg for et par år siden læste om danske dyrlæger som tog til Indien og Thailand for at lave frivilligt arbejde var det lidt af en drøm, at jeg engang skulle med som veterinærsygeplejerske.

Da jeg så blev færdig med min uddannelse i oktober 2005 gik min drøm i opfyldelse. Jeg skulle af sted en uge efter min eksamen til Thailand for at være med til et gadehundeprojekt som blev arrangeret af en gruppe ved navn SoiDog Rescue og dyrlæge Mogens Hansen, som før havde været med på lignende projekter.

Fuld af forventninger og spænding tog jeg et fly til Bangkok for at mødes med de andre fra gruppen. Hele gruppen bestod af næsten 40 dyrlæger, dyrlægestuderende, veterinærsygeplejersker og nogle få ægtefæller og børn. Gruppen var også ret international men med overvægt at danskere.

Formålet med projektet var at sterilisere/kastrere samt at vaccinere gadehunde mod rabbies. Hele projektet varede 4 uger og vi kom til at operere 4 forskellige steder i Thailand.

Vores første station var lidt udenfor Bangkoks centrum. Der var stillet et par store partytelte op hvori der var en masse bure og operationsborde, så vi kunne bare gå i gang. Denne station fungerede udmærket. Den eneste store ulempe var at den lå meget tæt ved en sump og det var stadig regntid, så vi krydsede fingre hver morgen for at det ikke var oversvømmet.

Der findes 300.000 gadehunde i Bangkok, så dem vi nåede at operere kan betragtes som en dråbe i havet, men vi havde også et andet formål med projektet end at begrænse gadehundeproblemet. Vi var der for at oplyse thaierne om hvordan de skulle håndtere dette problem og vise dem at det var muligt at gøre noget. Der var nogle ret vigtige overhoveder fra Bangkok for at overvære projektet, dyrlæger fra Thailand og folk fra Thai-TV. Man kan nu kun håbe på at budskabet eller andet sted nåede frem, selv om det kan være tvivlsomt da Thaierne ser helt anderledes på tingene end vi gør.

Et sted vi virkeligt gjorde en forskel var på en lille ø kaldt Koh-Payam. Dette var en lille ø på 3 x 5 km.

Der fandtes ingen biler, signal til mobil og el var der kun når generatoren blev tændt fra 18.30 – 00.00. Vi kom frem og tilbage på scootere på små vejesystemer og det var også på denne måde at vi skulle fange og transportere hunde frem og tilbage, hvilket var lidt af en opgave.

Nogle af de lokale kom selv på scootere med deres hunde og afleverede dem, men nogle gange ”glemte” de at hente dem igen. Så når operationsdagen var overstået blev nogle af dem sluppet fri og løb hjem selv. Dette var virkelig et sted hvor tingene forgik på en anderledes måde.

Der fandtes ca. 300 hunde på øen, og vi nåede at operere halvdelen af dem, og de fleste af dem var tæver. Vi ordnede også hvalpe ned til 5 uger, hvilket gik overraskende godt.

Nogle af de lokale var noget skeptiske da vi var i gang, men jeg er sikker på at når de opdager at der næste gang ikke kommer nogle hvalpe, sender de os nogle glade tanker, men hvem ved…..

Det næste sted vi rejste til var nord for Bangkok, en by ved navn Lopburi. Lopburi er en gammel historisk by med masser af gamle tempelruiner og et meget mærkeligt problem. Foruden at have problemer med gadehunde har de også et abeproblem.

I centrum af Lopburi findes der ca. 4000 vilde aber. De er over det hele, på vejene, i el-ledninger, kravler på bilerne og i de gamle ruiner. Det er meget spændende at se, men jeg synes også at det var lidt skræmmende, fordi aberne stjæler alt hvad der skinner. Hvis man har et par solbriller på mens man går på gaden så er man selv ude om pludselig at have et par aber kravlende på en.

Vi fik en meget fornem modtagelse af borgmesteren i Lopburi, vi fik blomsterkranse og blev kørt rundt i byen mens vi blev hyldet. Der var tv og vi var i nyhederne om aftenen, igen en omtale vi kunne bruge til noget. Men alt i alt var det en mærkelig oplevelse at få så megen opmærksomhed, det er ikke lige noget man er vant til.

I Lopburi var vores station på et abehospital, og det var for første gang på denne tur at vi var under nogle ordentlige forhold. Vi nåede at ordne en del hunde og katte i Lopburi.

Ratchaburi var det sidste sted vi var: Denne by ligger nordvest for Bangkok. Vores station var på et helt nybygget sted, som fungerede som opholdsted og klinik for gadehunde. Der var gode forhold, og da teamet fungerede rigtig godt på dette tidspunkt, nåede vi at operere ca. 90 hunde på 2 dage og var godt trætte om aftenen.

De steder vi var på de 4 uger har været utrolig forskellige, og vi vidste ikke altid hvad vi skulle forvente. Det har været en enormt spændende og lærerig tur hvor vi nåede at operere 970 hunde.

Det er først når man er kommet hjem at man finder ud af hvor meget man egentlig har fået ud af det, både personligt og med hensyn til mit fag som veterinærsygeplejerske.

Jeg har set sygdomme på en måde jeg aldrig vil se dem på en dansk klinik. Jeg blev nødt til lære at acceptere andre kulturers religion og holdninger ,når det drejer sig om f.eks. aflivning af meget syge og lidende dyr, for da de er buddhister i Thailand er det ikke acceptabelt at aflive.

Desuden har det været spændende og meget lærerigt at skulle stille en klinik op hvert nyt sted og få teamet til at fungere.

Alt i alt har det været en fantastisk oplevelse som klart kan anbefales til andre som har lyst til at lave noget frivilligt arbejde i udlandet.