Oversættelse: Anja Johansen

Hej Dyrlæger Uden Grænser Danmark.

Jeg sender Jer her en opdatering om Save the Dogs’ arbejde til fordel for de dyr, der er ofre for krigen i Ukraine.  Vi har netop sendt 20 tons hunde- og kattemad til Odessa. Det er nu ved at blive fordelt til dyreinternater og frivillige, der tager sig af de utallige dyr, der blev efterladt, da deres ejere måtte flygte fra Mykolaiv, Kharkiv og området omkring Odessa.

Takket være støtten fra Dyrlæger Uden Grænser Danmark er det nu lykkedes os at sende 100 tons dyrefoder til Ukraine. Herudover fortsætter vi arbejdet med at skaffe forsyninger til ukrainske flygtninge ved grænsen så vel som ved lufthavne og ved hovedbanegården i Bukarest.

Desværre er det ikke tilstrækkeligt – der er allerede mennesker i Ukraine, der beder om mere mad, og flygtninge, der dagligt krydser grænsen. Selv om både den offentlige interesse samt donationerne til Ukraine er for nedadgående, fortsætter vi med at hjælpe de dyr, der er ofre for krigen, så længe behovet er der.

Men krigens ødelæggelser gør virkeligt indtryk på én. For et par uger siden havde en chauffør afhentet et kæmpe læs foder fra vores internat, men da vi ringede for at høre, om han kunne hjælpe med endnu en levering, fandt vi ud af, at han var blevet dræbt i et russisk angreb nær Mykolaiv.

Vi beder aldrig nogen om at vove sig ud i farlige situationer, men mange chauffører vil gerne køre med varer, dels for at hjælpe deres landsmænd, dels fordi de har desperat brug for at tjene penge. (Mange ukrainere har ikke kunnet arbejde, siden krigen brød ud og er afhængige af chauffører og andre, der stadig har ansættelse). Desuden fortæller folk i Mykolaiv og Kharkiv, hvordan de stadig har desperat behov for mad til de sultende dyr. Det gør det ikke mindre hjerteskærende.

Hvis man skal se på det positive, så er noget f det bedste ved arbejdet her at få fotos og videoer af katte og hunde på gaden, der med begejstring spiser det foder, vi uddeler. Det er utroligt inspirerende at være vidne til de frivilliges uselviske tilgang til opgaven og den måde, hvorpå de deler maden med så mange andre. Hør for eksempel, hvad Tatiana i Mykolaiv fortæller om situationen:

“Vi kan på ingen måde komme i nærheden af de landsbyer, der har lidt mest under den russiske fremfærd, simpelthen fordi de er under konstant angreb. Til gengæld har vi god mulighed for at bringe foder ud til de mennesker, der tager sig af efterladte dyr i ødelagte landsbyer, og når det er muligt, forsøger vi at bringe foder direkte til landsbyerne.“ 

De følgende historier handler om dyr, der har haft gavn af Jeres støtte:

De fortabte hundes landsby 
I landsbyer, der er blevet bombet af de russiske tropper, f.eks. Mykolaiv og Prybuzke, har kun få ejere haft mulighed for at blive i byen for at tage sig af deres dyr. De fleste af de tilbageblevne er ældre mennesker, der enten ikke har været i stand til at flygte eller har foretrukket at blive, fordi de ikke kunne tage deres større husdyr med sig.

Fra en af disse landsbyer indløb der en dag en bøn om hjælp via en italiensk tv-udsendelse, der viste de store lidelser, som dyrene var udsat for pga. krigen. Journalisten rapporterede følgende:

“Det, der slog os hårdest, var der store antal efterladte dyr, der forvildet rendte rundt i rene spøgelsesbyer, hvor alle husene var sønderbombede.

Mange af indbyggerne var blevet dræbt der, og mange af dem, der var i stand til at flygte, havde været nødt til at efterlade deres dyr.

Kun få ældre landsbyboere er blevet tilbage for at se efter de større dyr. Der er ingen fødevarer tilbage i landsbyerne, og der er et akut behov for hjælp til at fodre de resterende hunde og katte, før det er for sent.”

Journalistens appel blev desværre overset i mediestrømmen, men Save the Dogs fulgte op på bønnen. Efter at have taget kontakt til reporteren fik vi straks organiseret en sending på 4 tons foder. Tatiana Myko, der ledsagede tv-holdet til de ødelagte landsbyer, tilhører en gruppe af frivillige, der distribuerer den humanitære bistand, der ankommer til det officielle distributionscenter i Mykolaiv.

Med hendes hjælp var vi i stand til at bringe foderet direkte ud til både de efterladte hunde og katte og til de dyr, der allerede boede på gaden før krigen. Tatiana og de andre frivillige på stedet tog sig personligt af distributionen og overlod kun uddelingen i de sikkerhedsmæssigt utilgængelige områder til ukrainske soldater i området.

Takket være en journalist, der rettede opmærksomheden mod de stakkels dyrs skæbne og deres fortvivlede søgen efter mad i ruinerne, lykkedes det os at få igangsat en hjælpeaktion. Så længe mennesker som Tatiana kan tage sig af dyrene, kan vi hver måned sende foder til dem.

Når en sele gør en forskel
En meget ung pige var flygtet fra Ukraine med sin mor. Hun havde blot en rygsæk og en Yorkshire terrier uden halsbånd i favnen.

De var flygtet så hurtigt, at de ikke havde fået noget med til hunden. Da de nåede til grænsen, satte pigen hunden ned, men den blev bange og var nær løbet ud foran en lastbil lige foran os.

Pigen fik øje på os og bad om en snor og en sele for at sikre hunden, og både hun og hendes mor takkede os hjerteligt for hjælpen.

På flugt fra Mykolaiyv
En dybt chokeret familie bestående af en mor, hendes teenage søn og hans bedstemor ankom med deres gravhund Odessa til Isaccea, grænseovergangen til Rumænien.

De var flygtet fra den belejrede by Mykolaiv, hvor deres hjem var blevet jævnet med jorden. Selv om de nu var i sikkerhed, havde de intet tilbage.

Efter at være nået til grænsen fik de mad og kom på et nødhjælpscenter oprettet af de rumænske myndigheder. Save the Dogs’ team sørgede for foder og en hundefrakke til  Odessa foruden en transportkasse.

Familien var meget rørte over den omsorg, som både de og deres kæledyr blev vist i situationen.

Jeg har ikke ord nok for, hvor taknemmelig jeg er for Jeres bidrag til at muliggøre denne hjælpeindsats. I er med til at redde livet på tusindvis af dyr, der lider under den værste tid i deres liv.

De bedste ønsker fra

Gregg
Save The Dogs