Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 8

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Denne opdatering bliver lidt kortere end normalt, men jeg ville bare gerne dele en historie om den sejeste lille killing med jer.

Coconut

Katte – og andre dyr – kan blive født med alt for små øjne (“microphthalmia”) eller helt uden øjne (“anophthalmia”). Jeg havde aldrig – hverken som færdiguddannet dyrlæge eller under studiet – set en kat med microphthalmia eller anophthalmia… Indtil jeg mødte Coconut.
Coconut blev faktisk ikke indleveret på klinikken, men blev afleveret til den lokale katteshelter, hvor min mand arbejder. Jeg var med for at tjekke et par andre katte, da hun blev indleveret.
Hun var blevet fundet i midten af en meget trafikeret rundkørsel – heldigvis inden der var sket nogen ulykker. Hun blev skudt til at være 10-12 uger gammel… og hun havde ingen øjne!
Dem der havde fundet hende troede først, at der var nogen, der med vilje havde stukket øjnene ud på hende, men det var heldigvis ikke tilfældet. Det var “bare” en genetisk sygdom!

Hvis man skal skelne mellem ægte anophthalmia (slet ingen øjne) og microphthalmia (små øjne – nogle gange så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje!) skal man undersøge katten med en ultralydsscanning og en lille biopsi fra øjenhulen.
I første omgang er det vigtigste dog at finde ud af, om der er tegn på øjenbetændelse eller betændelse i øjenhulen, og det var der heldigvis ikke hos Coconut. Hun var frisk og frejdig, ville hellere end gerne lege (hun var imponerende god til at orientere sig ud fra lyd), og hvis man så bort fra de manglende øjne, virkede hun 100% sund og rask. Hun var også negativ for både FIV og FeLV (læs evt. mere om FIV og FeLV her).

Coconut – frisk, frejdig, legesyg… og blind!

Gætværk om en gadekillings historie

Vi snakkede meget om, hvordan Coconut var endt i den rundkørsel. Hun virkede lidt for tillidsfuld til at være en “ægte” gadekat, men hvem kunne finde på at efterlade en blind killing ved en trafikeret vej? Og selv hvis det var tilfældet, hvorfor så vente, indtil den var så relativt gammel?
Eller hvis hun var en killing fra en halvtam gadekat (dem er der en del af), hvordan var hun så selv endt ude i midten af en rundkørsel? Hun orienterede sig som sagt især ved hjælp af sin hørelse, så man skulle tro, at hun ville holde sig fra store veje.
Alt i alt – rigtig mange overvejelser og spørgsmål. Jeg ville ønske, jeg kunne spørge hver enkelt gadekat og gadehund, hvad deres historie var, for jeg tror, de alle sammen ville have spændende ting at berette!

Lidt om microphthalmia og anophthalmia

Måske kan nogle af jer huske Bay og Luka, to gadekatte i Cambodja, som vi skrev om sidste år. Disse katte havde begge microphthalmia, dvs. de var født med for små øjne. Katte med microphthalmia får meget nemt øjeninfektioner, så hvis en gadekat har microphthalmia og aldrig kommer til dyrlægen, kan det ende ud i så seriøse øjeninfektioner, at man bliver nødt til at fjerne øjnene ved en operation.
Microphthalmia er en genetisk lidelse, som er relativt udbredt hos tempelkattene i Cambodja, men meget sjældent i Europa.
Der findes en lignende lidelse, som hedder anophthalmia. Dette betyder, at katten bliver født helt uden øjne. Dette er endnu mere sjældent end microphthalmia.

Det er ikke til at sige, hvilken af de to sygdomme, Coconut har, før der er udført yderligere undersøgelser – men uanset hvad, er hun endt hos gode mennesker med hjertet på rette sted, og de er helt klar til at hjælpe hende med at få det bedste liv, en blind kat kan have!

Luka, som vi skrev om sidste år (billede: Animal Rescue Cambodia)

 

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv
Del 7 – foderstationer og tropisk hjerteorm

 

 

/af

Flere billeder fra Liberia

, ,

Vi modtog for nylig en lang opdatering fra Liberia Animal Welfare Society (LAWCS), som kan læses her.

De har siden da sendt opfølgende billeder fra deres mobile dyreklinik, og dem skulle I selvfølgelig ikke snydes for!

 

 

 

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 7

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de foderstationer, der findes til gadekattene rundt omkring i Lagos, og så vil jeg kort fortælle om en hund med en parasit, jeg tidligere kun havde hørt om tilbage i studietidens parasitologi-forelæsninger.

Foderstationer omkring Lagos

I det allerførste indlæg fra projektet i Algarve, nævnte jeg, at der rundt omkring i Algarve – herunder omkring Lagos – findes foderstationer til vildkattene. Forskellige organisationer sørger for, at der er foder til rådighed, samt organiserer, at der kommer frivillige hver dag og fodrer og skifter vand ved stationerne.

Den største foderstation er placeret i nærheden af en lille færge, der krydser floden i Lagos, og ligger lige ved siden af et kæmpe område med eng og “bagsider af bygninger” – kort sagt: et sted med rigtig mange vildkatte.
Der var ikke nogen katte hjemme hos foderstationen “Lagos Ferry Cats”, da jeg tog forbi forleden, men der er ofte katte, der hænger ud i solen i nærheden.

En anden foderstation i nærheden af Lagos er organiseret af The Nandi Charity, som også hjælper med at organisere dyrlægehjælp til gadedyr (læs mere her). Her mødte jeg “O Gato Preto” (“den sorte kat”), som eftersigende altid holder til i nærheden af foderstationen. Han er meget kælen og snakkesalig, og blev eftersigende faktisk adopteret af en portugisisk familie for nogle år siden – men så snart, de lukkede ham ud, flyttede han ned til Nandis foderstation igen.

Tropisk hjerteorm

Og så til noget helt andet – nemlig en case, der for mig som dansk dyrlæge var ekstra spændende, da det omhandler en parasit, vi (heldigvis) ikke har på danske breddegrader.
Parasitten hedder “tropisk hjerteorm” på dansk og “Dirofilaria immitis” på latin. De voksne parasitter lever i de store blodkar omkring hundens hjerte, og sommetider også i selve hjertet. Parasit-babyerne (mikrofilarier) svømmer rundt i hundens blod og kan overføres til andre hunde via myg.

Vi fik indleveret en gadehund på klinikken, som havde rigtig, rigtig meget væske i bughulen. Hun havde også en tør hoste, var meget tynd og havde blege slimhinder – alt sammen ting, der peger henimod en infektion med tropisk hjerteorm.

Vi tog en blodprøve og kiggede i mikroskop – og voilà, en mikrofilarie svømmede rundt lige i synsfeltet.
Den kan ses et par sekunder inde i denne video.

Tæven fik støttende behandling og selvfølgelig behandling mod tropisk hjerteorm. Dette var et meget alvorligt tilfælde, og vi krydser alle sammen fingre for hende.
Jeg skal nok komme med opdateringer!

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv

 

 

 

/af

Gadedyr i Cambodja kan også have tandpine!

, ,

En af vores samarbejdsorganisationer, Animal Rescue Cambodia (ARC), har for nylig sendt os en rapport om, hvad den seneste donation er blevet brugt på.
ARC har hjemme i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, og arbejder for at fremme dyrevelfærden hos både gadedyr og dyr med ejere – og der er nok at gå igang med, når man er en dyrevelfærdsorganisation i Cambodja!

Gadedyr kan også have tandpine!

I denne omgang er donationen fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser gået til vaccinationer (herunder mod rabies) og “tandlægeudstyr” til deres klinik, som behandler gadedyr og dyr fra de fattige områder i Phnom Penh.

Vi var glædeligt overraskede over, at de også sætter fokus på dyrenes tænder. Det er nemt at se, hvis en hund har fået et sår, eller en kat halter på et ben, men sygdomme i mundhulen kan gøre mindst lige så ondt, selvom man ikke lægger så meget mærke til dem!
Selv i et land som Danmark, hvor langt de fleste heldigvis går op i god dyrevelfærd, er det kun indenfor de seneste årtier, at der rigtig er kommet fokus på vores kæledyrs tænder. Men hvis man selv har haft tandpine, ved man, hvor ondt det kan gøre, selvom det ikke kan ses udefra – og at det derfor er et område, der er lige så vigtigt som fx at sy et sår.
Alt i alt tror vi, at investeringen i tandlægeudstyr kan gøre en rigtig stor forskel for rigtig mange gadedyr i Phnom Penh.

Nedenfor ses billeder fra to af de første mange katte, der har haft glæde af det nye udstyr.

Knækket tand – av, av, av! Der er helt sikkert åbent ind til den levende del af tanden, hvor nerverne og blodkarrene sidder. Selvom katten havde ondt, spiste den stadig, da overlevelsesinstiktet vandt over smerten fra den knækkede tand. De knækkede tænder blev fjernet – først og fremmest fordi de gør ondt, men også fordi der er risiko for, at der kan gå infektion i tandens rod og videre op i kæbeknoglen… og det kan være rigtig svært at behandle, især hos en gadekat.

Katten her har kraftig rødme og betændelse i tandkødet. Det viste sig at være såkaldte tandresorptioner, som er en sygdom, der desværre ikke er sjælden hos katte. Tandresorptioner gør ondt, og det var derfor nødvendigt at fjerne de angrebne tænder for at give katten et liv uden smerter.

Som I kan høre, er tænder et vigtig emne – OGSÅ hos gadedyr – og vi glæder os til at høre mere fra ARC næste gang!

Udfordringer relateret til dyrevelfærd i Cambodja

  1. Modstand mod at neutralisere gadedyr (blandt andet grundet buddhistiske værdier). Dette resulterer i, at der er alt for store bestande af gadehunde og gadekatte, hvilket fører til underernæring, spredning af smitsomme sygdomme (herunder rabies/hundegalskab), kampe, skader osv. – især hos hundene.
  2. Fattigdom hos Cambodjas befolkning. Cirka 5,5 millioner mennesker i Cambodja har under 15 kroner at leve for om dagen – dette levner ikke mange penge til hundemad eller eventuel dyrlægehjælp.
  3. Cirka 800 mennesker dør hvert år af rabies! Dette fører til mistænksomhed mod og fjendtliggørelse af gadehunde.
  4. Fokus for det meste dyrlægearbejde i Cambodja ligger stadig hos landbrugsdyr – for eksempel på politisk niveau, i statens budgetter, i pensum på dyrlægeuddannelsen mm. Der er dog langsomt mere og mere fokus på mindre dyr som hunde og katte. (Læs eventuelt mere om oplæring af dyrlæger i Phnom Penh her, red.)

Hvad gør ARC?

  1. Arbejder med neutralisationsprogrammer for at bekæmpe overpopulation af gadedyr og tilbyder hjælp og dyrlægehjælp til dyr i nød.
  2. Oplysning, oplysning, oplysning: uddannelse af befolkningen for at opfordre til god dyrevelfærd – herunder hvad man skal gøre, hvis man opdager dyr i nød.
  3. Bedre kvalitet af dyrlægearbejde i Cambodja, især med fokus på hunde og katte.
  4. Politisk arbejde for at få indført strammere lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

 

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 6

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Vi har haft en spændende patient denne uge! Endnu en af dem, hvor man virkelig føler, man gør en forskel… Men mere om hende længere nede i indlægget, og først lidt om katten Tigresa, som er den stribede kat på coverbilledet.

Tigresa (“tigress”)

Først og fremmest er det nu virkelig sommer i Algarve. Vi har temperaturer mellem 28-38 grader, og der er ikke særlig meget regn, så her er meget tørt rundt omkring. Rigtig mange af de lokale er rigtig gode til at sætte vand ud til gadekattene, men det sker alligevel, at vi får en kat ind, som har brug for ekstra hjælp i form af væskebehandling.

En af dem var Tigresa – hun var den smukkeste hunkat, og hun var ovenikøbet så glad for mennesker, at vi mistænker, at hun har en familie et eller andet sted, selvom hun ikke var chippet (i Portugal er det lovpligtigt at få både katte og hunde chippet).
Hun fik væskebehandling en hel dag og kvikkede hurtigt op, og vi besluttede, at vi hellere måtte fremlyse hende. Lige nu bor hun derfor midlertidigt hos en bekendt, og vi har oversvømmet de lokale Facebookgrupper med billeder af hende – jeg håber, vi finder hendes familie, hvis hun har en!

Tigresa i væskebehandling

Fifi

Fifi var som nævnt øverst en af de patienter, hvor man virkelig føler, at projektet gør en forskel.
Fifi var blevet påkørt og blev efterfølgende bragt til klinikken. Hun virkede frisk og havde ingen synlige skader, men katte er så enormt seje, at de bestemt ikke altid viser smerte. Det eneste tegn på, at der var noget galt, var hendes vejrtrækning, som var hurtig og overfladisk.

Fifi var svær at tage billeder af!

Og nu bliver det måske lidt teknisk…
Vi tog røntgenbilleder af Fifi, og det viste sig, at hun havde et såkaldt “diaphragmahernie”, hvilket betyder, at der er gået hul i mellemgulvet. Mellemgulvet er den muskel, der normalt holder lunger og bughulens organer adskilt. Når der går hul i mellemgulvet, kan der altså komme tarme og andre organer ind i brysthulen. Det vil sige, at lungerne har meget mindre plads til at udvide sig, hvilket giver en meget overfladisk vejrtrækning!

Normalt røntgen af brysthulen hos en kat (ikke Fifi). Den røde streg er mellemgulvet, som adskiller organerne i bughulen (det lysegrå til højre) fra lungerne (det sortgrå til venstre). Man kan også tydeligt se hjertet.

Fifis røntgen ved ankomst – det hele er lysegråt, fordi organerne fra bughulen har rykket sig ind i brysthulen, og man kan slet ikke se hjertet!

Fifi blev opereret (alle organer blev “lagt på plads”, og hullet i mellemgulvet blev syet sammen), og der blev taget endnu et røntgenbillede.

Fifis røntgen efter operationen.

Efter operationen var der meget bedre adskillelse mellem lungerne og bughulen. Røntgenbilledet er stadig ikke 100% normalt, men jeg vil spare jer for detaljer og nøjes med at fortælle, at det blev helt normalt til sidst.

Her tømmes brysthulen for luft efter operationen (altså luft udenfor lungerne – det skal ikke være dér).

Fifi blev på klinikken indtil hun var helt ‘fit for fight’ igen, og hun har forhåbentlig mange gode år endnu.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV 
Del 5 – der er også hundepatienter! 

 

/af