Opdatering fra Liberia og Guinea i Vestafrika

, ,

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har nu støttet Liberia Animal Welfare & Conservation Society (LAWCS) i lidt over et år, og de bliver ved med at imponere os med deres kæmpe arbejde i Liberia. De har også et hjælpeprogram i nabolandet Guinea, som er endnu mere udfordret på dyrevelfærdsfronten end Liberia!

Guinea

Guinea er naboland til Liberia (se kort ovenfor). Landet har været plaget af uroligheder de sidste års tid, og det har derfor virkelig haltet med dyrevelfærden. Ifølge OIE (World Organisation for Animal Health) er Guinea et af de kun 8 lande i Afrika, der ikke har nogen handlingsplan for dyrevelfærd.
Siden 2019 har LAWCS haft en hjælpeprogram i Guinea, hvor de har sørget for gratis dyrlægehjælp til såkaldte “brugsdyr”, dvs. især kvæg, æsler og heste. De sørger også for undervisning i dyrevelfærd til både børn og voksne i landsbyerne.
Den sidste donation fra FDUG til LAWCS har været med til at sørge for dyrlægehjælp til 2141 dyr og undervisning af henholdsvis 2274 skolebørn og 893 voksne ejere af brugsdyr i Guinea.

“Be Kind to Animals Week” og undervisning af skolebørn

I Liberia klør LAWCS på med undervisning af børn i alle aldre. Børnene lærer om, hvordan og hvorfor man skal behandle dyr ordentligt, ligesom de får lov at møde alle mulige slags dyr. De bliver også undervist i, hvad de skal gøre, hvis de finder et dyr i nød.
LAWCS arbejder ud fra, at det er i barndommen, at ens hjerne og (dyre)hjerte bliver formet, og det er derfor vigtigt med en tidlig indsats for at sørge for god dyrevelfærd fremover.

LAWCS har desuden for nyligt holdt “Be Kind to Animals Week” [“Vær god mod dyrene-uge”, red.], hvor der blev afholdt arrangementer i fem forskellige små landsbysamfund. Her kunne både børn og voksne hjælpe til med at fodre gadehunde, vaske hunde og lære om dyr gennem forskellige lege og aktiviteter.

Mobil dyreklinik og en hund i en snare!

Donationen fra FDUG er også gået til LAWCS mobile dyreklinik. I et land som Liberia, hvor mange mennesker lever så billigt som muligt og ofte meget langt fra større byer, kan det være rigtig svært for almindelige mennesker at få dyrlægehjælp til deres dyr.
LAWCS har derfor en mobil dyreklinik, som tager ud og besøger de små landsbyer rundt omkring. Siden april har de besøgt seks forskellige landsbyer og behandlet i alt 612 hunde og 30 katte.
De har haft fokus på de fattigste landsbyer i Lofa County, hvor de blandt andet har sørget for ormekure, behandling af skab, loppe/flåt-behandlinger, behandling af sår og skader, rådgivning om fodring og meget mere.

På vej ud til en af landsbyerne stødte de på en hund, der var fanget i en snare. Hun havde formentlig siddet i snaren i over et døgn, for hun var meget svag og viste tegn på blodforgiftning. Hun blev straks sat i behandling, men det ben, der havde siddet fast, var desværre ikke til at redde og blev nødt til at blive amputeret.
Hun er heldigvis helt ovenpå igen, og løber glad rundt, selvom hun nu kun har tre ben.
[Billederne fra før og efter operationen er ikke for børneøjne, og er derfor ikke lagt direkte ind i indlægget, men kan ses her, red.]

Animal Science-studerende

Mangel på dyrlæger og andre med dyrefaglig uddannelse er et seriøst problem i Liberia, og LAWCS prøver at hjælpe, så godt de kan. De har derfor indgået et partnerskab med to universiteter, som begge uddanner Animal Science-studerende [husdyrvidenskab, red.]. LAWCS modtager derfor studerende, som får både teoretisk og praktisk undervisning, der er med til at klæde dem på til fremtidige jobs som fx dyrlægeassistenter eller dyrereddere – og forhåbentlig kan dette hjælpe mange dyr i fremtiden!

Vi i FDUG er allerede spændte på næste opdatering fra LAWCS – de bliver som sagt ved med at imponere os!

/af

Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve – del 5

, , ,

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV

/af